Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
20. februar 2012

EU er selve problemet

Flemming Leer Jakobsen, Vejle

Erik Boel harcelerer 15. februar over, at EU bliver fremstillet negativt. Jeg mener ikke, der kan siges noget positivt om den flytning af lovgivning fra Folketinget til EU. Det bliver ikke bedre med EU’s finanspagt, som i stadig større grad er med til at flytte magten over økonomien væk fra Danmark til de ikke-folkevalgte EU-kommissærer.

De fører i dag til, at Folketingets medlemmer nu i stigende grad blander sig i kommunale kerneopgaver. Det gælder for eksempel antallet af lukkedage i børnehaver, og hvor lidt kontrol, der skal være i hjemmeplejen mest i øjnene.

Samtidig er EU’s liberaliseringer den største hindring for indførelsen af socialismen herhjemme. Liberaliseringer som skulle give besparelser, som ikke blev indfriet. Det mest oplagte eksempel er den prisstigning på el på 42 procent, som er set siden markedet blev liberaliseret i 2003. Der står Enhedslisten fast. EU er ikke løsningen på problemet.

EU er problemet, og den eneste løsning på det er, at Danmark melder sig ud af EU. Derved kan politikken i Danmark igen blive bestemt af folkevalgte politikere og igennem et engageret medinddragende demokrati. I stedet for nu, hvor vælgerne er reduceret til tilskuere uden indflydelse.

Læren fra Bosnien?

Elvir Pelesevic, København

Måden, hvorpå den nystiftede alliance ’Syriens Venner’ angiveligt har tænkt sig at håndtere den alvorlige situation i Syrien minder unægtelig meget om den fejlslagne strategi, som det internationale samfund anvendte under krigen i Bosnien.

Dengang tolererede man i alt for lang tid serbernes overgreb mod civilbefolkningen, fordi der blev skabt en illusion om, at krisen kunne løses ved at indføre sanktioner mod Serbien. Økonomiske sanktioner hjalp ikke, og våbenembargoen var meningsløs og hensynsløs, især fordi den også omfattede den nyoprettede bosniske stat, som var mål for serbernes angreb, og som i den grad var underlegen den stærkt bevæbnede, serbisk dominerede Jugoslaviske Folkehær.

Oprettelse af de såkaldte sikre korridorer, som skal muliggøre den humanitære hjælp til den lidende syriske befolkning fører tankerne tilbage til den ’sikre zone’ Srebrenica, hvor de indsatte internationale væbnede styrker var et tavst og passivt vidne til folkemordet.

Der er intet, der tyder på, at de tiltag, som ikke virkede i Bosnien, vil virke i Syrien af den simple grund, at de ikke ændrer ved styrkeforholdet på jorden. Desuden vil det internationale samfunds pseudoindsats blot endnu engang udstille dets manglende evne til at være på forkant med begivenhederne.

Klassekamp fra oven

Allan Aagaard, Dronninglund

LO er gået med på en overenskomst, hvor lønstigningen er mindre end inflationen. Det er den der konkurrenceevne: Ellers forlader jobbene landet.

Topcheferne i Danmark fik sidste år en lønstigning på 18 procent. Det er den der konkurrenceevne: Ellers forlader lederne landet.

Det er godt, at klassekampen er død, for ellers kunne man tro, at det var den, vi oplevede: klassekamp fra oven.

Guy Fawkes og symboler

Andreas B. Michelsen, Ribe

I artiklen ’At demaskere frihed’ af Espen Fyhrie i Information 13. Februar kan man læse om Guy Fawkes-masken. For tiden bruges den ivrigt af demonstranter verden over. Det synes Fyhrie er besynderligt: Guy Fawkes var jo katolsk, royalistisk terrorist.

Dette er dog ikke meget mere end et historisk kuriosum, for som mange andre symboler har denne maske adskillige betydninger. Det ser vi f.eks. hagekorset: Fra gammel tid var det et symbol på lykke og frodighed, og indtil 1940 var det benyttet i Carlsbergs logo, men det ændrede nazismen hurtigt på. Hagekorset har således i dag mange betydninger, men nazismens hadske budskab vejer klart tungest.

På samme måde har den omtalte maske opnået at have flere betydninger. Det er ganske rigtigt, at masken oprindeligt symboliserede terrorisme og had mod demokratiet, men efter den blev mesterligt brugt i filmen V for Vendetta symboliserer masken også frihed og folkets magt over regeringen. Ser man på brugen af masken i dag er det vist tydeligt, hvilken af de to betydninger der vejer tungest.

På græsk

Marie Spliid Clausen, Gråsten

Hvis myndighederne nægter at komme til fornuft, men vil fremture med at tvinge unge i aktivering, som foreslået 17. februar, må vi vel gøre som grækerne: Besæt dit lokale hospital og posthus i dag!

Lad os lære af de døde

Birte N. Pedersen, Højbjerg

En af mine sindslidende venner blev for nylig fundet død. Han havde kontaktet egen læge dagen før, og insisteret på at han af fysiske grunde ikke kunne gå ud i sit køkken og hente vand.

Lægen mente, det var psykisk, og ville komme dagen efter. Det gjorde han også, men da var min ven død. Egen læge og politiet vurderede, at der ikke var grund til obduktion. Det er da også det nemmeste at skrive ’hjertestop’ i dødsattesten.

Men det bliver ingen klogere af. Hverken læger, samfundet, pårørende eller vi sindslidende. Hvad er det, udover selvmord, der gør, at sindslidende dør gennemsnitligt 20 år før andre? Hvad går galt i kommunikationen mellem læger og sindslidende om fysiske symptomer?

Det er helt sikkert svært for begge parter. Jeg vil gerne råbe læger, embedslæger, politi og politikere op, så der kan komme mere fokus på området. Hos politiet fik jeg at vide, at obduktioner koster penge, men at vurdering om behov for obduktion foregår i et skøn mellem politiet og lægen.

Når de ikke forlanger flere obduktioner, er det så fordi de er presset af økonomi, sundhedsstyrelsens og dermed politikernes politik, eller handler det bare om gammel, uoplyst vane?

Hvis min ven var blevet obduceret, ville hans død ikke havde været forgæves, og han kunne måske have fået oprejsning på sin insisteren på fysiske symptomer, som ingen tog alvorlig.

Utroværdig undersøgelse

Marianne Jelved, MF (R)

Information har de seneste dage bragt artikler med udgangspunkt i en meningsmåling foretaget af tænketanken Cevea, der er tilhænger af en transaktionsafgift. Målingen skulle vise, at den radikale folketingsgruppe er i konflikt med sit bagland, når det drejer sig om afgift på finansielle transaktioner.

Den konklusion viser sig at være tvivlsom, når man går undersøgelsen efter i sømmene, og konstaterer, at usikkerheden på målingens lille stikprøve af radikale er på hele 10 procent. Målingens spørgsmål må samtidigt kaldes tendentiøst: »Er man for en afgift på spekulative transaktioner?«

I øvrigt er de fleste transaktioner spekulative og tit udtryk for sund fornuft. Virksomheder forsikrer sig mod kursstigninger/kursfald, når de handler over grænser. ATP er en af de helt store spekulanter, der endda opnår en stor forrentning til sine opsparere.

Radikale Venstres folketingsgruppe er for en regulering af de finansielle virksomheder, der gør dem mere robuste. Det skal være dyrt at have større udlån end indlån. Kapitalkravet skal øges.

Man kunne ønske sig en debat på et oplyst grundlag.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vedr. M. Jelveds læserbrev,

Jeg kan forstå, at de radikales modstand skyldes, at de mener, 1) skat på finansielle transaktioner ikke vil kunne forhindre en ny finanskrise og 2) at den vil hindre vækst og koste arbejdspladser.

Prof. Stephany Griffith-Jones Financial Markets Program Director at Colombia University, sagde bla. på høringen i ECON udvalget i Europa-Parlamentet, 6.2.2012 flg.:

ad 1) "An FTT would somewhat decrease systemic risk and therefore the likelihood of future crises. Naturally the FTT would not do it on its own as prudent macroeconomic policies and effective financial regulation as well as supervision also have a major role to play in crisis prevention".

ad 2) "A new argument given against an FTT is that it would be bad for growth. In our paper we make estimates that show that an FTT is most likely to increase GDP as well as having all the positive effects outlined above.".

Griffith-Jones fremlæggelse kan ses her om det sidste argument, at FTT er dårlig for vækst. Hun argumenterer her imod de radikales holdning.