Prøv engang at forestille Dem pengeøkonomiens opståen: »Hør engang, broder Jebediah – i stedet for at dyrke din egen sorghum, tænkte jeg på, om du havde lyst til at dyrke sorghum i et par timer for mig i stedet. Til gengæld giver jeg dig disse stykker metal. Har vi en aftale?«
Det lyder som et fupnummer, ikke sandt? Penge er et tillidsspil, et massebedrag, der kun virker, fordi vi alle lader os kollektivt narre. Kontanter er latterlige.
De psykiske krumspring, der er nødvendige for, at vi mentalt kan rumme ’penge’, er emnet for journalist David Wolmans provokerende nye bog, The End of Money: The Coming Cashless Society. Penge er en værdienhed, som kan overdrages: De kan eksistere i lommen, på et kontoudtog, i dollar eller euro, og, hvis man er i fængsel, endda som cigaretter. Kontanter er ikke andet end den fysiske instantiering af penge. Men nu er de på vej ud. Takket være internettet, troværdige banker (nå ja, for det meste), og vores umættelige appetit på bekvemmelighed, bærer vi alle rundt på stadig færre sedler og mønter. Før eller siden dropper vi dem helt.
I bogen fortæller Wohlman om sin rejse rundt i verden, hvor han har mødt mange af de mennesker, som arbejder for at skabe ’den kontantfri civilisation’ foruden en del af dem, der modarbejder samme scenario. Stridsspørgsmålet er dette: I hvor høj grad afhænger pålideligheden af vores valuta af samme valutas materialitet? Selv om vi for længst har opgivet kontanter som primært betalingsmiddel, har vi øjensynlig stadig svært ved at forestille os penge uden også at tænke på kontanter.
Lyder som tosser
Selv Wall Streets skarpeste hjerner, der er vant til at jonglere med indviklede gældsderivater, vil på et eller andet niveau tænke instinktivt på seddelbundter, der hober sig op i von Ands pengetank. Vores voksne hjerner kan nok begribe, at penge er socialt skævt fordelt, at de har tendens til inflation, et konfliktavlende potentiale osv. ... Barndommens længsel efter sedler og mønter lever dog videre. Men hvad vil der ske, hvis vi afskaffede kontanter?
Wolman tager parti: Han hader kontanter, og han taler med flere kloge folk, der aggressivt agiterer mod papir og metal. Kontanter er ubekvemme. De kan ikke spores eller forsikres. Mister man dem, er det det. Plus at de er dyre at administrere: Tænk på alle de omkostninger, der er involveret i produktion, transport, beskyttelse, inddragelse og genudstedelse. Wolman citerer fra en undersøgelse, som påviser, at et skift fra papirbaserede valutaer til elektroniske vil kunne spare et land for et beløb svarende til omkring 1 procent af dets BNP. For USA’s vedkommende ville det være omkring 150 milliarder dollar om året.
Kontanter er desuden beskidte. Både i den bogstavelige forstand, hvor alle dine sedler er forurenet med bakterier og kokainrester, og juridisk: Kontanter er en afgørende katalysator for den kriminelle underverden og for skatteunddragelse i stor stil. Havde vi ikke papirpenge, ville vi have mindre kriminalitet og bedre finansierede regeringer.
I mine øren lyder de personer i Wolmans bog, der argumenterer for, at vi skal bevare kontanter, som tosser: Der er den religiøse fanatiker, som hævder, at kontanters afskaffelse vil være et varsel om, at vi lever i de sidste tider. Der er Ron Paul-tilhængeren, som insisterer på, at penge, der ikke bygger på en ædelmetalstandard, på en eller anden måde er suspekte.
De bedste argumenter for kontanter går på, at de gør os bedre til at holde styr på vores udgifter. »Gå ind i et kasino med 300 dollar i sedler, og du ved, at du højst vil tabe 300 dollars« skriver Wolman. »Gå ind i et kasino med et kreditkort, og du kan miste dit hus.« Wolman citerer en række psykologiske forskere, der påviser, at mennesker behandler fysiske penge med større ærbødighed end virtuelle penge. Vi husker heller ikke kreditkortkøb lige så godt som kontantkøb, hvilket gør budgetlægning vanskeligere.
Ikke betryggende
Wolman argumenterer overbevisende for, at ingen af disse problemer behøver at være permanente. Vores ærbødighed over for kontanter er i høj grad noget kulturelt tillært, men opdaterer vi alle vore traditionelle ritualer omkring kontanter til den digitale tidsalder, vil vi sagtens kunne blive lige så følelsesmæssigt knyttet til virtuelle penge, som vi er til papirpenge.
I sidste ende er det eneste reelle argument, som fortalerne for kontanter kan mønstre, apokalyptisk. Hvad sker der, hvis internettet går totalt ned? Eller der bliver atomkrig?
Wolman affejer disse eventualiteter lidt for hurtigt efter min smag. Han henviser til, at da irske banker gik i strejke i 1960’erne, begyndte folk blot at skrive og cirkulere gældsbeviser som en midlertidig reservevaluta. Sådan ville vi også gøre i dag, hævder han. Det finder jeg svært at tro. Og hvis en større katastrofe slår alle digitale medier ud? »I så fald vil vi have langt værre ting at bekymre os om, end vore digitale konti,« påstår Wolman.
Det har han sikkert ret i, men betryggende lyder det ikke. Og når det gælder penge, er tryghed altafgørende. Derfor er det næppe sandsynligt, at vi nogensinde slipper helt af med kontanter. Selv om vi bruger dem stadig sjældnere, har vi mentalt brug for, at de eksisterer. For en sikkerheds skyld og således, at vores digitale transaktioner føles mere ’virkelige’. Det lyder fjollet, og det er fjollet. Men sådan vil det nok altid være med penge.
© Slate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
I dag vil pengeværdi kunne hægtes på reelt omsættelige værdier, så man er fri for en abstrakt størrelse som guld. - Det vigtige er, hvem der har fat i den lange ende, og med afskaffelsen af et håndfast pengemiddel bliver det i langt højere grad myndigheder og banker fremfor den enkelte borger.
- Får man stjålet sit Dankort, er der brug for kontanter.
-HAR man ikke noget Dankort pga gæld og økonomisk ustabilitet, skal man bruge kontanter.
- Skal man betale "hus forbi-"sælgeren, skal man bruge kontanter.
- Når man gemmer penge i sin madrras, skal man bruge kontanter.
- Når man tager på marked, sskal man bruge kontanter.- Når man sskal visualisere, hvor mange penge man har, skal man bruge kontanter (ber se 'luxusfælden)
(tastefejl er bare SÅ tjekkede)
Kontanter tillader anonymitet. Det i sig selv er et vægtigt argument.
Jamen kriminelle.....stands - regelmæssige pengeombytninger kan begrænse den ophobede pengemængde hos lyssky foretagender.
Den verden hvor alt er sporbart er sikkert mulig, men den er utilgivende at leve i. Jeg foretrækker en uperfekt verden.
Med venlig hilsen
Lennart
Der kører en kampagne i medierne for tiden, åbenbart internationalt, for at give bankerne fuldt monopol over økonomien. Men ordlyden i dette budskab er forbløffende enslydende.
At det er dyrt, læs vi kan ikke sende regningen til manden med pungen, som med plastic.
Sikkerhed, latterligt, plastic er lige krimi-risikabelt.
Penge er ikke moderne, et fuldstændigt latterligt argument, og vil nærmest en bedre argument for at beholde dem, de har vist deres driftsikkerhed.
I hvor høj grad afhænger pålideligheden af vores valuta af samme valutas materialitet?
Mindre en 100% ? Så taler spekulanten vist bare for sig selv.
Og hvad er der nu galt med 'apokalyptisk argumentation' ?
Nåjo - klimadebatten.... ja det er noget værre noget, den slags ?
En totalitær drøm italesættes her, og det er jo altid ganske fascinerende og futuristisk.
Ja som protestanter må vi lægge os flade over for zionisterne.
Jeg synes nu det er meget rart at have nogle mønter på sig til en hjemløs.
Nemid blev efter min ringe mening hastet igennem af hensys til terrorlovene. Det er via nemID PET kan placere div. spionprogrammer på folks computere.
Prøv at udpakke filerne i .oces2. Så hugger antivirusprogrammet øjeblikkeligt.
Bruger du nemID fra din egen PC, så gør det i en "sandkasse". F.eks. "sandboxie"
Ikke fysiske penge er blot data der kan manipuleres frit!
Kræv fysiske penge i politistaten!
Hvad skulle alle de kokain-afhængige amerikanere gøre, hvis de ikke havde nogen pengesedler....? ;-)
Problemet med kontanter er, at bankerne ikke kan opkræve et gebyr for hver eneste betaling med dem. Det kan de når det er et plastic-kort. Og glem ikke hvilken indtægt der kommer i form af at alle der har noget at sælge er nødt til at være tilmeldt, have en terminal etc. Husk også på, at det jo også er dyrt for de stakkels banker, når vi betaler med plastickort, så de må opkræve os et gebyr til at dække den meromkostning det er, når deres computere flytter tal fra det ene netværk til det andet..
Vi skal bare have 'tillid' til systemet. Helt klart. Det har bankerne jo vist med al tydelighed at man kan. Regeringerne ved vi jo godt er i lommen på selvsamme. Så det er jo det samme.
Det er som med de gamle historier om elverne.. 'De er hule i ryggen' og efter den forførende dans trækker de dig med ind i træet hvor de bor og flår kødet af dine knogler.
Penge er kun noget værd, hvis de kan veksles til varer, som man har brug for.
D v s , at penge fra f eks Danmark, Holland USA Tyskland Japan o s v er noget værd - disse lande har en høj produktivitet og laver varer og tejnesteydelser til konkurrencedygtige priser.
Penge fra Zimbabwe, Nordkorea ,Afghanistan m v er intet værd, for man kan ikke få noget som helst af værdi for disse penge - det er lande med superlav produktivitet.
Et lands penge er således kun så meget værd, som det pågældende lands produktion af varer- og tjenesteydelser tilsiger.
Og så er penge praktiske , når man skal måle varers værdi i forhold til hinanden og når man skal betales for sit arbejde.
Elektroniske penge er betalingsmæssigt lige så gode som andre penge, men de elektroniske giver en mulighed for at overvåge en borger 100% - man kan se den pågældendes indkøb af varer, biogarfbilletter , koncertbilletter, ferierejser, flybilletter bus billeter , politiske engagementer o s v o s v.
Jeg kan ikke lide tanken om muligheden af en massiv kontrol med hele ens liv - det fører i sidste ende til en kollektiv uselvstændighed , umyndiggørelse og afskaffelse af individualiteten..
Ved godt at normalt er der ikke andet end hån til overs for Jehovas vidner. Men jeg vil gerne opfordre alle til at gå på nettet og egentlig se hvad der står i Johannes Åbenbaringen.
En af de ting der skal opfyldes før dommedag kommer, i følge åbenbaringen, er at ingen kan handle uden at have maghavernes mærke i hånd eller pande. Ikke helt ordret, men tjek selv.
Ligger vi de her ideer sammen med ideerne i ACTA, så står vi snart med en verden hvor følgende ikke er helt umuligt.
"vi har set din IP på det og det netværk. Vi har derfor trukket 300.000 på din konto for tabt fortjeneste. Mener du det er er fejl, så kan du klage og vi vil se på det så snart du har indbetalt de 75.000 det koster i gebyr at klage"
Man kunne også tænke sig at der var folk af en anden mening om tingene end magthaverne. Og så uheldigt det er at vedkommende pludselig ikke kan købe mad mere. Vi undskylder selvfølgelig at det tog 16 måneder at finde og rette fejlen.
I sådan et tilfælde ville jeg nok have mad højere prioriteret end at dele informationer med mine medborgere.
Som politikerne må have. Jeg møder stadig kollegaer der reagerer med "ACTA hvem?" hvis man spørger til deres mening.
Men ellers syntes jeg en ting der kan undre er alt det de har gang i. Sidst jeg hørte noget om krisen var den da ikke løst endnu, men der er åbenbart ting der er vigtigerer at bruge tiden på. Eller måske der aldrig har været en krise....
Se hvordan Apple og Samsung leger med hianden ang. rettigheder. Hvem skal sidder med rettigheder til adgangen til alles penge?
Er det rettigheder vi vil ligge i nuværende kendte og fremtidens ukendte hænder? Måske kan vi stole på dem i dag, men har vi nogen muligheder for at spå om fremtidens.
Og nu skal jeg lige huske at har lidt ekstra over beløbet hos købmanden i morgen. Man kan da heldigvis stadig splejse til faster Anne selv om mor ikke tager imod dankort.
Helt at undgå kontanter kan i det daglige blive en kompliceret sag. Det forenkler altså tingene, når man står ved kasseapparatet og dankortterminalen ikke virker bare lige i stedet for at kunne betale med kontanter. I øvrigt skal det ikke være sådan, at det næsten er kontroversielt at gennemføre en handel via håndskreven faktura, betaling med kontanter og kvittering på fakturaen. Rent principielt er betaling med kontanter det mest enkle; men omsiggribende skræk for kriminalitet gør også dette mere kompliceret.
lol manjoo betyder banan
"Erik Karlsen siger:
Hvad skulle alle de kokain-afhængige amerikanere gøre, hvis de ikke havde nogen pengesedler….? ;-)"
Ja, eller bare danske politikere http://politiken.dk/indland/ECE198797/kokain-fundet-paa-christiansborg/
I Danmark har vi sjovt nok en særlig skræk for penge - og nu udmønter (ha-ha) den sig, at man skal betale ekstra for at betale kontant, den bagvendte verden.
Et af de steder, hvor denne skræk mest idiotisk kommer til udtryk, er i danske automater af forskellig art (ikke kontant-automater!), hvor man er så bange for indbrud i skidtet, at man ikke indretter dem til at modtage sedler. Er danskerne virkelig så meget mere motiverede for at bryde ind i automater end andre landes borgere?
Enig med ovenstående generelt. Men det kunne være en billigere løsning, når Grækerne skal have deres (forhåbentlig) drachmer tilbage.
Jeg har argumenteret for dette de sidste mange år, men vi er vel traditionalister.
Vi har allerede dankortet og nem-konto, hvorfor ikke bare nationalisere dankortet og Nationalbanken.
Der er langt flere fordele end ulemper. Det kræver selvfølgelig mere samarbejde og åbenhed, ikke mindst trans-nationalt, men ville det ikke også være en god ting?
Der er ikke mange steder i verden hvor nationen ejer Nationalbanken. Men staten ville slippe for at betale renter...
Ib Christensen:
"En af de ting der skal opfyldes før dommedag kommer, i følge åbenbaringen, er at ingen kan handle uden at have maghavernes mærke i hånd eller pande. Ikke helt ordret, men tjek selv."
Essencen i NT er et oprør mod penge, mod udbytning, mod akkumulering af forråd, mod skatter, mod statsmagt, mod tvang, mod ejendoms"ret" til jord. Det er reminiscenser af kampskrifter, og en befrielseskamp, der langt hen ad vejen gik i vasken.
Det er ikke umiddelbart oplagt, at teksterne handler om det. Tværtimod, hævdes det at teksterne handler om det modsatte. Det er der formodentligt historiske årsager til. Den der behersker sproget og hersker over erindringer, hersker over alt.
Eksempel. Det blev spurgt om hvis "billede" (a/k/a mærke) der var på mønter. Svaret var kejserens. Replikken var: så lad fyrsten beholde det blik han selv har ladet frembringe; hvad skal andre med den mekanisme til udbytning?
Mærket i hånden = konkrete penge, fyrsters mønt.
Mærket i panden = penge i abstrakt forstand, der præget bevidsthed og tanke. Accepten af pengemagt, statsmagt, statsformynderi.
Heinrich R. Jørgensen siger:
"Den der behersker sproget og hersker over erindringer, hersker over alt."
Derfor ACTA og lignende forsøg.
http://www.youtube.com/watch?v=FuinaIm-kd4
Skulle kontanter blive afskaffet er guld den eneste udvej! Tænk over hvor sårbare almindelige dødelige bliver!
Kunne jo også bare køre linen helt ud, og forære "seddelpressen" til "Danske Bank", så ville de spare en masse tid, og lønninger til alle lobbyisterne.
Meningen med kontant afregning får i hvert fald en helt ny betydning - fra oven og ned.
Afskaffelse af kontanter ville blot og nødvendigvis skabe nye former for naturalieøkonomisk udfoldelse.
En årsag til, at fx samfundets "udstødte" og småhandlende i dag ikke lever som fuldstændig forarmede slaver, er muligheden for en relativ anonym udveksling af overlevelsesmidler på den ene eller anden måde.
En perfekt, elektronisk styret værdibytteverden uden kontanter kunne sagtens tænkes. Men den ville formentligt også blive det empatiske og civiliserede menneskes endeligt.
I øvrigt skal velhaverne og magthaverne i den forbindelse nok finde andre måder at udleve deres fordækte misbrug på.
Det er da sødt, at vi tænker på mennesket, os selv, som et hæderligt biologisk væsen med de bedste sociale hensigter. Men sandheden er jo den, at vi - på trods af vores såkaldte overlegne intelligens - stadigvæk kun kan interagere med urgamle, limbiske overlevelsesmekanismer i en selvskabt verden af økonomisk værdi kontra antiøkonomisk værdi.
Ret primitivt, må man indtil videre sige.
Kim Houmøller:
"Skulle kontanter blive afskaffet er guld den eneste udvej!"
Guld er kun noget værd, så længe der er et netværk af aktører, der er villige og kapable til at honere tanken om at guld repræsenterer velstand. Stater og pengeinstitutter.
Guld havde en fast værdi indtil 15. august 1971. Det havde USD'eren også, idet de to var fastlåst til hinanden. En oz guld havde samme værdi som 35 USD. Siden er misforholdet mellem guld og USD blevet enormt. Guld er blevet et spekulationsobjekt, omgivet med hysteri.
Det er praktisk, at have en målestok, som kan anvendes til at måle arbejde, bytteforhold og formue. Hvis ikke flere, da begreber ikke er af samme natur, og ikke bør (kan?) måles på samme vis.
Folk har tidligere indgået aftaler, hvor elementer er blevet fastsats til en monetær værdi -- uden at nogen af parterne havde adgang til sådanne mønter. Der er blevet indgået aftaler i romerske sestersier, længe efter det romerske emperiums ophør -- uagtet at næppe nogen havde nogle sestersier. 350 år efter Charlemagne, blev kontrakter indgået med henvisning til en møntfod der ikke var gangbar, og mønter der hverken var i cirkulation, endsige fysisk tilstede.
At penge er praktiske og nødvendige, og blev opfundet for at dække et praktisk behov for et købelystent publikum i klassisk tid, er en moderne myte. Eller rettere: en moderne vrøvlehistorie. Tesen om penge som naturkraft, er fra 1776. Det er Adam Smith der leverer argumentet -- det er besværligt at handle på et marked, hvis ikke der er penge mellem folk. Det er så besværligt, at nogen uvægerligt må have opfattet penge, for at løse et praktisk problem.
Antropologer har endnu til gode, at finde eksempler på kulturer, der kan begrunde fantasien om de evige penge.
Søren Mortensen:
"Det er da sødt, at vi tænker på mennesket, os selv, som et hæderligt biologisk væsen med de bedste sociale hensigter. "
At handle monetært eller varemæssigt med andre -- at give noget til nogen, i bytte for noget anden man modtager straks -- er et udtryk for: fravær af tillid. Det er et udtryk for, at man antager at andre ikke har værdige hensigter, og vil kunne levere deres modydelse på et senere tidspunkt.
Inviterer man gæster, ligger der en underliggende forventning, at gæstfriheden vil blive gengæld. Måske ikke med et taffel hvor rollerne som værter og gæster er byttet om, men helt givet "noget". Jo længere tid der kan gå mellem den ene part giver, til den anden giver igen, des større tillid er der i fællesskabet.
Et fællesskab der er meningsfuldt og værdifuldt, må være kendetegnet ved, at man giver og modtager ad libitum, og styrker båndene og tilliden mellem, og ti,l hinanden. At man vise, at man vil andre det godt, at man bekymrer sig for sine medmennesker, at man viser tillid til andre, at man viser at man tror på menneskers naturlige ønske om at opføre sig humant, og at man gennem fællesskabet bliver bekræftet i, at det forholder sig sådan.
Kontant afregning (pun intended) er det modsatte. Det er et udsagn om, at man ikke ønsker fællesskab, men kun handelspartnere man kan indgå transaktioner med på "markedet". Det er essentielt et gentagent udsagn om, at mennesker ikke har værdi, at fællesskab er overflødigt og uvæsentligt, og at man ikke tillid har til andre. Et samfund befolket ikke af naboer, men at potentielle røvere, tyve og udbyttere.
En bog-anbefaling. Læs David Graeber -- en antrolog (grænsende til polyhistor) der om penge, gæld og meget andet.
Prøv nu alligevel at se på den her:
http://www.youtube.com/watch?v=FuinaIm-kd4
jeg ved ikke hvorfor videoen har den misvisende titel, men det er yderst relevant for diskussionen her