Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
23. februar 2012

Asocial bus
Peter Bundesen, Odense

I kommentaren 8. februar raser Henrik Dahl og Ole Thyssen igen over velfærdsstatens elefantitis og dens tendens til at udvikle en offermentalitet. Dettes skyldes angiveligt, at den retter sin velfærd mod de svage.

Det er efter min menings en misforståelse af hvad, der er velfærdsstatens sigte. Princippet er faktisk meget mere en form for forsikringssystem, som omfatter alle borgere og hvor vi alle er kernekunder, altså at vi samtidig er sikret i en lang række forskellige situationer: sygdom, invaliditet, barsel og arbejdsløshed. Det er ikke kun reserveret til de svage, men er til alle borgere.

Jon Kvist har om dette forhold brugt udtrykket ’velfærdsbussen’. Alle i den erhvervsaktive alder tager ind imellem en tur, og står af igen, når de ikke længere behøver det. Selvfølgelig er der også en mindre gruppe, som forbliver i bussen.

En afgørende forskel mellem de to ’forsikringssystemer’ er, at det offentlige omfatter alle borgere, mens det private vil udelukke nogle. En anden afgørende forskel er, at man i det offentlige betaler præmien over skatten, hvilket betyder, at den er indkomstafhængig.

I et privat system er præmiebetalingen afhængig af ens risikoprofil. Det betyder, at der er en stor økonomisk omfordeling i det offentlige system, mens der i det private kun er en omfordeling inden for samme risikogruppe.

Da økonomisk omfordeling og medborgerskab er venstrefløjens mærkesager, er en offentlig sikring ikke hinsides højre og venstre.

GPS-staten
Asger Ousager, Aarhus

Hvorfor udstrækker man ikke en vejafgift til alle danske veje og ikke kun de københavnske? Forudsætningen er en GPS-sender i hver bil, der angiver bilens position.

Programmeringsmæssigt er det ikke den store udfordring automatisk at udregne vejafgifter ved at koble bilens GPS-data sammen med offentlig prissætning af kørsel på alle danske veje ud fra jævnlige målinger af mylderet hver time – endog ud fra samme GPS-data, der også vil kunne bruges til at udsende fartbøder og parkeringsafgifter automatisk.

Registrerings-, vægt- og benzinafgifter kan forsvinde. Samtidig med begrænsning af mylderet på gader og stræder, kan der opnås trinløs regulering af forholdet mellem privat og kollektiv transport. Afgifterne på befordringsmidlerne vil også kunne finjusteres helt lokalt i overensstemmelse med den akutte trafik.

En årsag til, at regeringen endnu vægrer sig ved at foreslå denne løsning, er formentlig frygten for den store Big Mother-stat, som nogle vælgere i forvejen mistænker statsministeren for at pønse på. Mor vil jo altid kunne følge dig:

GPS-senderen vil på ethvert tidspunkt kunne afsløre, hvor bilen er, mens en betalingsring derimod vurderes af regeringen som virkende mindre truende på folks følelser.

Hvad skal væk?
Steen Jonsson Agger, Viceskoleleder, Tranbjerg

Jan Trøjborg (KL) kritiserer overenskomsten med lærerne fra 2008 (OK08) for at være ringere end den fra 2005 – i hvert fald i forhold til antallet af undervisningstimer. Hvis det forholder sig sådan, kan det skyldes, at KL i sin tid ikke gjorde arbejdet færdigt, men overlod det til kommunerne.

I Skanderborg var vi ekstremt grundige. Alle skoleledere gik alle læreres arbejdsplaner minutiøst igennem sammen med lærernes tillidsfolk for at sikre, at der blev vekslet fra OK05 til OK08 uden at forskyde forholdet mellem undervisning og andre opgaver. Andre kommuner var måske mindre grundige – men det kan man ikke laste aftalen.

Hvad skal der være mindre af til fordel for mere undervisning? Trøjborgs luftige bud er ’overflødige møder’. Tænker han på de pædagogiske arrangementer, vi laver, for at gøre lærere og pædagoger dygtigere til at løfte opgaven med øget inklusion? Eller på det øgede antal møder med forældre og psykologer, som skolerne må tage på sig, fordi mange familier i dag er usikre og uden netværk?

Kun lederne på de enkelte skoler kan sikre en kvalitativ udvikling af undervisningen. Det kræver, at man ser det fornuftige i tilstrækkelige ledelsesressourcer på skolerne. Mange kommuner går imidlertid i den modsatte retning i disse år. Det bliver fremtidens egentlige udfordring for undervisningen.

Påtale
Svend Erik Larsen, AU

Informations debatredaktion har desværre rettet i min tekst om Linda Koldau 22. februar. Så den er blevet unyttigt dramatiseret. Jeg havde udtrykkeligt gjort opmærksom på, at jeg ikke forventede der blev rettet i min tekst.

På grund af min særlige position som tidligere udvalgsformand har jeg været påpasselig med en neutral sprogbrug. Information har meddelt at en revideret version ligger som netversion.

Svar: Der er tale om mindre rettelser, som alene har haft til formål at gøre en forkortet tekst mere læsbar. Der er indføjet bindeord som ’f.eks.’, ’altså’ og ’faktisk’. Information har derfor svært ved at se det dramatiserende i rettelserne. Red

Stavnsbånd
Helge Ramsussen, Prachuapkhirikhan, Thailand

Mere end 200 år efter stavnsbåndets ophævelse, har de folkevalgte bestemt at folkepensionister skal bo i EU, for at beholde en hel folkepension. Politikere og udvalg svarer ikke på spørgsmål – det handler jo om nogen som ikke har stemmeret.

Men en mindre gruppe af statsborgere, som har betalt verdens højeste skat igennem et langt liv, under påskud af at det skulle sikre en økonomisk tryg alderdom, har vel også krav på at blive hørt. Når en dansk statsborger, som er folkepensionist, vælger at benytte sin personlige frihed til at bosætte sig uden for EU/EØS, mister vedkommende alle borgerlige rettigheder, undtagen folkepensionens grundbeløb. Altså skal pensionisten, som ikke har adgang til sygesikring, selv betale alle helbredsudgifter af en stærkt beskåret pension på 3.485 kroner om måneden. Alligevel skal pensionisten betale både sundhedsbidrag og kommuneskat, endda til en kommune der ikke eksisterer. Ja, for Pensionsstyrelsen er vel ikke nogen kommune?

Søfolk og beboere på Christiansø er fritaget for kommuneskat fordi de ikke bor i nogen kommune. Hvorfor skal pensionister boende uden for EU så betale 39 procent i skat af en halv pension, når de ikke har nogen adgang til sygesikring eller andre borgerlige rettigheder?

Elitefar
Lars Norman Hestbæk, Risskov

Thomas Hansen melder sig 17. februar ind i konkurrencen om det perfekte forældreskab, og han indskriver sig dermed i en fin slipstrøm af den selvsamme politiske korrekthed, som han vist nok søger at gøre op med.

Han undskylder for, at hans børn ikke var »de første til at kravle, de højeste eller dem med det mest hjemmestrikkede tøj, de mest økologiske bleer«, og senere skriver han, at han bare vil være sammen med sine børn.

Det er i høj grad et politisk korrekt billede, Hansen her tegner af sit eget forælderskab, og jeg tvivler på, at de slemme velfærdsstatslige eksperter, eller andre forældre for den sags skyld, vil anfægte det fine forældreskab.

Der er derimod forældre, som ikke har overskuddet til, at håndtere forventningen om det perfekte forælderskab, men denne gruppe tilhører Hansen næppe. Der er forældre, der ikke tager forældreorlov, bager kager eller skriver artikler i Information. Her kan jeg acceptere ræsonnementet; det er vigtigt, at vi som samfund ikke presser i forvejen pressede forældre ud i dårlig samvittighed og et urimeligt forventningspres.

Dette er samtidig en langt vigtigere diskussion, end Hansens elitære diskussion om, hvor synd det er for ham, der skal leve op til krav om hjemmestrik og kagebagning uden sukker.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommentar til "Påtale"
Jeg forstår Deres kritik, men omvendt har De været så heldig at få samme debatindlæg optaget i både Politiken og Information, hvilket sker meget sjældent i danske aviser.