Læserbrev

Problemer med ledelse er gamle

Før universitetsloven var der også problemer med lederne, hvis ledelsesforståelse i den grad beroede på disses personlige opfattelser af deres rolle
20. februar 2012

Information kører i disse dage en artikelserie om ledelsesmæssige problemer på de danske universiteter, foranlediget af sagen om en kritisk professor på AU.

Uanset hvor meget man kan undre sig over ledelsens måde at håndtere den verserende sag på, så er universiteternes problem ikke først og fremmest universitetslovens bud om ansatte ledere.

Før universitetsloven var der også problemer med lederne, hvis ledelsesforståelse i den grad beroede på disses personlige opfattelser af deres rolle, om de så forstod sig selv som først og fremmest højtuddannede administratorer eller småkonger over institutionelle imperier.

Problemet handler om at forstå ledelsesopgaven på et universitet, være ledelsesfaglig kompetent og have strukturelle muligheder og forpligtigelser til at samarbejde med institutternes ansatte.

På institutniveau lider vi i dag under, at en enkelt institutleder har al magt og ansvar for strategisk ledelse og økonomistyring og medarbejderledelse.

I hverdagen har de ansatte behov for en ledelse, der forstår sin rolle: at skabe de bedste rammer og vilkår for forskning og undervisning. Altså en slags tjenende ånd for dem, der skal producere. De skal sørge for at opgaver, kompetencer og tid hænger sammen, at beslutningsstof bringes til diskussion og at der er velfungerende anerkendelses- og belønningsstrukturer. Det hører til kompetent ledelse.

Publiceringshelvede

I dag er der langt fra institutlederens bord til de ansattes realitet i undervisning og forskning, fordi ingen kan udøve god daglig ledelse for op mod 100 ansatte, hvad end de er medarbejdervalgte eller ansat af bestyrelsen.

På det højere ledelsesniveau, har vi hårdt brug for, at ledelsen agerer som vores ambassadører, for at skabe legitimitet om det vi bruger liv og hjerte på, nemlig udvikling af forskningsmæssig viden.

For eksempel ville det være oplagt at høre universiteternes ledelse forholde sig kritisk til det publiceringshelvede, der er skabt, og til det faktum, at vi i dag bruger urimelig megen tid på at skaffe eksterne forskningsmidler for at kunne passe vores job.

Det har ikke først og fremmest at gøre med om lederne er ansat eller valgt — men om forståelse af ledelsesopgaven og kompetencerne til det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det handler om, at en masse opgaver bliver uoverskuelige, fordi man har skabt ikke blot et publicerings- men et centraliseringshelvede.
Universitetet var langt bedre, da det var et virvar af små institutter med fag, der kunne operere på kryds og tværs, når forskere fandt noget at samarbejde om.

Heinrich R. Jørgensen

Anita Mac:
"I hverdagen har de ansatte behov for en ledelse, der forstår sin rolle: at skabe de bedste rammer og vilkår for forskning og undervisning. Altså en slags tjenende ånd for dem, der skal producere. De skal sørge for at opgaver, kompetencer og tid hænger sammen, at beslutningsstof bringes til diskussion og at der er velfungerende anerkendelses- og belønningsstrukturer. Det hører til kompetent ledelse."

Anita Mac forstår tydeligvis hvad ledelse går ud på.

Ledelse af noget ganske andet end formynderi, dominans, kontrol, ansvarsfratagelse og hvad der i nutiden mere og mere opfattes som "ledelse".

De citerede udtrykker ganske udmærket nogle af kerneelementerne i hvad god ledelse er, eller kan være. Det tåler gentagelse.

"I hverdagen har de ansatte behov for en ledelse, der forstår sin rolle: at skabe de bedste rammer og vilkår for forskning og undervisning. Altså en slags tjenende ånd for dem, der skal producere." Dette glemmes alt for ofte, eller falder som offer for prioriteter. Men du kan, som Boris Yeltsin erindre os, bygge en trone af bajonetter, men ikke sidde på den særligt længe. :D