Kommentar

Kommentar: Græske scenarier

Ville det være bedre for Grækenland at forlade euroen end at acceptere EU’s betingelser?
21. februar 2012

Hvis Grækenland forlader euroen, kan landet ikke låne flere penge, og eksportindtægterne vil ikke være store nok til at betale importen. Det vil føre til varemangel, arbejdsløshed og social nød i et omfang, som det er svært at forestille sig.

Grækenland må genindføre drakmen, men det bliver til en meget lav kurs, som gør importen dyrere, inflationen højere og reallønnen lavere.

Grækerne må få styr på de offentlige budgetter, selv om det ikke længere vil være et EU krav. Hvis de ikke får styr på de offentlige budgetter, vil ingen låne dem penge, og så bliver det helt uoverskueligt at få finansieret den import, der skal til for at få økonomien på fode.

Når dette scenarie sikkert ikke bliver til noget, er det, fordi grækerne er ved at indse, at EU’s krav om begrænsning af lønninger og offentlige udgifter er et mindre onde end at forlade euroen og gå konkurs.

Grækerne kan selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, om det forholder sig sådan. Der er eksperter, der anbefaler Grækenland at forlade euroen, fordi de mener, det vil være en mildere vej end opfyldelsen af EU’s krav.

Det ræsonnement bygger på, at en lavere valutakurs vil styrke eksporten og beskæftigelsen så meget og så hurtigt, at udviklingen vender.

Der er så mange usikkerhedsfaktorer i de to scenarier, at ingen med sikkerhed kan sige, hvad der er værst.

Håbløs spiral

Bliver Grækenland i euroen, og rækker den europæiske solidaritet, kan grækerne måske vende skuden og forblive et fuldgyldigt medlem af EU med en rimelig levestandard. Vælger landet at devaluere, kan det måske lykkes at genoprette økonomien, men der er også risiko for, at den græske økonomi ender i en håbløs spiral med evig gæld, høj inflation, fattigdom og social nød.

Når EU-landene stadig er villige til at hjælpe grækerne, er det ikke kun for grækernes skyld. Det er også for deres egen. Hvis grækerne går konkurs, vokser presset på de skrantende økonomier i Portugal, Spanien og Italien.

Så vidt kommer det næppe. EU’s økonomi er stærkere, end man får indtryk af i den offentlige nyhedsstrøm, der naturligt nok fokuserer på alt det dramatiske.

Men er den nuværende økonomiske gældskrise i Europa udtryk for, at dannelsen af euroen og den monetære union var en politisk fejltagelse, fordi den ikke blev ledsaget af en fælles finans- og budgetpolitik?

Det mener jeg ikke. Et opdelt Europa havde også haft store vanskeligheder i den nuværende situation.

Vanskelige år i vente

Efter en hel del drama vil finanspagten komme på plads. De sydeuropæiske lande vil træffe de nødvendige ubehagelige beslutninger. Og når det er sket, vil kapitalmarkederne gradvist genvinde tilliden til euroen og eurokonstruktionen.

De nordeuropæiske lande har en grundlæggende sund økonomi, og der vil være politisk vilje til at stimulere den økonomiske aktivitet, når de sydeuropæiske lande har truffet de vanskelige beslutninger. Det vil ikke ske ved traditionel finanspolitik, fordi den offentlige gæld er for stor, men den private opsparing er høj i Europa, og der vil blive fundet veje til at øge de private investeringer.

Det vil tage tid, og de nærmeste år bliver vanskelige, men Europas nyere historie har vist, at et stærkere og mere forenet Europa ikke skabes ved forkromede politiske aftaler, men gennem økonomiske og politiske kriser.

Jeg tror ikke, der er andre veje. Sådan er politik. Man skal stå ved afgrundens rand, før folkevalgte politikere kan træffe de mest ubehagelige beslutninger.

 

Jørgen Rosted, Tidl. departementschef. Kommentator, velfærd og arbejdsmarked

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu