Kronik

Lad nøgenheden sejre

Danskernes holdning til menneskekroppen er ildevarslende gammeldags og sexistisk. Den nøgne krop er overladt til pornoindustrien, og vi er slet ikke den seksuelt frigjorte nation, vi bilder os ind at være. Ønsker vi et samfund hvor den frie tanke også skal gælde køn, seksualitet og krop, er der brug for en alvorlig selvransagelse
Debat
13. februar 2012
Hvad skal alt det badetøj til for? Hvorfor vil vi ikke vise vores krop frem som den er? spørger dagens kronikør, feministen Ulrik Frost.

Hvad skal alt det badetøj til for? Hvorfor vil vi ikke vise vores krop frem som den er? spørger dagens kronikør, feministen Ulrik Frost.

BENT MIDSTRUP

Jeg elsker at gå i sauna og gør det flere gange om ugen. De fleste af mine saunaerfaringer har jeg gjort mig i Danmark, men jeg har besøgt kurbade i udenlandske byer fra Berlin til Buenos Aires.

Hver gang jeg har været udenlands har det undret mig, at folk tager det forgivet, at man er nøgen i kurbade. I alle de kurbade, jeg kommer i herhjemme, understreges det, at man skal være iført badetøj på områder, hvor mænd og kvinder opholder sig sammen. Hvor kommer denne angst for offentlig nøgenhed fra?

Sidst jeg besøgte mit lokale kurbad, forhørte jeg mig hos personalet, og fik det svar, at det var af respekt for udlændinge. Præmissen for det svar må været, at det blandt danskere er normen, at man er nøgen i kurbade, men det kan jeg pure afvise. Jeg spørger mig selv: hvordan viser jeg min respekt over for udlændinge ved at være iført badtøj? I mine øjne afskærer folk med dette synspunkt sig fra udlændinge og andet godtfolk, fordi det er et udtryk for, at de ikke tør sætte sig selv og deres krop fri. Kort sagt: Hangen til at trække i badetøj viser frygten for det ukendte. En frygt, som enhver besidder, men som skal overvindes, hvis vi vil blive klogere på hinanden og på verden.

Sandheden er nøgen

En nøgen krop viser ingen social status, den fortæller ikke noget om økonomisk velstand, god smag eller religiøs overbevisning. Derfor er et nøgent mennesker utrolig sårbart. Det kan ikke gemme sig bag det selvbillede, der skabes gennem sin påklædning. Men hvis man tør være fri og tænke frit, er det en fantastisk berigelse at møde mennesker uden de fordomme vores påklædning skaber — det er netop derfor, nøgenheden er så smuk.

Jeg har ladet mig fortælle, at man i de frigjorte 1970’ere så stort på det med badetøj. Det må virkelig siges at have været frisindets og frigørelsens årti. Desværre er udviklingen siden da gået den forkerte vej.

Når der er påbud i danske svømmehaller om, at man skal være iført badetøj, er det fordi, at der er nogen, som mener, at vi har noget at skjule. Det må være noget, som det modsatte køn ikke må se, for på arealer, hvor kønnene færdes hver for sig, tager vi det forgivet, at man skal være nøgen.

Disse regler bunder i en forældet tanke om sammenhængen mellem køn og seksualitet. Om et univers, hvor mand kun knalder kvinde, og mand bliver stangliderlig, hver gang mand ser en kusse.

De fleste vil sikkert give mig ret i, at virkeligheden ikke er sådan, men alligevel underlægger vi os de irrationelle regler, blandt andet når vi besøger svømmehaller.

Ved eksplicit at skjule bestemte kropsdele seksualiserer man kønnene helt unødvendigt.

Denne tankegang betyder, at pornoindustrien nærmest har fået monopol på fremstillingen af nøgenhed. Og hvordan fremstilles kroppen så her? Som rene sexobjekter. Det er der ikke i sig selv noget i vejen med, men det bliver det et problem, når der ikke findes et modspil til denne fremstilling i det virkelige samfund. En tur ned ad Strøget vil afsløre, at tøj- og skønhedsforretninger benytter pornoindustriens seksualiserede krop som reklamesøjle. Indrømmet; signalerne er dæmpet en anelse, men pornoens symbolsprog er intakt.

Kroppen er imidlertid så meget andet end et seksuelt redskab. Der findes hængepatter, appelsinhud og slatne baller over alt, og det provokerer min frihedsopfattelse, at det er noget, vi skal skjule.

Frihed og lighed er kerneværdier hos de fleste danskere, men de værdier har jeg svært ved at se afspejlet i vores opfattelse af kroppen. Her findes et fastlåst ideal, som vi sigter efter hver gang vi køber tøj, kosmetik eller går i kurbad.

Mystikken er røget

Når man debatterer nøgenhed, er et af argumenterne imod den, at mystikken omkring det modsatte køns krop forsvinder, hvis vi smider kludene.

Må jeg i den forbindelse være så fræk at spørge, hvilken mystik der efterspørgers? Hvis det drejer sig om kønsdele, kan der umuligt være meget mystik tilbage.

Anatomi udgjorde min første seksualundervisningstime, og jeg har senere i livet udforsket netop dét fag med stor interesse, så der er ingen kvinde, der kan overraske mig med sine attributter — ej heller en mand for den sags skyld.

Men til dem, der alligevel mener, at en stram badebuks eller en bikinitop værner om mystikken, ønsker jeg ikke at kvæle nogen illusioner — så længe I lader mig optræde nøgen.

Én ting jeg til gengæld ikke kan tolerere, er seksualiseringen af børn, som foregår i vid udstrækning, uden at nogen overhovedet reagerer — end ikke i svømmehaller.

Ved badeanlæg oplever jeg små piger og drenge i badetøj. Et hvert menneske med en smule fornuft må spørge sig selv, hvorfor et lille uskyldigt barn skal tvinges ned i en stram bikinitop eller badebuks.

Børn skal efter min opfattelse ikke iføres beklædningsgenstande, der skjuler det køn, som endnu ikke er udviklet. Den seksuelle bevidsthed hører voksenlivet til, og de sexistiske tanker, som voksne pådutter børn, er med til at begrænse dem, når de engang skal tage stilling til deres egen seksualitet og køn.

Det er ikke forældres opgave at forudbestemme deres børns seksualitet. Derfor er det vigtigt, at de ikke får påtvunget kønsspecifikke værdier, som kan være hæmmende, når de engang skal udforske seksualitetens glæder. Børnene skal følge deres egen naturlige udvikling. Frels dem for samfundets forstyrrede kropsopfattelse.

Anstændighed

Det altoverskyggende argument imod nøgenhed er, at den støder folks anstændighed. Dette argument er samtidig det sørgeligste af dem alle, fordi det ikke bygger på videnskabelige undersøgelser, men derimod på moral. En moral, der er bestemt af samfundet, og som bygger på traditioner. Moralen omkring køn og nøgenhed er et levn fra en engang så mægtig kirke, der videregav et værdisæt, som på mange område stadig sidder i os. Det værdisæt havde nogle frygtelige forsimplede kønsopfattelser, der ligger langt fra den menneskelige natur, men som stadig er brændt fast i os.

Den kristne kirke var engang et samlingspunkt for befolkningen, og havde derfor sin berettigelse. I dag påstår vi, at vi er overgået til videnssamfund. Spørgsmålet er, om det er rigtigt. Hvis det er, burde alle, der er enige i, at rationaliteten og videnskaben har sejret, sætte spørgsmålstegn ved det, vi kalder for anstændighed. De burde spørge sig selv, hvorfra denne anstændighed kommer. De sørgelige rester, der er tilbage af kirken, bør ikke diktere folkets moral. Derfor er folk, der benytter sig af anstændigheden som argument, ureflekterede og straks bør gå i gang med en grundig omgang selvransagelse.

Hvis vi ønsker, at Danmark skal være en seksuelt frigjort nation, er det på tide, at vi åbner øjnene for de kantede kusser og tvangstænkende testikler. Vi er alle udstyret med en unik krop og seksualitet, og de lader sig ikke indpakke i badetøj — dertil er de for komplekse.

Det er hæmmende for det frie individ, at samfundetpådutter os at sigte efter en idealkrop, for dertil hører også en ideal seksualitet, og den findes så absolut ikke.

Vi skal genfinde friheden og slippe vores krop og seksualitet fri. Lad os kæmpe imod sexismen, pornoens monopol på den rigtigt krop og ikke mindst de eksisterende forbud mod nøgenhed! Kort sagt, lad os kæmpe for retten til at vise, hvem vi er — med eller uden tøj på!

 

Ulrik Frost er feminist og medlem af Selskab for Ligestilling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sophie Hytteballe

Helt enig. Har selv skrevet en klumme om emnet og den diskrepans der er mellem den seksualiserede krop og den blufaerdige holdning til den ikke-seksuelle version.

http://jp.dk/opinion/klumme/article2678256.ece

Hans Jørgen Lassen

Hr. Falstoft,

når man bader i vand, der er 16 grader koldt, opstår det der problem med jernet sjældent. Jeg ville snarere sige tværtimod.

Vibeke Svenningsen

Heidi:

Jeg er også vinterbader, og har samme oplevelse mht. nøgenhed samme med andre, når jeg vinterbader - der falder det naturligt og helt ok, men alligevel har jeg ikke lyst til fx. at bade nøgen i en svømmehal eller på en strand, hvor andre er påklædte osv. Det handler for mig at se om blufærdighed begge veje rundt. Det er fint, når omgivelserne og alle er det - men ellers så har de fleste da et forhold til nøgenhed iht, hvornår det er passende og hvornår det ikke er. Lidt som jeg da også ville finde det underligt, hvis min genbo rendt splitternøgen rundt konstant, men blot observere det, hvis vedkommende smuttede nøgen ind i stuen for at hente noget. Blufærdighed er for mig at se et menneskeligt vilkår - og kan være lige så naturlig som nøgenhed. Børn udvikler som regel også blufærdighed selvom de har de mest hippieagtig - lad os være nøgen og naturligeagtige forældre.

Selvransagelse i DK i disse år? HA!!!!

Hans Jørgen Lassen

Jeg er enig i mange af de aspekter, som flere af de ærede talere har fremdraget.

Min egen konklusion, som jeg kunne have formuleret tidligere, er, at ovenstående artikel er tåbelig. Manden har ikke nogen god sag; han er tæt på at være fanatiker.

Der findes visse sociale konventioner. Såsom at hilse på hinanden, sige tak for mad og alt mulig andet.

De er ganske uskadelige, men tjener et formål. Ligesom det tjener et formål at snakke om ingenting eller vejret. Det er en måde at anerkende den anden person på.

At man har en smule tøj på i en svømmehal, er en af disse konventioner. Og denne konvention gør hverken fra eller til. Den har ingen dybere betydning. Men den findes. Om den tjener et formål, skal jeg ikke kunne sige.

Vi får ikke, hvad forfatteren synes naivt at tro, et bedre samfund, fordi kludene falder i svømmehallen.

Selv bader jeg helst uden tøj, men ikke af ideologiske grunde.

@Hr Lassen: Ok.
Som Angar Mykle engang skrev: Det eneste sted han turde opholde sig i en nudustlejr var neddykket i vand til navlen(han var jo også så sexfikseret)
Men hvad mener du med 'tværtimod'?

Hans Jørgen Lassen

Hr. Falstoft,

jeg mener, at den i den situation bliver en detalje.

Det er for øvrigt længe siden, jeg har læst Mykle.

randi christiansen

Det er vidunderligt at være nøgen - men til passende tid og sted - hvor svært kan det være ?

Og heldigvis er vi ikke så kønsforskrækkede, at vi tvinger kvinder til at bære burka o.l. for ikke at vække mandens lyst.

Men man kan måske sige, at den nuværende tiltagende puritanisme er en reaktion på den udbredte frisættelse af kroppen der - som en reaktion på 50´ernes snærende bånd - startede i tresserne. Jeg formoder, at situationen vil finde et passende leje.

Som kvinde vil jeg også gerne lige påpege fordelen ved på visse kropsdele at have et stykke klæde i mellem mig og sand, tidsler, tæger m.m.

På stranden i Karrebæksminde spørger TV 2/Øst, hvorfor en ung pige ikke er topløs, når "vi gerne må for politiet!!". Hendes fyr betror reporteren, at det er ulækkert at være alt for nøgen. Nyere tids mest tåbelige påfund, afskaffelsen af pornografiloven i de glade 1960'ere, har altså haft modsat virkning af den tilsigtede - som sædvanlig - hvis intentionen var at gøre danskerne frigjorte og afslappede på langt sigt.

Hans Jørgen Lassen

Helt enig med Randi - hvor svært kan det være?

Hvem har et problem?

Andreas Trägårdh

Lassen

Det har os der ønsker at både uden tøj. For det må man ikke på langt de fleste strande i danmark.

randi christiansen

Andreas Trägårdh - når du således føler dine naturlige udfoldelser i den grad begrænsede, mener du så også, at seksuelle aktiviteter bør være offentligt tilladte ?

randi christiansen

Altså jeg mener i det offentlige rum - ikke medier o.l.

Andreas Trägårdh

R.C.
Ja, jeg syntes det er perverst at gå op i andres elskovsliv, og fascistiskt at sætte et forbud i system.

Jeg elsker gerne på strand, eng eller skov.
Personligt har jeg ikke erfaret sexual exibitionisme særlig mange gange og det falder heller ikke rigtig i min smag.

Sören Tolsgaard

"Vi er erfaringerne rigere" (Poul Krebs)

Ellers synes det på mange måder begrænset, hvor langt 68'ernes frigørelse førte os.

De afsnit på strandene, hvor der opstod en uskreven norm om at ligge topløs eller nøgen, og hvor kønne unge mennesker lod sig brune på alle kropsdele, synes efterhånden forbeholdt et lille segment af modne og ældre mænd, som uden blusel patruljerer territoriet med dinglende klokkeværk. Af og til ligger konen med røven i vejret i baggrunden, mens de unge piger, som der spejdes langt efter, forståeligt nok holder sig langt væk.

Det minder faktisk om, hvorledes det også i mange primatflokke er forbeholdt førerhannen at eksponere sit kønsorgan. Inferiøre hanner må opføre sig underdanigt for at blive tolereret, og man kan have ældre hanner af Homo sapiens mistænkt for med blottet lem at virke truende de unge hanner, omend mest på det psykiske plan.

Tildækning af kønsdelene er antagelig også indført for at dæmpe de aggressioner, som let kan opstå mellem kønsmodne hanner.

randi christiansen

Søren Tolsgård - det var meget tiltrængt med et opgør med 50´ernes på mange måder begrænsende normer. At barnet så i nogen henseender røg ud med badevandet må tilskrives, at hvor der handles, risikeres der at spildes og ungdommeligt over-og vovemod - som der dog ikke her skal kimses yderligere ad.

Ja, vi er erfaringerne rigere, og kan med dem i bagagen forhåbentlig orientere os i retning af et sundt samfund !

Anders T. - Jeg forstår ikke dit svar - mener du, at folk gerne for dig frit kan udfolde sig seksuelt i det offentlige rum ?

Hans Jørgen Lassen

Andreas,

du vil ikke have noget problem på Anholt. Du skal være velkommen.

Andreas Trägårdh

R.C.

Ja, Hva fanden rager det mig?

randi christiansen

Nå, ja men det kunne jo være et muntert syn - heldigvis lægger den almindelige blufærdighed en dæmper på den slags aktiviteter.

Men har du tænkt på, at der findes mange seksuelt meget specielle lyster - S/M og lignende endnu mere afvigende tilbøjeligheder - som du altså synes, det ville være helt i orden, at børn i det offentlige rum kunne risikere at møde og blive involverede i ?

randi christiansen

...den almindelige blufærdighed OG lovgivning går jeg ud fra

Hans Jørgen Lassen

Hr. Tolsgaard skriver:

"Ellers synes det på mange måder begrænset, hvor langt 68’ernes frigørelse førte os."

Ja, jeg ved jo ikke, hvor 68'ernes frigørelse har ført dig; det der "os" skal man passe på med. Det er jo halvfascistisk eller nationalistisk.

Muligvis har den frigørelse slet ikke ført dig nogen steder.

Men det var en frigørelse. For nogle.

For eksempel for mig. Og vores børn havde også et aldeles afslappet forhold til såvel påklædning som sex. Men samtidig forstod de da udmærket, at der var andre normer i andre familier og uden for matriklen. Børn er som regel ganske fintfølende.

Andreas Trägårdh

Ja da.
Voldsfilm og computerspil påvirker folk i den retning så hvorfor ikke veje lidt op med det modsatte.

randi christiansen

Andreas - ????

Brian Pietersen

fordi nugle ingen grænser har, så må andre ikke have det, det er jo fint, det bliver en spændende udvikling.

Troels Ken Pedersen

@Andreas Trägårdh

Nej, alle de ting jeg nævnte skiller sig ikke væsentligt fra badetøjet ...bortset fra den ret kritiske detalje, at man ikke kan tage dem af! Hvilket jo sjovt nok er hele pointen i artiklen.

Det gør den kulturfri krop til en temmelig abstrakt størrelse: Jeg lægger ikke mine tatoveringer ved siden af bukserne i omklædningsrummet.

Peter Andreas Ebbesen

Andreas Trägårdh.

Dansk lov forbyder som sådan ikke nøgenbadning på de danske strande, og har ikke gjort det siden 1976.

At så nogle kommuner har områder, hvor de ikke vil have at vi bader nøgne, det er så en anden ting.

Flere af om somren, der bader os fra vikingeklubben Jomsborg i Århus, lige syd for Den Permanente Badeanstalt, hvor vi holder til i vinterhalvåret.

Til Vibeke Svinningsen.

Du har da helt ret, den ene gang om året jeg går i svømmehald, der gør jeg det på Sylt, sammen med nogle af dem fra badeklubben, hvor der er et tekstilfrit område i kurbadet.

For som sagt, så ejer jeg ikke et eneste stykke badetøj.

Jeg har som sådan ikke noget imod at nogle foretrækker at bruge badetøj.

Men skal man i sauna, så synes jeg altså ikke det er særlig appetitligt, hvis man ikke tager det af, inden man går i saunaen.

For der kommer hurdigt til at lugte meget surt, når folk har badetøj på i en sauna.

Så hvis nogle gør det i vores badeklub, så får de en venlig men bestemt henstilling om at smide kludene, for som udgangspunkt, så bades der altså tekstilfrit i Jomsborg.

MVh Heidi Madsen

Peter Andreas Ebbesen

Hov, det var da vidst lidt noget rod jeg fik skrevet før.
Jeg ville have skrevet at mange af os fra Jomsborg bader syd for Den Permanente Badeanstald om sommeren.
Hvor vi så bruger badeanstalten om vinteren.
Hvis i vil læse lidt mere om os, så er her adressen til hjemmesiden.
http://jomsborg.vinterbadning.dk/

MVh Heidi Madsen

Martin Haastrup

- Fortsat fra min tidligere kommentar igår.

Når det så er sagt, så må jeg desværre sige, at jeg er enig med visse, i at frisindet en rum tid har været præget af tvang-sind, om jeg så må sige... = Man kan en se en bar røv, eller par dejlige bryster eller en flot herrepik uden at blive stangliderlig selv - og så må der jo gribes i egen barm! – For, som opdragelse og pornificering og modeindustri og alle andre fordomme, er jo, som en konstaterer så sandt, ikke så lette at pille af, som en vis beklædningsgenstand.

Man må bestandig være indstillet og klædt på til, at blive klædt af på ny! 8-) - på, at lade sig konfrontere med sit eget hykleri og mangel på egen højtbesungne frihed.

Den frihed, som jo altid er et relativt begreb, en grads-frihed, et gode, en værdi, et uopnåeligt mål.

Det handler om modig udholdende konsekvent stræben. Det er den som er det spændende, i min optik. Bedst som jeg troede, at nu kan jeg ikke blive mere fordomsfri og åben og afslappet - bang, så render jeg ind i frygtens nye mur og endnu andre opstillede internaliserede fordomsfulde begrænsninger og hindringer i at iagttage, hvor meget nøgen skønhed der i virkeligheden er i verden. Uanset køn, alder og hudfarve.

Jeg nyder at læse folks kroppe! Det er hele kunstværker! Rynker som fortæller sit, spændinger som fortælller sit, former, gestalter, holdninger, pukler, sår, skrammer, skæve ben, forvredne hofter, hængeballer, tykke maver, fede lår, tynde ben, sjove tæer, behåring, afpillethed, skaldethed, piercinger, tatoos, jeg kunne blive ved. Der er ingen ende på krops-beretningernes poesi.

Men hvorfor skal det dog være forbudt og forbundet med fy skam dig, iblandt nudister, at tænde sexuelt på noget? Det mener jeg, er at gå til den anden (asketiske) yderlighed.

Problemet med sexificieringen i min optik, er at man tror sig fri, men i virkeligheden er besat af forestillingen om, at et begær, som tændes ved en for vedkommende ypperlig udsigt, OGSÅ MÅ drive ejeren af begæret til at EJE det som begæres. = Tvang. Hvornår blive vi så afslappede overfor hinandens kroppe, at vi kan tænde på synet hinanden(s…), men lade være med, at lade os slavebinde af vort begær til at ville eje og kaste os frådende efter vort begærs objekt?

Denne øvelse kan jeg varmt anbefale, den sætter fri! Når man begynder gradvis, at opdage, at det rene begær er så smukt og så sund dejlig stærk livsbekræftende en drift, men også en ’håbløs’ naiv drift, som hvis man lader sig slavebinde af den, ødelægger og smadrer sin ophavsmand/kvinde. Besætter ham/hende - At nå dertil, hvor man kan konstatere glad og fri - og vise synlige tegn på det... 8-) - men undlade at rende efter objektet og bare nyde at MÆRKE SIT BEGÆR ARBEJDE I SIG - levendegøre sig - stige - nå sit toppunkt, for derefter at fade ud og med en vis viis tilfredshed konstatere: Ja, du er dum og dejlig - dér. Og hvad skulle jeg dog gøre uden dig? Men ikke alle fantasier behøver at udleves.

På den anden side, hvornår bliver vi store og voksne indeni, at vi OGSÅ kan tillade begæret frit at udfolde sig, iblandt andre, UDEN nødvendigvis selv at tænde af eller på det, men blot konstatere: Dejligt, se hvor de elsker og leger smukt med hinanden. Og bare gå videre...Denne øvelse er også god at mestre - for den fremmer en sund og afslappet forestilling om og forholdet til den rent sexuelle akt.

Det hele går sådan set bare ud på, at stræbe imod i praksis, i blandt, at erkende med hele sit væsen, at der slet ikke er noget, som kan siges at være endegyldigt rigtigt er forkert, uanstændigt, anstændigt, moralsk, eller umoralsk, perverst osv, normalt... Men at vi bare ER.

Og at frihedens ide i min optik mere består i, at kunne leve og lade leve og passe på sig selv, uden at begrænse andre i deres frie udfoldelse.

Hvor er den voyueristiske fase ikke en spændende en! Hvor er flerkantens orgie-fase ikke en spændende en! Fasen med at give sig fri og bare give sig sine helt spontane drifter i vold - For senere at nå til den erkendelse, jeg har skitseret overnfor: Behovet for at prøve det modsatte: At lade sine drifter rase i sig, uden at handle på dem - men bare lade dem rase ud, uden at handle på dem og således lade lutre sig endnu mere.

Jeg har nydt det danske frisind i alle dets aspekter, som har været aktuelle for mig - og der er ingen ende på legen. Der er altid nye opdagelser og nye erkendelse at nå frem til, friheden er ikke opnåeligt mål, den er vejen og målet og du er vejen og målet i dig selv.

Martin Haastrup

Og lad mig slutte for nu med en lige venstre til højre for midten: 8-)

Kæft hvor er jeg træt af hetero-hedonismen og heterohykleriets undertrykkende dominans, når det drejer sig om vores nøgne kroppes skønhed og skævhed og sexualitet i al almindelighed. Bedst illustreret ved eksemplet om anal-sex.

Det var en Gud forbyde det vederstyggelig moralsk synd for lidt mere end 1,5 decade siden. Heteroerne hylede op i et indigneret hysterisk moralsk kor.

Nu kræver de og dyrker de analsex selv, næsten som om det var en menneskeret! 8-)

Og sådan er der så meget. De som stødes af denne tråds debat og ikke finder debatten vigtig burde klappe kaje. Men de finder den åbenbart vigtig nok til at alligevel igen lige give deres forargede besyv med. Hykleriet igen. Fordomme. Dominansen som hindrer andre friere i krop og sind af udleve sig selv. Det er sådan fordommenes slaveri virker: Os der gerne vil være frie og ikke gør nogen fortræd ved det - vi bliver undertrykt af tekstil-slaveriet.

Derfor Oprør nu! Queer-Power.

Nedlæg heteroverdens fordummende og fordømmende fordomme. I kan selv blive i jeres indelukkede skabe, men I skal ikke have lov længere at tvinge os andre til at kravle i det (igen).

Der findes ikke nogen menneskegruppe i hele verden som har ødelagt mere og tilranet sig mere frihed på andres bekostning end heteroer! Dybt destruktive dumrianer. Alle jeres krige, alle jeres myderier! Alle jeres moralske pis og papir! Pilråddent hykleri! Hetero-hykleri! Hetero-hedonisme!

Læs også Ulrik Frosts artikel :

"Drømmen om en ’Sex and the City’-homoven"

Homoseksualitet bliver i dag betragtet som et fænomen og ikke som en seksualitet. Det skyldes i høj grad mediernes udstilling af homoer. Det påvirker den politiske debat og gør det svært at komme fordommene til livs.

http://www.information.dk/287569

Og man kan også kigge på Mads Ananda Lodahls blog på modkraft.dk - Hvis man vil lære mere om hvor undertrykt os queers i virkeligheden stadig er selv i homo-landet. Al denne skabs-tolerance overfor bøsser og lesbiske som jeg selv har følt på min egen krop i årtier! PVADR! Læg dertil alle de sultne kuede liderlige blikke som følger mig hvor jeg går og står. Herregud, idag er jeg blevet stor nok til at tage det som et kompliment og ikke reagere som en uff- snerpet harpe over at sådan et gammelt fjols tænder på mig! Måske kunne kællingerne (ja, sorry piger) lære noget af det?

For helvede mand og kvinder! Vi er røget tilbage til en slags sex-er-kun-noget-man-må-dyrke-bag-lukkede-døre-og-nedrullede-gardiner-stadie igen.

Samtidig med at nettet bugner af amatør-pornografisk materiale som aldrig før! Der er noget som er helt skævt der i min optik: På den ene side denne ny-klassisiske bornerthed, på den anden side total grænseløshed når det kommer til at udstille sine mest intime erotiske erfaringer på nettet, som fil-deling = HYKLERI!!!

Kunne vi dog bare nå dertil at få et mere afslappet forhold til sexual-organer, sexual akt, så kunne det også være, at antalle af de mange sexuelle børnemisbrugere begyndte at dale (Selvom jeg godt ved at man siger at det er nedarvet - den sociale arv - den som sexuelt forgriber sig på børn/mindreårige - pædarasterne/de pædofile osv gør det fordi de selv er blevet udsat for samme eller lignende overgreb oa.)

A hva' behar??! Jo, jeg mener de så gu! Min helt personlige opfattelse er at pædarasterne osv i en vis udstrækning er et symptom på det meget heterohykleri som hersker og som altid har hersket. FORAGTEN og FACINATIONEN AF DET FORBUDTE FALLOS!!!

Foragten og hadet mod det mandlige kønsorgan, den erigerede penis. Der findes næppe noget menneskeligt organ som fremkalder mere foragt, og samtidig facination og fryd og gammen. Hahhhaaaaaaa....

Hvis man kunne lære at blive lidt mere afslappede overfor dette organ, fallos, kunne de være at man kunne gradvis kunne blive af med alle de hersenes forstyrrede pædaraster som elsker at vise deres stive pik frem for mindreårige for fra dem at få den ANERKENDELSE OG FACINATION, som de så hårdt trænger til. PÅ den anden side, i et samfund, hvor fallos blev mere acceptere og ja, måske ligefrem dyrket som noget at det smukkest e og stærkeste her i livet, side om side med vulva og klitoris, kussen - denne skønne smukke åbning, til både et indvendigt kosmos, men også gennemgangs kanal til vores fysiske verden her i livet - kunne man blive lidt mere afslappet overfor dette, så ville børn og unge så let lade sig lokke af de hersens børnelokkere som er totalt frustrerede oven i pikhovedet og har mere brug for end nogen andre at få noget sexuel bekræftelse fra jævnaldrende ligeværdige. Værsgo og spise mine dame og herrerselskaber.

At diskutere det her idag, minder mest om en historie jeg engang hørte en sej terapeut fortælle: Det er som at sidde ved et fint dækket frokostbord - hvid dug, krystalglas, kongeligt porcelæn, sølvbestik, knapper kravetter, perlehalskæder, opsat hår, lakerede negle, stive uniformer....og så var der ham der stille sagde til sin borddame: Prøv engang at løfte dugen lidt op og kig under bordet: INGEN HAVDE NOGET PÅ NEDENUNDER! 8-)

Hahhha haaaaaa.... 8-)

Andreas Trägårdh

Jeg har mange gange oplevet at folk fyrer den af her i min by - gud-ske-lov. Og selv har jeg deltaget et par gange.

Engang for 10+ år tilbage, gik jeg ned gennem mit kvarter i indre by.

Jeg gik omkring et hjørne og der så jeg et nøgent par forsvinde ind i en nieche, hendes numse stak stadig ud til åben skue - nydeligt syn.

Jeg gik naturligvis videre og jeg skulle tilfældigvis den vej, i retning af det mundre selvskab. Som jeg nærmede mig kunne jeg tilmed nyde duften af en god, fed "Peter Belli", høre skøn latter og pludren.
Det var et herligt syn. Festen havde også en flaske sprut og jeg blev tilmed inviteret med jeg havde faktisk ikke tid om end var nok også lidt for, ... chiken out.
(jeg kan huske at jeg tænkte - Hvor har de gjort af deres tøj, jeg kunne ikke se det noget sted, og hvor skulle jeg gøre af mit? Og da slog mig at jeg kunne blive røvet fra alle mine ejndele, damn en lorte tanke!)

Jeg antager at de vidste hvad de gjorde, for lige over dem var der (dengang) et butiks skilt - den hed "Peak Performance"

Et stærkt samfund og sammenhold består af stærke mennesker, der lever, tager chancer og fyrer den og passer på sig selv og hinanden - det er samfundets byggestene og sande helte.

http://www.youtube.com/watch?v=H5lxLpLOQYU

Erik Mylenberg

Historisk er vi tilsyneladende ved et vendepunkt:

I 1700-tallet var nøgenhed uanstændigt, syndigt, dyrisk. I 1800-tallet mildnedes retorikken lidt og der opstod kropsdyrkende gymnastik- og naturlighedsforeninger. I 1900-tallet slap vi af med censur af kropslighed og pornografien blev tilladt. Men i dag pakker vi os igen ind. Kvinder dækker sig til på stranden. Påklædning er krav i saunaer. Gymnasie-elever synes det er pinligt at bade nøgne sammen efter idræt ...

Hvad sker der!? Hvorfor er den nøgne krop blevet så farlig igen? Og hvorfor er vi ekstra snerpede i Danmark, som engang var frisindets foregangsland?

I de tysk-talende lande, hvor jeg har boet i adskillige år, er det helt almindeligt at være nøgen i saunaer - uanset om begge køn er til stede. Hvordan kan det så være, at det nærmest er utænkeligt i Danmark? Eller bliver opfattet som ekshibitionisme? Hvor stramtandet kan man blive?

Hans Jørgen Lassen

Jeg ved ikke, om der eksisterer et problem, eller om vi blot her har et diskussionsemne.

De steder, hvor jeg kommer, eksisterer der ikke noget problem.

Denne neo-victorianisme harmonerer godt med den neo-liberale tidsånd - hvor meget amor og eros, for ikke at forglemme almindelig kønslig medmenneskelighed, var der egentligt over VOK-regimets politiske koryfæer og repræsentanter - med streg under tanter - ikke ret meget, ud over heldigvis Kylle, Rylle og Pylle ...

http://www.google.dk/search?q=kylle+rylle+og+pylle&hl=da&rlz=1T4GGLJ_da&...

For vi andre opretholdes bare en dejlig fortsættelse af vor ungdoms lykkelige dage - dengang i 60-erne - nul problemo ...

randi christiansen

Frustreret seksualitet kan være farlig - det ved vi. Altså handler det om, at forholde sig hensigtsmæssigt - især ifht børnene og de som er svage ifht fysisk overmagt.

Hvis andre mennesker synes, det er fedt at promenere deres seksualitet i hovedet på mig, skal min eneste mulighed for at blive fri, så være at se den anden vej? For det har jeg vel ret til ? Uden at skulle blive skældt hæder og ære fra , Martin H. ? Hvorfor skal jeg tvinges til at tage del i andre menneskers intime rum ? Det er en overskridelse af mine grænser og af min ret til et privat rum. Det er der så meget andet, der også og værre er, men det er ingen undskyldning for med dine genitalier at tiltvinge sig adgang til andres sagesløses synsfelt. Gå dog i swingerklub …

Og jeg har ikke fået svar på, hvorvidt fortalerne for fri sex i det offentlige rum, synes det er i orden her at udøve diverse grænseoverskridende aktiviteter såsom f.eks. S/M og værst pædofili. I skal vide, at børns seksualitet er mere eller mindre tilstedeværende - det må voksne ikke misbruge.

Som det er nu, synes jeg, at alles tilbøjeligheder - med plads til forbedring, der er stadig seksuelle frustrationer, som ikke bliver forstået og behandlet - gives passende plads. Det er, hvad vi har fået med fra 60´ernes og 70´ernes opgør med snæver seksual-og kropsmoral. Plads til alle der giver plads til alle.

Hans Jørgen Lassen

Jeg har rygter om, at den meget sportsinteresserede prins Frederik på næste møde i den olympiske komité, hvis han ellers kan få plads i sin kalender, har tænkt sig at foreslå streaking som en ny disciplin.

Men det er kun et rygte.

Hans Jørgen Lassen

Så er der jo også den der gamle historie om amerikansk øl, som vi lige tager i blandet lingo:

Hvad er ligheden mellem amerikansk øl og at dyrke sex i en kano?

Its fucking close to water.

Jeg har aldrig drukket amerikansk øl.

randi christiansen

HJL - ja, det var da en ide - formaliser visses hang til nøgenhed

Hvem mooner bedst

Hvem kan længst holde en erektion (præstationsfremmende stoffer er ikke tilladt)

Blyantsprøven - primært for kvinder. Jeg erindrer en mindeværdig aften på Loppen, hvor AnneMarie Helger og Helle Ryslinge udstillede deres kvindelige ynder og deres sørgelige forfald - urkomisk

Kraka-disciplinen - nøgen og dog påklædt

Og så videre

I min studietid havde jeg en overgang, inden kollegiet på DtH, lejet 1. sal i en gammel Ordupvilla hos et ældre ægtepar, hvis kønsliv garanteret var ophørt for flere generationer siden ...

Hver gang konen fik øje på mig skulle jeg høre på de samme frustrationer - ham Rifbjerg var en værre én med alle sine sjofle romaner med frække ord, og nu lå de langhårede igen og parrede sig midt på Strøget ...

Jo da, sådan var 70-ernes seksual- og kropsmoral - blandt nogle pensionister ...

Hans Jørgen Lassen

Jan,

er der nogle af de der romaner, du særligt kan anbefale?

Selv har jeg altid fundet Rifbjerg nærmest tempereret.

Hans Jørgen Lassen

Henry har altid været min favorit.

Han skrev ikke så godt som Rifbjerg, det skal jeg gerne indrømme, men der var sateme gang i ham.

randi christiansen

Jan Weis - det startede dengang ii tresserne. Nu er det ældre ægtepar sikkert døde og med dem deres klaustrofobi

Forholdet til krop og sex skifter med tidens trend - engang var det comme il faut at servere kvinders nøgne barm i en corsage ovenpå en krinoline - en gang var Venusmål idealet - meget senere Twiggymål.

Evolution er dødspændende

randi christiansen

En tur i Henrys livsbekræftende dødsdrom - overdådigt. Når indhold bliver vigtigere end form ...

Rifbjerg har en aura af kedsomhed omkring sig ? Ham har jeg til gode ...

Hvis det er Henry M. du har i tankerne, så er jeg med dig, de eksemplarer, som har overlevet tidens brugsspor, er helt krumme i ryggen, hvilket jeg absolut hader ...

Rifbjerg og alle hans originale ordsammensætninger og er jo ikke uden fandenivoldsk humor, du finder et enkelt, sans comparation, lidet omskrevet eksempel på denne ud for billedet under mit navn i denne webavis - Ribjergs guldkorn var noget i retning af: - at det hele sku efterhånden var så satans kedeligt, og så har de sku også startet en krig - (fra hans seneste talkshowinterview i TV i forbindelse med hans 80-årsdag, men da havde alle sku rejst sig, og ikke ret mange hørte hans oprigtige vrede over tingenes ulidelige tilstand) ...

Så er der jo endelig Rifbjerg sammen med Jesper Jensen ...

Ak ja, giv mig bare Anne Marie Helger, hende har vi oplevet mange gange derude på Amager - og så Bette Midler i New York, gjort af samme humoristiske og selvironiske stof, hendes smil alene er ét sandt gudsbevis ...

Brian Pietersen

Erik Mylenberg

jeg er prsonligt træt af sexfikserede kvinder, jeg er træt af mange vil have at man skal forholde sig til deres krop og sexliv.

det har intet med at pakke sig ind, det er bare dybt uinteressant.

Jeg synes ikke det er fedt at se nøgne mennesker, andet en lige med en partner, eller småbørn.

Jeg ynes snart alt der er i tv, i radio, alle steder, at folk er på en lang dating, der er ulidelig at betragte.

Martin Haastrup

RC 15. februar 2012 kl. 14:26
Frustreret og hensigtsmæssig kan diskuteres. Det er det jeg og andre gør her. Du vil kun definere for andre. = Tvang. Du vil kun have ret. Du tager børnene som gidsel og misbruger dem som argument. Er voksen nøgenhed farlig for børn? Skulle det at et barn tilfældigvis kommer til at opdage/se et par elske f.eks. i naturen/på stranden, være skadeligt for børn? Løgn. Det forholder sig stikmodsat. Dermed ikke være sagt at voksne behøver at flytte deres erotiske aktiviteter til børneværelset. Men alt det der hetero-hysteri om at ’beskytte børnene’ – det fremmer netop hvad jeg har anført ovenfor, at børnene lettere risikerer at fascineres og fortrylles af sexuelle afvigere som elsker at vise sin erigerede penis frem for dem.

Hvis børnene var vant til at se en fallos og forældrene åbne og afslappede om sexualitet ville der være langt større sandsynlighed for at de ville ryste på hovedet af sådan en, afviger, pædarast.

Promovere deres sexualitet ud i hovedet på dig??! Hahh haaaaaa. Du ønsker åbenbart censurens genindførelse. Men så må jeg bede dig kontakte DR og andre af pornoindustriens ansatte og klage. 8-) Men hvad har det lige med den her debat at gøre? Du får det til at lyde som om du ikke kan se skoven for bar p...og k….. 8-)

En overskridelse af DINE grænser??! DIT intime rum??! Randi, vi taler altså om OFFENTLIGE RUM. FÆLLESRUM. Saunaer. Svømmehaller. Strande/natur osv. Dit intime og private rums udstrækning er for alt alt omfattende. FLYT dine grænser! Tak. Du fylder alt alt for meget i det offentlige rum.! - Med mine genitialer tiltvinge mig adgang til andres sagesløse synsfelt. Hahh hahaaaaa…8-) Med mine genitialer – tiltvinge mig adgang – andres sagesløse synsfelt…. 8-)))

Pas på Randi – jeg kommer luskende i mørket med alle mine (stive) genitialer og tiltvinger mig adgang til dit sagesløse synsfelt – når du mindst venter det!!! - Så husk at være klar med kagerullen! 8-)

Ak, ja, foragten for det stakkels mandlige kønsorgan. Randi, den offentlige NEO-VICTORIANSKE KASTRATOR…hi hi iiiiii. PUH BAD!!! FY SLEMME MAND!! KAN DU SÅ FÅ DEN DER GRIMME EN VÆK FRA MIT INTIME PRIVATE ÅSYN!!! Ha haaaaaa…Gå dog selv i kloster. Moster. 8-)

Nej, du har ikke fået noget svar, fordi dine spørgsmål er usaglige og dumme Randi. De er udtryk for overreaktioner og ubegrundet frygt. Fordi du ikke spørger, fordi du gerne vil lytte til og respektere andres oplevelser og meninger osv. Du spørger, fordi du IKKE vil. Du spiller hysterisk og total dominerende aggressiv tyran, som en anden Pia K og hendes forpulede tørklæder. Du vil have figenbladets genindførelse. Hvad bliver dit næste? At mænd også skal gå med kyskhedsbælte? Lændeklæder ved lov?

Og så slutter du med at konkludere, at der skal være plads til alle som giver plads til alle. Det kunne jeg så godt tænke mig at se dig bevise med dig selv som godt eksempel i praksis. Bare til en begyndelse.

Ja, DU synes, at som det er nu, er der plads til alle. DU synes, Randi. Har du slet ikke lagt mærke til at andre synes noget andet?

Lær at leve med forskellene kære Randi. Eller forbliv i dit skab. Hvad har du fået med fra 60’rne og 70’rne. Det virker ærlig talt som om du sprang dem over.

Ja, Randi – ’Frustreret seksualitet kan være farlig - det ved vi’ – Det er ikke bare noget vi tror...Vi véd det... 8-)

Martin Haastrup

Og tillad mig så lige på falderebet, at også hylde en kritik af det underlige hysteri som er opstaået især blandt café-latte-segmentet som det kaldes i folkemunde. Om at amning i offentlige rum på nogen måde skulle være grænseoverskridende eller krænkende osv i den - der -dur.

Sikke noget VKO-ny-victoriansk sludder!

Der findes da ikke noget smukkere og mere naturligt. Hvad med at begynde at vise lidt respekt for børnenes behov og ammende mødres ret til OGSÅ at være her. Eller skal vi have endnu flere barnevogne-mercedes-sammenstød med de ny-victorianske inden folk forstår?

Jeg forstår godt de ammende nybagte dejlige mødre som er begyndt at demonstrere her! Det er jo forkasteligt at der heller ikke engang er plads til mest naturlige og sunde i det offentlige rum.

For langt ude simpelthen. Jeg siger skam jer!! Skabs-sexualister. Underernærede sexuelle afvigere kan ikke engang tåle at se en dejlig nybagt moder-kvinde sidde og amme. Det er i min optik udtryk for den perversitet som følger af den VKO-ny-Victorianske puritanisme.

Det er jo udtryk for en ren projektion: Man kan ikke tåle at se et par mælkefyldte bryster uden at blive stangliderlig. Derfor virker det anstødeligt og provokerende! Men der er ikke nogen saglige argumenter for at hetze ammende kvinder i det offentlige rum. At der skulle være noget 'anstødeligt' eller uappetitligt på en cafe eller hvorsomhelst nårsomhelst at give sig til at amme sit trængende barn. Dem som mener det er dem som har et problem. Sgutte den ammende moder.

Martin Haastrup

Og så lige til alle 'børnebeskytterne'.. 8-)
Fra Frost:
"Børn skal efter min opfattelse ikke iføres beklædningsgenstande, der skjuler det køn, som endnu ikke er udviklet.

Den seksuelle bevidsthed hører voksenlivet til, og de sexistiske tanker, som voksne pådutter børn, er med til at begrænse dem, når de engang skal tage stilling til deres egen seksualitet og køn.

Det er ikke forældres opgave at forudbestemme deres børns seksualitet. Derfor er det vigtigt, at de ikke får påtvunget kønsspecifikke værdier, som kan være hæmmende, når de engang skal udforske seksualitetens glæder. Børnene skal følge deres egen naturlige udvikling. Frels dem for samfundets forstyrrede kropsopfattelse.

Anstændighed.

Det altoverskyggende argument imod nøgenhed er, at den støder folks anstændighed. Dette argument er samtidig det sørgeligste af dem alle, fordi det ikke bygger på videnskabelige undersøgelser, men derimod på moral. En moral, der er bestemt af samfundet, og som bygger på traditioner. "

Jeg tilføjer, det sørgeligeste og mest usaglige! Og rend mig i traditionerne! Og hetero-hykleriets VKO-ny-Victorianske puritane altdominerende undertrykkende usunde skadelige og hæmmende moralske fordomme! 8-)

Hetero-hysteri! Hetero-hykleri! - Kan vi så bli' fri!

Hans Jørgen Lassen

Jeg tager nu både hat, halstørklæde og handsker på, når jeg om lidt går efter rundstykker.

Men ikke af moralske eller ideologiske grunde. Der ligger rimfrost på tagene.

Andreas Trägårdh

Martin E. Haastrup

Jeg er enig med dig i dine betragtninger, men om bevægegrunde mener jeg at der ikke kan være tale om moralske men moralistiske. En virkelig morale kan ingen særlige interesser foretrække. Det kan moralisten derimod.

Sider