Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
6. februar 2012

Skurkene må juble

Torben Kjær, Hillerød

De danske politikere vil tiltræde EU’s finanspagt, som begrænser fremtidige folketings mulighed for demokratisk at styre økonomien og sætte gang i væksten, uden at forringe velfærden, hvis de finder det fornuftigt — efter sigende for at sikre tilliden til det offentlige.

Undskyld mig, er det ikke markedet, der ved grov spekulation har lånt og udlånt 20 gange verdens bruttonationalprodukt, tabt det meste, og er den direkte årsag til de problemer, vi står med?

Når nu politikerne vil redde det marked, der har formøblet formuen, skabt af befolkningen, og kastet os alle i uføre, på bekostning af demokratiet, hvorfor så ikke løbe linen ud, og gøre Stein Bagger til finansminister, Klaus Riskær til skatteminister og Kurt Thorsen til økonomiminister?

Med markedets diktatur er resten af befolkningen, herunder statsministeren, reduceret til stikirenddrenge og -piger for skurkene.

Alle skal med fra 2015

Vagn Ytte Larsen, byrådsmedlem, Odsherred (S)

Den tidligere regering har besluttet, at al kommunikation med det offentlige fra år 2015 skal foregå digitalt. Det kan der være mange gode grunde til, blandt andet en økonomisk gevinst, som så kan bruges til velfærd. Der er blot et stort problem — ikke alle bliver digitaliseret.

I dag er der 430.000, der af forskellige grunde ikke har adgang til internettet, heraf flest i den ældre generation. Som borgere i informationssamfundet skal vi alle være inkluderet. Og det bliver alle ikke. Selv om der knokles på mange fronter med it-kurser på biblioteker, i ældremobiliseringen, ældresagen, på aftenskoler og hos borgerservice.

Det offentlige bør også fra 2015 betjene de ikke-digitaliserede. Der skal arbejdes med at lave løsninger, der er meget nemmere og enklere, end tilfældet er i dag. Sproget er så dårligt, at selv de unge ikke forstår det, og derfor afholder flere af dem sig også fra at benytte sig af de elektroniske muligheder.

Materiale og blanketter trænger alvorligt til et gennemgribende eftersyn, og det er en opgave både på landsplan og kommunalt. Det er ikke i orden, at nogle kommuner stopper kommunikation med brev, og sender breve fra borgerne retur.

Vi har tre år til at komme et godt stykke af vejen, men vi må aldrig udelukke nogen fra samfundet.

Er velfærden for dyr?

Herluf Andersen, Jelling

Det er et problem, at den politiske venstrefløj tilsyneladende ikke sætter sig ind i udviklingen i samfundsøkonomi generelt og velfærdsgodernes andel af de offentlige udgifter.

Kendsgerningerne er, at velfærdsgoderne i 1975 udgjorde 75 procent af de offentlige udgifter mod 59 procent i 2010. Der må altså være steder nok at spare, ud over velfærdsgoderne.

Til disse er regnet alle sociale udgifter betalt af de offentlige kasser; herunder hører alle udgifter vedrørende arbejdsmarked, hospitals- og sundhedsvæsnet, alle former for sociale pensioner, og uddannelse.

Det betyder altså, at hvis de resterende udgifter ikke var steget mere end velfærdsudgifterne, så havde de offentlige udgifter i 2010 været 198 milliarder kroner mindre.

Flyttebil, ikke skolebænk

Gorm Petersen, Hornslet

Når man har erklæret sig enig i, at løsningen på arbejdsløshed er uddannelse, kommer det uundgåelige spørgsmål: Hvilken uddannelse? Arbejdsgivernes tavshed er larmende.

I ly af larmen kan man kigge lidt på tallene for nyansættelser i dansk industri de seneste to år. De fleste nyansættelser synes at være sket i udenlandske afdelinger, og det synes i høj grad at være lavt uddannet arbejdskraft, der efterspørges.

Det er således klogere at rejse til udlandet end at uddanne sig. Når man kommer uden for de danske dagligvaremonopoler, falder leveomkostningerne nemlig så drastisk, at man kan klare sig med lige så lave lønninger, som de lokale får, og fortsat arbejde for virksomheder under Dansk Industri (DI).

Det ville klæde DI at indrømme de faktiske forhold i jernindustrien, i stedet for at vi bruger en masse ressourcer på formålsløse omskolinger, der alligevel ikke fører til ansættelser.

Informations sære artikler

Morten Levy, Frederiksberg

Hvad er det for en mærkelig nyskabelse, I har søsat på Information: Artikler, hvor forfatteren konsekvent omtaler sig selv i tredje person?

Forleden var der en af denne slags af Christian Monggaard, og dernæst var der én af Rune Lykkeberg, og 2. februar har Peter Nielsen så en artikel i Billeder, hvor han bl.a. om sig selv skriver: »Sådan udlægger Informations mangeårige kulturredaktør Peter Nielsen, ph.d. og en erfaren iagttager af tendenser og samfund, udstillingen på Arken«.

Senere står der: »Kulturredaktøren, der kan sin kunsthistorie, er ikke udpræget royalist, men går ind for kongehuset af pragmatiske grunde.« Besynderligt.

Svar: De nævnte artikler er ganske rigtigt eksempler på en alternativ genre, hvor Informations journalister interviewer sig selv, gerne krydret med en vis portion selvironi. Red.

Lektiefri

Ole Kamp Hansen, Tønder Gymnasium

Lone Nørgaard harcelerer 31. januar over de forskellige forsøg med lektiefri på ungdomsuddannelserne. De, der ønsker at afskaffe lektier, vil bare »slippe for den dårlige stemning, når alt for få har lavet lektier«, mener hun.

Sådan kan det måske umiddelbart se ud. De igangværende overvejelser over lektier og deres betydning for ungdomsuddannelser og kursister fortjener imidlertid mere seriøs opmærksomhed. Forsøg med lektiefri undervisning har givet veldokumenterede og tankevækkende resultater.

Større ansøgertal, mindre frafald, højere karaktergennemsnit kan dokumenteres. Dertil kommer bedre undervisningsmiljø og større selvtillid og mod på videreuddannelse blandt kursisterne.

Det er derfor et relevant spørgsmål, om lektier overvejende er et levn fra fortiden, der indebærer et årligt spild af millioner af timer, der oven i købet kan have negativ indflydelse på undervisning og kursister.

Lektiefrihed kan ikke stå alene. Det forudsætter, at læringsprocessen foregår i samspil mellem kursister og lærer, at lærerrollen ændres fra lektiekontrollant til læringsekspert, og at læringsmålet ændres fra pensum lært udenad til kompetente og selvstændige kursister.

Vi vælter os i silikone

Frida Viola Ginman, gymnasieelev

I dagens Danmark fylder silikone, brystimplantater og Botox mere, end hvad sundt er. Det er helt normalt at ønske sig et par silikonebryster til sin 18 års fødselsdag.

Men hvad er det, der optager os? Hvor stammer ideen om den ideelle kvindekrop fra? Det kan skyldes, at så mange ser porno, der påvirker os til at fylde vores krop med silikone og Botox. Men er det for kvinden selv eller for mændenes skyld?

Jeg synes, det er dybt forargeligt, at vi kvinder ikke har nok respekt for os selv til at lære at elske vores krop, eller i det mindste at acceptere den.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er en negativ udvikling, da der opstår et urealistisk syn på kvindekroppen, som størstedelen af verdens kvinder ikke kan leve op til.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når alle skal med fra 2015, betyder det også at alle skal betale for en pc og internetforbindelse, som mange ikke har andet fornuftigt at bruge til. Hvor mange tusinde kroner skal på den måde bruges for at personer bosat i Danmark kan afvikle deres mellemværende med myndighederne. Flere 1000 kr for pc og programmer med 5-10 års mellemrum + min 2000 kr årligt for internetforbindelse, alene for at myndighederne kan spare nogle få 100 kr årligt ved ikke at sende breve til de samme mennesker incl. folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.

Niels Frantzen

Hvem er den jubelidiot som vil nedlægge IRF? Politiker? Embedsmand? Vedkommende burde umiddelbart fyres på gråt papir!!