Kommentar

Filosofi er mere end blot at anlægge et blik

Filosofien er ikke hævet over bevisførelse, men bør være forankret i faktisk viden
27. februar 2012

Filosoffen Ole Thyssen og sociologen Henrik Dahl har skrevet en kronik (bragt 8. februar) om det danske samfund, hvor de fremsætter nogle påstande, som de hverken dokumenterer eller argumenterer for.

Det har de fået kritik for af den naturvidenskabeligt uddannede debattør Niels I. Meyer (Information 10. februar). I et læserbrev (Information 17. februar) afviser Ole Thyssen kritikken med henvisning til, at man som filosof skam ikke behøver at kunne dokumentere eller sandsynliggøre sine påstande ved brug af empiri.

Med fare for at underminere mine fremtidige karrieremuligheder som snart-uddannet fagfilosof vil jeg hævde, at filosofiprofessor Thyssens svar er noget vrøvl, og at den slags får mig til at skamme mig over mit fag.

Hvis jeg forstår professor Thyssen ret, så er ’filosofi’ ifølge ham først og fremmest det, at man »anlægger et blik«.

Dette ’blik’ er ikke noget, der behøver at legitimeres sådan som f.eks. en videnskabelig hypotese – filosoffens ’blik’ er ubegrundet og behøver slet ikke at begrundes.

Så længe den blikkende filosof kan konstruere argumenter, som styrker hans sag, spiller det ingen rolle, om disse argumenter er baseret i virkelige forhold – de skal først og fremmest blot styrke hans sag og bekræfte ham i hans valg af ’blik’.

Virkeligheden er sekundær og spiller kun en rolle for filosoffen – ifølge Thyssen – i den grad, den bekræfter hans anlagte ’blik’.

Bekræfter fordomme

Thyssen har dermed reduceret filosoffen til en sofistisk jurist, der kan hævde hvad som helst for at vinde et argument, mens han selv ser stort på sandhedsværdien og virkelighedsforankringen af de teorier, han postulerer.

Thyssens forestilling om, hvad vort fag går ud på, minder om de fordomme man ofte finder blandt de, der ikke kender til faget: ’Sidder i ikke bare og tænker dybe tanker?’

Som filosoffer forsøger vi at forstå (dele af) virkeligheden, og det kræver naturligvis, at vi baserer vore argumenter på empiriske forhold og studier.

Mine filosofi-studier består blandt andet i at læse evolutionsteori, antropologiske studier, historie, psykologi, økonomi, politik, og en masse andet, der giver mig et virkelighedsbaseret grundlag for at kunne danne og kritisere filosofiske teorier. Filosoffen er ganske vist generalist og må derfor støtte sig til andres mere specialiserede studier, men det er ingen grund til at vore teorier skulle være løsrevet fra videnskabelige sandhedskriterier. Det er ikke nok, at man bare »anlægger et blik«.

Thyssen har naturligvis ret i, at forskellige typer af påstande kræver forskellige typer af bevisførelse. Det er ikke alt, der kan sandsynliggøres ved brug af kvantitative målinger, og nogle påstande er slet ikke ment som havende en absolut og kvantificerbar sandhedsværdi. Man kan hverken tælle kærlighed eller måle stadierne på livets vej. Problemet med hans eksempler er blot, at de intet har at gøre med det, han og Henrik Dahl er blivet kritiseret for.

Flere gange i deres kronik skriver Ole Thyssen og Henrik Dahl for eksempel, at der er kommet »flere« af en bestemt type mennesker i Danmark inden for den seneste årrække, eller at der er flere af den ene type end af den anden. Disse påstande er jo åbenlyst kvantitative.

Når man postulerer, at der er ’flere’ af noget, end der var før, eller end der er af noget andet, så både kan og bør man kunne sandsynliggøre sine påstande ved henvisning til faktiske, empiriske målinger og optællinger.

Når man påstår, at der er kommet flere ænder i andedammen, eller at der er mindre trafik på Helsingørmotorvejen eller lignende direkte kvantitative påstande, så kan man ikke som Ole Thyssen dækker sig ind under, at man jo bare har »anlagt et blik« og derfor ikke behøver at bringe dokumentation for sine påstande. Sådan fungerer videnskab ikke. Sådan fungerer normal diskussion ikke. Og sådan fungerer filosofi – efter min mening – heller ikke.

Bevisførelse

Jeg kunne som filosofistuderende ikke drømme om at komme med den slags kvantitative påstande uden at referere til noget dokumentation, der sandsynliggør dem – og mine vejledere ville da også kræve af mig, at jeg førte noget bevis for dem. De ville ikke acceptere, hvis jeg sagde, ’det er bare resultatet af et blik, jeg har anlagt’.

Ikke alle filosofiske teorier og argumenter kan bevises ved målinger og optællinger, men når man hævder noget om virkeligheden, bør man – også som filosof – kunne pege på de forhold i virkeligheden, som man taler om.

Filosofien er ikke hævet over bevisførelse. Filosoffens påstande bør være forankret i faktisk viden om og studier af de emner, han udtaler sig om.

debat@information.dk

Ole Sandberg er filosofistuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Trägårdh

, ... og iøvrigt også et udemærket svar på hvorfor lærdom, jo ældre den findes, giver så meget detsto mindre mening. Det er sindet - vores selvopfattelse der mutere og evolutionerer, og slet ikke den biologiske virkelighed.

Andreas Trägårdh

Henrik Darlie

Det virker usandsynligt at der er sammenhæng, idet en sådan udspringer af en tradition. Den er en neurose der skal dyrkes og vedligeholdes og for at det skal give mening skal traditionen tilmed videreføres og yderligere subjektive postulater tilføres kultiveringen.

Sammenhængen består ikke i sig selv men forgår. Vi kender det i praksis hvor vi kalder det for emotioner. Græder vi længe nok, begynder vi at grine.

Du skriver;
(problem=gåde?) i så fald: Sandsynligvis.

Et problem er uløseligt, fordi den oprindelige konflikt er blevet løst med en ny konflikt, nu ligger svaret ikke lige for men et andet sted. Sådan er det ikke med en gåde, her ligger svaret lige for.

Du skriver også;
"Når jeg gerne filosoferer, hvilket jeg gør, så opfatter jeg denne beskæftigelse som et forsøg på at opnå forandring. :)"

Jeg tror dine bestræbelser vil lede til noget andet. Det er derfor jeg mener at filosofi er spekulationer, altså orienteret om det vi ved og slet ikke en adgang til noget andet eller mere, især fordi det slet ikke findes som andet end spekulation.

Uden viden er der ingen oplevelse, og oplevelser styrker den viden vi har; historien om hunden og dens hale.

Takker også for en spændende tråd.

@Heinrich R. Jørgensen Det er en lærebog, henvendt til den enkelte der ønsker at lære. Personligt har jeg ikke set et værk, der kan matche det i klarhed og logik.

Wittgenstein I udtrykker i Tractatus logico philosophicus (1922) den filosofiske grundtanke, at 'sproget' styres af en universel kode som forhindre os der bruger det til, at tale om hvad der i virkeligheden er vrøvl - hvis vi altså blot kunne finde frem denne kode. .....Og når det engang lykkes er der ikke nogen grund til længere at filosofere.

For mig at se er der ikke megen sproglogik at hente i Tractatus - måske noget om almen logik, men så tror jeg at det er mere givtigt at studere Boelsk algebra eller lineære uligheder.

Derimod er Wittgenstein II’s synspunkt i Philosophische Untersuchungen,(1929) at sprogets logik kun kan forstås i interaktion med menneskelig handling og at sproglogikken er autonom inden for den kontekst hvori det, der søges beskrevet befinder sig, men at det dog kan lade sig gøre konstruere gyldige sproglige sammenhænge mellem disse autonome kontekster. Når vi således har klippet og klistret sentenser i lang tid nok, så har vi beskrevet verden .....Og når det er lykkes er der ikke nogen grund til længere at filosofere.

For mig at se ønskede Wittgenstein slet ikke at filosofere, måske fordi han ikke forstod og dermed ikke turde inddrage problematikker fra klassesamfundet. Han opførte sig som en sadist overfor de bondebørn han selv havde valgt at undervise (1922-29) , og han forærede hele sin enorme formue væk, fortrinsvis til stenrige familiemedlemmer. Jeg tror manden var en frustreret rigmandssøn som havde indset det rigtige i kommunismens humanistiske logik, men var selv ude af stand til at hverken indleve sig i den, eller udleve den.

PS
Det skal nok ikke glemmes at det der førte Russell og Wittgenstein sammen var et fælles ønske om at føre matematikken tilbage logikken – Logiske afledninger førte til selvmodsigelser i matematikken beskrevet i Russell’s værk The Principles of Mathematics hvori Wittgenstein bidrager med et af de sidste kapitler.

randi christiansen

Heinrich : Hvis du ikke kan få øje på den bagvedliggende skabende kraft, skaberkraften, så kan du i hvertfald få øje på dens udtryk ?

At du ikke til fulde forstår denne kraft, denne energi, er ikke grund nok til at afvise den som ukonkret og abstrakt - og netop mennesket er et af mange billeder på livskraften, hvis mønster du kan genkende - hvis du kigger efter, vil du se, at alt vokser i phi

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Godt klaret af en tåbelig og naiv mand i en lille sejlbåd …"

Bertie var kun tåbelig og naiv i relativ forstand, stillet op ved siden af de store genier.

Russell var højt begavet og en arbejdshest af rang. Jeg holder selv af den ældre Russell. Logikeren og filosoffen Russell. Han giver ganske god mening.

astrologer har kun foreslået at ole thyssen rulles i tjære og dyppes i fjer, men det det kommer an på er i stedet at forandre verden -
til et sted hvor også
ole thyssen endnu kan håbe på at blive tilgivet,
når proleteriatet forlader astrologien til fordel for revolution.

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"For mig at se er der ikke megen sproglogik at hente i Tractatus"

For mig at se, er der usigeligt megen indsigt at høste i de fremsatte betragtninger, om en analytisk tilgang. Vi får åbenbart ikke det samme ud af værket.

Det jeg har læst af den ældre Wittgenstein, er ligeledes fremragende.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Gram:
"når proleteriatet forlader astrologien til fordel for revolution"

Hvad er det nu lige, de vil vende tilbage til (re-volution)? Hvilke gode gamle dage er det, de måtte ønske gendannet? Feudaltiden? Middelalderen? Klassisk tid? Før-klassisk tid?

Eller drejer det sig om, at der skal gøres oprør (revolteres) mod noget?

Hvad ønsker proletariatet? Skattefrihed? Ansvarsfrihed? Mere underholdning? Ingen underholdning? Fravær af regler? Ansvar? Selvbestemmelse?

steen ingvard nielsen

de facto de jure
Jeg må starte med at sige jeg ikke engang er lommefilosof, men tillader mig alligevel at indskyde, filosofien er vel netop et af de videnskabelige områder som både benytter sig at det faktuelle eksisterende og det endnu ikke eksisterende, som må beskrives og bevises ved hjælp af sproget. Og da man altid vil kunne stille spørgsmålstegn ved hvad der er defineret ved hjælp af sproget, som jo også er juraens grundlag bl.a. så må man vel også sige at enhver filosofisk teori er angribelig modsat teorier der kan bevises ved hjælp af matematikken. Så på sin vis har vel både det ene og det andet argument i denne debat retten på sin side.

randi christiansen

Kim og Heinrich : Proletariatet ønsker - i lighed med alle andre - at leve i samklang med sig selv og sine omgivelser. At erkende, hvad det vil sige, er vor eksistentielle udfordring. Studiet af skabelsen - herunder også os selv naturligvis - bringer os nærmere forståelsen af samme, og i og med vi er en del af helheden, må vi også være udstyrede med latente receptorer af samme. Det giver håb for fremtiden.

Heinrich R. Jørgensen

Randi Christiansen:
"Proletariatet ønsker - i lighed med alle andre - at leve i samklang med sig selv og sine omgivelser."

Det burde være hvad alle burde ønske, for sig selv og andre.

Men jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, om Kim taler om proles der vil omvende sig og aspirere ad terra. Jeg er langtfra sikker på, at jeg er på bølgelængde med Kims til tider kryptiske og lyriske budskaber.

randi christiansen

Heinrich : aspirere ad astra ?

Kim : Astrologi - læren om stjernerne. Du ved, alt er forbundet og interagerer i overensstemmelse med lovmæssigheder, som vi ikke fuldt forstår. Derfor bør du ikke afvise, at astrologien har noget at byde på.

steen ingvard nielsen

Hvad skal vi med filosofi?

Filosofien hjælper os med at definere vores kulturelle grundlag, og vi bliver dermed i stand at sætte os i en kulturel relation med omverdenen, anden betydning har den ikke.

Vi kan leve uden mad men ikke uden kultur.

steen ingvard nielsen

Filosofien som ren heuristik.
En filosofi er imidlertid ikke en videnskab, for dens påstande kan ikke testes empirisk, og denne umulighed skyldes, at filosofiens begreber ikke er ”emic”
–bestemmelser af genkendelige ”etic”-forhold, bestemmelser som afdækker ligheder med hensyn til form og funktion. De filosofiske entiteter eksisterer udelukkende, for så vidt de gøres gældende filosofisk. Uden for deres filosofiske kontekst mister de deres empiriske forhold, som en filosofi organiserer, enhver mulig enhed og sammenhæng. Keld Gall Jørgensen. Semiotik, (s. 165). Citat Umberto Eco.

Hyggehejsa!

Sider