Kommentar

Privatskole er for de dovne og ressourcesvage

Privatskole-valget for de forældre, som ikke gider samle et stykke papir op, hvis ikke tjenesten bliver gengæld. Som ikke har mod på at engagere sig i at løfte de utilpassede. Det er forældre, som måske nok kan formulere deres livsværdier, men ikke tør diskutere dem med forældre, som kunne tænktes at sige dem imod
Debat
13. februar 2012

For forældrene til en hel årgang børnehavebørn er det tid til at vælge skole. Igen flyder medierne med historier om den nedslidte folkeskole og ansvarlige forældre, som vælger den ene eller anden privatskole. Folkeskoleforældrene fremstilles som uansvarlige eller drevet af misforståede ideologiske hensyn, men er det nu også sandheden?

De forældre som fravælger folkeskolen gør det på grund af manglende personlige ressourcer.

Det handler om børn, som ikke har psyken til at klare en normal folkeskole. Det kan være, at elevtallet er for stort, at børnene ikke kan håndtere de større elever, at børnenes børnehavetilværelse har vist at de udsættes for mobning eller tilsvarende problemer, som kan tilskrives børnenes personlige egenskaber.

Det kan også være forældrenes manglende evne eller lyst til at leve op til de krav, en folkeskole stiller.

Det handler om at kunne fungere på tværs af sociale og etniske forskelle. Det lyder måske som et luksusproblem, men det stiller store krav til forældre at kunne indlede et socialt samvær med andre voksne, som man ikke deler livssituation med.

I privatskolen skal man kun forholde sig til skolens organisation, hvor folkeskolen kræver, at man forholder sig til såvel skolens lærere og ledelse som forvaltningen og det politiske niveau. Det er ofte også et problem i folkeskolen, at de, som engagerer sig i skolen, er et fåtal.

Forældremøderne er ofte svagt besøgt, og antallet frivillige til skolens fester er lavt. Det betyder, at de engagerede forældre i folkeskolen afkræves et større engagement end i privatskolen, hvor ansvar og forpligtigelser fordeles mellem flere mennesker. Alt i alt er det hårdere arbejde at være engageret i folkeskolen end i privatskolen. Når privatskolen med de 20 børn indkalder til arbejdsdag, møder der 40 glade forældre op — når folkeskolen med 20 børn indkalder til arbejdsdag er vi på gode dage 15 forældre.

Private dovne forældre

Det er hårdt slid at være forældre i folkeskolen. Vi skal være ansvarlige for hele klassen — også for de børn, hvor forældrene ikke dukker op til forældremødet. Vi har en ekstra opgave med at holde kontakt til de uengagerede forældre. Vi har en ekstra opgave med at bage kager og rydde op efter skolens fødselsdag, fordi vi er færre engagerede pr. elev.

Vi skal ud og tale med klassens forældre om at deltage. Vi har ikke en skoleinspektør til at gøre det arbejde for os. Vi er tvunget ind i et skæbnefællesskab med de andre børns forældre, uanset hvilket sprog forældrene taler, uanset hvilken uddannelse de har, og hvad de stemmer til valget.

Valget af privatskole er den dovne forældres valg. Det er valget for de forældre, som ikke gider samle et stykke papir op, hvis ikke tjenesten bliver gengældt.

Det er forældre, som måske nok kan formulere deres livsværdier, men de tør ikke diskutere dem med forældre, som kunne tænktes at sige dem imod, og de tør slet ikke dele hverdag med folk, som er grundlæggende uenige i, hvordan verden burde se ud.

Vi skal huske, at ingen forældre ønsker noget dårligt for deres børn. Privatskolen betyder, at børnene ikke kommer til at kende de andre børn i kvarteret, at børnene ikke kan lege med skolekammerater efter skole på grund af de lange afstande mellem forældrenes bopæl, og at børnene bliver ’ghettoficeret’ i form af ensretning af sprog, kultur, etnicitet og økonomi.

Det er der ingen forældre, som vælger for sjov. Den rigtige løsning på forholdet mellem private og folkeskoler vil være at lægge en del af privatskolernes budget ind under socialforvaltningen. Der er tale om en social indsats, og det bør fremgå af finansieringen.

Når det ikke er sådan i dag, så skyldes det, at de forældre som fravælger folkeskolen, fremstår som ressourcestærke i debatten. Der er tale om forældre med lange gode uddannelser, som ikke kan finde plads i deres selvforståelse til, at de svigter deres børn. I stedet for at indrømme, at de ikke kan leve op til deres egne forventninger til deres rolle som forældre, så har de indledt en krig imod folkeskolerne. De taler folkeskolen ned, de skyder på strukturer, på politikere og på lærere. Disse forældre taler mediesproget, så de får let optaget deres læserbreve i aviserne, og de kan få vinklet artiklerne på den rette måde.

Det er synd for folkeskolen, fordi den er rigtig god. Den er faktisk lige så god som forældre og lærere gør den til i fællesskab. Der er et godt ordsprog: »De, som siger, at det ikke kan lade sig gøre, skal ikke ødelægge det for de, som gør det«.

Claus Pedersen er cand.mag. og far til børn i folkeskolen på Nørrebro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så er der vel ikke noget problem ??

”Hvert bord passer sit”

Det koster altså samfundet mindre hvis der er forældre der ønsker sine børn i privatskole...

Øh...jeg er enig i at det er beklageligt at folkeskolen bliver delt op på denne måde, men derfra og så til under ét at pege fingre af de forældre, der mener at en privatskole er det rette til deres børn, der er nu et stykke vej.

Hvis forældrene selv tror at deres børn vil få det bedre i en privatskole, så er det sådan set forklaring nok på hvorfor det sker.

Michael Guderup

Orkesteret på Titanics dæk, får kamp til stregen af Claus Pedersen.

Niels-Holger Nielsen

'Privatskole-valget for de forældre, som ikke gider samle et stykke papir op, hvis ikke tjenesten bliver gengæld. Som ikke har mod på at engagere sig i at løfte de utilpassede. Det er forældre, som måske nok kan formulere deres livsværdier, men ikke tør diskutere dem med forældre, som kunne tænktes at sige dem imod'

Måske er de bare realister, der ikke giver meget for lighedstankernes reelle betydning i praksis i dagens Danmark? Kan man fortænke dem i det? Man kan også bruge en masse sparsom tid på at lave hjemmesyltede og krydrede rødbeder, men hvem gider det? Vi er vel rationelle? Og i øvrigt har vi alle sammen travlt.

Niels-Holger Nielsen

Endnu en gang: Information lægger op til kvalificeret debat. I hvilken skyttegrav har man det hyggeligst?

Niels-Holger Nielsen

Henrik Jensen

Hvem er de og hvem er I? Hvad har du i pipen Subcommandante?

Hvad er ideen med frit skolevalg hvis man ikke må vælge?

Det er da fint at vælge privatskole - hvis man betaler selv i stedet for at have snablen langt nede i slunkne offentlige kasser ...

@Dana

Det er da forældre på privatskoler der betaler selv, alle andre de andre betaler jo ikke selv. Får du ikke vendt tingene lidt på hoved?

Jeg synes Claus Pedersen har helt ret. Linje for linje.

Megen kritik af folkeskolen er formuleret over den fælles læst: Folket mod Staten, hvor staten defineres som 'det onde', og folket repræsenterer 'det gode'. Denne populisme gennemsyrer rygeforbud, sort arbejde. Forsimplingen af forholdene i vores verden findes også i gamle Glistrup-slagord som paragraf-tyranni - og her i debatten er et slagord 'det frie skolevalg'.

Det udløber af en fastlåst tankegang, og her bryder Claus Pedersen strålende igennem.

Niels-Holger Nielsen har hermed svar på: Hvem er I og de. De er de samme kategorier, som du selv benytter i dit indlæg 'de er realister', 'vi har alle travlt'.

Søren Lom's ord om at privatskoleforældrene 'selv' betaler rammes også her. (Du vil vel ikke påstå, at der ikke er offentligt tilskud til privatskoler???)

Jeg synes Claus Pedersens indlæg fortjener en ordentlig debat, men jeg er med på, at det kan betyde alvorlig tankeoprydning i mange hoveder.

Hanne Gregersen

Jeg har lidt vanskeligt at se, hvilket formål Claus Pedersens indlæg tjener udover at provokere med en voldsomt forsimplet analyse af forældres skolevalg..... er det mere i det ??

Søren Lom:

Jeg vil betegne tilskuddene til privatskoler som snylteri. Forældrene betaler kun en brøkdel af de faktiske udgifter.

Er det tilstedeværende folkeskoletilbud ikke 'eksklusivt' nok? Så må I have muldvarpeskindet op af lommen i stedet for - eller tage ulejligheden med at lære projektafkommet, at man skal kunne omgås alle slags børn ...

Linda M. Rasmussen

Endnu et københavnsk ikke-problem. Gab!!

Her går børnene i privatskole etableret af forældrene fordi folkeskolen lukkede..

Dorte Sørensen

Linda Hansen
Det er vel ikke et københavns ikke-problem, at flere og flere forældre flytter deres børn uden at tage del i arbejdet med at skabe en bedre lokal skole.
I mine øjne er problemet rigtigt opstået med OVK s følgelove til Strukturreformen, der gav mulighed til fritvalg af dit og dat osv.
Skolelukningerne i de tyngere befolkedeområder bliv der også advaret om før Strukturreformen blev vedtaget med OVK s stemmer. Dengang lovede OVK. at det ikke ville ske - Hvorfor har medierne ikke råbt op om løftebrud her?

Paul Peter Porges

Thomas Dalager har ret. Artiklen er sat på spidsen og problemstillingen er håbløs forenklet.

Dog rejser den et vigtigt fundamentalt spørgsmål, hvor meget hjerteblod skal man lægge i skolen, andelsforeningen, fritidsklubben, osv. Arbejdslivet og fritidslivets krav hober sig op og ingen har tid til fællesskabet. Klubberne mangler engagerede, skolernes forældre er fraværende og som beskrevet i artiklen, ingen samler papir op, med mindre de får noget igen.

Samfundet bevæger sig mod en tradition, hvor vi tror vi kan betale os fra alt. Det kræver samtidig at samfundets ulighed øges, da nogen/mange i bogstaveligste forstand skal gå ud med skraldet.

Der skydes altid på VKO i den forbindelse, men sandheden er at den nye regering fortsætter linjen, man kan undskylde sig med parlamentarisk grundlag, men virkeligheden er at det er det danskerne vil.

Birgit Bergløv

For det første er det imod al viden på området, at give mobbede børn skylden for mobningen.
Årsagerne til at folk vælger friskoler er mange. At det skulle være specielt velhavende, veluddannede forældre, der vælger den løsning er en myte. Der går børn af alle samfundslag. Forældre der knokler og sparer på andet, for at give deres børn det, de føler er det bedste for dem. Der findes gode og dårlige folkeskoler, og der findes gode og dårlige privatskoler.
Selv valgte jeg privatsko0le tilm mine børn efter en flytning. Mine børn, der kom ftra en lille hyggelig lasndsbyskole havde svært ved at finde sig tilm rette i en større byskole. En datter med nedsat hørelse blæev ignoreret.l Jeg talte for døve ører, når jeg prøvede at få hjælp tilm hende. Min ældste søn blev trynet så voldsomt at det endte med at udløse et epileptisk anfald, som lægerne kom frem til skyldtes angst for skolen. Min yngste søn græd med mavepine hver aften fordi han var bange for næste skoledag. Gennem et år tog jeg kampen op, men forgæves. Til sidst kunne jeg ganske enkelt ikke forsvare det overfor mine børn, og tog konsekvensen og flyttede dem til friskole med godt ry, og fik glade børn der hurtigt fandt sig til rette. Mine egne børn stod mig nærmest, og jeg kunne ikke lade dem gå til grunde for fællesskabets skyld. Det er muligt at mine børn var specielle. Men hvad kan sådan beskyldning bruges til? Det vigtigste var at de fik en god skolegang og en tryg tilværelse. Hvem kan tillade sig at fordømme mit valg? Hvem kan tillade sig at fordømme, at jeg tog ansvar for mine børns velbefindende? 8 timer om dagen i 9 år er lang tid, hvis man mistrives.

Hvad jeg har i piben.. Intet. (Desværre).

Men jeg kan blive edderspændt rasende på cand. mager fra Nørrebro, som skriver:

"Valget af privatskole er den dovne forældres valg. Det er valget for de forældre, som ikke gider samle et stykke papir op, hvis ikke tjenesten bliver gengældt."

Eller: "Privatskolen betyder, at børnene ikke kommer til at kende de andre børn i kvarteret, at børnene ikke kan lege med skolekammerater efter skole på grund af de lange afstande mellem forældrenes bopæl, og at børnene bliver ’ghettoficeret’ i form af ensretning af sprog, kultur, etnicitet og økonomi.".

Jamen - det er da yndigt. Rundt omkring i Danmark lukker snesevis af godt fungerende folkeskoler.

Helt ærligt: Jeg ville gerne se, hvordan Claus ville have reageret, hvis hans børn efter sommerferien skulle køres i skole i Roskilde, fordi den lokale folkeskole lukker. (Forresten så skal hele familien så også lige en time tidligere op om morgenen).

Det han bedriver her er, ganske enkelt, en svinsk hetz mod landsbysamfund, som under Fogh og Løkke er blevet kvalt langsomt.

I øvrigt troede jeg, at venstrefløjen var glade for selvorganisering.

Grundlæggende er det formodentlig så simpelt, at folkeskolen endelig må prøve at lære, hvad det er, privatskolerne kan, og så indrette ihvertfald nogle folkeskoler efter modellen.
Hvad forældre med børn i privatskolerne får, er lidt af de penge tilbage, der skulle dække deres børns skolegang i folkeskolen, men jo langt fra det fulde beløb. Der bliver altså flere penge til folkeskolerne, fordi nogle forældre vælger en skole, der dels er billigere at drive, dels ikke får nær så meget af skolebudgettet som den offentlige skole.

Kim Houmøller

Længe siden mage til sludder er læst i en netavis. cand.mag i hvad? Tror ikke kendskabet til valg af skole er Claus Pedersen bekendt. Der er mange gode grunde til at fravælge folkeskolen. At vi ønsker det bedste for vore børn er vel helt naturligt. Der findes naturligvis endog meget gode folkeskoler. Men det modsatte er en kendsgerning. Måske er det et ledelsesproblem; men lad være med at nedgøre privatskolen!

Måske, Dana Hansen, var det rimeligere, at de problembørn, der undertiden fører til fravalg af folkeskolen, lærte det, du prædiker?

Jeg vil højt og helligt skide ligestilling og om de børn jeg forhåbentligt på et tidspunkt får vil kunne være ambassadører på tværs af sociale og etniske forskelle eller eller om det syndt for nogen som helst. De skal ikke gennemgå de 9 års helvede og svigt jeg selv oplevede i folkeskolen!

Hanne Mortensen

man kan vel med rette spørge, hvad grunden til at mange af folketingsmedlemmernes børn er i privat skole. Fårene fra bukken eller er folkeskolen ikke god nok og i så fald, hvorfor sørger folketinget så ikke for at gøre folkeskolen så god, at også deres børn kan gå der?
Der tales meget om, at løfte i flok, solidaritet og jeg skal komme efter dig.
Sædvanlige minister-floskler??

jens peter hansen

Jag skal lige love for at den rare cand . mag er kommet i vridemaskinen. Ja en skriver hvordan han er blevet mishandlet i folkeskolen og det skal andre naturligvis ikke. I de måske egnede var det vist en privatskole, der stod for skud, så alt er vel ikke idyl i den boldgade.
Sådan kan egne erfaringer gøres til almene forestillinger om hvordan en institution med over 1000 enheder og vel med over 20.000 klasser fungerer.
Claus Pedersen påpeger jo et helt alment problem i forældrevalget: Fravalget af de andre.
Vi ønsker alle det bedste for vores børn og derfor vælges privatskolen. I min egen bekendtsskabskreds har familien sendt en velfungerende dreng i privatskolen, mens en adhd-ramt pige er sendt i folkeskolen. Mon ikke den modtagende folkeskole ville have håbet det var omvendt ?

Peter Andreas Ebbesen

Indse det dog!
Folkeskolen er intet værd.
Den fremherskende disrespekt for almen viden og almindelig dannelse siger vist alt!

Personligt har jeg valgt at lade mine børn gå i en helt og totalt privat skole: en Montessori skole.

Min oplevelse er lige den modsatte af det der bliver sagt i artiklen: de forældre der sætter deres børn i denne skole er overvejende meget engagerede i deres børns vel.
Og det er mennesker der ikke tror på parolerne om lighed via skole systemet. Ikke at vi ikke synes at det burde være sådan, men virkeligheden er meget langt fra parolerne.

Som Bourdieu formulerede: "'l'école public n'enseigne pas la connaissance, mais la reconnaissance."
Med andre ord: folkeskolen underviser ikke i forståelse, men i anerkendelse (af det fremherskende system).

Jeg ville meget gerne kunne sende mine børn i folkeskole, men jeg kan se på venner og familie at børnene ikke har det særligt godt med at gå i folkeskole. Jeg har adskillige venner, der i lighed med artiklens forfatter har sendt deres børn i folkeskole af ideologiske grunde og de børn har ikke engang gennemført gymnasiet. De har en grundlæggende afsky for SKOLEN.

Er det børnene der skal betale prisen for forældrenese ideologi?

Jeg siger nej, og mine børn har det godt og kan lide at gå i skole.

Når det er sagt, er det for mig uforståeligt at vi som samfund ikke laver bedre skoler. Det kan jo lade sig gøre, så hvorfor bliver det ikke gjort?

@Dana

Selvfølgelig får privatskoler tilskud, det føler jo barnet, det koster ikke skatteyderne mere at folk vælger privatskole.

Niels Christensen

"Vi er tvunget ind i et skæbnefællesskab med de andre børns forældre, uanset hvilket sprog forældrene taler, uanset hvilken uddannelse de har, og hvad de stemmer til valget".
Nu er det nok sådan, at de fleste forældre ikke sender deres børn i skole for at indgå i et 'skæbnefællesskab'.

- Og så er det lidt af en frækhed at antyde, at forældre i privat- og friskoler ikke snakker pædagogik, fagligt indhold og problemer med de andre forældre og lærere. Claus P skaber en falsk homogenitet blandt forældrene, der er stigmatiserende.
Man kan omvendt sige, at de forældre her bruger tid på at snakke indhold, hvorimod Claus P bruger tid på at skabe forudsætningen for en samtale.

jasper bertrand

Når privatskolevælgerne smyger sig udenom betaler de dog noget. Det er værre med SF skolerne på Østerbro der er helt offentlige men kun har børn med den rigtigte hudfarve og med forældre med de rigtige efternavn og meninger.
Men når det er sagt kunne man da godt sætte egenbetalingen lid op på friskolerne. Evt kunne man bruge pengene til fripladser til børn fra hjem uden så mange muligheder.

jens peter hansen

Som Bourdieu formulerede: “‘l’école public n’enseigne pas la connaissance, mais la reconnaissance.”
Skriver Hasse Poulsen

Tænkte Bourdieu på det franske skolevæsen, som starter i 3 års alderen og hvor lige ved halvdelen af alle elever går om én gang og 25% går om to gange eller tænkte han på den Nørrebroskole hvor artikelskriverens børn går?

Videre:
Jeg har adskillige venner, der i lighed med artiklens forfatter har sendt deres børn i folkeskole af ideologiske grunde og de børn har ikke engang gennemført gymnasiet..
Uha da. 40 % af en årgang går i gymnasiet og 20% i gymnasielignende uddannelser. De kommer jo ikke fra privatskoler alle sammen.

Det betyder, at de engagerede forældre i folkeskolen afkræves et større engagement end i privatskolen, hvor ansvar og forpligtigelser fordeles mellem flere mennesker. Alt i alt er det hårdere arbejde at være engageret i folkeskolen end i privatskolen. Når privatskolen med de 20 børn indkalder til arbejdsdag, møder der 40 glade forældre op — når folkeskolen med 20 børn indkalder til arbejdsdag er vi på gode dage 15 forældre.
Skriver Claus Pedersen.
Det er altså det ekstra engagement det kræver når det gælder folkeskolen, han mener privatskoleforældrene fravælger.

jens peter hansen

Folkeskolen fravælges ikke. Det er de enkelte skoler der fravælges og tilvælges. I København er det en kendt sag at der ikke bliver lavet om på distrikter, fordi man på den måde ville få elever med anden etnisk baggrund ind på de "hvide" skoler. Cafe latte generationen elsker indvandrere, men sætter ikke deres børn i en skole domineret af indvandrerbørn. I Gentofte sætter de stort set allesammen børnene i folkeskolen. Her er de jo også veltilpassedeog hvide alle sammen. Det er funktionel racisme det der foregåri visse distrikter i København. Alle forældre ved det, men lader alle mulige andre grunde være svaret.

Kurt Svennevig Christensen

Det er en god og vedkommende artikel som Claus Pedersen har skrevet og selv har jeg blik for Claus’ perspektiv dvs. Nørrebro, folkeskoler og friskoler. De forhold gælder ikke overalt i landet, men der er (desværre) alt for meget om snakken.

I Claus Pedersens perspektiv får jeg også den tanke, at de folk der sidder på magten (og styrer det hele) må være tilfredse med den bifangst de har fået gennem skolelukninger og deraf følgende private skoler, herude på landet. For nu kan fokus bliver flyttet fra deres egne oprettede privatskoler, ud til de mange af nød oprettede skoler der er kommet til fordi kommunen lukkede folkeskolen.

Selv finder jeg forældreargumentet om at ville det bedste for ens børn, og derfor sender man dem i den private skole, for søgt; samfundsnedbrydende; umoderne dvs. ustemt i forhold til fremtiden.

Det bedste for ens børn må da være at ens børn vokser op i de fællesskaber som de selv skal styre og leve i når de når skelsår og alder. "Styre" - det tænker jeg ofte over. Jeg har efterhånden også forstået at magtens, dvs. de styrendes børn skal styre mine børn, men jeg hverken forstår eller vil forstå, at den politiske venstrefløj, der ser en verden uden for DK og EU, synes at være tilfreds med det. Og derfor er de tanker som Claus Pedersen gør sig livsvigtige i det ansvar vi har når vi vælger skole for vores børn.

Det indlysende for mig, at folkeskolen på godt og ondt er skolen for alle og derfor selvfølgelig også den skole man forsvarer, har ingen kunnet sætte spørgsmålstegn ved. Og den sikkerhed finder jeg såmænd ikke i min politiske ideologi, men i det ansvar jeg har for mine børns fremtid. Hvor svært kan det være!

Spændende syn på de, der ellers ofte omtales som de ressourcestærke - det betyder jo i dag, de der har penge, de der mener, at man kan betale sig til alt, men de som måske netop er de ressourcefattige.

Et telegram i dagens avis omhandler studerende, der betaler for mere undervisning for at kunne bestå deres eksamen ... hvad med om de arbejdede med stoffet selv, f.eks. i små grupper, det er uhyre befordrende og en lærerig social aktivitet, men jeg må indrømme, at den ikke koster penge ... og altså ikke bidrager til den økonomiske vækst, og så kræver den en betragtelig personligt indsats. Metoden er ikke for de ressourcefattige ... selvom de måske skulle prøve ?

Pernille Iversen

Interessant læsning, som i hvert fald giver et velkomment indspark i debatten om hvorvidt privatskolerne er bedre end folkeskolerne, eller omvendt.
Personligt er jeg dødtræt af at høre politikere og samfundsdebatører kvidre op om de vidunderlige privatskoler, der kan alt muligt som folkeskolerne ikke kan.
Men så hør her: vores datter går i den lokale, københavnske folkeskole, som afspejler det kvarter, hvor vi bor: en blanding af arbejdere, akademikere, arbejdsløse, indvandrere, hvide. Det er en udmærket skole, men der er selvfølgelig problemer, blandt andet på grund af klassens størrelse. Men når vi tager sagerne op BLIVER VI HØRT, der bliver sat ind med ekstratimer til hjælpelærere, sorggrupper til børn der mistrives, gruppelege omkring mobning og venskab.
I klassen går til gengæld tre børn, overført fra privatskoler med meget fine pædagogiske principper, små klasser osv. Men de tre børn blev mobbet, decideret tævet af deres klassekammerater- forældrene fik at vide, at den slags havde de ikke på privatskolen, de blev IKKE hørt. De fik derimod at vide, at der var noget galt med deres børn. Forældrene tog konsekvensen og flyttede deres børn til "vores" folkeskole, og de tre børn stortrives nu.
Eller min veninde som opgav at arbejde på en af de mest hypede privatskoler i København. Hun valgte at uddanne sig som lærer samme sted, fik en meget fin eksamen, glædede sig til at undervise. Men eleverne på denne privatskole var så stride, at hun måtte opgive efter få år. I en enkelt klasse (lille, vi har vel råd til små klasser på priatskolerne!)- led seks piger af anoreksi. Seks piger, ud af 22 børn.
Jeg kunne blive ved, men skal nok spare jer.
Altså: der findes både gode og dårlige skoler, og de findes både i folkeskole som privatskole-regi. Lad være med at hetze folkeskolerne blindt, uden at se om der kunne være tilsvarende problemer med privatskolerne.Tak!

Mogens Fosgerau

@jens peter hansen

Når en familie sender ADHD barnet i folkeskole og det velfungerende barn i privatskole, så er det nok fordi der er MANGE flere støtteressourcer i folkeskolen. PPR har stort set ingen støttetimer at give af i privatskoler. I privatskoleregi er der grundlæggende kun de støtteressourcer, man kan søge én gang om året i SU styrelsen.

Hvis man har et barn med problemer, står man derfor i et dilemma, ihvertfald hvis man bor i København: skal man vælge en folkeskole, hvor der er støtteressourcer, men også ofte udbredt mobning og lav faglighed, eller i stedet en privatskole, hvor der tit er mere fredeligt og fagligt, men hvor det er svært at få støtte?

Tobias Hiort-Lorenzen

Det er rigtigt, at ingen forældre ønsker noget dårligt for deres børn, men ved forældre hvad den bedste skole er? Idéen om at forældre skal vælge er problemet. Det "frie valg" er ikke blot årsag til ghettoficering men til en uhensigtsmæssig markedsgørelse af skolen medførende at lærerarbejdet bliver glædesforladt. Og det kan vel ikke være i nogens interesse?

jens peter hansen

Når en familie sender ADHD barnet i folkeskole og det velfungerende barn i privatskole, så er det nok fordi der er MANGE flere støtteressourcer i folkeskolen. PPR har stort set ingen støttetimer at give af i privatskoler. I privatskoleregi er der grundlæggende kun de støtteressourcer, man kan søge én gang om året i SU styrelsen.

Ja og hvad så Mogens Fosgerau er dette ikke lige med til at bede den foragtede folkeskole at tage sig af alle de uhyre besværlige sider af undervisningen, mens privaten kan klare sig med mindre.
Pernille Iversen, skriver ovenover at ikke alt er lutter idyl på betalingsskolen. Selvfølgelig ikke. Mange elever går også den anden vej.
Det der er til at græde over er at folkeskolen bliver opfattet som én stor ens institution. Der er uhyre langt fra at undervise i Virum og på Vesterbro. Men der er folkeskoler begge steder.
Folkeskolen er skriver man, nej de enkelte folkeskoler er. At sammenligne Tingbjerg skole med Tjørnegaardsskolen i Gentofte er muligt, men næppe formålstjenligt. På den første læser man til et snit på 3 mens man læser til et snit på 7.90 i Gentofte.
Det arbejde man udfører i Tingbjerg er så forskelligt fra, hvad man laver i Gentofte at man ikke skulle tro det var det samme land de to skoler der ligger mindre end 10 km fra hinanden fungerer i.

Det faktum at folkeskolen rummer så forskellige børn med så forskellige baggrunde gør det vanvittigt at sammenligne mange af skolerne. Alligevel er det institutionen, folkeskolen der står for skud. Her er der frit slag.
Hvor ville det være rart, hvis der fandtes nogle flere af Claus Pedersens støbning, så ville den lokale folkeskole måske også lyse op i mørket og ikke være skodskolen for fødte tabere.

Har læst artiklen igennem et par gange nu og sidder nu hovedrystende og undrer mig over, hvad pointen er med den.

Jeg har selv både gået på den kommunale op til 6. klasse og fra 7.-10. klasse på en privatskole. Privatskolen var et helt almindeligt valg på de her kanter...Kommuneskolen gik kun til 6. klasse her. De resterende år kunne man så vælge mellem en skole i nabobyen eller den lokale privatskole. De fleste valgte privatskolen...ikke pga. mangel på ressourcer eller dovenskab, som den her cand. mag. postulerer. Nej, skolen var og er lokal. Jeg vil så vove den påstand, at hvis man ikke havde psyken til en almindelig folkeskole, så var privatskolen absolut ikke løsningen. Her var anderledes "faste former"..

"Privatskolen betyder, at børnene ikke kommer til at kende de andre børn i kvarteret, at børnene ikke kan lege med skolekammerater efter skole på grund af de lange afstande mellem forældrenes bopæl, og at børnene bliver ’ghettoficeret’ i form af ensretning af sprog, kultur, etnicitet og økonomi."

Vrøvl!!! Her er det netop omvendt!! Privatskolen betyder netop, at man ikke skal kæmpe med lange afstande, at man går i skole med de andre unger fra kvarteret...

"I privatskolen skal man kun forholde sig til skolens organisation, hvor folkeskolen kræver, at man forholder sig til såvel skolens lærere og ledelse som forvaltningen og det politiske niveau"

Hvad er dog det for noget sludder? Privatskolerne jeg kender til har langt mere forældreindflydelse end jeg nogensinde har set i det kommunale skolesystem. Langt mere forældreengagement. Måske fordi man i den offentlige skole egentlig ikke har den store indflydelse på noget som helst. Beslutningerne tages jo i sidste ende af nogle anonyme embedsmænd i en anden naboby.

"Når det ikke er sådan i dag, så skyldes det, at de forældre som fravælger folkeskolen, fremstår som ressourcestærke i debatten. Der er tale om forældre med lange gode uddannelser, som ikke kan finde plads i deres selvforståelse til, at de svigter deres børn"...

Lange gode uddannnelser?? Hmmm...mine forældre: kontorassistent og klejnsmed...og nej, de svigtede ikke deres børn. Tværtimod!!! De tog det ansvar, at hverken jeg eller min bror skulle flyttes til en fremmed skole i en fremmed by hvor man intet socialt netværk har. Er det at svigte?

Endnu et surt opstød fra en akademiker, som ikke kan se ud over sin egen næsetip. Synes der er mange af dem i "den mindst ringe" de her dage!

Annette Hjort Knudsen

Ad Tobias Hiort-Lorenzen

Først en tak til Claus Petersen for en dejligt provokerende artikel som har sat en spændende, relevant og helt nødvendig debat igang.

"Idéen om at forældre skal vælge er problemet" mener Tobias Hiort-Lorenzen. Og det er selvfølgelig ubestrideligt, at hvis friskoleloven ikke sikrede et alternativ, ville alle være henvist til folkeskolen - og "problemet" dermed løst.

Men friskoleloven - som går en del længere tilbage end den seneste VKO-regering - er selvfølgelig ikke indført for at sikre et forkælet segment af befolkningen særligt priviligerede forhold for deres børn.

Loven har et demokratisk sigte, idet den giver forældre mulighed for at give deres børn en skolegang i overensstemmelse med egne livsanskuelser - det være sig religiøse, pædagogiske eller andre. Præcis som vi i andre af livets væsentlige forhold har demokratisk sikrede muligheder for at "dele os efter anskuelser" og i øvrigt indrette os, som vi vil.

Hvis dette demokratiske sigte for alvor skal være demokratisk, skal det selvfølgelig være tilgængeligt uanset pengepung - heraf den relativt lille del af betalingen fra forældrenes side. I de fleste danske husholdninger er der dog ikke tale om noget ubetydeligt beløb.

Når det er sagt, er det naturligvis et problem, at mange forældre ikke tilvælger privatskolen men fravælger folkeskolen - og Claus Petersens skarpe (og meget morsomme) satire rammer uden tvivl en del af os.

Problemet løses dog ikke ved at lukke for adgangen til det private skolemarked - fx ved at sætte priserne så højt, at det for alvor bliver de fås privilegium - men ved at sikre, at ikke bare nogle men ALLE folkeskoler i kongeriget er af højeste kvalitet.

Når vi nu har et arbejdstilsyn, der sikrer, at vi voksne ikke udsættes for urimeligheder på arbejdspladsen - hvorfor har vi så egentlig ikke et skoletilsyn der sikrer det samme for børnene? Og som kan sætte ind med effektive tiltag, hvis det ledelsesmæssigt eller pædagogisk ikke fungerer på en given skole. Pt er der jo eksempler på dysfunktionelle skoler, som får lov at fortsætte uantastet i årevis - uden at nok så ressourcestærke forældre kan stille noget op.

Om ikke andet, så passer det med "dovne og ressourcesvage" da meget godt på diverse privatskolesøgende Christiansborgensere!

Tak, Annette Hjort Knudsen, for at explicitere nogle grundlæggende forhold, som tit glemmes; jeg vil nu gerne påpege, at netop den udgift til daginstitution, som de fleste familier er vant til, vel også i en eller anden forstand forbereder disse på at fortsætte med en månedlig udgift - endog én, der for mange er en del lavere end den for pasning.

randi christiansen

Når bortses fra det socioøkonomiske underlags determinerende faktor, er det i dagens Danmark som at vinde i lotteriet at finde en institution, der fungerer godt med dit barn. Sådan er det bare. God jagt.

Vi var forholdsvis heldige de første år - derefter blev det kun værre, grundet forhold der ikke havde kunnet forudses. Jeg besøgte privatskoler, men ingen af dem appellerede til mig. Da jeg endelig besøgte den lokale folkeskole på Nørrebro, fik jeg et godt indtryk af skoleledelse, lærerkollegium og indskolingsfaciliteter, og valgte derfor denne.

De første fire år af min søns skolegang fungerede acceptabelt båret af et fremragende lærerkollegiums evne til at socialisere meget forskellige børn. Da en samlende lærerfigur forlod skolen, faldt det gode miljø i denne klasse langsomt fra hinanden. De svagheder, som havde været til særlig skade for mit intelligente, følsomme og kunstnerisk begavede barn, blev fremherskende pga dårlige vikarer og uerfarne, nyuddannede lærere, som skulle håndtere vanskelige problemstillinger med tiltagende voldsomme og urolige børn.

I dette skoleforløb blev grunden desværre lagt til min søns store uvilje mod enhver institutionel indlæring, en uvilje som mildnedes med et dejligt år på musikefterskole, men desværre ikke mindskedes ved efterfølgende møde med gymnasiet. Han, der startede med at være så glad og lærevilligt et barn, er nu stået af på uddannelsesystemet, og vil, heldigvis med et stort musikalsk talent i bagagen, nu gå sin egen vej.

Artiklen er fyldt op med vås fra den ene ende til den anden:

"I privatskolen skal man kun forholde sig til skolens organisation, hvor folkeskolen kræver, at man forholder sig til såvel skolens lærere og ledelse som forvaltningen og det politiske niveau"

Jeg kan love dig for at privatskolen forlanger at man skal forholde sig til alle niveauer.

"Valget af privatskole er den dovne forældres valg. "

Aldrig har jeg hørt mage til insinuerende sludder. Min søn går på en privat skole fordi han havde , som sent adopteret, behov for meget mindre skole end det folkeskolen kunne tilbyde. Vi var så heldige at have en lille privatskole i nærheden som godt ville være med til at takle de udordringer min søn havde Min datter, som også er sent adopteret, var ligeglad med de større enheder men havde behov for fremmedsprogsundervisning som folkeskolen kunne tilbyde. Det havde min søn ikke behov for.

"Der er tale om en social indsats, og det bør fremgå af finansieringen."

Og hvad havde du så tænkt dig at vi skulle gøre med fripladserne til økonomisk dårligt stillede i min søns privatskole. Nedlægge dem når skolen blev lagt ind under socialforvaltningen . Spade.

"Privatskolen betyder, at børnene ikke kommer til at kende de andre børn i kvarteret".

Igen noget gedigent sludder. Masser af børnene i privatskolen er lokalt baseret. Derudover er det kultur arrangementer, sportsklubber o.lign.

Lars Stjernstrøm

Det at skabe fordomme, så de svageste i samfundet har noget at klynge sig til, er det ikke ekstrabladets opgave?

Der er vel ikke nogen der er så naive, at de tror at folk hiver penge op af lommen, hvis ikke de er sikre på at få et bedre produkt.

Det lugter langt væk af jantelov, misundelse og små sko.

Katja Petersen

@ Claus Pedersen

Befriende med en anden holdning end den elitære... smiler... bliv ved.

Nu er der jo privatskoler og privatskoler.

Ordet privatskole dækker enhver skole der ikke er underlagt statens direkte kontrol - går jeg ud fra.

Det kan derfor både være reaktionære og religiøse skoler, franske, engelske, kinesiske og andre nationale skoler og progressive skoler der prøver at finde frem til en bedre trivsel for børnene end hvad børn ellers bliver udsat for.

og selvfølgelig er der ingen regler for at en privat skole er bedre end en offentlig.

Hvis man er ude på at løse de problemer som findes i folkeskolen er man vel nødt til at se i øjnene at der findes andre måder at undervise på end den officielle danske og at disse ofte er bedre.

Jeg har svært ved at se at den aggressive og fordomsfulde form artiklens forfatter benytter kan bruges til noget godt.
Meningen er vel at tryne dem der ikke gør som ham og skælde dem ud for alt det han nu lige kan finde på.
Hvad får han ud af det? Bliver han præst i sin egen kirke?
Det der er så dejligt ved at kunne vælge er at man ikke behøver at spilde ret meget tid på den slags argumenter og mennesker, hvad enten de kalder sig venstre eller højreorienterede. Man møder dem og tænker: "det her er hverken et sted for mig eller mine børn".

Nu er der jo privatskoler og privatskoler.

Ordet privatskole dækker enhver skole der ikke er underlagt statens direkte kontrol - går jeg ud fra.

Det kan derfor både være reaktionære og religiøse skoler, franske, engelske, kinesiske og andre nationale skoler og progressive skoler der prøver at finde frem til en bedre trivsel for børnene end hvad børn ellers bliver udsat for.

og selvfølgelig er der ingen regler for at en privat skole er bedre end en offentlig.

Hvis man er ude på at løse de problemer som findes i folkeskolen er man vel nødt til at se i øjnene at der findes andre måder at undervise på end den officielle danske og at disse ofte er bedre.

Jeg har svært ved at se at den aggressive og fordomsfulde form artiklens forfatter benytter kan bruges til noget godt.
Meningen er vel at tryne dem der ikke gør som ham og skælde dem ud for alt det han nu lige kan finde på.
Hvad får han ud af det? Bliver han præst i sin egen kirke?
Det der er så dejligt ved at kunne vælge er at man ikke behøver at spilde ret meget tid på den slags argumenter og mennesker, hvad enten de kalder sig venstre eller højreorienterede. Man møder dem og tænker: "det her er hverken et sted for mig eller mine børn".

> Dana Hansen siger:

'Det er da fint at vælge privatskole - hvis man betaler selv i stedet for at have snablen langt nede i slunkne offentlige kasser … '

Det er rigtigt Dana. Privatskolerne burde privatiseres og forældre til elever i privatskoler betale omkostningerne. Som det idag er får privatskolen mere end 2/3 af udgifterne dækker af overførsler fra offentlige midler. Men uden skulle opfylde regler om undervisning, forvaltning m.m. som offentlige skoler skal.
Derimod kan privatskoler afvise optagelse af børn som skolen ikke mener 'passer ind i miljøet' eller smide elever ud som forekommer besværlige eller flytter skolens image i uønsket retning.

Nej, Willy Jensen, forældrene får 73%, vistnok, af skolens pris for undervisningen dækket.
Det er rimeligt, fordi de samme forældre betaler for folkeskolen, som de ikke bruger, over skatten.
Det er en ordning, som mange har benyttet sig af i årenes løb, ikke mindst venstrefløjen, der benyttede muligheden til oprettelse af mange lilleskoler over hele landet, som base for politisk og pædagogisk eksperimenteren.
Skoledrift må som andre private sociale institutioner ikke drives kommercielt, og det er især den offentlige understøttelse, der medvirker til at fastholde dette sunde princip.

Sider