International kommentar

Kendsgerninger slår hårdere end droner

Frafaldne terrorister fortæller kompromitterende sandheder om al-Qaedas og Talebans ledelse — sandheder, som er langt mere afskrækkende end de fjerndirigerede og målrettede likvideringer, der i dag er blevet den vigtigste antiterrorstrategi
Debat
9. februar 2012

WASHINGTON — I de seks år, hvor jeg var forbundsstatslig anklager i Washington, afhørte jeg mere end hundrede radikale og terrormistænkte, der alle oprindeligt mente at have kæmpet i islams navn.

Et fællestræk hos flere af disse ekstremister var, at mange af dem valgte at forlade voldens vej, når de blev konfronteret med den korruption og det magtmisbrug, som kendetegner Talebans og al-Qaedas ledelse.

Ahmad al-Shayea, en 19-årig saudiaraber, tog til Irak for at kæmpe mod amerikanerne på grund af de billeder af torterede fanger i Abu Ghraib, han havde set på internettet. Hans historie er en fortælling om en fremadskridende desillusionering. Dermed ligner den de historier, mange andre unge muslimske mænd fortalte mig.

Straks han var kommet til Irak sammen med omkring 45 nye jihadaspiranter fra hele den arabiske verden, formanede en al-Qaeda-leder Ahmad og hans medrekrutter om, at de skulle melde sig frivilligt til at udføre selvmordsbombeaktioner. Men ikke én trådte frem. Som Ahmad senere forklarede mig, var han kommet til Irak for at forsvare islams ære mod Abu Ghraib og amerikansk tortur — »ikke for at dø med det samme i et selvmordsangreb, før jeg selv kunne nå at hjælpe en sjæl«.

Al-Qaedas løgne

Men al-Qaeda havde andre planer med ham. Efter fire måneder, som han måtte tilbringe under jorden i total isolation — uden at modtage uddannelse af nogen art — narrede al-Qaedas ledelse en dag Ahmad til at påtage sig en tjans som chauffør på en lastbil, der var lastet med sprængstoffer. Lastbilen bragte de herefter til eksplosion i Bagdad via fjernstyring.

Mirakuløst nok overlevede Ahmad aktionen, som forårsagede flere drab. Hvad han vågnede op til, var med hans egne ord: »Den løgn, der er al-Qaeda.« Nu var der ikke noget, han hellere ville, end afsløre, hvordan »al-Qaeda ikke er for islam og menneskeheden. Jeg er selv et levende eksempel i al-Qaedas helvede ... Jeg ønsker, alle skal vide, hvordan al-Qaeda narrede mig til at dræbe uskyldige mennesker«.

Ahmad er ikke alene. En anden ung saudiaraber, Abdullah, ville kæmpe i Irak, fordi han så det som eneste udvej til at kunne gifte sig med sin kæreste i himlen, da han ikke havde råd til at betale medgift for at gifte sig med hende på jorden. Men da Abdullah på første hånd oplevede dobbeltspillet, korruptionen og den sekteriske magtfuldkommenhed hos al-Qaedas ledere, indså han, at deres kamp var alt andet end en ’hellig krig’.

Også Malik — en afghansk flygtning, der voksede op i Pakistan, sluttede sig til Taleban og blev endda sat til at tolke Taleban-lederen Mullah Omars drømme. Han blev førstehåndsvidne til, hvordan Taleban-ledere konfiskerede olie og andre kostbarheder for personlig vindings skyld.

Potent afskrækkelse

Disse historier udgør overbevisende vidnesbyrd om, hvordan al-Qaeda og Taleban manipulerer idealistiske unge muslimske mænd til at følge en hadefuld ideologi, der dræber utallige uskyldige — herunder mange muslimer.

Det måske mest potente våben mod Osama bin Laden ville måske have været igen og igen at udsende et berygtet videoklip fra december 2001. Her ler bin Laden hjerteligt, da han fortæller sit publikum, at nogle af de menige al-Qaeda-medlemmer fra Asir i den sydlige del af Saudi-Arabien, som deltog i kapringerne den 11. september, først fik at vide, at de deltog i en selvmordsaktion, da den bitre ende var uafvendelig.

Anwar al-Awlaki — al-Qaedas leder i Yemen, der blev dræbt i et amerikanske droneangreb september 2011 — blev arresteret hele tre gange for at have taget kontakt til prostituerede i San Diego og Washington D. C. At udbrede offentlighedens kendskab til hans uislamiske skørlevned kunne have skadet hans sag mere end det droneanslag, der endte med at tage livet af ham.

Sandhed som våben

Meget taler altså for, at USA kan svække terrorgrupperne ved hjælp af oplysningskampagner, der bygger på kompromitterende kendsgerninger om al-Qaeda og Talebans ledere. Det er langt mere effektivt end at satse på etisk og juridisk betænkelige dronelikvideringer.

Den islamistisk inspirerede terrors ultimative fare udgøres i langt mindre grad af dens mere eller mindre forvildede medløbere, end af selve de ekstremistiske budskaber.

USA bør investere langt flere ressourcer i de modige muslimer, der kan vise vejen væk fra det radikale had. Den nuværende politik, der alene lægger vægt på drab, risikerer derimod at styrke beslutsomheden hos de mest forhærdede. I op til en tredjedel af angrebene dræbes helt uskyldige civile, og det puster til vreden, og de potentielt desillusionerede ikke skrælles fra.

Mere fokus på sandheden om terrorlederne, kan blive et langt mere potent afskrækkelsesmiddel end de målrettede fjerndirigerede likvideringer.

 

Ken Ballen er forfatter til bogen ’Terrorists in Love: The Real Lives of Islamic Radicals’. Han arbejdede i tyve år for den føderale anklagemyndighed og førte sager mod mafiabosser og internationale terrorister. I dag er han direktør for organisationen Terror Free Tomorrow, der forsker i alternative metoder til terrorismebekæmpelse

© Common Ground News og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

- Mere fokus på sandheden ..........

Hvem har sandheden.? Findes der en sandhed.??

Morten Vesterbro-Hansen

En artikel om hvor umenneskelig og ekstremistisk Al-Qaeda er. Okay. Men hvordan får vi vendt det til at det hele er vesten skyld? Hvordan kan vi i denne sammenhæng svine USA og ikke mindst den tidligere statsminister?

*Holger Madsen.'Findes der en sandhed' ?
Ja det gør der da, om hvadsomhelst som kan beskrives.
Resten er 'tro'.

No problem, Morten - bortset fra at jeg naturligvis er helt enig i mandens lyst til at svine al-Qaeda, er forfatterens brug af kilder voldsomt skødesløs. Ved at bruge forfalskede og tvivlsomme oplysninger i argumentationen her, bliver hans bidrag kontraproduktivt - og gør det derfor nemt at affeje for eventuelle tilhængere af al-Qaeda. Han er desuden i artiklen røget så langt i grøften, er der ikke er plads for dialogen - som altid er første skridt i en vellykket deprogrammering ud af et lukket bandemiljø. Manden er som de fleste af slagsen i færd med at skabe nye fjender - og det er da ærgerligt, for formålet virker godt nok.

@ odd bjertnes

Og hvadsomhelst kan kun beskrives på een måde.??

Jeg er ret nysgerrig efter at se dokumentation for de påstande. Osama bin Laden var en gennemført skurk, men jeg tvivler nu på at han lo af selvmordsbombemændene. Hvis han var så letgennemskuelig en hykler, så tror jeg ikke at han ville kunne lede sine folk på den måde han gjorde.

@Holger : jae ... men det er der ingen de har tålmod til at gide at høre på uden at afbryde. Det er derfor der findes debat.
Og det var altså den meget meget korte version af det :-D

Jacob, du kan læse "oversættelsen" af det påståede bånd med Osama bin Laden her. Båndet blev "fundet" af amerikanske soldater, og blev serveret blandt andet med Ken Ballens påstand om at "bin Laden laughed when recounting that some of the foot soldiers who participated in the 9/11 hijackings were never told they had embarked on a suicide mission until the very end".

Både båndets ægthed og oversættelse er meget omstridt, og andre oversættere kan slet ikke finde det citerede og andre af de kontroversielle dele på båndet - og selv i den officielle version står der "the brothers all they knew was that they have a martyrdom operation".

Uanset båndets oprindelse, bærer oversættelsen præg af ønsketænking - og burde altså ikke bruges som pålidelig argumentation.

@Tom

Du skal have mange tak. Ja, det ligner unægtelig det sludder som jeg ventede. Bin Laden var selvfølgelig ikke så stor en tåbe at han offentligt lo af de mennesker, der udførte den aktion han selv havde allermest "ære" af.

det her er vist noget spin.

Hvis USA fortæller sandheden, er der så nogen der tror på det længere?

Ulven kommer!

Vi kender jo styrken af spin og propaganda.

Desværre Torben.

Holger Madsen Abonnent siger:

"- Mere fokus på sandheden ……….

Hvem har sandheden.? Findes der en sandhed.??"

Her er den:

"Sandheden er den beskrivelse af virkeligheden der stemmer bedst overens med fakta" (Vox Humanum)

@ Henrik Darlie

" Virkeligheden er ikke eksisterende, vi laver selv vores virkelighed." ( hjerneforsker 2011 ).

Jeg fulgte sidste år i radioen en udsendelsesrække om hjerneforskning. Et afsluttende spørgsmål til hjerneforskeren var. - " Hvor langt er hjerneforskningen kommet idag." ?
Hans svar var. - " Virkeligheden er ikke eksisterende, den laver vi selv."

Denne for mig uvirkelig tese rumsterer ofte oppe i hovedet på mig, som nu i denne artikel om sandheden som våben.

Må anbefale bogen Crude World: The Violent Twilight of Oil. Side 182-184 fortælles historien om 20-årige saudiarabiske Mohammed, der havde villet kæmpe imod USA og var led ved tilværelsen i Saudi Arabien. Han stak af fra sin Al-Qaeda-gruppe da det gik op for ham de brugte 90% af deres tid på at stjæle og videresælge biler.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jeg tvivler ikke på at AQ og taliban lederne, hverken er mere eller mindre korupterede af den magt de har skrabet til sig, og lige som alle andre magthavere, gør de alt for at høste mest muligt på den magt position som muligt.

Div. bånd og oversættelser vil jeg stille mig tvivlende til, dertil er der for meget på spil ved at offentliggøre netop de optagelser der gavner ens sag, og hemligholde dem som ikke gavner ens sag, det på begge sider af hegnet.

Jeg har heller ikke den store tvivl om, at visse af rekrutterne får sig en brat opvågning, når først de står i møj til halsen, også her, både på den ene og anden side. Nogle bliver korrumpteret af situationen, andre vender sig imod deres tidliger beslutning, og endnu andre fastholder at de gjorde hvad de mener er rigtigt. Ganske simpelt grundet at sådan er vi mennesker forskellige.
Jeg har hørt om mennesker, ja enker i Iraq, som valgte at modtage forsikringen om at deres børn vil blive taget godt af, som betaling for at ofre deres liv, i en kamp de måske ikke bifalder, men det var deres bidrag til deres barns opvækst, fordi de ikke kunne se sig ud af hvorledes de ellers skulle sikre sine børn.

Desværre vil sådan "vidneberetninger" ikke kunne benyttes til meget, for de er alt for nemme at skyde i smader, enten er de kommet under brug af tortur, hvilket dog netop for sådanne vidne beretninger er mindre sansynligt, derimod kan de være fremkommet under løfter om en eller anden form for straf nedsættelse, eller trusler mod nære. De er for nemme at skyde ned, lige som de tilståelser på alt muligt som vi har set på de videoer som fremkommer visende kidnappede soldater og nødhjælps arbejder.

Heinrich R. Jørgensen

Sandhed er et abstakt begreb, og er filosofiens væsentligste formål og funktion. At kunne kunne påpege hvilke ideer der ikke kan være sande, og sortere de dårlige ideer fra. Tilbage står i bedste fald nogle ideer, forestillinger og kategoriseringer, der er meningsfulde og sammenhængende, og henviser til fænomener der ikke er grebet ud af tynd luft.

@ Heinrich,

Det er ikke sandt, hvad du siger.

Heinrich R. Jørgensen

Niklas,

påvis inkonsistensen.

@ Heinrich

Jeg har på fornemmelsen af at blive lokket i en fælde ...

Hvis sandhed er et abstrakt begreb, hvordan vil du så kunne påvise, "hvilke ideer der ikke kan være sande", og hvilket sandhedsbegreb vil du bruge for at identificere at en ide er "dårlig"?

Men bortset fra det kan man ikke tale om sandhedsværdi i forbindelse med ordet "ide", i hvert tilfælde ikke uden for det individ, som er ophavsmand til ideen. Hvis en ide kun er sand for ophavsmanden, har den ingen objektiv værdi for andre end samme ophavsmand. Den kan have en subjektiv sandhedsværdi for andre som efterfølgende "tror" på ideen. At de tror ideen objektivt er sand - fordi de tror på den - gør den imidlertid ikke mere sand end den allerede ikke var - jeg behøver bare at henvise til religiøse og politiske ideer for at det skal kunne forståes.

Derfor er hele udgangspunktet - at tale om sandhed i forbindelse med ideer - et falsum.

Heinrich R. Jørgensen

Niklas Monrad:
"Jeg har på fornemmelsen af at blive lokket i en fælde …"

Stol på din intuition, Niklas ;-)

Jeg ville f.eks. næppe have fremturet med en så bastante og vidtløftige en påstand om "sandhed" og filosofiens væsen, hvis ikke jeg havde overvejet det temmeligt grundigt ;-)

Hvorfor erklære, at mit udsagn var usandt? Havde du forstået hvad jeg (med ord) havde forsøgt at udtrykke? Kan man overhovedet gøre det?

Hvis hvad jeg forsøgte at udtrykke, ikke er forstået -- hvordan kan det være usandt?

@ Niklas og @ Heinrich

Hvad med sandhed i forbindelse med virkeligheden.?

@ Heinrich,

Det er ikke muligt at forstå hvad en anden forsøger, man kan blot konstatere resultatet af dennes forsøg, og dit var ikke vellykket ... :o) / bortset fra trolleriet naturligvis ...

@ Holger,

Tror du virkelig der er nogen her der interesserer sig for sandheden i forbindelse med virkeligheden - bortset fra deres egen virkelighed naturligvis ?

Heinrich R. Jørgensen

Hvad der er sandt, sandhed, virkeligt m.v. kan man undersøge. Man må undersøge ordene, der meningsbærende symboler. Hvilken mening de enkelte symboler er pladsholder for, kan man pejle sig ind på.

Denne artikel kan bruges til illustration.

Overskriften lyder:
"Kendsgerninger slår hårdere end droner"

Hvad er en "kendsgerning"? Noget man opnå kendskab til via dets gerning. Altså: et fysisk, (muligvis "håndgribeligt") fænomen. Noget faktuelt.

Fakta er det man kan opnå kendskab til via observation. Ideer er det man kan opnå kendskab til, alene ved tankevirksomhed.

Fakta kan måles og tælles. Ideer kan hverken måles eller tælles.

Det er meningsfuldt at bruge flertalsform af "kendsgerning", som det sker i overskriften, netop ordet henviser til noget konkret (fakta) og ikke noget konceptuelt (ide).

Man kan finde originalartiklen frem, hvor overskriften er:
"Facts, not drones, to fight terrorism"

Man kan ikke oversætte den oprindelige overskrift til dansk, og nå til den anvendte overskrift. Den oprindelige hævder, at droner ikke nytter, mens den ansker hævder at droner er mindre effektive. Forskellen i betydning er signifikant.

Men man kan observere, at "facts" er blevets meningsfuldt og korrekt omsat til dansk, med ordet "kendsgerninger".

I den oprindelige tekst, kan man søge efter ordene "fact" og "facts", og det forekommer 1 gang. I overskriften. Samme steds kan man søge efter den sproglige pendant til "sandhed", nemlig "truth".

Denne forekommer 1 gang, i sidste sætning:
"Exposing the truth could prove the most powerful deterrent."

Ovenstående artikel sidste sætning er:
"Mere fokus på sandheden om terrorlederne, kan blive et langt mere potent afskrækkelsesmiddel end de målrettede fjerndirigerede likvideringer."

Indholdet af de to sætninger er alt andet end sammenligneligt. Det samme kan konstateres om store dele af de to tekster -- de udtrykker langtfra de samme tanker.

Hvad der kan observeres, er at den sidste sætninger anvender ordet "sandheden". Det henvises til en ide. Som et abstrakt begreb.

Der kan ikke være to sandheder om terrorlederne. Der kan være utallige påstande og utallige kendsgerninger om et antal terrorledere, men sandhed (som idé) kan ikke forekomme i flertalsform. Fordi fakta kan kvantificeres (tælles), men ingen ide kan multipliceres med noget tal.

Ikke desto mindre kan man i artiklen støde på udstryk som "kompromitterende sandheder". En henvisning til en ide i flertalsform er meningsløst.

Man kunne derimod havde skrevet "kompromitterende fakta" ("fakta" er på dansk flertalsform), da der kan være mange.

Man kan også læse en under-overskrift "Sandhed som våben".

Med våben henvises til ideen "våben" og ikke et konkret fænomen der kunne spejles i den abstrakte ide om "våben". I modsat fald ville der have stået "sandhed som et (1) våben". Et meningsløst udsagn,

Underoverskriften efterfølges af:
"Meget taler altså for, at USA kan svække terrorgrupperne ved hjælp af oplysningskampagner, der bygger på kompromitterende kendsgerninger om al-Qaeda og Talebans ledere"

Her dukker de "kompromitterende kendsgerninger" op der kunne have været ønsket tidligere, da der blev henvist til "kompromitterende sandheder".

Mon ikke underskriften ville have været meningsfuld, hvis denne havde været "fakta som våben"?

Man kan undre sig over det danske sprog, og hvordan det anvendes.

Hvorfor er det muligt på dansk at opleve ord som "sandheder", hvis ideer ikke kan være i flertal? Fordi ordet "sandheder" ikke anvendes i den betydning? Hvis man fortæller nogen nogle sandheder, er det en eufemisme for at lade ens bedømmelse af vedkommende kommer til udtryk. At "fortæller en person nogle sandheder", er at skælde nogen ud.

Hvorfor har ordet "våben" så mange betydninger? Ordet kan henviser til et middel til at opnå noget. Midler behøver ikke at være et middel der implicerer vold eller påførsel af skade. Våben kan være tårer, argumenter og meget andet. Ordet kan også anvendes i betydningen kendetegn (f.eks. en bys våben, eller knapper udstyret med våben).

Ords betydning defineres af deres brug. Når der ikke målrettet er fokus på det danske sprogs meningsfulde brug, vil det forvitre til meningsløshed. Det er paradoksal at politikere ikke er optaget af det; man må formode at sprogfolk nævner den slags. At medierne -- navnligt statsmedierne -- ikke har fokus på det, er grotesk. Hvorfor fravælges studieværter til nyheds- og aktualitetprogrammer, der ikke behersker det danske sprog og ofte heller ikke er synderligt klart tænkende? Er deres ærinde nationens snarlige opløsning? Næppe. Snarere en bevidst strategi om at holde befolkningen i afmagt.

Ældre tekster kan f.eks. ikke umiddelbart læses og forstås i den betydning ordene engang havde, da ordenes brug siden kan have ændret sig, og ordenes betydning således også. Man skal ikke mange år tilbage, for at kunne observere den effekt.

Hvad man af den konkrete artikel kan konstatere af fakta, er bl.a. at lederne af Al Qaeda og Taleban opfører sig decideret u-islamisk. De aktiviteter der beskrives at blive foretaget af de to bevægelser, er alt andet end funderet på islamiske doktriner. Aktiviteterne fremmer heller ikke på nogen måde en islamisk dagsorden.

Anerkendes overstående fakta som sandfærdige, har det som konsekvens vha. simpel logik, at det er usandt at betegne Al Qaeda og Taleban som bevægelser der har rod i islam, eller promoverer islam. Om så bevægelserne selv hævdede at islam var deres ståsted, er der ingen grund til at tro det.

Ken Ballen har i så fald ret. At afdække Al Qaedas og Talebans natur, som ikke-islamiske organisationer, vil kunne sætte en stoppe for at ret mange vil melde sig under deres falske flag. Det kunne snarere fremme, at ægte muslimer gav dem modstand.

Når sandheden (sic!) vitterligt kunne være frisættende, hvorfor er den så ilde hørt? Hvorfor er dronerne det valgte middel, når et bedre "våben" vil være at afsløre det bedrageriske og bedraget?

Go morgen Heinrich,

I og for sig tror jeg ikke vi er uenige ...

Heinrich R. Jørgensen

Niklas Monrad:
"I og for sig tror jeg ikke vi er uenige …"

Det ville være glædeligt, hvis vi var enige ;-)

Men er vi det? Virker min første kommentar (som du opponerede imod (måske lidt i morskab?)) mindre kryptisk og fejlagtig nu?