Interview

'Løntilskud er vores bedste redskab'

20. februar 2012

— Hvorfor bruger I i stigende grad løntilskud til aktivering af ledige?

»Det er vigtig for mig at understrege, at løntilskud blot er et redskab, og lige nu, det bedste redskab vi har at arbejde med. De seneste tal viser, at 37 pct. får et ordinært job efter seks måneders løntilskud inden for det offentlige. Bruger man i stedet vejledende opkvalificering er succesraten kun 15,1 pct., mens den for ordinær uddannelsesforløb er 15,4 pct. Derfor er løntilskud den bedste chance ,en ledig har for at få et ordinært arbejdet inden for det offentlige.«

— Er der ikke en fare ved, at man sænker kvaliteten i det offentliges opgaveløsning, hvis man ansætter flere på midlertidige løntilskudsjob, i stedet for at have faste ordinært ansatte?

»Det, som mange misforstår, er, at alternativet til løntilskud, ikke er, at vi opretter flere stillinger. Alternativet er helt almindelig aktivering, som de fleste ikke bryder sig om. Det er klart, at nogle af de ordinært ansatte synes, at det er træls hele tiden at skulle hjælpe nyuddannede og bruge en del af deres arbejdstid på at lære nye ansatte op. Men vi har så stor en arbejdsløshed i dag, at vi godt kan kræve, at vores faste medarbejdere hjælper dem, som kommer ind på løntilskud. Vi er nødt til selv at tage ansvar for vores arbejdsløse, for det er trods alt dem, vi skal leve af i femtiden.«

— Kritikken går i høj grad på, at det er umuligt at kontrollere, hvorvidt et job er egnet til løntilskud eller burde tilbydes som en fast stilling. Burde man ikke forsøge at løse det med øget gennemsigtighed?

»Hvis der er nogle ledige, som mener, at de konkret er blevet udsat for snyd på det her område, så skal de komme direkte til mig. Vi har en lovgivning, som siger, at man ikke må misbruge løntilskudsordningen, men det er en svær balance. Hvis dem, som arbejder i løntilskudsstillinger skal have noget kvalificeret ud af det, skal de udføre ordinært arbejde, og derfor kan det se ud som om, man misbruger ordningen. Hvis man ikke gør det på denne måde, bliver de ledige aldrig opkvalificeret fagligt.«

— Fagforeningerne er også begyndt at være kritiske over for brugen af løntilskudsjob. Bekymrer det dig?

»Vi har lavet syv forpligtende principper om løntilskud i samarbejde med fagforeningerne, derfor håber jeg også, at fagforeningerne er glade for den måde, vi bruger løntilskudsstillingerne i København. Hvis det ikke længere forholder sig sådan, vil jeg meget gerne have det at vide. Jeg tror ikke, der er nogen, som er i tvivl om, at vi har en situation, hvor det er svært at få arbejde, uanset hvad man gør. Det er vores bedste redskab, og jeg synes, det ville være synd at lade være med at bruge det af ideologiske grunde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For de fleste kan det faktisk bedre betale sig at få noget mindre i løn i en tidsbegrænset ansættelse men til gænge optjene dagpengeret.

Christian "Løntilskud" Madsen

Bliv Cand. Kaffehenter i løntilskud, brug af din dagpengeret og opbyg masser af anciennitet i ledighedssystemet imens.

Sådan ser dagligdagen ud for tusindvis af nyuddannede, der lige nu knokler løs i håbet om en eventuel fastansættelse.

Det sker på de mange danske arbejdspladser, der misbruger løntilskudsordningen i massivt omfang. Desværre helt uden konsekvenser, da ingen kontrollerer arbejdspladserne.

Selvom de dagligt overtræder loven, kan de blot fortsætte med at kalde nye ind fra den lange kø af håbefulde nyuddannede.

Løntilskudsordningen er løbet helt af sporet, og ordningen bør ganske enkelt stoppes nu. Det er simpelthen pinligt.

Løntilskudsjob skal afskaffes...
er selv sendt i noget her fra marts månded, sjov nok lige på den tidspunkt hvor de andre ansatte skal holde ferie...udnyttelse? tjahh...de mener det vil øge mine chancer for at få et job...i branchen som jeg ikke har lyst at arbejde! :/