International kommentar

Hverken krig eller sanktioner kan stoppe Irans atomprogram

Vestens og Israels konfrontationskurs mod Iran risikerer at udløse den blodigste krig, regionen endnu har set — lige nu er den farligste illusion troen på at et ’kirurgisk angreb’ kan fjerne de iranske atomanlæg
4. februar 2012

I disse uger hører vi atter sabelraslen imod Iran. Men skræmmebilledet skjuler en dagsorden, der ikke handler om atomprogrammet. Målet er med magt at ændre regimet i Iran og få kontrol over olien. Derfor kan sanktionspolitik ikke adskilles fra krigsretorik.

I USA holder præsident Obama officielt fast i, at sanktionerne kan presse iranerne til at opgive uranberigelse. Men samtidig har han bedt Pentagon om at forberede ’en militær løsning’. Selv om der ikke var konkrete beviser i det Internationale Atomenergiagenturs sidste rapport, har Obama alligevel svoret, at USA vil stoppe Iran i at udvikle en a-bombe. Samtidig, i Israel, bruger forsvarsminister Barak et fejloversat citat fra en syv år gammel iransk præsidenttale til at fremmane et gammeltestamentligt dommedagsscenarie: Iran vil udslette Israel.

Det er imidlertid absurd at tro, at Iran kan og vil starte en krig, der også vil skade islamiske helligdomme, dræbe palæstinensere og blive mødt med tilintetgørende respons fra Vesten. Iran er ikke en selvmorderisk nation. Den islamiske republik er ikke på kamikazemission. Iran har ikke indledt en krig i over 200 år, men har selv oplevet tre invasioner, britiske og russiske besættelser, et CIA-kup mod en folkevalgt leder og otte års vestligt støttet irakisk aggression, der kostede op mod en million menneskeliv. Iran har i de sidste 33 år været udsat for sabotager, snigmord og sanktioner. Alligevel har Iran over de seneste 20 år forsøgt at indgå i en dialog — også om atomenergi.

Ikke kun retorik

Et ’kirurgisk angreb’ på Iran er illusorisk. Der mangler kendskab til atomprogrammets geografi — ikke kun fordi Teheran skjuler sine faciliteter, men også fordi Vesten med sin isolationspolitik har mistet chancen for at få et bedre kendskab til landet. Programmet er desuden så decentraliseret, at logistikken ved luftangreb er uendelig kompliceret. Pentagons eksperter har vurderet, at selv ikke USA’s største bunkerbusterkan gennemtrænge atomanlæggene. Og selv i tilfælde af militær succes vil den iranske atomteknologi ikke forsvinde. Iranerne, nu endnu mere pressede, vil søge at genopbygge programmet i hemmelighed. Hvad forestiller man sig, der vil ske efter luftangrebene? Tror man, at de iranske magthavere lægger sig ned og opgiver et symbolsk vigtigt program, der samtidig er deres sidste pressionsmiddel? Tror man, at den iranske befolkning — uanset at den måtte have fået nok af det undertrykkende styre — vil opfatte sådanne angreb som andet end overgreb på landets uafhængighed, teknologiske ambitioner og territoriale integritet?

Også Israels egen efterretningstjeneste afviser et angreb på Iran som vanvid. Ikke desto mindre fortsætter Benjamin Netanyahu ufortrødent truslerne. Det virker, som om Israels egentlige frygt er, at verdenssamfundet igennem en ligeværdig, fredelig dialog en dag skulle nå frem til at anerkende Irans ret til et atomprogram. Israelske politikere er mere desperate end fornuftige, når de tror, at trusler er den eneste måde at tvinge Vesten til at øge presset på Iran. Snarere end at være en del af løsningen er Israel med sit ulovlige atomvåbenarsenal selv en del af problemet.

Den skræmmende sprogbrug kan ikke blot affejes som ’ren retorik’. Det var netop kombinationen af krigerisk retorik, fejlinformationer og sanktioner, der banede vejen for Irak-invasionen i 2003. Med sanktioner, sabotage og mord på forskere på åben gade i Teheran håber krigsglade kræfter at kunne provokere Iran til at handle, f.eks. mod den voksende amerikanske tilstedeværelse i Golfen. En sådan hændelse vil legitimere en massiv, vestlig militær hævnaktion — altså åben krig. I mellemtiden er det de millioner af iranere, der er utilfredse med styret, og som man i vesten påstår, man er bekymret for, der lider under sanktionerne.

Det er ikke muligt

Der er ingen mekanismer til at vurdere, om de multi- og unilaterale sanktioner mod Iran virker efter hensigten, simpelthen fordi hensigten ikke er klar. Hvis målet er at standse atomprogrammet, har man fejlet. Da sanktionerne begyndte, havde Iran ingen centrifuger til uranberigelse, i dag har de 8.000. Sanktionerne skulle skade regimet, men de rammer civilbefolkningen. Revolutionsgarden tjener styrtende på et panikslagent iransk marked, og når livsnødvendige korntransporter tilbageholdes i Europa, er det ikke Ayatollah Khamenei, der går sulten i seng. Sanktionerne er i praksis blevet en krig mod den iranske befolkning.

Som ethvert andet styre i Irans geopolitiske situation — omringet af atombevæbnede og USA-støttede fjender — vil Teheran lade eksisterende muligheder stå åbne. Og dette er bestemt ét af formålene med at have et atomenergiprogram: At det potentielt kan konverteres til et militært. Men i sidste uge konkluderede endnu en rapport fra et amerikansk institut, at Iran har besluttet ikke at producere a-våben. Med den nuværende kapacitet for uranberigelse er det simpelthen ikke muligt. Amerikanske efterretningstjenester har også gentagne gange understreget, at der ikke er beviser for et atomvåbenprogram.

At føre ’begrænset krig’ mod Iran er ikke muligt. Når bombeflyene krydser grænsen til iransk luftrum, er det total krig. Med klicheen om ’kirurgiske angreb’ fremstiller høgene krig som et enkelt lægeligt snit, og med ’sanktioner’ antyder man, at iranerne med pædagogik kan tvinges til at makke ret.

Men de nuværende sanktioner er udelukkende påskud for at føre en hemmelig krig mod Irans stat og befolkning. Faren er, at vi ender med at tro på det retorisk fremmanede fjendebillede, og så kan resultatet blive en krig, der vil kunne udvikle sig mere vidtrækkende og blodigt end både Irak- og Afghanistan-krigen.

 

Rasmus Chr. Elling er Iran-ekspert og adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Adrian Hjelmslund skrev:
"det mest beskæmmende er egentlig at information i den grad vil lade sig udnytte som talerør for mullahstyret"

Kunne man ikke sige nøjagtig det samme om Israel ved at udskifte ordet mullahstyret med zioniststyret så sætningen i stedet lød:
"Det mest beskæmmende er egentlig at information i den grad vil lade sig udnytte som talerør for zioniststyret "

Al din snak om demokrati og sympati med det iranske folk er løgn og latin fra ende til anden. Hvor var du henne da Saddam herskede. Hvorfor kan jeg ikke høre din kritiske og fordømmende røst når det kommer til manglende demokrati til wahabismens højborge i Saudi og de andre sheihdømmer? Er det fordi de varetager Israels og globalisternes interesser ved at overtage fjendskabet med Iran og derfor de bliver bevæbnet med high-tech våbensystemer i stride strømme, som samtidig også letter dem for deres befolkningers olieformuer?

@Ali Ahmad.

Jeg bør måske ikke blande mig i en intern diskussion,men jeg læste altså lige Adrians indlæg,og jeg kan ikke forstå du igen drager Israel ind her, Adrian argumenterer for menneskene i Iran og lad os dog for Guds/Allahs/ Buddhas skyld undlade hvad og hvorfor vi tænkte som vi gjorde for nogle år siden omkring gamle tragedier,de er frø som er sået og eftertiden må høste,men det er tanker og handlinger nu og her som kan ændre livet uanset hvor det er. Jeg er enig med dig i meget,men dit had til zionismen får ikke forholdene til muslimer generelt til at blive bedre i mine øjne.

Hej Viggo

Det er skam et åbent forum og du har ligesom alle andre ret til, at give din egen mening til kende.

Det som vakte harme hos mig Adrians ordvalg da han skrev:
“det mest beskæmmende er egentlig at information i den grad vil lade sig udnytte som talerør for mullahstyret”
Der er altså god grund til, at lave en hurtig sammenligning og se om det samme kunne siges, hvis man vendte den om; og det ER tilfældet. Der er politiske partier i Danmark der hylder og samtidig lader sig inspirere udsendninge, ved deres årsmøder/kongresser. Søg evt efter israelske ambassadør/diplomater æresgæst ved DF's forsamlinger. Om disse møder så var åbent for journalister skal jeg ikke kunne sige, men der HAR været møder hvor dørene var lukkede.

Min opposition imod zionisme er stærk og berettiget og jeg er sikker på, at den vil brede hastigere med tiden fordi mange folk nu ser, hvad politikken i MØ der er ført fra vestlige hovedstæder betyder for uskyldige, der bliver myrdet, lemlæstet, vilkårligt arresteret, tortureret osv osv. Mennesker med en smule logik og sans for retfærdighed kan se, hvad det vil føre til når man lever på manipulation/ensidig fordrejning og undertrykkelse.

Min pointe er som tidligere nævnt, at fremhæve at samtlige anklager der rettes imod Iran, nemt kan anvendes i større målestok imod de (hovedsageligt to) lande der peger fingre ad landet.

Er mere end enig i at fortidens tragedier er frø, som eftertiden måtte høste og som jeg ser det så lever vi netop i eftertiden i dag. Hvis vi ikke gør noget nu og sætter en stopper for tragediernes ophavsmænd, så vil der skabes endnu mere omkostningsfulde tragedier og endnu flere knuste skæbner. En sådan opposition er jo på sin vis også ansvarlige tanker og handlinger der kan ændre livet. At vi alle er forskellige og anvender forskelligartede retoriske argumenter er en del af livet og processerne. Personligt så ønsker jeg frihed for alle jøder - men zionisterne har misbrugt jødedommen og omformet dens værdier og identitet, til at blive arrogant og undertrykkende ud over alle grænser, til trods for at mange af dem selv har gennemlevet holocaust.

Stig Rasmussen

Ali Ahmad:
Du skal bare forklare mig hvorfor du mener at Iran er i sin gode ret til at angribe Israel, det har du stadig ikke forklaret.

Dine infantile teorier om en Israel/salafi alliance kan du selvfølgelig ikke komme med et eneste link på udover selvfølgelig PressTV...., men hvad får dig til at tro at et latent anti-semitisk ekstremist organisation har nogen interesse i et jødisk Israel består? - på den front ligger salafier tættere op af shiiter...

Stig Rasmussen

Ali ahmad:
Personligt så ønsker jeg frihed for alle persere - men shiismen har overskrevet persernes stolte historie og omformet dens værdier og identitet, til at blive hadefuld , dogmatisk og tåbelig ud over alle grænser, til trods for at Persien blev islamiseret af de arabere der foragter Iran.

Sider