Lone Kühlmann gør sig 25. februar lystig på regeringens bekostning, fordi den nu langt om længe vil lukke et hul i momslovgivningen. Hullet består ganske enkelt i, at blade og magasiner trykt uden for EU siden 2004 har kunnet indføres til Danmark momsfrit.
Momshullet har konkret betydet, at produktionen af store dansksprogede magasiner er flyttet til lande uden for EU, først og fremmest Norge og Schweiz. For derefter at blive sendt tilbage til de danske abonnenter uden moms.
For den grafiske industri har det betydet en voldsom konkurrenceforvridning. Danske trykkerier er for så vidt konkurrencedygtige, men hvis udgiverne kan sælge momsfrit fra tredjelande, ja, så kniber det.
At skatteministeren nu vil lukke momshullet bliver i Lone Kühlmanns udlægning til en molbohistorie.
Oven i købet en molbolov, som Kühlmann helt seriøst mener, at den amerikanske ambassade skal tage sig af, og præsidenten drøfte med vores egen statsminister.
Det eneste molboagtige i den historie er vel, at politikerne i alt for mange år helt bevidst har lukket øjnene for de mange millioner kroner, statskassen er gået glip af.
De grafiske virksomheder i Danmark mister hvert
år en halv milliard kroner i omsætning og siden lovens ikrafttræden hundredvis af arbejdspladser.
Med indirekte tab og afledte effekter i andre brancher vurderes det samlede tab af omsætning siden 2005 i danske virksomheder til mindst 1.650 millioner kroner. Blot for at sætte Kühlmanns molbohistorie ind i et lidt større perspektiv.
Der tænkes
Daværende skatteminister Kristian Jensen gav fra Folketingets talerstol ved vedtagelse af loven i december 2004 tilsagn om, at regeringen ville arbejde for ændring af reglerne i EU-regi for at hindre konkurrenceforvridningen.
Her gik sagen imidlertid i stå indtil efteråret 2010, da Kommissionen gav hjemmel til den nuværende lovændring, der såmænd er forberedt af den tidligere regering.
»Sig mig, kan de overhovedet ikke tænke derinde,« spørger Lone Kühlmann retorisk og beklager sig over, at hun nu i fremtiden må læse New York Review of Books på nettet.
Jo, tænke kan politikerne derinde på Christiansborg. Heldigvis. Og Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) skal have stor ros for, at han også tænker på danske arbejdspladser og længere end blot til Kühlmanns næsetip.
Skatteministerens indsats er helt rimelig, og sammen med lukningen af "leasing-hullet", er det et tegn på nye tider i skatteministeriet. Vi har arvet et kæmpestort hul i statskassen, og det skal lukkes.
Nu mangler vi bare at der kommer moms på aviser,
det skulle gerne give 1 extra mia. i kassen.
Spørgsmålet er hvor meget andet er der at tage hul på, sikkert meget. På tide der gøres noget ved den slags.
Måske er vi nu ved at se den virkelige forskel på en blå eller en rød regering komme op til overfladen.
Hvis det er den virkelige forskel på en blå eller rød regering, så ved jeg ikke om jeg skal tude eller grine
Som jeg har forstået det taler vi om ca. 7 kr. i moms og så 160 kr. pr. blad i ekspeditionsgebyr til Post Danmark.
Det er i gebyret jeg mener problemet ligger. Det må da kunne stoppes.
Eller vi kunne afskaffe EUs diskriminerende toldmur og så selv få billige magasiner.
Steen Jensen har ret - det er ikke momsen men PostDanmarks røver-gebyr som er problemet!
Dersom staten ønsker at give PostDanmark betaling for deres registrering af toldpligtige forsendelser, bør den selv betale herfor. At lægge beløbet oven i toldopkrævningen er en ekstraskat. Og mon det ville være bare halvt så stort om staten skulle betale...?
Man kunne måske njes med at lægge moms og gebyret på dansksprogede blade, der komme fra ikke eu-lande. Uden at jeg ved det, så lyder det som om det er forlag som Bonnier, der udnytter den mulighed der er givet danskerene for at orientere sig bredt internationalt uden at blive ruineret af Post Danmark.
Og direktøren for Grafisk Arbejdsgiverforening kommer med alle de bekvemme oplysninger, naturligvis helt uden at forholde sig til det reelle problem - at postvæsenets gebyrgribbe vil tidoble prisen for udenlandske blade, blot for at håndhæve lukningen af det norske momshul.
Samtidig med, at omkostningerne ved kontrollen kræver en mangedobling af bemandingen. Blot for at stoppe hvad der ladet til at være en håndfuld meget store danske bladudgivere, der burde kunne styres med nemmere metoder...
Artiklens forfatter burde skamme sig - sagen er ( som andre rigtigt påpeger) at gebyret begrænser eller standser importen af magasiner fra udlandet og dermed begrænser ytrings- og informationsfriheden.
På den anden side - det er entydigt godt, hvis flere som Lone Kühlmann nu vil gå over til at læse på nettet fremfor at kræve træer fældet en masse.
Den foreslåede lov om beskatning 160+ af tidsskrifter er desværre et godt eksempel på den voldsvilkårlighed i skatteopkrævningen der historisk har præget socialdemokratiet. Bare hør ministrenes åbelig indvendinger. Jeg holder i øjeblikket ikke nogen tids. For egen rening, så jeg er ikke selv ramt, men tænk på den indvandrer fra Brasilien eller Tyrkiet der gerne vil følge med i et område frasi hjemland, eller avant garde folk drr følger et område. Ideen om at de tidsskrifter skulle finde på en ordning for forbrugere i DK, som Herik Dam siger, er direkte stupid. Og den mand er minister.
Og Lars Bram rr ikkesin løn værd, som nævnt ovenfor skulle man sagtes kunne finde en ordning der kun rammer de danske misbrugere.
Vor Herre bevares for en stupiditet os 3 ministre o enbranceorganisation.
Fantastisk!
1) At nogen kan tage for pålydende, at postvæsenet har brug for 160 kr for at opkræve et lillebitte beløb. De tager ikke 160 kroner for at sælge et frimærke...
2) At man stædigt kalder det moms, når det, vi ønsker os, er "en import-straf-afgift, der skal modvirke omgåelse af moms".
3) At ingen bekymrer sig om, at straf-afgiften risikerer at skade den gode, legitime, konkurrenceskabende parallelimport, hvor private sige nej tak til opskruede danske avancer på musik, elektronik, bøger, tøj, og blade.
Når et udenlandsk blad koster et par dollar, og momsen derfor ville have været et par kroner, hvis bladet var solgt i Danmark.
Hvis hensigten er at lukke et momshul, så kan beløbet jo passende betales af afsenderen som en lille overfrankering på et par kroner.
Det er helt rimeligt, at post danmark beholder en andel af importafgiften, fx. med et maksimum på 160 kr. Afgiften virker fint, selvom ingen af pengene når skattevæsenet.
Med sådan et regelsæt er det alene et spørgsmål, om de danske trykkerier er så meget dårligere, end de norske, at Aller har råd til en højere porto, for momsen bliver den samme som import-afgiften.
Jeg må tilslutte mig, at sagen er molbo-agtig. Ikke, at man vil lukke hullet, men at man kan risikere en løsning, der er alt for dyr, og som forhindrer private i at abbonnere på bøger og blade i udlandet.
Full Disclosure: Min irritation stammer fra misundelse. Som udenlandsdansker ville jeg abbonnere på mit ynglings-dame-blad fra Aller, og deres "porto" var så hårrejsende, at jeg opgav i et gisp af nærighed. Portoen til usa er naturligvis ikke meget anderledes end til danmark, så det var udelukkende et udtryk for, at Aller ikke gad handle med udlandet.
@Uffe Hellum
Det er netop problemet, mange udenlandske forlag gider knap nok sende det til Europa, så at forestille sig at de kan overtales til andre distributionsmetodrr er nonsens
Hvis jeg forstår ovenstående kommentarer, så er det Post Danmark der besstemmer skattepolitikken her i landet.
Hvis folk er utilfredse med servicen fra PD, så er der andre aktører.
"Her gik sagen imidlertid i stå indtil efteråret 2010, da Kommissionen gav hjemmel til den nuværende lovændring, der såmænd er forberedt af den tidligere regering."
"Og Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) skal have stor ros for, at han også tænker på danske arbejdspladser og længere end blot til Kühlmanns næsetip."
Så det er vel retteligen Kristian Jensen og så den skatteminister (Troels Lund/Peter Christensen) lovændringen er forberedt under der skal have roserne.
For øvrigt kan bladene sagtens sælges i Danmark. Dog kræves der for at dette skal blive rentabelt en distributør med base i EU således at vedkommende kan betale moms i det hjemland forretningen er placeret i og derefter videre distribuere magasinerne.
Og endelig er det så løsningen som andre her påpeger, nemlig at læse indholdet elektronisk. Så vidt jeg ved er vi ikke (endnu) i gang med at opkræve moms for elektroniske services indkøbt uden for EU. Men det kommer nok. Værsgo Thor - endnu et skatteobjekt.
Men hele problemet bundet jo nok i at PostDanmark har monopol på fortoldning. Hvis andre aktører (GLS, UPS, DLH, DSV) eller en anden med strot distributionsnet også fik ret til dette kom priserne jo nok ned.
Men som altid. Det er bare så fedt at have monopol. SÅ behøver man ikke at bekymre sig om trivielle ting som omkostninger, kundeservice og sådan noget pjat.
Skat har indgået aftaler med andre om momsopkrævning, Nils bøjden, jeg har ihvertfald betalt til FedEx for en pakke fra USA.
Jeg har ingen steder set, om dette angreb på "momshullet" også vil ramme bagatelgrænsen for importerede varer i småpakker fra udlandet. Her kan vi nogenlunde frit købe for op til 80 kroner, uden at blive pålagt ekstra gebyrer ved modtagelsen i Danmark. Hvis det er tilfældet, bliver denne mulighed også urimeligt dyr - og Posten må ansætte for en milliard nye medarbejdere til kontrollen! Det spør jeg lige i Folketinget om.
Der er et tilsvarende hul ved køb af varer i elektronisk form. Når programmer, film og musik købes via nettet bliver danskere ofte pænt pålagt de statslige afgifter gennem købet, med mindre man kommer til at angive betalingsadressen som fx Afghanistan - selv om modtageren er dansk. Så er varen pludselig meget billigere :).
@Peter Hansen
Hvad var værdien af pakken?
Loven vil kun slå ud efter "forsendelser af magasiner eller tidsskrifter m.v. i forbindelse med postordresalg, som sendes enkeltvis ind i EU direkte til danske privatpersoner", og burde altså ikke berører andre produkter til tilsvarende små priser. Det kan blive en svær skelnen for postens kontrolfolk - hvad med tynde bøger, plakatsamlinger eller en manual?
Har lige været på posthuset og sendt en pakke på 3,5 kg til Norge - 292 kroner. Standardpris. Så det må klart være dyrere den ene vej end den anden!
Købte for nylig en kindle på amazons hjemmeside, og de var så behjælpelige med at tillægge moms da jeg købte den.
Bestilt lørdag i USA leveret mandag morgen.'
Mon ikke man kunne finde ud af noget af det samme med magasiner?
Det er længe siden, Nils Bøjden, men der har formodentlig været 3-400 kr. Transport og afgift var mere.
@Lasse Pekruhn
Jeg tror at du kommer til at betale toldgebyr til PostDK. Gider du at skrive om PD lægger omkostninger+told på din pakke?
Langt om længe, har en regering fået en "skatteminister", som tør , også gå imod, når det gælder "samfundet´s, ve og vel", og ikke bare lytter efter lobbyisternes ,alt for ofte, primitive modeller.
NB: Til skatteministeren: At betalingsringen, gik i vasken, var klar, den var bare ikke gennemtænkt, nok takket være dine embedsmænd og kvinder, som ikke er istand til at følge med. Mit råd til dig er: Giv dem en fyreseddel, de alt for gamle, send dem på pension..
@Lasse: Måske var du på amazon.co.uk og ikke amazon.com? I så fald var det et lokalt eu-køb, og du slipper ret nemt med lokal britisk eller dansk moms.
Ved køb fra udlandet, dvs. USA, Tyrkiet, Kina, osv. er der ikke det samme moms-samarbejde.
Men det ville være smart, hvis varer over bagatelgrænsen blev belagt med en afgift, så kundens omkostning svarede til, hvad der ville have været af moms, hvis varen blev solgt til samme nettopris i Danmark.
Der er stor forskel. Lige nu bliver kunden belagt en aftgift, der svarer til en langt højere dansk pris, plus et administrationsgebyr.
Så lige nu ligestiller vi ikke den gode og nyttige parallelimport, men straffer dem, der klikker sig ind og køber direkte fra leverandøren.
Danske importører har ikke brug for beskyttelse; de har desparat brug for konkurrence.
Lige nu: Du køber den billigste Kindle i USA til $80, $21 shipping, og betaler kr. 570 . Derefter betaler du 160 kr i gebyr og 250 i moms, som om dimsen ville have kostet 1000 i danmark, ialt 960 kr.
Bedre model: Du betaler 570, og pålægges dansk afgift svarende til moms af $80, ialt 683 kr.
Selvfølgelig stadig dyrt, i forhold til amerikanere, der slipper med 450 kr, men trods alt ikke dobbelt pris.
Den gennemsnitlige dansker har tilsyneladende lært at føje sig og betale sine penge til staten. Endnu bedre har nogle lært at hylde staten når den finder på nye skatter, afgifter og gebyrer.
Til sidst ender det med at man skal sige tak når man bliver begravet.
Når staten har dine penge har du ikke længere vetoret.
Med venlig hilsen
Lennart
Regeringen synes åbenbart, at det er kedeligt, men uundgåeligt, at forsøget på at skaffe arbejde til danske trykkerier samtidig kommer til at virke som en fordummelseslov, der vil hæmme det kulturelle, videnskabelige og politiske samkvem mellem Danmark og landene uden for EU.
Hvis loven bliver vedtaget, vil det koste mig omkring 50.000 om året i gebyrer, hvis jeg fortsat vil holde den halve snes tidsskrifter, jeg abonnerer på nu – ugemasiner som Dag og Tid og The Nation og månedsblade som Nordnorsk Magasin og Scientific American. Dertil kommer omkring 5000 om året til busbilletter og ca. 100 timer af min tid hvert år, fordi jeg skal hente bladene i en postbutik inde i byen. De fleste af de blade, jeg abonnerer på, kan ikke læses på Nettet og har ingen smarte Ipad apps. Jeg har ikke råd til gebyrerne og ikke tid til at stå i kø i en postbutik hundrede timer, så jeg må undvære bladene, hvis loven bliver vedtaget, som den er.
Jeg har et forslag. Hvis man indsætter ordet ”dansksprogede” i lovforslaget, vil man målrettet ramme de danske tidsskrifter, der bliver trykt uden for EU, og undgå fordummelseseffekten. Som Frederik den 6. så rigtigt sagde: Nok er vi fattige, men bliver vi også dumme, er det da rent galt.
Lovforslaget vil nok alligevel ikke skaffe arbejdspladser i Danmark, men blot skaffe nogle arbejdspladser i Ungarn og nedlægge nogle i Norge. Hvis forlagene ikke kan tjene på momsen, vil de tjene på lønnen og flytte trykningen til EU-lande med lavere løn, som man har gjort med bøger. Det kaldes globalisering, og den kan Mögers lov ikke stoppe. Men hvis man præciserer, at det kun er dansksprogede tidsskrifter, der rammes, undgår man i det mindste, at det i praksis bliver umuligt at følge med i tidsskrifter fra verden uden for EU.
@ Uffe ellum @ Nils Bøjden
Beklager, men amazon.com den amerikanske som man skal handle i fra Danmark opkræver moms til staten.
Så det man betaler fra Danmark er varens pris + moms + fragt.
Lad os dræbe et par myter. Du kan ikke handle på UK-siden fra Danmark og udvalget er også større på den amerikanske.
Post Danmark er ikke blandet ind i det, fordi der allerede er svaret moms på forhånd.
@Lasse
Du kan godt handle i amazon uk. Men du har ret i at us normalt er billigere. Jeg har fået sendt med ups fra us uden gebyr, der skulle betales ud ovef hvd amzon tog, men siger du at du har fået tilsvarende fra post danmark? Jeg gav op med dem for nogen år iden fordi de ikke kunne finde ud f dt med momsnt, som jg brugte i nogle af mine bestillinger, det tog også lang tid at lære amazon hvd det var. Men hvis du kan bekræfte post danmark og amazon us vil jeg prøve dem igen?
@Lasse - Det lyder rigtig fint!
Kan du supplere med den totale pris, som man betaler i danske kroner, inklusive afgifter og forsendelse?
Så vidt jeg kan se, tager Amazon $109 i stedet for $79, så produktet, der lige nu koster 450 kr i USA bliver vel noget dyrere med det hele?
Min politiske holdning er, at parallelimport altid er en god ting, som skal støttes i et frit land, så skuffeselskaber, der reelt bare videreekspederer udenlandske produkter, kan få lidt konkurrence. Som eksempel kan nævnes boghandlere, tøjbutikker, parfume, apoteker, biler, elektronik. Alle disse produkter produceres i udlandet, og importøren tilføjer ikke nogensomhelst værdi.
Det er fint med en servicebutik, hvor kunden får mulighed for at se og teste varen, og kan tage den med sig med det samme. Apple tjener stort på disse coolness-centre. Men hvis produktet ikke er på lager og "bare lige skal bestilles hjem", så ligger det lige til højrebenet selv at bestille varen direkte, og spare både omkostninger og ventetid...
Jeg køber da tit trævarer i vores lokale byggehandel, hvor jeg kan gå over uden at starte bilen, men hvis jeg skal have fx. hovedtelefoner, så er jeg altså ligeglad med, om butikken ligger i England eller Texas eller Kina.
Reklame: Danske e-reolen virker perfekt med kindle + calibre + drag&drop filtre, men du skal selv huske at slette bogen efter 30 dage. Det ville være endnu bedre, hvis de danske bibloteker kunne samarbejde med Overdrive ligesom de ameikanske folkebiblioteker, så bogen automatisk downloades, og automatisk slettes efter 21 dage.
Mere reklame: Danske booksnob.dk sælger vandmærkede bøger, der virker perfekt på kindle idag. Der er ikke noget at vente på!
Indenfor EU - amazon UK - er momsen betalt - fra lande undefor toldmuren amazon USA opkræves gebyr og der momses.