Kommentar

Kommer ulven?

Der kæmpes mod vindmøller i debatten om ACTA, men der stadig gode grunde til at protestere. Jeppe Morgenthaler udpeger de tre vigtigste
Der kæmpes mod vindmøller i debatten om ACTA, men der stadig gode grunde til at protestere. Jeppe Morgenthaler udpeger de tre vigtigste
9. februar 2012

ACTA-debatten er stukket helt af. Millioner af mennesker er nu engageret i at ACTA skal lægges i graven. Jo før jo bedre. Det mener jeg også stadig. Det kommer vi til om lidt.

For selv om ACTA oprindeligt indeholdt en række konkrete menneskerettighedskrænkende lovforslag, så er disse for en stor dels vedkommende fjernet i den øjeblikkelige udgave af aftalen. Og det gør at debatten er kørt lidt af sporet. Det mener jeg nu kun man kan takke ACTAs fødselshjælpere for. Men på forskellige blogs og i debatindlæg bliver der til stadighed opponeret mod de dele af ACTA som beviseligt er fjernet helt, fx. "3 strikes and your'e out" og ideen at internetudbydere som TDC eller onlineservices som YouTube skulle gøres juridisk ansvarlige for at ophavsretbeskyttet materiale blev lagt online af en af deres millioner af brugere.

Disse er angiveligt ikke længere en del af ACTA. Og derfor er det både forkert og farligt at bruge tid på at kritisere det. Forkert i sagens natur, og farligt fordi det kan virke som en useriøs "ulven kommer!" Ikke mindst når vi meget snart skal forholde os til TPP, ACTAs djævleyngel og med al sandsynlighed gentage kritikken.

Men overvej en gang hvorfor disse helt horrible dele af ACTA nu er fjernet. Det er de fordi dele af ACTA blev lækket fra de ellers lukkede forhandlinger, der foregik uden om FN og helt uden techbranchens repræsentanter. Og først da republikaneren Darrel Issa (som selv har en handelsaftale i ovnen) og EUs egen ACTA-observatør Kader Arif råbte vagt i gevær begyndte offentligheden i bred forstand at opfatte at nogen ville blande en lovgivning om fysiske varer som modetasker sammen med lovgivning om piratkopiering på nettet - uden rette stillingtagen til de omstændigheder der kunne gøre dette problematisk og uhensigtsmæssigt for en hel branche (online/tech).

Tre grunde til modstand

Men der er stadig det problem med ACTA, at den er umådeligt ukonkret formuleret. Flere jurister peger på at lovteksten kan tolkes så bredt at ingen reelt kan komme med et bud på de konsekvenser der vil være ved at implementere ACTA. Det er en god grund til at sige nej til ACTA.

En anden er at det er kommet frem at de tal som flere af rettighedshaverne opererer med mildt sagt er overdrevne, og at der i lige så høj grad tegner sig et billede af en række interesseorganisationer der endnu ikke har lagt deres frygt for internettet bag sig, og som derfor vil regulere, hellere end innovere, og som konsekvens heraf lovgiver udfra en verden af i går.

Men en tredje og i virkeligheden langt vigtigere grund er at det overordnet set er resultatet af en udemokratisk proces angående en nærmest verdensomspændende handelsaftale. Og det er derfor vi skal sige nej til ACTA. Og det er derfor Darrel Issas OPEN-aftale lyder meget mere som den rigtige måde at gøre tingene på.

Så for at opsummere grundene til stadig at demonstrere mod ACTA:

1. Lovteksten er i følge flere jurister ukonkret i en grad hvor det er umuligt at forudse konsekvenserne ved at implementere aftalen.

2. Processen er, som det var tilfældet med SOPA og PIPA, (og tilsyneladende med TPP) igangsat på et fejlagtigt, overdrevet grundlag, baseret på en frygt for internettet.

3. Der findes et bedre alternativ (nemlig OPEN) hvor alle interessenter kan komme med indsigelser i en åben, demokratisk proces.

Jeppe Morgenthaler blogger på jeppemorgenthaler.com

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ACTA er kapitalismens egenbeskyttelse mod markedet - I modsætning til kapitalisterne sætter folk pris på kvalitet, så ægte talent skal nok klare sig - det er jo som det rene gadegøgleri.

Det interessant er jo at it ordførerne gemme sig bag argumented at mange af tingene i artikle 27 allerede er i den danske love om ophaves ret. kritiken går jo såvel mod ACTA som mod eksisterne lov, det er gået dem helt forbi.

Problemet er jo at vi nu blever forplingt til at håndhæve det makværk.

Man skulle da også gå ud fra at det var i politikerne egen interesse at den slags aftaler ville bliver til i offenligheden og med deres deltagelse, og ikke som nu hvor de kun skal nikke den igennem, er jo på længer sigt en overflødiggørelse af dem selv.

Fedt argument :
Der er ikke noget galt med ACTA, for det har vi allerede her i Danmark !!
Demokratisk vedtaget og det hele ..

"Man skulle da også gå ud fra at det var i politikerne egen interesse at den slags aftaler ville bliver til i offenligheden"

ØH....
Hvorfor I alverden skulle det være i politikernes interesse ? Mener du så også at det skulle være i offentlighedens interesse at få oplyst hvem der BETALER for politikernes 'kampagner' eller på Old-speak : Propaganda ?
Hvis JA, er det så ikke ldt underligt at politerken stemmer imod deres egne interesser hver gang Enhedslisten foreslår 'åbenhed' om parti-bidrag ?

John W Larsen siger:

"Fedt argument :
Der er ikke noget galt med ACTA, for det har vi allerede her i Danmark !!
Demokratisk vedtaget og det hele .."

Det kan vi altid 'rulle tilbage' senere.

Jeppe Morgenthaler

Jeg må i øvrigt lige rette mig selv.

OPEN er ikke et alternativ til ACTA, men er udarbejdet som et alternativ til SOPA og PIPA.

Dog kan man sagtens bruge OPEN som forbillede for hvordan en international aftale om revidering af copyrightlovgivning på nettet skal udarbejdes, nemlig fuldstændigt åbent, med mulighed for alle interesserede at for at komme med indspark og indvendinger.

Rasmus Haugaard Langkilde

Jeg var så glad, da jeg begynde at læse dette indlæg. Jeg har i et stykke tid forsøgt at finde ud af, hvorfor jeg skulle være imod ACTA. Men jeg mødte påstande som "man for 5 års fængsel for at bruge musik i baggrunden på youtube". Ingen steder fandt jeg konkrete referencer til aftale teksten og da jeg kiggede i teksten fandt jeg ikke noget mistænkeligt. Desværre står jeg -efter at have læst færdigt - i samme situation. Jeg har stadig ingen konkrete ting at være imod. Hvis der ikke er konkrete ting at være imod i aftalen ville det så ikke være godt at have den, når de kommer med den næste aftale? (og vi kan jo altid bare melde os ud igen)

Jeppe Morgenthaler

@Rasmus Haugaard Langkilde

Nej, vi kan desværre ikke bare melde os ud, hvis vi skriver endeligt under (= hvis EU-parlamentet ratificerer aftalen).

Hvis du søger på ACTA finder du flere tekstnære kritikere. Fx her: http://www.information.dk/293239

Et af de største problemer var for ikke-jurister (fx mig) i første omgang at forstå hvad der stod i aftalen. Det som de fleste kritiske jurister siger om ACTA (inkl. 75 amerikanske juraprofessorer og 2 ditto fra Oxford University) er at den er så uklart formuleret at ingen rigtig kan forudsige hvilke konsekvenser den vil få. Søg evt på Ars Technica og itworld efter gode artikler om ACTA.

Men helt grundlæggende må man være mod en aftale der er købt af underholdningsindustriens sværvægtere og forhandlet i dybeste hemmelighed i årene 2006 til 2010 uden at inddrage internetindustrien eller civilretssamfundet, indtil Wikileaks lækkede papirer der afslørede at aftalen ville betyde brud på FNs menneskerettigheder.

Dét har betydet at aftalen er blevet omformuleret til uklart, uforudsigeligt tågesnak.

Rasmus Haugaard Langkilde

@Jeppe Morgenthaler

Jeg hentede teksten fra EUs hjemmeside:
"ARTICLE 41 Withdrawal
A Party may withdraw from this Agreement by means of a written notification to the Depositary.
The withdrawal shall take effect 180 days after the Depositary receives the notification."

Jeg havde læst den artikel, men det handler mest om kopi-medicin. Der har vores handles minister forsikret om, at ACTA ikke ændre på den aftale der giver ret til at kopiere vise former for medicin.

Hele ideen om at det har været hemmeligt kan jeg godt forstå, men det er svært at se hvordan man skulle lave en global aftale uden. Desuden er der vist også blevet ændret i den siden den blev lagt frem i 2010.

Det uklare burde vel være en fordel. Så er det op til de enkelte lande - dvs. vores egen regering - at lave love så vi overholder den, hvilket gør at vi kan diskutere direkte med dem hvis de strammer den for meget.

Grundlæggende har jeg det bare meget svært ved debatten omkring aftalen, fordi jeg har mødt så meget vrede mod og så mange påstande om den, men jeg har stadig ikke set et direkte citat fra aftale teksten.

Hver gang jeg kom med en påstand uden reference i en stil fra 7. klasse og frem, fik jeg en besked med store røde bogstaver "Hvor står det i teksten????"

Jeppe Morgenthaler

@Rasmus Jeg tror vi har en forskellig grad af tillid til det politiske system.

Jeg synes grundlæggende det er forkert at sætte lighedstegn mellem kopivarer der bliver produceret i Kina og solgt over hele verden - og ulovlig kopiering af musikfiler. Det er fundamentalt forskellige fænomener.

Som det er nu er lovgivningen allerede for stram - se blot på dommen mod selskabet 3 i denne uge. De må ikke længere lade deres kunder besøge Grooveshark, alene fordi KODA ikke har kunnet få kontakt til Grooveshark.

Der arbejdes løbende med at implementere systemer der kan regulere ulovlig opførsel på nettet. Det foregår i tråd med udviklingen og med hensyntagen til privatlivets fred.

Endelig er ACTA -når det kommer til nettet- overflødig, fordi ulovlig download og piratkopiering rent faktisk er med til at styrke underholdningsbranchen, ikke svække den.

Hvis du har svært ved at se hvordan man laver en global aftale uden hemmelighedskræmmeri opfordrer jeg til at se mod http://www.keepthewebopen.com/

ACTA er, lige som det var tilfældet med SOPA og PIPA og som det er tilfældet med TPP, lobbyisters forsøg på at regulere et marked de ikke kender eller forstår - og derfor er bange for.

ACTA er blevet ændret hver gang jurister eller ngo'er har råbt vagt i gevær, og kun fordi Wikileaks lækkede afsnit fra aftalen. Jeg stoler ikke på nogen der konsekvent forsøger at snyde mig, og kun ændrer teksten når de bliver opdaget i at fuske. Det er -med hverdens mest slidte udtryk- en ommer.