Kommentar

Koldau har ikke pondus til at fælde hårde domme

Pressen har fremstillet Linda Koldau som en forsker med internationalt stjerneformat, der er blevet kanøflet af dansk middelmådighed. Men Koldau har ikke den stjernestatus, pressen giver hende
22. februar 2012

Jeg var formand for det bedømmelsesudvalg, der foretog indstilling af Linda Koldaus ansættelse ved Aarhus Universitet 2010. Udvalgets flertal bestod af eksterne musikforskere. Derfor har jeg kendskab til personsager, der medfører tavshedspligt, og det har afholdt mig fra at ytre mig i debatten. Denne tavshedspligt overholder jeg naturligvis fortsat.

Men det er med stigende ubehag, jeg har været vidne til, hvordan kombination af Linda Koldaus udtalelser og mediernes brug af dem er gået i selvsving og nu er fanget i stereotype billeder af repressive institutioner og dansk smålighed over for verdensstjerner. Jeg vil her pege på en række facts som debattørerne selv kunne have fundet frem til, hvis de ville.

Ikke headhunted

 Det er ikke korrekt, at Linda Koldau er blevet headhunted, sådan som en del medier har skrevet. Hun er blevet ansat efter den almindelige ansættelsesbekendtgørelse under den paragraf, der omhandler ’en kaldelse’. Denne paragraf tages i anvendelse i forskellige sammenhænge, bl.a. når oftest yngre forskere ansættes i de midlertidige såkaldte mso-professorater. Den anvendes også ved mindre fag, hvor det kan være vanskeligt at rekruttere på professorniveau. Her kan man undersøge, om interesserede kandidater er professorkompetente, og om det vil være sandsynligt, at der vil fremkomme andre kvalificerede kandidater ved et opslag.

Den sammenlignende vurdering gælder kun udvalgets kendskab til potentielle kandidater, ikke til det samlede felt af etablerede musikforskere. Det er meget afgørende, at en sådan bedømmelse også kan falde negativt ud, og at den yderst sjældent bliver brugt ved store fag med flere ansøgere.

Det er vigtigt at understrege, at en kaldelse ikke betyder, at den ansatte automatisk skulle være på et højere niveau end dem, der er ansat efter opslag. Ansættelsesmetoden fortæller derfor heller ikke i sig selv, om den pågældende har højere international status end andre. Det afgøres alene af den pågældendes cv.

Headhunting derimod drejer sig om folk på højeste internationale niveau, fx de såkaldte distinguished visiting professors, som Aarhus Universitet fast inviterer. Her finder vi navne som f.eks. Francis Fukuyama. Her kan bedømmelser ikke falde negativt ud, for ligesom æresdoktorer inviteres de uden at have indsendt en ansøgning.

Men som det fremgår af Information, har Linda Koldau aktivt søgt væk fra sin midlertidige ansættelse i Tyskland til en administrativ stilling ved Aarhus Universitet. Jeg er dog ikke bekendt med, hvorfor hun har fravalgt at søge fast stilling i Tyskland, hvorfor en administrativ stilling var attraktiv, og om Aarhus er et positivt tilvalg eller et tilfældigt valg.

Et almindeligt cv

Det fremgår af Linda Koldaus offentliggjorte cv’er på wikipedia og på Aarhus Universitets hjemmeside, at hendes forskningsområde i meget væsentlig grad ligger inden for tysk musik, og at hovedparten af hendes produktion er publiceret på tysk, herunder hendes fremragende disputats om kvinder og musik i renæssancen. Hun er endnu uden bred international publikationsprofil.

Det fremgår ikke, hvordan hendes internationale status er i forhold til kollegial anerkendelse i forskningsmiljøerne i og uden for musikvidenskab. Hun er tilsyneladende ikke valgt til tunge tillidsposter i internationale faglige foreninger, videnskabelige akademier, brede internationale evalueringspaneler, fondsbestyrelser eller vigtige internationale tidsskriftredaktioner, og hun er heller ikke inviteret til en række gæsteforsker/professorpositioner, med undtagelse af én i Korea. Det fremgår heller ikke, om Koldau har erfaring med ledelse af og deltagelse i større internationale forskningsprojekter via tyske eller europæiske forskningsfonde. Der er ingen dokumentation for et bredt kendskab til dansk humaniora gennem deltagelse i projekter, tunge bedømmelsesudvalg, peer review-funktioner, phd-uddannelser, brede samarbejder eller ligende. Hendes cv anfører blot uspecificerede internationale netværk, et mindre antal konferencer i Tyskland og Danmark og en kortere periode som institutleder i Frankfurt knyttet til en midlertidig professoransættelse (den tunge institutlederpost i Danmark er noget helt andet). Koldau har ikke anført en fast stilling før den nuværende. Hendes cv viser en særdeles lovende yngre professor med en i forhold til sin alder omfattende produktion. Den kvalificerer hende forskningsmæssigt til et specifikt professorat i musikvidenskab, og hun har potentiale til engang at kunne krydse en del af ovenstående punkter af på sit cv.

Kritik uden indsigt

Kolleger, der som jeg er vant til at læse mange cv’er i forbindelse med evalueringer og uddeling af forskningsmidler i Danmark og Europa, ved, hvor meget der skal til, når hovedansøgere får deres cv kritisk bedømt af peer reviewere i en international konkurrence. Med sit cv er Linda Koldau et andet sted i sin karriere, end pressen har fremstillet.

Når Linda Koldau påstår, at dansk humaniora er i frit fald, har hun hverken baggrundsviden eller international pondus nok til at fælde den dom over mig eller andre. Når det samtidig påstås, at hun har international særstatus og er headhunted, er det misbrug af det arbejde, jeg har været med til at lave i et bedømmelsesudvalg.

Linda Koldau skal fortsat ytre sig alt det hun vil. Det er ikke hendes eller andres ytringsfrihed, jeg bringer til debat, det er derimod grundlaget for og gyldigheden af hendes udsagn. De er ikke på forhånd mere relevante eller rigtige end de mange andre kritiske eller positive udtalelser om forskning og uddannelse og om Aarhus Universitet, blot fordi de kan formes som en god historie.

Svend Erik Larsen, professor, dr.phil., Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Formanden for bedømmelsesudvalget fremtræder useriøs med denne artikel. Formandens ubehag ved Koldaus udtalelser i kombination med mediernes videregivelse af dem forstærkes af, at der for formanden tegner sig nogle billeder af, på den ene side undertrykkende institutioner + dansk smålighed, og på den anden side en verdensstjerne.

Måske har formanden set for meget X-factor. Eller måske skulle formanden have været dommer i X-factor i stedet for dommer i et ansættelsesudvalg vedrørende kapaciteter til vores universiteter.

Hvorfor ansatte I hende, hvis der er så meget galt, Svend Erik Larsen, det er ikke ligefrem professorpotentiale, der mangler i musikvidenskaben, snarere helt afgjort professorater og tilsvarende.
Hvorfor skriver du iøvrigt, at Koldaus disputats handler om krinder i renaissancen? Er du ubekendt med, at den handler om Monteverdis venezianske kirkemusik? Eller har hun publiceret så meget, at du løber rundt i titlerne?

Professor Sv. E. Larsen har været med til at ansætte professor Koldau, og nu undsiger han denne ansættelse ved at fremhæve: “Hun er tilsyneladende ikke valgt til tunge tillidsposter i internationale faglige foreninger, videnskabelige akademier, brede internationale evalueringspaneler, fondsbestyrelser eller vigtige internationale tidsskriftredaktioner, og hun er heller ikke inviteret til en række gæsteforsker/professorpositioner, med undtagelse af én i Korea. Det fremgår heller ikke, om Koldau har erfaring med ledelse af og deltagelse i større internationale forskningsprojekter via tyske eller europæiske forskningsfonde."

Professoren skriver også: “Når Linda Koldau påstår, at dansk humaniora er i frit fald, har hun hverken baggrundsviden eller international pondus nok til at fælde den dom over mig eller andre".

Denne sidste udtalelse udstiller magtrelationen: Koldau må gerne udtale sig og alligevel ikke, for hun har hverken baggrundsviden eller international pondus nok til at udtale sig. Hun må udtale sig suppleret med administrative foranstaltninger, der taler et helt andet og tydeligere sprog.

Det professor Koldau har gjort er at vise reel omsorg for uddannelsesniveauet på humaniora. Det er muligt hun tager fejl, og det må man da håbe. Koldau var ikke ude i eget ærinde, da hun skrev sin artikel i Politiken sommeren 2011, men var bekymret for standarden. Bør man ikke respektere det standpunkt?

Mht. baggrundsviden og pondus for at kunne udtale sig:
I 2008-09 fulgte en 23-årig fransk folkeskolelærer min gymnasieundervisning gennem et år. Hun overværede undervisning fra vuggestue til universitet i mange forskellige fag. De kritiske betragtninger hun kom med, ramte klart de ømme punkter i det danske uddannelsessystem. Hendes baggrund var en bachelor og 2 års studium, 5 år som det kræves for at blive folkeskolelærer for 2-11 årige i Frankrig.

Peter,
Linda Koldau har både

PhD fra Bonns Universitet i 2000 med en afhandling om Claudio Monteverdis venetianske kirkemusik

og doktordisputats i 2005 Universitetet Frankfurt am Main med en kulturhistorisk håndbog om kvinder i renæssancens musik- og kulturliv

Tak, Anne, da jeg søgte, fik jeg kun Ph.D.'en, formodentlig fordi den er offentliggjort på Bärenreiter. - Det er meget svært at forstå et indlæg som dette, når man betænker den vægtige bedømmelse, Koldaus bedømmelser har været igennem.

Hvis man skal have præcist samme professorprofil som Svend Erik Larsen for at udtale sig kvalificeret om Humaniora, så sker der vist aldrig noget.

Konsekevensen af Larsens synspunkt er en form for professorvælde af bagvejen, på den dårlige måde vel at mærke. Se mit CV og klap i! er mottoet vist. Så heller lidt frisk, tysk og kompetent åbenhjertighed.

Ved at indføre administrative sanktioner som:

1. kontorarrest afskærer man sig fra at have personer ansat, som tidl. har bidraget til universitetet og samfundets bedste på fremragende vis.

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup, der var professor i etik og religionsfilosofi på Århus Universitet, havde et kontor, der stod ubenyttet hen: "Han havde forsøgt at arbejde dér, men blev ude af sig selv, hvis en kollega faldt indenfor og ville sludre, når han var igang med at tænke". (1)

2. Påtvunget "afslibning af kanter" og påtvunget teamsamarbejde. Jeg er tilhænger af teamsamarbejde, men ikke at tvinge det igennem. På Århus Universitet var der også to andre fremragende teologer samtidig med Løgstrup, Johs. Sløk og P.G. Lindhardt. Der var spændinger ml. Løgstrup og de to kolleger.

Spørgsmålet er: Ville Århus Universitet i dag have plads til f.eks. K.E. Løgstrup, P.G. Lindhardt og Johs Sløk?

1. Ole Jensen "Historien om Løgstrup", Anis 2007

Løgstrups forfatterskab:

http://teo.au.dk/fileadmin/www.teo.au.dk/forskning/aktuel_forskning/l__g...

Thomas Steen Elvorsen

Velkommen til Svend Eriks professorvælde! Her må man kun udtale sig, hvis man har været ansat ved universitetet i årtier. Så slipper vi nemlig for alle de kritiske røster, der ikke har været en del af den systematiserede indavl på AU.

Når man tænker på, at selv ikke en anerkendt professor må udtale sig om AU, gad vide, hvad så en stakkels studerende som jeg selv må.

Gad vide, om dette er den samme Svend Erik Larsen, der var formand for bedømmelsesudvalget, som på det kraftigste anbefalede Koldau, og mente, hun var uden sammenligning nordisk og internationalt? Hvilken Svend Erik tager så fejl? Gammel-Svend-Erik eller Ny-Svend-Erik?

Nåja, man har jo en holdning til man tager en ny. Men det er da pudsigt, som dekanatets trofaste professorer (Henrik Kaare og Svend Erik Larsen) pludselig melder sig på banen - hos os er der ingen problemer! Og de folk, der tror det, har i hvert fald ikke ret til at udtale sig.

Jo tak, masser af ytringsfrihed på Aarhus Universitet - i hvert fald for professorer +60.

Thomas Steen Elvorsen

Og Linda Koldau er sørme også bare besværlig, hårdnakket og selviscenesættende. Det er egentlig underligt, at det gik så godt for hende i Tyskland, at hun ligefrem blev årets underviser.

Så tillader hun sig at komme til vores land, og have meninger om vores universitetssystem, når hun kommer fra lille Tyskland! Nej, de dumme prøjsere har vi ikke kunnet bruge til meget, som om deres universitetskultur skulle være noget. Vi har AU, og det er det moderne og innovative universitet, spørg selv Lauritz!

Niels Engelsted

At Svend Erik Larsen føler sig kaldet til en sådan avisartikel er ekstremt ubehageligt og formentlig meget sigende for forholdene på det moderne universitet.

Lars Jorgensen

Til Nikoline,

Måske er det ikke de studerende, man skal bede om at vurdere det faglige indhold!

For det er de ganske enkelt ikke i stand til. Man skal rent logisk have en stor faglig ballast for at kunne vurdere den faglige standard.

Lars Jorgensen

Tak til Svend Erik Larsen for så åbenlyst at udstille problemerne på AU.

Tænk at være formand for det bedømmelsesudvalg, som har ansat en person (Koldau) - og så bruge denne viden offentligt i en verserende sag, hvor personen er meget presset i sit arbejdsforhold.
Det er for første patetisk og selvmodsigende.

Men det er først og fremmest direkte magtmisbrug.

Tilliden til ham må under alle omstændigheder være væk nu for altid. For alle kan nu se, at hvis man ytrer sig kritisk offentligt om forhold på institutionen, så kan professoren bruge al mulig viden (i al sin 'fortrolige' udlægning af sagen) til at presse en medarbejder.

I det lys er al tale om ytringsfrihed uhyre falsk.

Kan den slags magtmisbrug og bevidst forsøg på at underminere en persons anseelse (måske) føre til fyring af professoren?

I ytringsfrihedens navn har Information rettet i min tekst og dramatiseret den unyttigt og ikke afventet min rettelser sidst på eftermiddagen i går. Hverken overskrift eller mellemrubrikker er mine. Dramatisering kendetegner pressens behandling i øvrigt. Versionen i Politiken dækker den neutrale sprogbrug jeg gerne vil holde. Jeg har bedt om en berettigelse i morgendagens version. Jeg tror jeg er den eneste i kongeriget der har læst Linda Koldaus fremragende disputats. Den er på internationalt niveau, men har ikke nogen stor international cirkulation med den erfaring og kontaktflade der følger med. Udvalget skal bedømme nvieau, ikke udbrerelse. Jeg underkender ingen bedømmelse eller frakender Linda Koldau professorniveau. Men påpeger at en sådan har mange grader, hvor Linda Koldau i pressen er fremstillet som et andet sted end hun er som 40 årig. Hun har et stort potentiale for at udvikle sin karriere, men hun har i en ung alder jo ikike nået alting. At det skulle være udtryk for professorvælde at jeg indgår i et udvalg vedrørende et professorat er mig en gåde.

Først til Peter Hansen: Linda Koldaus phd handler om Monteverdi, hendes Habilitation handler om kvinder i renæssancen. Det er den vi på dansk kalder en disputats. Der er altså et eller andet problem viden i den her debat. Men meninger er der masser af.
Dernæst: Jeg har nu også oplevet at debatredaktionen foreslog rettelser i den berettigelse jeg bad om at få indrykket, så den kom til at passe til det svar redaktionen ønskede at give. da jeg fik det forelagt, bad jeg om følgende:
"Informations debatredaktion har desværre rettet i min tekst om Linda Koldau 22. februar, så den er blevet unødigt dramatiseret. Jeg havde udtrykkeligt i en mail efter at have fået den færdige tekst gjort opmærksom på, at jeg rettede overskrift og trompetlinje, men som noget helt naturligt ikke forventede der blev rettet i personlige debatindlæg. Da den kom igen på mail, var jeg væk fra computeren på grund af arbejde, og returnerede rettelser som ikke blev bragt. For sent. Så redaktionen vidste jeg ikke havde tjekket, men afventede ikke til næste dag. På grund af min position som tidligere udvalgsformand har jeg været påpasselig med en neutral sprogbrug i selve beskrivelsen af ansættelsesform og cv. Det er mig der ved hvad der er små og store rettelser.

Så kom der et kompromisforslag fra redaktionen. Og det trykker de vel så nok.

Men at redaktionen ikke kan forskel på en mellemrubik som ' Ikke noget prangende cv' og det jeg rettede til: 'et almindeligt cv', det overrasker mig.

Akja den ytringsfrihed, den ytringsfrihed. Information er vist ikke en blog for mig.

Larsen - som jyde er jeg ked af at måtte sige det - og jeg har ikke nogen som helst mening om Koldau - dit indlæg er noget svineri.

Du går i den grad efter kvinden og ikke efter bolden.

Vedrørende Svend Erik Larsens kommentar

Der er tale om mindre rettelser, som alene har haft til formål at gøre en forkortet tekst mere læsbar. Der er indføjet biord og bindeord som ’f.eks.’, ’altså’ og ’faktisk’. Information har derfor svært ved at se det dramatiserende i rettelserne.

Redaktionen gør opmærksom på, at rubrikker, underrubrikker og mellemrubrikker er redaktionelt stof.

Svend Erik Larsen fik teksten til gennemsyn. Han valgte at sende rettelser efter den deadline, som han var blevet oplyst.

Information har ikke foreslået ændringer i Svend Erik Larsens berigtigelse. Vi har trykt hans berigtigelse nøjagtigt som den blev sendt til os i første omgang.

På vegne af redaktionen

Debatvært
Espen Fyhrie

Henrik Jensen. Hvis Koldau er problemet, er der vel grund til at gå efter hende. For mit vedkommende har diverse indlæg da flyttet lidt. Men det burde da også være meningen med at læse om sagen.

Og hvorfor indføjer man så bi-ord? i en tekst. Hvordan gør det teksten mere læsbar? Det svækker sådan set bare budskabet i teksten, mener jeg. Og nu er altså og faktisk ikke kun bi og bindeord; de er også det der hedder modalpartikler, altså små ord, som man kan bruge bevidst eller ubevidst som skribent til at vægte en tekst i den ene eller den anden retning med - i positiv eller negativ retning...

Ang. Koldau er det da interessant, at hun er 40 år, dvs. forholdsvis ung. Og det er da mange aspekter i, sikkert også på et universitet, hvor ældre mere erfarne medarbejdere nok ikke bryder sig om at belært om deres job af hvad de mener er en 'vårhare', altså en (meget) ung person. Det er også interessant at få at vide, at hun valgte at sige midlertidige stilling op for at få en professor-stilling i Danmark - måske endda uden at ane hvad en sådan stilling er og betyder i Danmark.

Man kan altså godt være en god underviser og formidle noget fagligt stof til eleverne, samtidig med, at man har svært ved at indgå i kollegiale sammen-hænge og samarbejde med andre. Men i dag kommer man altså ikke uden om at samarbejde med andre, hvor lidt man måtte have lyst til dette - også indenfor muskvidenskab på AU.

Og det har jo vist at hendes kritik af de studerende ikke kan noder eller lærer om klassiske komponister er forfejlet...

Curt Sørensen

Professor Svend Erik Larsens indlæg er et groft eksempel på den argumentationsteknik der består i at gå efter personen i stedet for efter bolden. Dertil misbruger han tydeligt sin viden som tidligere formand i et bedømmelsesudvalg. Det er simpelthen brud på den tavshedspligt der gælder for medlemmer af et videnskabeligt bedømmelsesudvalg. Hvis jeg var Linda Koldau ville jeg overveje et retsligt efter spil her.

Bortset fra det, er det påfaldende, at professor Larsen i stedet for at gå ind i debatten om de store substantielle problemer omkring den igangværende destruktion af vores universiteter vælger at spille rollen som stik i rend dreng for en inkompetent,autoritær universitetsledelse.

Curt Sørensen, professor emeritus, Aarhus Universitet

Kristian Sloth

Sikke I dog kan...

Det er simpelthen utroligt, at der er opstået konsensus om, at hvis man er uenig i Koldaus kritik af musikstudiet, er man automatisk fortaler for universitetsloven og stik-i-rend-dreng for ledelsen - og omvendt. Meget nuanceret...

Nedenstående artikel og i særdeleshed lektor Steen Kaargaards svar ændrer nok ikke på jeres opfattelse, men nu prøver vi:

http://danskpen.dk/2012/02/21/videnskabsministeren-ma-sikre-musikprofess...

ÅBENT BREV TIL SVEND ERIK LARSEN

Som en anden bananrepublik-professor!

Som tidligere formand for bedømmelsesudvalget, der foretog indstilling af Linda Koldau til ansættelse ved Aarhus Universitet 2010, bidrager du til debatten ved at diskutere Koldaus ansættelsesproces og kvalifikationer. Uanset din påstand om at overholde tavshedspligten ved blot at referere til offentligt tilgængelige dokumenter er dette en utilstedelig og uværdig handling, som vist ellers kun kan ske for en eller anden professor i en eller anden bananrepublik.

Du har naturligvis ret og endda pligt til at ytre dig i den af Koldau igangsatte debat om dansk humanioras forskningskvalitet. Dette alene, fordi du er en af de tjenesteældste humaniora-professorer i ansættelse. Men som tidligere bedømmelsesudvalgsformand burde du have undladt at angribe Koldaus professionelle etos og profil på en måde, der kun kan siges at være et personangreb under bæltestedet. I stedet for burde du have forholdt dig til de faktuelle forhold i Koldaus kritik. Det er mærkeligt, at semiotik-eksperten Larsen tilsyneladende har så lidt kendskab til retorikkens appelformer og grundstrategier.
'
Det er også tankevækkende og ulykkeligt, at du med din faglige ekspertise ikke kender til betydningen af ordet ”headhunting”. Ifølge Den Store Danske Encyklopædi betyder ”headhunting”: processen ved at finde og opsøge egnede personer til ledende stillinger. Præcist dette er tilfældet, når Koldau modtager et kald fra/til Aarhus Universitet. Det er ganske enkelt og grundlæggende forkert, når du hævder at kald bruges til ansættelse af yngre MSO-professorer og i mindre fag, hvor man undersøger deres professorkompetence. Modeksemplet er min egen tidligere ansættelse på Aarhus Universitet med afsæt i et kald: jeg kan vist ikke længere kaldes ”yngre forsker” og der var tale om en permanent ansættelse i et stort fag (kommunikation). Når du diskuterer Koldaus faglige kvalifikationer i al offentlighed må jeg endvidere pointere, at Koldau selv er et modeksempel på dine forkerte påstande: som tidligere institutleder og chair ved universitetet i Frankfurt/Main var hun vist snarere overkvalificeret i forhold til den af dig påståede profilbeskrivelse for kald-professorater.
'
Værre er, at lighederne mellem min egen ansættelse ved Aarhus Universitet og Koldaus er aldeles slående: Også jeg modtog et kald, dvs. blev headhunted, til et professorat ved Aarhus Universitet. Også jeg oplevede, at ledelsen valgte at reagere med repressive trusler på faglig funderet kritik. Tilsyneladende bruges meningsterror, repression og fyringstrusler systematisk, når universitets ledelse ikke kan lide kritik. At jeg selv er – ligesom Koldau – tyskfødt, er i denne forbindelse mindre relevant. Min egen forskningssocialisering og universitetskarriere foregik - med undtagelse af gæsteprofessorater i Tyskland, Storbritannien, USA og New Zealand - hele vejen igennem med udgangspunkt i Danmark. Det er imidlertid ikke irrelevant, at du i lighed med ledelsen på dit universitet ikke længere ved, hvad ytringsfrihed og kritik på og for et universitet i Humboldt-traditionen betyder.

Jeg tager ikke stilling til, om Koldaus kritik er rigtig eller ej. Den er i hvert fald og under alle omstændigheder berettiget. Det er dog ikke dét, dit indlæg handler om, Dit indlæg er i mine øjne blot en intimiderende karaktermord på Koldau som fagperson, idet det ikke leverer saglige argumenter for kvaliteten af dansk humaniora.

En så usmagelig og upassende handling har i øvrigt også indflydelse på en forskers nationale og internationale pondus og reputation, som du jo påberåber dig. At du har lagt navn til dette, er nok så sigende om arbejdsforholdene på Aarhus Universitet.

På publiceringsdagen af dit indlæg har du nu fået kolde fødder og udbeder dig genoptryk af en revision af dit indlæg. Det er for mig at se patetisk og ynkeligt, at du prøver at skubbe aben over på ”Information” med afsæt i det fortærskede motiv om ”de slemme medier”. Medier er slemme nogle gange – men netop ikke i din sag.

Roy Langer
fhv. professor i kommunikation ved Aarhus Universitet

Nikoline,
Du spørger med rette, om vi læser artikler andre steder. Det bør man gøre, helt klart. Jeg har bestræbt mig på at læse det hele og har linket til flere artikler fra andre aviser, bla. den hvor kolleger udtaler sig fra musikvidenskab.

Jeg har flere gange nævnt de mere principielle problemer, som sagen har rejst en debat om, og som er blevet rejst tidl. i Danmark af universitetsansatte. Om de økonomiske rammer for universiteterne i værste fald modarbejder det faglige niveau?

Mht. hvad der er foregået bag kulisserne, kan ingen udenforstående deltage i det. Jeg ville gerne have haft en debat om opgave-stereotypi, om overfladiskhed i uddannelsessystemet og om top-downstyring, som nogle af os har oplevet uden for universiteterne og kan nikke genkendende til i Koldaus artikel i Politiken sommeren 2011. Som jeg tidl. har sagt, kan det jo være, hun ikke har ret. Det kan vi så diskutere.

Michael Kongstad Nielsen

Steen Kaargaard Nielsens svar på PEN´s opfordring til videnskabsministeren må opfattes som et partsindlæg, der støtter ledelsen i dennes afgørelser og sanktioner mod Koldau. Hvis offentligheden skulle prøve at forstå baggrunden for de omtalte samarbejdsvanskeligheder, skulle vi have indsigt i de to konsulentrapporter, samt måske referater fra de lærermøder m. v., men de er vel næppe offentligt tilgængelige. Tilbage står den offentlige debat, som vi må nøjes med at forholde os til. Ogder synes jeg, man skal spille med åbne kort, d.v.s. ikke henvise til personfølsomme, lukkede undrsøgelser, kendskab fra ansættelsessager eller anden "lukket" viden, der kan bruges til at kaste et mistænkeligt skær over Koldau, men tage diskussionen åbent og på offentlighedens vilkår.

Og det bør i hvert fald ikke være Koldaus skriverier i pressen, der fremprovokerer personalesagen og dens håndtering og afgørelserne i den. Deri må man give PEN ret.

Om Koldau har pondus til at fælde sine domme eller ej, må være op til den enkelte at vurdere på baggrund af debatten.

Curt Sørensen

Godt åbent brev Roy Langer,

Erik Larsens indlæg er simpelthen svinsk ud over alle grænser og dertil brud på den akademisk etik. Dermed demonstrerer han imidlertid jo selv forfaldsprocessen på Aarhus Universitet

Bjarne Bisballe

I skulle bare vide hvor ofte reglerne for professoransættelser mm. bliver brudt.

Alle stillinger af den slags skal slås op, og kaldelse må kun ske i særlige tilfælde, men særlige tilfælde er i praksis kommet til næsten at betyde hver gang.

Der føres statistik over den slags:

Her henvises nederst til en rapport, der er opfølgning på en ældre rapport

http://www.ubst.dk/nyheder/offentliggorelse-af-ny-rapport-en-forskerstab...

Den fortæller at problemet reelt er vokset. (side 9.) og om det reelle omfang (side 50-51)

Det er grinagtigt at opleve hvordan mange kloge hoveder kan afspore enhver debat. De vil alle sammen have de andre til skrive noget andet. Der er sågar nogen der klager over mobning, selvom det de selv skriver også kan karakteriseres som mobningsforsøg. Meget morsomt for udenforstående som mig, men pinligt for mange deltagere der har en mening uden meget at have den i.

Lars Jorgensen

Henning Kjær,

ja, du er åbenbart ikke klar over, hvordan mennesket tænker. Du griner, men du burde have holdt mund.

Som Bourdieu forklarer det et sted, så ser al menneskelig handling ud som en komisk optræden - hvis man blot anskuer den ganske distanceret...

Du har tydeligvis ikke forstået eller haft fantasi til at forstå, at universitetets - interne og nu også offentlige - behandling af Koldau er en helt principiel sag. Et helt principielt problem.

Dertil kommer, at Koldau må være helt enormt presset som person ansat et sted, hvor ledelsen går så hårdt til hende.

De folk der deltager i debatten her, og som du mener også 'mobber' - er igang med at oplyse om og modarbejde (et) magtmisbrug indenfor universitetet.

Grin du bare. Men du burde hellere holde dig udenfor en debat, som du ikke fatter en brik af og som du derfor blot betragter som et komisk optrin.

Kristian Sloth

@Henning:

Pas på. Hvis man kommenterer uden indsigt, skal man blande sig udenom.

Hvis du er studerende, har du ikke faglig ballast nok til at udtale dig.

Hvis du er lektor eller professor med kendskab til sagen, er du et instrument for ledelsen.

Ergo er det kun AUs ledelse, der på legitim vis, har "lov" til at modsige denne 'mob'. Beklageligt. Især for os studerende.

Efter debatredaktionen dramatiserer mit indlæg og vil tvinge mig til et kompromis om en berettigelse, vil jeg ikke deltage i debatten på denne blog mere. Men det sidste skal dog med. Mail fra debatredaktionen da jeg igen undrer mig over at debatredaktionen bare retter og redigerer i personligt bedatindlæg og ikke afventer en reaktion før de trykker løs. For læselighedens skyld, som et hedder. Heeeelt neutralt. I personlige debatindlæg!

"Det er dit valg. I mine øjne har du fået en behandling, der er mere end
efter bogen. Din indvending om CVét handler om en underoverskrift.
Naturligvis bliver vi nødt til at indføje den slags - det er ren
redaktionel rutine.
At jeg sendte overskrift og underoverskrift forbi dig er ren service. De
fleste andre aviser kunne ikke drømme om at lade indlægsskrivere blande
sig i den slags. "

Hvis jeg har fået en god behandling, så vil jeg se dem der får en dårlig behandling: det er redaktionel rutine, man plejer ikke at sende overskrift og mellemrubik, ja kunne endog ikke drømme om det, Nej, vi skal da ikke blande os i hvordan vores eget indlæg skal trykkes!

Ikke så sært at debatten kan få et lidt ensartet skær i disse spalter. Og så er det vist tid til at melde sig af bloggen.

Efter debatredaktionen dramatiserer mit indlæg og vil tvinge mig til et kompromis om en berettigelse, vil jeg ikke deltage i debatten på denne blog mere. Men det sidste skal dog med. Mail fra debatredaktionen da jeg igen undrer mig over at debatredaktionen bare retter og redigerer i personligt bedatindlæg og ikke afventer en reaktion før de trykker løs. For læselighedens skyld, som et hedder. Heeeelt neutralt. I personlige debatindlæg!

"Det er dit valg. I mine øjne har du fået en behandling, der er mere end
efter bogen. Din indvending om CVét handler om en underoverskrift.
Naturligvis bliver vi nødt til at indføje den slags - det er ren
redaktionel rutine.
At jeg sendte overskrift og underoverskrift forbi dig er ren service. De
fleste andre aviser kunne ikke drømme om at lade indlægsskrivere blande
sig i den slags. "

Hvis jeg har fået en god behandling, så vil jeg se dem der får en dårlig behandling: det er redaktionel rutine, man plejer ikke at sende overskrift og mellemrubik, ja kunne endog ikke drømme om det, Nej, vi skal da ikke blande os i hvordan vores eget indlæg skal trykkes!

Ikke så sært at debatten kan få et lidt ensartet skær i disse spalter. Og så er det vist tid til at melde sig af bloggen.

Bjarne Bisballe

Så vidt jeg har forstået har Linda Koldau ikke søgt sin professorstilling ved AU, fordi den stilling aldrig har været opslået. Hun havde søgt en anden stilling, som hun ikke fik. Men nogen på AU har fået den lyse ide, at hun, når hun nu var så dygtig, i stedet kunne bruges som professor. Det kalder jeg headhunting

Så er det jeg spørger: Hvorfor slog man ikke stillingen som professor op, da man fik ideen om et professorat på instituttet, - nej, har tankegangen ganske givet været: Koldau er en så lysende begavelse, at vi kan ansætte hende ved kaldelse. Hun er et særlig oplagt emne.

Oprettede man hendes professorstilling netop fordi hun dukkede op og var villig?
Hvis det forholder sig sådan, siger det klart noget om hvor langt ud universiteterne er kommet i forhold til egne regler. Der trænges til er gevaldig opstramning på ansættelsesområdet fordi det er et område i hvilket der nemt kunne komme til at herske nepotistiske tendenser (sådanne er set) og det skal vi for alt i verden undgå.

Nu kommer så formanden for det udvalg der skulle konfirmere ”dette særlige” og siger at det ”at kalde” slet ikke er noget særligt. Det er ikke troværdigt og et forgæves forsøg på at få vasket de snavsede fingre.

Svend Erik Larsen,

Jeg er enig med Dem i, at det er stærkt kritisabelt, at en avis retter i ens artikel eller debatindlæg. Jeg kender til det fra andre danske aviser, også at ens artikel får en over- og underskrift, som man aldrig selv ville have valgt. (Derfor har jeg truffet det valg at have min egen blog frem for at skrive kronikker og artikler.

Jeg har læst Deres tre indlæg flere gange: Det første "Viden og fairness om jeg må be" 17.2.2012 til et indlæg på bloggen Forskningsfrihed.dk?, denne artikel i Information og dagens i Politiken "Koldau - et spørgsmål om de rette proportioner". Som udenforstående læser er budskabet for mig dog det samme.

SEL spørger, hvorfor hans indlæg er et udtryk for professorvælde. Det er det fordi, han hævder, at for at blive lyttet til og for at få "pondus", så skal man ikke være 40 år og interessere sig for tysk musik, men være 60 år og professor med ca. samme cv som SEL selv. Det er professorvælde af en lang mere grum karakter end et virkeligt professorvælde, som angår faglig autoritet. Desuden er det ubegribeligt for mig, at Koldaus kritik kan forstås som en kritik af SEL's arbejde. Sådan har jeg det i al fald ikke selv.

Ang. bolde og etos

De to indlæg i debatten fra de herrer professor Sørensen og professor Langer mener at professor Larsen begår helligbrøde ved at angribe professor Koldaus professionelle etos - det er det der med at gå efter kvinden istedet for bolden.
Koldau påstod i sommeren 2011(I WE og politiken) at danske humanistiske uddannelser var på et skræmmende lavt niveau i international sammenhæng. Hendes argumentation bestod(og består i øvrigt stadigvæk) af hendes egne erfaringer som internationalt anerkendt forsker og underviser.(<---hendes professionelle etos).

Derfor har man ikke andre muligheder for at modargumentere påstanden(hvis man f.eks. ikke er enig i at dansk humaniora er det rene ***) end ved at gå efter "kvinden". Den eneste man kan bebrejde dette er Koldau selv. Jeg savner stadigvæk empiri/evidens/bevismateriale der understøtter hendes påstand, og med den massive kritik der fremføres, burde det ikke være så svært fremskaffe, hvis påstanden holder vand.

At jeg virkeligt er nødt til at skære dette ud i pap er sørgeligt.

Birk Egense: Du må da være en tonedøv tonekunstner! Problemet er, at SEL selv var formand for Koldau's bedømmelsesudvalg! Desuden er det en kendt dårlig strategi at gå efter personen fremfor sagen - når man altså mangler saglige argumenter!

Jeg har en også en direkte kommentar til Svend Erik Larsen, som jeg inden denne debat rent faktisk respekterede: Du kan da ikke bare melde dig ud af en debat, du selv har sat i gang ?! Du kan da ikke løbe fra dit ansvar for dit indlæg ved at skyde på debatredaktionen, der har flyttet nogle sætningstegn og indsat nogle overskrifter i dit indlæg ?! Hvordan kan du være så nedladende og arrogant over for de andre debatdeltagere her (både dem der støtter dig og dem der kritiserer dig) ved at kalde debatten lidt ensartet ?! Stå nu til ansvar for dine skriverier - svar nu, Svend Erik Larsen!

Birk Egense,

Jeg har ikke lavet en kvantitativ undersøgelse, men som jeg tidl. har nævnt kunne en udenlandsk 23-årig lærer efter et år i det danske uddannelsessystem på alle niveauer godt sætte fingeren på stærke og svage sider.

Siden 2003 har der bl.a. været følgende i den offentlige debat:

1. 6502 underskrev i 2008 "For en bedre forskningspoltik". Baggrunden for underskriftindsmalingen var bl.a. "Den nye lov har vist sig at gøre det sværere at fastholde og udvikle dette høje niveau. Man har indført et topstyret managementvælde, som kun minimalt inddrager dem, der bevæger sig på universitetet til daglig".

2. "Dansk Humaniora er en skandale", Politiken, 12.6.2001, hvor professor Koldau bla. skrev om Topdown-styret uddannelsesstrategi. Hun har ikke sagt, at dansk humaniora er en skandale. Det er Politiken, der har valgt overskriften, ligesom i tilfældet med professor Sven Erik Larsen og Information.

3. Disneyland er et dårligt forbillede 9.6.2004. Efterflg. ønskede daværende videnskabsminister Helge Sander, at rektor på KU greb. Man kan læse om det i FAG OG FAGLIGHED – ET DIDAKTISK MORADS, 2007: “Debatindlægget blev lanceret på en sådan måde, at offentlighed såvel som myndigheder (ministre, embedsmænd, folketingspolitikere og universitetsrektorer) blev opmærksomme på sagen, og det fik udløst en offentlig debat og iværksat en undersøgelse. En forudsætning herfor var, at en af professorerne viste civilcourage ved at vedgå, at han “som studieleder var ansvarlig for at forringe uddannelsen for at være økonomisk effektiv”. Det var dog ikke omkostningsfrit at vedgå noget sådant offentligt. Tilståelsen fik den ansvarlige minister – Helge Sander – til straks at opfordre universiteternes ledelse til at skride ind og “sætte tingene på plads” overfor de ansatte, hvis de havde “devalueret den faglige standard på universiteterne.” En sådan disciplineringsaktion ville den dog ikke iværksætte”.

Bodil Kornbech, dengang KD, stillede et par. 20 spørgsmål på baggrund af artiklen til Helge Sander.

5- Et sammendrag af Weekendavisen artikler 2011/12

6. Den uambitiøse ælling i dansk forskning, Politiken, 7.10.2011

7. Der er gået MCDonalds i universitetet, Politiken, 20.8.2011

8. Deadline, 18.2.2012, hvor der ikke kom meget frem. Professor Sven Erik Larsen omtalte de mennesker som hans kollega lektor Hans Hauge omgås som "dine legekammerater". Hauge er forfatter til artiklen nævnt i pkt 5.

9. Bloggen Forskningsfrihed? En blog som diskuterer forskningspolitik og universitetspolitik fra et kritisk demokratisk perspektiv. Arkiv.

10. Eksemplet med nedlæggelse af institutbibliotekerne og flytningen af bøgerne til fjerndepot i Skejby. På Det Frie Universitet ULB i Bruxelles er man gået den stik modsatte vej for bl.a." at stimulere kritisk tænkning". I 1994 åbnede et 9 etagers bibliotek med arbejdspladser til ca 700 studerende. På hver etage er der 2-3 bibliotekarer, bøger og tidsskrifter i midten og læsepladser udenom. 45% af de 400.000 bøger i det humanistiske bibliotek står fremme og 2500 tidskrifter fra det igangværende år. Rapporten om ULB’s bibliotek kan downloades her.

Tilføjelse til listen
pkt. 11 Masseuniversitetets tid kronik af lektor på AU, Hans Hauge, JP, 23.2.2012:

"IÆK? Hvad er det? Det er det store institut, hvor Linda Koldau er ansat. Det er tværfagligt og beskæftiger sig med intet mindre end verden, dvs. den hyperkomplekse multikulturelle globaliserede verden. Alligevel har man ikke kunnet håndtere dette ”clash of civilisations”, som det har været, da de skulle forsøge at integrere en enkelt tysker. Det er, som om hun kom fra en anden klode. Det kunne være interessant at analysere hele affæren som en slags indvandrerhistorie. Måske har hun afsløret, hvor provinsielt og lukket universitetet er. Hun har afsløret universitetets managementelites luftguitarretorik. I al fald er hun blevet helt bogstaveligt den syndebuk, uden hvem ”fællesskabet” ikke kan fungere. Hun har nemlig et andet syn på musikvidenskab end musikvidenskaben i Aarhus".

Niels Engelsted

@Anne Albinus, du bør klones. Jeg kender nemlig ingen der har så meget check på tingene, er så detaljeret opdateret på så mange områder, har en sådan orden i sine arkiver, og så villigt deler af sin indsigt til glæde for os andre. Dette er ikke ironisk. Jeg er vildt imponeret!

Anne er en guldklump, som Niels nævner, og en person med en egenskab man skal sætte pris på.

Mit indtryk er, at Anne ønsker ( som jeg ) et universitet, og ikke en virksomhed der produkt-udvikler mennesker efter deres støbeske.

Og lad dette budskab sprede sig til de mildest talt sindssyge nedskæringer i vores børns - og dermed de næste generationers tid på kloden - lyst til viden, og den viden som de egner sig til, og ikke den produktudviklerne har sat maskineriet i gear til.

Hvor har Koldau undervist? Hun har mig bekendt kun undervist i Tyskland og haft 3-4 midlertidige stillinger der. Hvorfor mon det? (det kan der sikkert være mange forskellige grunde til). Koldau udtaler sig skråsikkert om tilstanden i dansk humaniora på baggrund af et fag, altså musikvidenskab på AU, og kobler så det internationale på, på baggrund af hvad?
Tre-fire ansættelser på tyske universiteter. Det mener jeg altså ikke er internationalt. Muligt er det at tyskerne mener de selv er internationale, siden de lever i en Bundes-staat, men noget kan altså ikke være internationalt, blot man sammenligner med, hvordan det er i et enkelt land, her Tyskland.

I den forstand er det vigtigt at få at fra SEL, at Koldau ikke har internationale kontakter bredt, dvs. ikke har kontakter til det amerikanske, spanske, franske, italienske, eller kinesiske eller japanske eller bulgarske forsknings-miljø indenfor musik. Hele Koldau's kritik om at det internationale på musikvidenskab på AU må derfor hvile på hendes ansættelser i Tyskland - et noget tyndt grundlag for kritikken....

Koldaus påstande om at de danske studerende ikke kan noder eller lærer om klassisk musik fra de gamle mestre, altså Mozart, Bach, Vivaldi mv. er jo direkte forkert - som påvist af adskillige kommentarer herinde og af to musik-studerende ved AU's artikel i Politiken.

Mht. den 23-årige unge franske studerende som Anne Albinus havde på besøg så ved jeg at udenlandske lærere (hvis de ikke er fra Norden) ikke kan klare, at danske elever ikke sidder pænt på række og gør som læreren siger, fordi læreren er Lærer. Og jeg ved også, at mange udenlandske musik-lærere har en eller idé om at musik i folkeskolen, i gymnasiet og såmænd også på universitet skal være en pine og en plage for eleverne med skala-øvning hele dagen lang. Og ikke en kilde til glæde og livsmod - i Danmark er der lang tradition for at synge, når vi mødes. Kun i Danmark eksisterer denne tradtion vist. Kunne det mon have noget at gøre med at skole-læreren engang også skulle lede børnene i sang? I Danmark vi den tradition indenfor skolegang at motivationen kommer først, i andre lande, f.eks. i Tyskland, Frankrig, Rusland, kommer disciplinen først. Mens vi Danmark mener, at motivation giver disciplin....

Og Koldaus artikel i Politiken er da vist fra 12.6. 2011?

Bortset fra det, husker jeg skam ganske godt artiklen. Og netop her argumenterer Koldau ud fra to ting: 1) de studerende kan ikke noder, er uambitiøse, dovne, ugidelige mv. og tror at de går i skole, og gider måske heller ikke høre om Mozart, Vivaldi, og om renæssance-musik mv. og 2) internationalt dumper musikvidenskab på AU.

Og ja, studerende, selv på musikvidenskab, kan godt nogle gange være dumme, dovne, ugidelige, umotiverede, især hvis de tror, at musikvidenskab på et univeristet bare og udelukkende handler om at spille fed musik hele tiden og ikke analysere den, eller interessere sig for musik i kultur og historisk belysning.
Noget, som Koldau burde vide en masse om, da dette jo netop er hendes -ehm- speciale...

Og igen:
Hvordan dumper AU internationalt på musik-videnskab? De eneste argumenter jeg har set fra Koldaus hånd er dem jeg har læst i adskillige kommentarer af hende i diverse aviser mv. Og her mener hun klart at det handler om at de studerende (kkke længere) lærer meget og grundigt om de klassiske mestre og om den klassiske musik, men hellere vil undervises i f.eks. rytmisk musik, jazz, pop, rock, house, electronica mv. Og ja, det vil de måske - men som før nævnt har man også timer/lektioner om de klassiske komponister mv. Så hvad Koldau konkret er utilfreds med ifht. undervisningens indhold får vi aldrig rigtig at vide....

Koldau protesterer over at musikvidenskab og humaniora har et beskæftigelses-sigte; sådan som jeg ser det. Altså det at man har instrumentaliseret uddannelserne, så de studerende rent faktisk formår at lave film-musik eller musik til en reklame eller deltage i produktionen af en musik-video eller musik til en opera-forestilling mv. Tænk her gik jeg og troede, at det var faktisk også var det, der var et musik-studies formål - at man lærte at samarbejde med andre udi musikken, at man lærte metoder, som man kan bruge, når man er færdig med sit musik-studie. Og at man også lærte nogle metoder til, hvordan man fik folk til at spille sammen. I stedet for blot og udelukkende at begrave sig i bøger og i gamle partiturer...ikke at Kolday gør dette, da hun jo tydeligt er god og klar formidlende lærer...

Hele denne her diskussion minder mig om diskussionen for cirka 24-28 år siden, da jeg studerende dansk på det der dengang hed AUC. Her var samtlige de ældre studerende oprørte over, at lærerne og ministeriet ville ændre studie-ordningen, så der (igen) kom fokus på klassiske dyder som tekst-analyse, tekst-historie, sprog-analyse i stedet for fokus på den kulturhistoriske dimension. Og måske var jeg allerede gammeldags den gang, men jeg mente og mener bestemt, at de dansk-studerende skal have nogle redskaber til at kunne analysere en tekst, og det både sprogligt, tekstligt og analytisk - samt nogle redskaber så teksten kan åbnes for dens fortolkning. Og det samme må der ske med en musikalsk tekst....

Og hvad er det underliggende problem i at de studerende, hvad enten de er dansk og musik-studerende kan gå ud og bruge deres uddannelser umiddelbart på f.eks. et gymnasie eller på et musik-forlag mv.?

Når alt dette her er sagt, er det sikkert korrekt, at Koldau kan have ret i den lille del af sin kritik der handler om at universitet, på baggrund af smarte, luftige, management-buzzwords, beskriver, hvad de laver. Men det vel næppe de studerendes skyld, at ledelsen bruge de samme ord om erhvervslivet bruger?

Mette Jensen:
Dit indlægs indledning er et dejligt eksempel på den argumentatoriske strategi du selv kritiserer - jf. din egen kommentar.

At SEL var formand for bedømmelsesudvalget kan potentielt være problematisk ift. tavshedspligt, men såvidt jeg kan se bliver der ikke refereret til andet end offentligt tilgængelige dokumenter.
Det er enormt vigtigt at han ytrer sig om LMKs karriere og internationale anseelse, når netop denne bruges som argument.

Der har indtil videre kun har været én person der har haft monopol på fortællingen om Koldaus karriere, anseelse og ansættelse - Koldau selv. Hvis denne diskussion ikke skal stagnere i ren indholdsløs mudderkastning er vi nød til at have så mange forskellige informationer om sagen som muligt, og når informations journalister tilsyneladende er ligeglade med dette må andre vel træde til.

Karsten,
Beklager jeg skrev, at Koldaus artikel i Politiken var fra 2001, men der var linket til artiklen, hvoraf det fremgår, at den er fra juni 2011.

Jeg har ikke henvist til "besøg" af en udenlandsk studerende, men af en fransk folkeskolelærer. Vedk. kunne sætte fingeren på både stærke og ikke-stærke sider ved det danske uddannelsessystem. Vedkommende fulgte læreres undervisning gennem et helt år på en ungdomsuddannelse og overværede undervisning i andre skoleformer. Vedkommendes kritik gik ikke på, om eleverne kunne sidde ordentligt på stolene eller ej.

Åbenbaringen, Kaare ligger ikke i at synge ligningen, men i at fatte den, og så synger man for fulde kraft bagefter, med en sikkerhed der ikke findes herhjemme, hvor der famles på overfladen.

Sider