Kronik

Reform af førtidspension skal give sindslidende håb

Regeringens forestående førtidspensionsreform skal ikke handle om at begrænse adgangen til førtidspension. Den skal derimod sikre, at færre får brug for ordningen, fordi de får hjælp til at klare sig selv, skriver SF’s socialordfører
I nogle tilfælde medvirker det offentlige til at skubbe de svageste ud over kanten, mener dagens kronikør. Hvis en svær depression f.eks. betyder, at man ikke får svaret på en indkaldelse fra sagsbehandleren, mister man kontanthjælpen. Næste stop kan blive gaden.

I nogle tilfælde medvirker det offentlige til at skubbe de svageste ud over kanten, mener dagens kronikør. Hvis en svær depression f.eks. betyder, at man ikke får svaret på en indkaldelse fra sagsbehandleren, mister man kontanthjælpen. Næste stop kan blive gaden.

Nils Meilvang

8. februar 2012

Vi har nu en unik mulighed for at skabe en førtidspensionsreform, som giver håb. En reform, der viser tillid til udsatte grupper. En reform, der sætter mennesket i centrum og giver en hjælpende hånd til en stor gruppe unge mennesker, som vi alt for længe har svigtet. Vi må ikke tabe flere på gulvet.

Det er helt afgørende for os i SF, at en reform ikke kommer til at forringe vilkårene for dem, der allerede i dag er på førtidspension.

Målet for en ny reform skal derimod være, at så mange som muligt får hjælp til at komme sig helt eller delvist. Hvis vi aktivt vælger at investere i mennesker, kan vi faktisk godt forebygge, at så mange unge mennesker får brug for førtidspension. Vi kan give dem en ny chance og samtidig sikre langt flere en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2010 blev over halvdelen af alle førtidspensioner tildelt pga. en sindslidelse. Og blandt de 20-29 årige var tallet endnu højere. I dag er der traditionelt kun to mulige veje for unge mennesker, der på grund af sindslidelser ikke kan leve op til alle hverdagens krav. Enten kontanthjælp i årevis med en lang række arbejdsprøvninger og ofte meningsløse aktiveringer. Eller passiv førtidspension.

Langvarig kontanthjælp er en falliterklæring, for den enkelte, men sandelig også for samfundet. Men det er førtidspensionen faktisk også. Vi skal ikke opgive unge med sindslidelser, når vi ved, at de fleste faktisk kan komme sig — hvis de får den behandling, de har behov for.

Det er sørgeligt at se, hvordan vi har svigtet især unge sindslidende. Jeg siger ikke, at lægen, sygeplejersken, læreren og sagsbehandleren intet har gjort. Det har de! De har gjort, hvad der var muligt inden for de økonomiske rammer, Folketinget har sat. Ansvaret for, at vi har opgivet så mange unge mennesker, hviler ene og alene på os politikere. Det er ikke de skizofrenes eller depressionsramtes skyld, at de er endt på førtidspension eller kontanthjælp. Nej, den ære har Christiansborg.

Hvis vi skal skabe en tredje vej for disse borgere, kræver det, at vi som politikere begynder at prioritere mennesket før systemet. Og at arbejdsmarkedet rækker hånden ud.

Den første udfordring, vi skal tage fat på, er, at social-, beskæftigelses- og sundhedssystemet ikke er gode nok til at koordinere. Ofte er det er den syge borger, der midt i sit kaos med stemmer og depression selv skal koordinere sin sag.

Forskellige planer

I dag følger man forskellige planer alt efter om man sidder hos socialrådgiveren, sygeplejersken eller sagsbehandleren. Nogle oplever op til 12 forskellige sagsbehandlere. Den manglende koordination betyder, at det i dag er borgeren selv, der skal sørge for, at informationer ikke går tabt. Vel og mærke i en situation, hvor borgeren måske er ved at tabe sig selv pga. en psykisk lidelse.

Jeg håber, at vi med den kommende reform kan skabe et mere sammenhængende forløb, hvor borgeren kun skal banke på én dør for at få én samlet plan.

Ansvaret for at koordinere skal ikke påhvile borgere, men bæres af fagpersonerne. Vi skal samtidig sørge for, at systemet skaber aktive borgere med indflydelse og handlemuligheder. Borgere, som er villige til at tage et ansvar for deres eget liv. Vi skal ikke længere lave planer og forløb for borgeren, men med borgeren.

En anden udfordring er, at vi har bygget et system op, hvor udsatte borgere mødes med mistillid og sanktioner. Hvis f.eks. en depressiv patient ikke har kræfter til at åbne rudekuverten med indkaldelse til samtale hos sagsbehandleren, er der konsekvenser med det samme.

Det første sagsbehandleren skal gøre, hvis en borger ikke dukker op til samtale, er at stoppe kontanthjælpen, indtil borgeren henvender sig igen. Det betyder, at den depressive kvinde måske først opdager, at hun ikke har fået sin kontanthjælp, når hun skal betale sin husleje. I stedet for at hjælpe disse mennesker, kan vi ende med at gøre dem hjemløse.

Sanktioner kan være fornuftige, hvis der er tale om friske og raske kontanthjælpsmodtagere, men for mange sindslidende eller misbrugere gør sanktionerne ofte kun situationen værre. Sidste år var 25 pct. af dem, der blev sanktioneret, brugere af psykofarmaka mod depression, angst eller psykoser.

Vi skal turde gøre op med den straf og sanktionsideologi, der har præget socialpolitikken. Mennesker bliver ikke raske af, at vi straffer dem. Derfor håber jeg, at vi med den kommende reform kan fritage denne gruppe borgere for urimelige sanktioner, så de i stedet kan koncentrere sig om rehabilitering og uddannelse. Til gavn for både dem og samfundet. Den hånd, vi rækker ud fra Christiansborg, skal hive folk op og ikke skubbe dem ned.

Alt for mange piller

En tredje udfordring er, at vi er hurtige til at give diagnoser, men ofte alt for dårlige til at sikre behandling. Alt for mange sindslidende bliver kronisk syge, fordi de ikke tilbydes behandling i tide. Mange af dem, der tilkendes førtidspension i dag, er mennesker, der lider af ikke-psykotiske lidelser såsom depression, angst eller tvangstanker.

Jeg tror virkelig ikke, at unge mennesker bliver mere raske af, at vi sender dem på førtidspension og derved signalerer, at vi ikke forventer, at de kommer sig.

Nogle gange virker det som om, man handler i blinde i forhold til den gruppe. Evalueringer viser, at op til 80 pct. af patienter med angst og depression har gavn af samtaleterapi med en psykolog. Alligevel er der blevet brugt over dobbelt så mange penge på tilskud til lykkepiller som på tilskud til psykologhjælp til depressionsramte, på trods af den beviseligt begrænsede effekt ved lykkepiller.

Der er noget ravende galt i vores måde at prioritere indsatsen over for disse mennesker på. Vi ved, at de fleste ville blive raske eller komme sig, hvis de fik den rigtige behandling, men i stedet giver vi dem en masse piller og en førtidspension resten af deres liv. Det skyldes blandt andet et manglende fokus på, at folk kan komme sig, samt mange års nedprioritering af psykiatrien.

Der er brug for, at vi begynder at investere i målrettede behandlingsforløb, så vi kan give langt flere mennesker retten til at blive helt eller delvist raske.

Plads på arbejdspladsen

Hvis vi skal have succes, er det helt afgørende, at arbejdsmarkedet også tager ansvar. De unge, der gør en aktiv indsats, skal opleve, at der reelt er et arbejdsmarked at komme tilbage til. Mere end halvdelen af danskerne er betænkelige ved at arbejde sammen med en sindslidende. Samtidig er der rigtig mange fleksjob-visiterede, der har svært ved at finde et fleksjob.

Der er brug for et langt mere rummeligt arbejdsmarked. I dag accepterer en del arbejdspladser, at folk med rygproblemer har brug for at ligge ned og strække sig en gang imellem. Tænk hvis det var lige så acceptabelt, at mennesker med sindslidelser kunne holde ekstra pause i arbejdstiden eller at tage en sygedag, når tristheden eller nervøsiteten meldte sig.

Vi har en historisk mulighed for at forebygge, at fremtidige generationer får et voldsomt behov for førtidspension.

Derfor er vores ønske til den kommende reform, at vi lytter til ngo’erne og eksperternes anbefalinger og giver de unge, der er for syge til at klare sig på arbejdsmarkedet, tilbud om sammenhængende og velkoordinerede rehabiliteringsforløb, hvor de får hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Forløb, hvor de ikke straffes, men i stedet får tilbud om behandling og uddannelse.

De, der alligevel ikke har en jordisk chance for at komme sig, skal selvfølgelig stadig have mulighed for førtidspension, når alle andre muligheder er udtømte.

Det er faktisk muligt at skabe en anden fremtid for mange unge.

Der er potentialer, energi og drømme, som vi kan hjælpe med at udfolde.

Vi skal huske, at de unge langt hellere vil forsørge sig selv end at have en check fra det offentlige. De vil langt hellere være raske end blive stemplet som syge. Det kræver mod at invitere dem ind i fællesskabet. Spørgsmålet er nu om Folketinget, kommunerne, sundhedssektoren og arbejdsmarkedet kan mønstre det.

 

Özlem Sara Cekic er formand for Folketingets socialudvalg og socialordfører for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Haastrup

Jeg vil bare sige tak - af hele mit hjerte til Hanne Christensen. For så klart og sagligt og utvetydigt at formulere og udtrykke sig i denne debat, så alle, selv de 'voksne' og 'normale' kan eller burde forstå det.

Fortsæt Hanne. For guds skyld. Fortsæt!

Jeg mister for let besindelsen lige nu - Efter 10 år med en nærmest satanisk sadistisk sorte-pædagogisk krigs-liderlig, dybt perverteret og anti-social retorik og så håbet som brast da personager som Mette F og de to hattedamer hhv Dronning Vesterager og Heller ikke-Tror-man-sit trådte frem som det ny alternativt. - Så kan min tålmodighed ligge på et meget meget - meget lille sted.

Så er alle advaret. Jeg går efter struben!!!

Sådan et modbydeligt svineri som stadig florerer senest igen med Ole Thyssen og ham den anden som fik spalteplads...JEg væmmes simpelthen!

Læg dertil oveni hatten Hanne Sloths modige og personlige og også helt ned på jorden, her taler vi altså virkelige fakta, artikel om hvordan folk, de unge, som bliver diagnosticeret og (tvangs-) medicineret.

Der bliver begået FORBRYDELSER mod mennesker i dette land!!! Systematiske forbrydelser!!! Og ingen løfter et øjenbryn. Tværtimod!!! Man HYLDER det!!!!

SKAM DIG DANMARK!!!

FØJ FOR SATAN!!!

Og så lige til Ole Thofte - Jeg ved godt du mener det godt og tilfældige uheldige vendinger og din overraskende gode vilje til at række hånden frem mod ovenstående forslag skal ikke skille os.

Men, jeg tror og håber også nu at du forstår, at der er behov for an KRAS KRITIK af politikernes BØRNHAVE, normaliserings-børnehaven- og at de holdes stramt!!! Ellers går det grueligt galt...og det er allerede skredet så alvorlig vidt som aldrig nogensinde før, såvidt jeg kan bedømme (jeg er fra 63) siden 30'ne, siden 2 verdenskrig.

Det er meget meget - meget alvorligt!

Tak. Og fortsat god debat. Vrrrreden ulmer...!!

Martin Haastrup

"Fokus er i dag så meget rettet på muligheden for selvforsørgelse, at dette fokus i sig selv kan hindre den unge i at blive rask."

"Reelt opfører disse sagsbehandlere sig jo ofte i dag som kvaksalvere, som en slags overdommere over de lægefaglige vurderinger.

Absurditeten i fokuseringen på at gøre de psykisk syge arbejdsmarkedsparate forstærkes også af, at næppe nogen arbejdsplads er reelt interesseret i at ansætte personer med stærke psykiske problemer.

“Behandlingen” som vi har i dag, går derfor alene ud på politisk at tilfredsstille en befolkning, der tror, at disse syge mennesker, blot er ude på at malke systemet. Ja, for det har befolkningen jo fået tudet ørerne fulde af - af de selvsamme politikere.

Disse politikere baserer deres politik på populisme. De skaber myter og hetz. Det er ganske forfærdeligt, og det har Danmark ikke brug for.

Det kunne derfor have været prisværdigt, om den gode Özlem, i stedet for at fungere som lakaj for en regering, der ønsker en førtidspensionsreform af sparehensyn, i stedet havde talt varmt for, at hjælpen til psykisk syge skulle opgraderes, og fokus skulle være på lægefaglig hjælp, fremfor på om den syge evt. senere blev så rask at det kunne føre til selvforsørgelse.

Selvforsørgelse er det nye populistiske mantra. Det skal kunne betale sig at arbejde, er en sætning, som har fået et absurd tag i befolkningen - og i politikerne.

Når folk ligger der med et brækket ben eller med en depression, så er det en absurd tankegang at fokusere på arbejdsevne. Man burde alene fokusere på helbredelse."

Kan det siges klarere end Hanne Christensen siger det her, hvor jeg har tilladt at gentage et par uddrag som jeg finder rammer ondets rod? -Så det kommer med over i den næste tråd... 8-)

Oki -Så lad mig bare løfte sløret lidt personligt for at få noget helt konkret på bordet. Når Hanne Sloth kan, så kan jeg også: =>

Hanne Christensen, du har fuldstændig ret!

I går fik jeg kun lige tid til at læse Öslem Cekics tekst løseligt igennem, men jeg havde en klar fornemmelse af, at der var et eller andet, der ”skurrede i ørerne”. Det burde imidlertid være en smal sag at afsløre demagogisk sprogbrug, når man møder den slags, og det har min underbevidsthed tilsyneladende gjort i nat, for da jeg vågnede, vidste jeg, hvad der var galt:

Sammenkædningen af sygdomsbehandling og forsørgelsesgrundlag!

For hvad i alverden har de to ting med hinanden at gøre?

Nu ser jeg, Hanne Christensen, at du er kommet mig i forkøbet med din kommentar fra i dag klokken 6.07.

Hvis ikke Hanne Christensens bevis er tilstrækkeligt, så prøv at foretage en udskiftning, så ordet ”psykisk sygdom” udskiftes med ordet ”alvorlig hjertesygdom”, således:

Vi må lave en førtidspensionsreform, for vi svigter de hjertesyge ved at give dem førtidspension, når de har mistet erhvervsevnen. I stedet for at parkere personer med alvorlig hjertesygdom på førtidspension, må de have en relevant behandling for deres sygdom.

Som enhver kan se, er det langt ude!

Hvorfor skulle en kvalificeret behandling afhænge af den syges indkomstgrundlag?

Man kunne faktisk godt argumentere modsat, altså at det er nødvendigt, at psykisk syge har tilstrækkeligt med økonomiske midler, således at de har råd til at betale for relevant behandling, når nu det offentlige sundhedssystem ikke kan tilbyde behandling, der hjælper.

En psykolog tager formodentlig op mod 1000 kr. i timen, og selv om der nu i visse tilfælde kan gives tilskud fra Sygesikringen til psykologbehandling, så gælder det kun i begrænset omfang og til kortere forløb.

Hvis en psykisk syg får tilkendt førtidspension, giver det for det første den syge ro til at komme sig og bearbejde de problemer, der er årsag til sygdommen, i stedet for – som nu – at bruge al sin tid på at tilfredsstille samfundets behov for at vise den arbejdende befolkning, at det ikke må være for nemt at være syg.

Og hvis den syge lever beskedent på alle måder, kan vedkommende godt − ud af en førtidspension − betale for kvalificeret behandling. Det kan man faktisk ikke få råd til, når man er på kontanthjælp.

Martin Haastrup

1.
Jeg var i en alder af lidt over 25 - udbrændt af eget misbrug af hash siden teen-årene, opvokset med en mor som udviklede kronisk alkoholisme, blevet udsat for pædofili af en fremmed krænker i teen årene og i forbindelse hermed fjernet fra hjemmet som 15-årig og anbragt på Ungdomspension (UP). Jeg blev gjort til syndebukken for familiens problemer. Jeg fik ikke noget valg. Konsulenten fra kommunen fik intet at vide, om mine mors druk. Begge mine forældre gjorde, hvad de kunne for at fremstille mig som problemet. 'Den usynlige elefant'. Skammen. Alkoholisme taler man ikke om. Mor kan ikke gøre for det. - Min stigende protesteren. - Min 'opførsel'…det var i 1979 - Og søgte hjælp, udbrændt, 10 år senere. - Talte allerede dengang i 1989 om en førtidspension, men det kunne der ikke blive tale om! Jeg kom i stedet på Gøglerskolen. (Se afslutningen)

På UP 1979 –1981 smagte jeg hash for første gang, alkohol, sniffing af ligthergas, søsygetabletter og udviklede et misbrug, som var selvmordstruende på et splitsekund. Inden der var gået 2 år. Med flere selvmordsforsøg, en indlæggelse på ungdomsspsyk. med ugtl. Trilafon-depot-indsprøjtninger for ’ungdoms-sløvsind’ / ’Maniodepressivitet’ og Lysantin og Akineton-tabl. som støtte/hhv. bivirkningsdæmp. - Efter 2 år måtte man opgive mig og videresende problemet til TVIND-skolerne…

Herfra stak jeg af efter knap 2 år og endte i narkomiljø i Rødovre, uden dog selv at blive alvorligt hooked på de hårde stoffer. Herefter visiteret til familiepleje-foranstaltninger i Jylland. Jeg tog hele kysten op (1983-1986), i alt 3 steder mens jeg var igang... 8-)

Tilsidst endte det hele med et brag, og mine forældre besluttede, at sende mig som 23-årig i 1986 til Minnesota-behandling i udlandet. Herefter stod den på 12-trins-sektens AA-osv-møder i 22 år. (Jeg hoppede af i 2008) ’Voksne børn’ var jeg med til at starte op, fordi jeg hele tiden vidste, at mit misbrug af hash, hang nøje sammen med min opvæst (og pædofilitraumet). Men jeg vidste også, at jeg havde behov for reel terapi. AT (lære at) FØLE (igen)!! Men hvordan finansiere det ud af kontanthjælp?

Tilsidst, efter flere tilbagefald indenfor 12-trins-sektens rammer, lykkedes det mig at finde ’Incest-projektet for unge misbrugere’ på Bremerholm i KBH. Her var jeg en af de første unge mandlige klienter (27 år – 1990) som kunne modtage gratis terapi sålænge jeg ønskede det og hvor der ikke blev stillet krav om nogen stoffrihed, blot at man var ærlig om det, hvis man havde taget noget inden terapi-timen. Jeg gik til ’møder’ løbende for min at holde mit misbrug fra døren imens…

Der var også et tilbud om fysisk massage og øvelser i at komme i kontakt med kroppen o.lign. Jeg vidste at jeg endelig var kommet hjem, i en alder af knap 30 år – Nu kunne jeg sammen med min terapeut begynde den lange indvendige smertefulde opdagelses-rejse tilbage til mit selv og mig selv, som jeg havde mistet og begravet allerede som barn, før skolealderen. - Jeg afsluttede endeligt terapien i 2002. Haft flere adskilte forløb, som jeg alle profiterer i den grad af i dag. - Sådan er det for os voksne børn. Alkoholismens og misbrugets virkelighed stjæler børnenes barndom fra dem/os.

Jeg sad på en krudttønde af vrede, had ,afmagt og raseri og dyb kronisk indelukket fortrængt sorg, som jeg havde brugt hashen til at bedøve/lamme. Jeg blev klar over, at det min terapeut sagde, om at hvis jeg ikke havde kunnet dét, altså ryge mig vind og skæv osv., havde jeg sandsynligvis begået selvmord for alvor. På hovedet ud ad vinduet…

Der var ingen krav om medicinering. Der var heller ingen krav om at blive arbejdsdygtig. Og jeg kunne blive der sålænge jeg havde behov. Der blev også lavet en selvmordskontrakt ved visiteringen. Det var ok at tale om selvmordstanker, men hvis jeg virkelig ville gøre alvor af det, skulle jeg skrive under på, at jeg ville møde op og ophæve min kontrakt med min terapeut og så kunne jeg gøre hvad jeg ville… - Hun forklarede mig stille og roligt hvorfor…

I dag er jeg fri - og så rask og rørig som jeg nu kan bli’ 8-) - Siden jeg blev 40 fik jeg tilbudt en førtidspension af min socialrådgiver, MC, hun ved selv hvem hun er. Det skete ovenpå et alvorligt recitiv/tilbagefald i forbindelse med pådragelsen af en høreskade/-tab i ’97og hvis ’behandling med høreapparater’ yderligere forstærkede mit nye handicap!! Det er en sag jeg stadig forfølger og vil stille de rette til ansvar for, i retten, for at have invalideret mig yderligere med deres høreapparatbehandling. Jeg kan bevise det v.hja. mine hørekurver, som er blevet stadig dårligere efter ’behandlingen med høreapparater’

Jeg er idag 10 år totalt afholdende fra alle stoffer, hash og alkohol især, rører næsten aldrig en hovedpinepille. Og så fri følelsesmæssigt af min fortid, som jeg nu kan blive. Jeg har taget min afbetaling. Jeg har fået kartarsis. (Gennemgået en dybdegående og langvarig sorgbearbejdnings-proces…oa) – Minderne kan ingen ta’ fra mig og jeg har intet forhold til hverken terapi eller 12-trins-sekten mere og får det heller aldrig igen.

Min trang til at bedøve mig med hash eller alkohol er borte med blæsten. Det er ikke 12 trins-sekten jeg takker for dette. Den takker jeg kun for, at have tvunget og truet mig til at indse, at det er for livsfarligt for mig, at eksperimentere mere med ’socialt brug’ af f.eks. vin o.lign. Det er altså et frivilligt valg for mig idag.

Denne forståelse for misbrugerens natur og behovet for absolut varig afholdenhed, savnede jeg i bakspejlet alle årene gennem systemet med familieplejer osv. Kun hos 12-trins folkene mødte jeg denne. Tilgengæld forbandede jeg den religiøse 12-trins-sekterisme jeg mødte, som pesten, og gør stadig. Jeg vil aldrig nogensinde mere have noget med de mennesker at gøre, som tog sig så dyrt betalt for blot at videregive mig det lille stykke viden om min afhængigheds natur og behovet for varig afholdenhed. - Døds-trusler om, at hvis jeg/man holdt op med at gå til møder, ville jeg før eller senere ende op med tilbagefald og risikere at dø af det. Løgn og latrin. Sorte synagogisk sekterisme simpelthen. I mit tilfælde i hvert fald. => 2.

Martin Haastrup

2.
Tilgengæld ville jeg have foretrukket, at min terapeut havde været mindre 'letsindig', i sin omgang med samme begreb. På den anden side, forstår jeg bedre i dag, kan det være svært at nå folk, hvis man rigidt kræver målet afholdenhed af de lidende. Formuleringen var, at 'terapien kunne bruges som løftestang af klienten til at enten få kontrol over sit brug eller helt afholde sig'. - Det var et krav at man skulle skrive sin sexulitets historie.

Jeg forstod at det ikke var mig der var skyldig men den sex-psykopat, som udnyttede min sexuelle nysgerrighed for smøger og cassettebånd (1978 – 6 mdr.). En syg mand. Ingen vold. Det gjorde det endnu sværere at afdække som et misbrug.

Jeg må tilføje, at jeg tænker, at det sidste kun vil ske, altså at man vil afstå fra sine foretrukne stoffer eller undgår at ’switche dependancies’ = skifte afhængighed/stof (narko=> alkohol, hash=alkohol og vice verca) - hvis man har noget af den viden som Minnesota-folk og andre gode enkelte 12-trins-tolerante personligheder deler frit. - 'En gang misbruger altid misbruger'.

Men jeg ser mig ikke som en syg misbruger mere, som er afholdende på knoerne eller på viljestyrke.

Jeg ser mig selv som en sund person, som har taget ved lære af mine erfaringer og draget en fornuftig konsekvens. Jeg er ikke syg. Men født ind i og opvokset i og ført ud i en sindssyg total fordrejet og forskruet verden. 8-)

For mig var der ingen modsætning mellem at udvikle mig via de 12 trin eller/og terapi. Bortset fra hvis man tog ’Programmet’ meget bogstaveligt. Det gør de fleste. Desværre.

Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at jeg i dag har været fri for møder i 4 år til foråret og total afholdende af egen fri vilje i 10 år (Ikke en eneste dag med trang, ikke én!!) og uden terapi i 8 år og på førtidspension siden mit 40. År (2003). Fortiden er bag mig.

Jeg har ikke brug for terapi(sk) eller ’møder’ i ’12-trins-miljøet mere. Tværtimod. Det ville være destruktivt for mig at opsøge det.

Hvis jeg ikke havde fået den førtidspension var jeg sandsynligvis ikke overlevet.

Jeg har det godt i dag og bliver mere og mere aktiv og har en masse sunde interesser. Og bliver mere og mere politisk bevidstgjort.

De revalideringsforløb jeg følte mig presset til og delvist selv ville (Jeg havde jo sådan et behov for omgivelsernes ankerkendelse og respekt og var altid parat til yde til jeg faldt død om, før jeg gav op…) – de gik i vasken fordi det gik alt for stærkt. Allerede 2-3 år inde i terapien.

Det er noget man skal være opmærksom på. At klienter ubevidst vil gøre alt for at stille omgivelserne tilpas, også ofre sig selv for at leve op til en uddannelses-eller arbejdsmarkedsparat-hed. Det er LIVSVIGTIGT, at sådanne ’klient-eksperimenter’ er frivillige og følges op af tilbud om fortsat massiv opbakning og støtte.

- Det var jeg slet ikke klar til. Det kunne have kostet mig livet. Men det gjorde det så ikke. Fordi jeg havde lært IKKE AT SKAMME MIG over at bede om hjælp og lægge kortene ærligt på bordet. - Og kunne opsøge min terapeut og komme ind i nyt forløb:

Tilbagefald 1997-2002 efter 6 års afholdenhed og mislykket reva. Døvbleven. Begge forældre døde med 9 mdrs. Mellemrum over Millenium. (Mor 17 år total afholdende!) Kan ikke mere. Ved ikke mere. Tør ikke mere. Orker ikke mere. Færdig. Det var i 2003. Efter et par samtaler besluttede hun sig for at indstille mig til fø.p. og lade det gå ekspress.

Det gjorde det. I oktober 2003 fik jeg min 40’års fødselsdagsgave af staten. Førtidspension til du bliver 65. Herefter alm. folkepension. Farvel. Næste! - Det har reddet mit liv og jeg vil aldrig glemme den sympatiske sagsbehandler. MC. Hun ved selv hvem hun er.

Som slut pointe kan jeg nævne, at jeg allerede talte om førtidspension, overfor en utrolig ellers sympatisk mandlig socialrådgiver allerede lige inden terapien begyndte i 1990 (se indledning). Det var i 1989. Han sendte mig istedet på Gøglerskolen.

Det er i dag AFUK. Akademiet for utæmmet kreativitet. Der blev jeg åbnet kreativt og afsluttede i 1990. Siden voksede kreativiteten i takt med terapien og min udvikling generelt.

Jeg kalder mig i dag digter, billedkunstner og keramiker og passer også en have på 1200 m2 i sommersæsonen. Jeg knokler simpelthen som aldrig før i mit liv. Jeg har mine bedste år tilgode forude. 8-)

En døvfødt mand er min bedste ven i dag og jeg får samlet op på de reva-forsøg indenfor Rudolf Steiner-regi mht. at være noget sammen med og for udviklingshæmmede – Som jeg var i fra 1994—1997. Hhv lidt Eurytmi og 2/3 -Steiner-BH-semi, som røg i vasken pga. at høreskaden.

Jeg har ikke noget at skamme mig over. Tværtimod! Jeg bliver 50 i 2013 og går idag til regelmæssig ugtl intensiv massage (80 min) for rat rense mig, holde min proces i live og bygge mig yderligere op osv. 8-)

Begynd nu at behandle folk som de individuelle væsner de er. Der er ingen skabelon-løsninger.

Man kan slet ikke generalisere på dette område.

Ethvert menneske er unikt, har sin helt biografi og
kræver sit helt skrædder-syede netværk af støtte og behandlingstilbud. For mange er allerede forgæves døde, for at presse folk til at passe til skabelonen, i stedet for omvendt.

Tak. Tjav! 8-)

Måske kan man nå ind til nogle depressive eller psykotiske og skizofrene og paranoide personer igennem samtaler - hvor man om muligt får forklaret de “psykisk syge ” grunden til hvorfor de reagerede med “at gå ned”.
Nogle “psykisk syge” kan givet føres tilbage til det “højere frekvensniveau” de egentlig hører til på via erkendelse af deres situation og verden.
( ang. "frekvensniveau" se mit indlæg fra 8 feb. 13:38 om Åndelig Psykologi i denne tråd http://www.information.dk/292657?page=1 )
Det er klart, at ikke alle psykisk syge er modtagelige for at kunne vende tilbage til deres eget sikre højere “vibrationsniveau” blot gennem sand erkendelse af verden.
Der skal måske mere til!

Tiden er inde til at skabe et nyt “psykiatrisk hospital /system ” hvor patienterne behandles som værdige mennesker og hvor al behandling er fra det alternative behandlingssystem.
Her forstiller jeg mig et modtagelses afsnit der prioriterer Biopatisk gennemmåling for at klarlægge mulige kemiske - andre fysiske årsager til “at være ramt af psykisk sygdom / ubalancer”.
Kurene der derfra kunne iværksættes kunne være f. eks homøopatiske kure der som bekendt også går ind på diverse negative psykiske tilstande og problemer.
Andre muligheder for behandling kunne være især Bioresonans- terapi som sammen med de remedier og efterbehandling denne kurtype råder over kunne blive prikken over i- et.
Således Afgiftning - Justering og samtaler med fokus på selv-erkendelse kan gøre det for nogle patienter.
Og naturligvis må patienterne sikres rolige og rare omgivelser med naturligvis enkeltsengs- stuer således at kurene kan fungere effektivt.

Klart at ikke alle ramte psykisk syge er umiddelbart modtagelige for en sådan "helt igennem alternativ recovery - kur" men vil måske blive det - når tænkes på den skandaløse behandling samfundet ellers tilbyder de “depressive - psykotiske - skizofrene og paranoide - også idag 2012.

Vi mangler således kun en pose penge og et behandlings-sted - de rette alternative behandlere - patienter producerer "det rå samfund" jo nok af - og så derudaf.
Mon ikke der findes et nedlagt og derfor tomt plejehjem i et smukt landskab i en eller anden kommune; der kunne være en glimrende ramme for start up af dette projekt ?

Ursula Nielsen

@Martin Haastrup

Tusind tak for din personlige beretning. Og som Hanne Christensen siger: Der er ikke nogen der spørger hvad dem der har brug for hjæp - har brug for. Har man først brug for hjølp så er det som om at man slet slet ikke evner noget. så er det eksperterne tager over og bombarderer med gode ideer.

Mange påstår at de tager udgangspunkt i brugernes behov, men alene spørgeteknikken er vanvittig.

på et tidspunkt var spørgsmålet: Hvad ska der til, det helt store dyr i åbenbaringen! Hvad skal der til, at du kommer videre med dit liv, kommer på arbejdsmarkedet etc. Hvad SKAL DER TIL?

I spørgsmålet er der den forudsætning at borgeren skal være et andet sted end der hvor han er. At han/ hun ikke er god nok. Ak ja, der er 10.000 eksempler på sprogbrug der gør folk svagere end de rent faktisk er, fordi de manipuleres ind i en verden er der INTET har at gøre med den virkelighed de befinder sig i.

Ursula Nielsen

@Martin Haastrup

Din beretning om omsorgssvigt og konsekvenserne, illustrerer med al tydelighed at feltet er broget!

Man forbygger ikke pensionering fordi man udnævner en kooridinator!

Med de nedskæringer der er på børn og ungeområdet - hvad så?

AFMAGTSMINISTERIUM NU!

Ursula Nielsen

@Kaspar Olsen

Det lyder som du ved hvad der skal til? Hvor er din nysgerrighed overfor de såkaldt syge?

Martin E, nævner jo netop at han var træt af behandlingsregimet! hvad får dig til at tro at dine metoder er mindre belastende+

"Således Afgiftning - Justering og samtaler med fokus på selv-erkendelse kan gøre det for nogle patienter"

Hvad får dig til at tro at disse mennekser har mindre selverkendelse end dig? At du har så meget "erkendelse" at du kan vide at de mangler selverkendelse?

(Ak ja, sproget igen)!

Ursula Nielsen

@Kaspar Olsen
"Måske kan man nå ind til nogle depressive eller psykotiske og skizofrene og paranoide personer igennem samtaler - hvor man om muligt får forklaret de “psykisk syge ” grunden til hvorfor de reagerede med “at gå ned”."

Hvor man om muligt får forklaret ? Hvad er det du kan forklare dem? Hvad ved du om hvorfor de går ned?

Er det ikke dem der skal forklare dig et eller andet?

Ursula Nielsen ang. dit indlæg fra 10:43 hvor du bla skriver; -"Hvad får dig til at tro at disse mennekser har mindre selverkendelse end dig? At du har så meget “erkendelse” at du kan vide at de mangler selverkendelse?"
- - -
Først - du synes at tolke mine ord i en retning som jeg ikke har intenderet! (Jeg har således ingensteder skrevet at jeg skulle være i besiddelse af mere selverkendelse end nogen andre!)

Dernæst er det mit indtryk at især psykotiske og paranoide og skizofrene personer har brug for at vide noget om de mekanismer såvel psykologiske som samfunds-relaterede der tippede disse patienttyper ud i de "psykisk svage tilstande." Som de er låst fast i.
Release gennem forståelse kan forvandle nogen "tabere" til "vindere"!

@ Hanne Christensen: fokus skal være på at behandle de psykisk syge, så de får det bedre. At blive rask er måske ikke muligt i alle tilfælde. Men desuden er det meget vigtigt at give støtte til at finde meningsfulde social sammenhænge og beskæftigelse - selvvalgt og engagerende beskæftigelse - og ikke nødvendigvis lønarbejde. - Det handlede mit indlæg ovenover om... Jeg har snakket med en del mennesker på førtidspension, som i den grad har savnet disse ting, selv om de følte sig økonomisk trygge med pensionen.

Ursula Nielsen stadig angående dit indlæg fra 10:45 hvor du skriver;-" Martin E, nævner jo netop at han var træt af behandlingsregimet! hvad får dig til at tro at dine metoder er mindre belastende ?"
- - -
Fordi at disse metoder styrker "den sunde del af det menneske" som kan være diagnosticeret som depressiv - psykotisk - paranoid - skizofren.
Styrker du sundheden i en krop bliver der ikke længere plads til "sygdommen" der må forsvinde - det er egentligt meget enkelt...

Iøvrigt er frivillighed en nødvendighed på det skitserede "alternative hospital" .
Vil man ikke have tilbuddet - og kan man ikke overtale patienten så er det sådan.

Dog en oplevelse jeg engang bevidnede angik et tydeligvis grænsepsykotisk og traumatiseret barn... der når han vågnede om morgenen tog sin legetøjspistol - slap den ikke hele dagen og skød vildt omkring sig mod alle han så omkring sig . Barnet legede ikke andre lege.

Barnet fik nu et passende homøopatisk middel i et glas vand uden at vide det og han drak og man kunne tydeligt se en øjeblikkelig effekt. Drengen kiggede sig nysgerrigt omkring som om han for første gang så på sine omgivelser.
Tydeligt at der foregik en proces i drengen.
Da han efter lidt hyggesnak derefter rejste sig fra stolen lod han revolveren ligge på bordet og gik ind og legede med noget mere fredeligt legetøj.
Så enkelt kan det gøres.

Voksne personer kan have flere "lig i lasten" hvor processen kan kræve længere tid for det samme middel at årsage en ikke bare midlertidig; men varig positiv effekt.

Hanne Christensen

Ole Thofte.

Jeg kan intet have imod, at syge personer, herunder psykisk syge personer, arbejder. Jeg har heller intet imod at de arbejder ulønnet. HVIS, og det er vigtigt, at det sker frivilligt.

Jeg mener også, at arbejdet ikke er saliggørende i sig selv, som man ser i dag, hvor resterhvervsevne er i evig fokus fremfor helbredelse.

Som Doris Møller skriver er det sammenkædningen af sygdomsbehandling og forsørgelsesgrundlag, den er gal med. Det burde være to forskellige diskussioner.

For syge mennesker burde forsørgelsesgrundlaget være sikret - uden krav om modydelse.

Noget helt andet er, at vi selvfølgelig bør have et rummeligt arbejdsmarked, så alle syge, der ønsker at arbejde får mulighed herfor i samme grad som andre ledige.

Men i dag er det sådan, at syge tvangsmedicineres, tvinges til at tabe sig, og tvinges i i arbejde trods sygdom, for ellers ryger forsørgelsesgrundlaget.

Og denne artikel handler reelt om, at syge nu skal presses endnu mere, for selv om de er så syge, at de i dag får tildelt førtidspension (hvilket betyder, at de har nul resterhvervsevne tilbage, altså at en sagsbehandler vurderer, at der ingen mulighed er for nogensinde at få den syge i job, og heller ikke i fleksjob e.l.) ja, så skal selv disse personer ikke længere få førtidspensionen, men skal fastholdes på en lavere ofte kontanthjælp frem til det 40. år.

Regeringen arbejder så vidt jeg fornemmer med at oprette produktionsskoler, hvor syge og andre ledige kan tvinges til at arbejde gratis. Allerede har vi 100.000 i gratisindustrien, hvor ledige og syge udnyttes som gratis arbejdskraft. Der er ikke tale om reel frivillighed, men om at nogle er i den situation, at enten håber de gennem det frivillige arbejde (i tidligere ordinære job) senere at opnå ordinær ansættelse, og/eller er de tvunget hertil af myndighederne. Gadefejning, oprydning, rengøring, lettere biblioteksarbejde osv. osv udføres i dag af ledige og syge, uden de får løn for det andet end deres overførselsindkomst..

Jeg synes, det er trist, at du gentagne gange forvrænger debatten. Der er stor forskel på om syge ønsker at arbejde frivilligt nogle timer om ugen, eller måske ligefrem ønsker ansættelse og har mulighed for det, eller om de skal tvinges i arbejde oftest som gratis arbejdskraft.

Kan du ikke spørge alle dine førtidspensionsvenner, om de gerne vil tvinges ud og samle cigaretskodder op, eller sætte bøger på plads på biblioteker 4-8 timer dagligt uden løn og med risiko for at miste førtidspensionen, hvis de ikke dukker op, også selv om det skyldes de egentlig ikke synes, de kan magte det.

Det er i øvrigt en uskik, at mere og mere ufaglært arbejde overtages af syge eller ledige, som må arbejde for den off. støtte. Det trækker proppen ud af vores mindstelønninger. En ung kontanthjælpsmodtager får 6.660 kr. om måneden. Med en arbejdstid på 37 timer pr. uge, når vi ned på en timeløn på omkring 40 kr. i timen med langt alvorligere sanktionsmuligheder end hvad der gælder for ordinært lønnnede arbejdstagere.

Er det en udvidelse af den udnyttelse, du ønsker udvidet til at omfatte stærkt psykisk invaliderede personer? Det er jo det, der jo let kan blive konsekvensen af regeringens førtidspensionsreform. Fremfor at få ca. 16.000 kr. i førtidspension, vil den unge skulle forblive på den lave kontanthjælpsydelse frem til alder 40 år, og afhængig af kommune og sagsbehandler kan den syge tvinges i arbejde.

Der er simpelthen en afgrundsdyb forskel på dine førtidspensionsvenner og så de forhold, som syge mennesker i dag udsættes for, og som regeringen nu har tænkt sig at skærpe med en førtidspensionsreform.

@ Hanne Christensen: jeg tror du misforstår ,hvad jeg skriver. Jeg ønsker størst mulig frivillighed omkring alt dette med beskæftigelse. Og at der skal skabes miljøer hvor det er muligt at blive inspireret til beskæftigelse - og jeg mener ikke lønnet beskæftigelse. Det er bla derfor jeg fremhæver Ungdomshuset som et rigtigt godt socialt eksperiment, som med stort talent inspirerede mange unge til at beskæftige sig med noget interessant. Desværre upåagtet af de fleste.

Forsørgelsesgrundlaget skal komme et andet sted fra.

Men hvis jeg har misforstået noget må du gerne skære det helt ud i pap.

Martin E. Haastrup

Også herfra en varm tak for at dele din historie.

Må jeg spørge, om det er en særlig form for intensiv massagebehandling, du får ugentligt? Er det hos en 'almindelig' massør?

Jeg spørger, fordi jeg selv i årevis har kæmpet med muskelspændinger og smerter, som jeg er overbevist om i hvert fald delvist skyldes indadrettede, uforløste traumer og følelser af sorg. Og der er jo en del kropsterapeutiske tilgange til denne type af problemer på markedet.

Martin Haastrup

Jesper Berg - Tak selv, for at give mig plads og anerkendelse. Det styrker mig stadig at gå over min personlige beretning og sætte den mere og mere i et samfundsmæssigt/politisk perspektiv.

Jeg ser først din kommentar nu, men jeg kan varmt anbefale 'Massage/Zoneterapi/Akupunktur - klinikken i Fredriksberg Svømmehal (KBH) v. Jón Thomas; FBS Massage - Helgevej 29 2000 F - tlf: 38 88 56 71.

Ja, det er vistnok, hvad man kalde en ganske almindelig massageform. Men de har selvfølgelig forståelse for at massagen opløser spændinger og påvirker også bagefter... - og min erfaring med hende (der er både mandlige og kvindlige massører og forskellige tilbud - skaf evt deres brochure - der er også rabat-ordninger oa.) som jeg har gået hos et år nu, er at vi lige veksler et par korte bemærkninger siden sidst, men at hovedvægten lægges på for mig, at jeg kommer for at gøre noget godt for min krop og 'selv klarer resten'. Hun er altså ikke min psykoterapeut. Men hun lytter, har jeg lagt mærke til... 8-)

Er der noget helt særligt, nogen særlige spændinger/områder, som jeg gerne vil bede hende at være opmærksom på, og arbejde lidt med, meddeler jeg hende det og så videre...

Prøv det og se hvad der sker. Held og lykke. Og igen tak for dine anerkendende ord. 8-)

Jørgen Malmgren

Den reform er varm luft af den slags der lugter grimt.

Hvis den skal give mening så skal der skydes 20 måske 30 milliarder i psykiatrien årligt, det reelle underskud i psykiatrien er større.

Der skal uddannes rigtig mange psykiatere og psykologer, specielt de første er der stor mangel på.

Der skal langt flere sengepladser i psykiatrien, dem er der og har der været akut mangel på i mange år.

Der skal oprettes passende bosteder.

Og hele social systemet skal omtænkes, en koordinerende socialrådgiver er meningsløs ud ii det tåbelige.

Hvis det ikke skal være det, det er en fis i en hornlygte.

Martin E. Haastrup

Mange tak for dit svar. Det er bestemt ikke utænkeligt, at jeg vil prøve klinikken på Frederiksberg en dag. :-)

Emil Edelgart

Ja da - Vel er det sandt det jeg skriver - sikkert ofte ligefrem dobbeltsandt. Sandhed fremmer jo forståelsen. Men ret beset er et glas vand dog kun et glas vand indtil der tilføjes et par dråber homøopatisk middel. Derfra er det medicin i et glas vand.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg mener om dit forslag fra kl. 10:12 at det går i en forkert retning.
Især at du vil kaste så mange penge efter en psykiatri der ikke fungerer i forvejen.
En psykiatri der producerer langt flere ofre end vindere.
Har man egentlig nogensinde set nogen forlade psykiatrien som vindere ?

Prøv at læse mit indlæg fra 9 feb 9:48.

Jørgen Malmgren

Kaspar Olsen

Jeg har gennemlæst hele tråden.

Når psykiatrien ikke virker, så er det fordi den har været underfinansieret i mange år, i følge de tilgængelig oplysninger med ca 40-50 miliiarder årligt. Distrikts psykatrien blev til som et resultat af denne underfinansiering og den fungerer heller ikke, den er totalt værdiløs for den er også underfinansieret.

Man kan altså ikke sætte to underfinansierede systemer, til at løse et større problem, for at spare penge til pensioner.

Psykiatri er andet en lykkepiller mod ondt i livet, dårlig ryg mm.

@Kaspar Olsen
Nej da. Vand + vand = vand. Når du fortynder noget i det omfang, som homøopatiske "læger" foreskriver, så er du efterladt med vand, der ikke indeholder så meget som et molekyle af den oprindelige opløsning. Det er snyd og bedrag.

Emil Edelhart skriver ;-"Det er snyd og bedrag"!

Aha - noget studentikos udvikling af debatten.
Du er altså en person, der konstaterer tvivl-segmentets ofte promoverede teori om homøopati som accepteret fakta, men uden egen erfarings vished !
Tillykke med det.
Dermed er du vel i sikkerhed uden for pædagogisk rækkevidde ?

Næste bliver vel, at Jorden er "Flak som en pan'kage" ?

Johnny Winther Ronnenberg - ang. dit indlæg fra 12:42.
- - -
Og derfor må al psykiatrisk behandling redefineres.
Som beskrevet i mit indlæg fra 9 feb 9:48.

Jørgen Malmgren

Kaspar Olsen

Hvis homøopatisk behandling kunne verificeres klinisk til at have en virkning på depressioner, skizofreni mm, så er jeg ret sikker på at man havde taget det i brug for længe siden, psykofarmaka er nemlig en af de dyreste og mest brugte medicingrupper. Der ville på samfundskontoen kunne spares mange milliarder i tilskudskroner og mange følgelidelser i form af bivirkninger kunne undgås.

Nogle patienter skal være i livslang medicinsk behandling, for at være i stand til at fungere i hverdagen og det sker at de udvikler allergiske reaktioner, på den eneste medicin der virker. De ville sikkert også gerne have et alternativ til førtidspensionen, når kroppens reaktioner på medicinen tager dem ud af drift.

Sertralin der bruges til depressioner steg fornylig med et tusinde procent, fordi konkurrenterne trak sig ud af markedet. En kontanthjælpsmodtager vil, uanset faste omkostninger, ikke kunne købe en pakke og også få betalt regningerne og få noget at spise.

Men der er pligt til at tage medicinen ellers ryger kontanthjælpen. Hvis der var et billigere og lige så godt præparat, så ville man sikkert ordinere det i stedet.

@Kaspar Olsen
Min holdning bakkes op af utallige videnskabelige undersøgelser, for ikke at sige helt grundlæggende folkeskolekemi. Når noget er reduceret til ikke-eksistens på molekylært niveau, hvordan kan du så fastholde, at det har nogen som helst reel effekt?

Det er vist din jord, der er flad hér...

Johnny Winther Ronnenberg skriver ; "Hvis homøopatisk behandling kunne verificeres klinisk til at have en virkning på depressioner, skizofreni mm, så er jeg ret sikker på at man havde taget det i brug for længe siden, psykofarmaka er nemlig en af de dyreste og mest brugte medicingrupper".
- - -

Tværtimod er det givet fordi at indtjeningen er enorm på psykofarmaka og anden kemimedicin at homøopati og anden alternativ behandling ignores og undertrykkes eller bagtales ved enhver lejlighed af en sikkert velbetalt kemi-medicin lobby der således altid ar parat til at angribe medicin og metoder der faktisk kan konkurrere med kemi- medicinerne.
Homøopatisk medicin er modsat billig og frem for alt ufarlig.
Virker jo kun hvis kroppen har brug for det. Ellers er det (næsten) bare "vand.

Minder mig iøvrigt om en anekdote fra England hvor homøopati er meget udbredt.
Mr.Smith var gået til homøopat med det penible problem. Valget stod nu mellem svinedyre Viagra-piller og en Homøopati-kur.
Og desuden var Mr. Smith ikke glad for Viagras angivelige mange farlige bivirkninger så Smith tog af sted til Homøopat.
Mr. Smith udtrykte ved konsultationen sin bekymring for om dette middel af "det næsten bare vand" ville virke for potensen .
"Bare rolig" svarede Homøopaten "Den del af din krop er ikke så forvirret i hovedet; som den del du tænker med !

Det er i forvejen sådan at alle muligheder skal være udtømte før man tilkendes førtidspension. Enten taler politikerne af uvidenhed, eller mod bedre vidende. Selvfølgelig er der nogle som med den rette behandling kan komme sig, og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men som sagt ligger der jo en faglig vurdering til grund for at vedkommende i første omgang har fået tilkendt førtidspension. Man tror ikke på at han eller hun nogensinde bliver i stand til at bestride et 37 timers job.. Vi lever i en tid hvor der er op til et års ventetid for at få et møde med en psykolog eller psykiater. Istedet uddeler lægerne rundhåndet ud af lykkepiller og det der er stærkere. vi lever også i en tid hvor erhvervslivet er hårdt presset, hvilket betyder at de er mindre interesserede i at ansætte personer på særlige vilkår. Og nu foreslår Claus Hjort Frederiksen gud hjælpe mig at førtidpensionen skal være mindre end kontanthjælp for at det ikke skal være attraktivt at få pension..... Er det attraktivt at få førtidspension? Nej det er det ikke. Folk ser ned på folk på passiv forsørgelse, og satserne er altså heller ikke så høje igen, og slet ikke hvis man vælger at gifte sig. Men en førtidspension giver mulighed for fred. Man kan betale sine regninger, og man bliver ikke jagtet af kommunen. Man kan få et tåleligt liv, og man kan også ha en vis tilknytning til arbejdsmarkedet selvom dette kun er få timer om ugen. Starter man op igen på fuld kraft, ender man med at blive syg i løbet af ingen tid. Så jeg syntes at Özlem taler lidt af uvidenhed, ligesom mange af de andre inde i folketinget.

Der er blevet talt og skrevet meget om Radikale Venstre herinde. Derfor har jeg også lyst til - som MF'er og netop psykiatriordfører for Radikale Venstre - at skrive en lille kommentar. Jeg kommer ikke til at kommentere på alt, hvad der er skrevet, men vil blot understrege et par radikale pointer.

Først og fremmest vil jeg rose min kollega Özlem for en flot kronik - og et godt politisk budskab.

Jeg er helt enig i Özlems pointer: Selvfølgelig skal vi som samfund skabe basis for at så mange mennesker - og særligt unge mennesker - behandles, opkvalificeres og bliver velfungerende nok til at deltage i samfundet.

Dette skal IKKE ske, fordi vi tror på at de unge "pjækker" eller er dovne, men fordi vi ikke mener, der er taget godt nok hånd om disse unge de sidste mange år - hvis nogensinde!

OG fordi det ikke er godt for mennesker - heller ikke psykisk sårbare mennesker - at blive passiveret på en ydelse i periferien af samfundet. Dét vil vi forsøge at lave om på!

Samtidig er der OGSÅ et samfundsøkonomisk perspektiv heri. Fordi det kan naturligvis betale sig menneskeligt at investere i vores psykisk sårbare og hjælpe dem til deltagelse og forebygge tilbagefald. Men det kan også betale sig samfundsøkonomisk - det ligger vi Radikale ikke skjul på er et gode. Det kan det fordi man direkte får nogle unge mennesker ud af passiv forsøgelse, men endnu mere fordi man øger livskvaliteteten og sænker behovet for behandling, medicin og hjælp.

Jobbanken er et initiativ, der via helhedsforløb - fysisk træning, terapi og opkvalificering - har gode resultater med at få sindslidende førtidspensionister i job.

Den chance mener vi i Radikale Venstre - som i regeringen - at flere, særligt unge, førtidspensionister skal have.

@ Liv Andersen: det er rimeligt forpligtende, det du skriver om. Er de radikale parat til at give de bevillinger, der skal til for at realisere disse tanker.

"Selvfølgelig skal vi som samfund skabe basis for at så mange mennesker - og særligt unge mennesker - behandles, opkvalificeres og bliver velfungerende nok til at deltage i samfundet."

ex: en ung person, jeg kender til er pga Aspergers syndrom og tilstødende psykiatriske lidelser ved at droppe ud af sit universitetsstudium, ca 1 år før afslutningen af studiet. På trods af et stærkt ønske hos ham om at arbejde indenfor sit felt. Han har søgt Københavns Kommune om et forløbtil 12.000 kr hos Center for autisme, der er eksperter i Asperger bla. mhp bedre at kunne klare de sociale udfordringer i studiet og undgå at droppe ud. Kommunen gav ham fornylig afslag på ansøgningen med den begrundelse, at han skulle benytte de offentlige behandlingsmuligheder. De eksisterer ikke, eksempelvis har ingen psykiatere den slags ekspertise i Aspergers, men behandler udelukkende comorbide psykiatriske lidelser medicinsk! Men Center for autisme har ekspertisen.

Hvis det du siger ikke blot skal være varm luft, må du kunne anvise en vej til behandling for denne person. Hvilken instans vil fremover give den slags bevillinger? Hvad vil de Radikale foreslå, når kommunen hverken har kompetance eller vilje til at afsætte penge til den forebyggende behandling, du anbefaler her. På forhånd tak for et konstruktivt svar!

Liv Andersen siger: - - - " vil blot understrege et par radikale pointer."

Ordet radikal betyder yderliggående.
Og yderliggående handling er netop nødvendig hvis du vil helbrede de psykisk syge.

Tiden er inde til at skabe et nyt “psykiatrisk hospital /system ” hvor patienterne behandles som værdige mennesker og hvor al behandling er fra det alternative behandlingssystem.
Her forstiller jeg mig et modtagelses-afsnit der prioriterer Biopatisk gennemmåling for at klarlægge mulige kemiske - andre fysiske årsager til “at være ramt af psykisk sygdom / ubalancer”.
Kurene der derfra kunne iværksættes kunne være f. eks homøopatiske kure der som bekendt også går ind på diverse negative psykiske tilstande og problemer.
Andre muligheder for behandling kunne være især Bioresonans- terapi som sammen med de remedier og efterbehandling denne kurtype råder over kunne blive prikken over i- et.
Således Afgiftning - Justering og samtaler med fokus på selv-erkendelse kan gøre det for nogle patienter.
Og naturligvis må patienterne sikres rolige og rare omgivelser med naturligvis enkeltsengs- stuer således at kurene kan fungere effektivt.

Disse metoder fylder patienten med sundhed som vil fortrænge sygdommen...
Det er kuren - istedet for at fylde de psykisk syge patienter med gift-psykofarmaka som handicapper deres kroppe og hjerner og dertil dramatisk svækker deres energi og hele bevægelsesapparat.
Det er kuren - istedet for at give de psykisk syge varige hjerneskader med elektrochokbehandling.
At tvinge sådanne mishandlede patienter i arbejde svarer til at bede Bjarne Riis i at køre hel Tour de France på sin cykel men med en efterhængt cykeltrailer med 100 kg cement. En umulig opgave.
Sammenligningen holder dog for alt arbejde og bevægelse er oftest et helt umuligt helvede at udholde for en således mishandlet og fejlbehandlet psykiatrisk patient.

Igen - det er så enkelt: "Fyld patienten med sundhed og alle sygdomme vil fortrænges" - ord der burde skrives i Guld på Læge-certifikatet.
(Se mine mange øvrige indlæg på denne debat.)

Hanne Christensen

Liv Andersen,

Hvordan kan du mene, at fattiggørelse kan helbrede psykisk syge?

Hvis du læser debatten, har ingen debattører, ja, ikke en eneste debattør, noget imod at man sætter mere politisk ind for at hjælpe psykisk syge, så de kan blive raske.

Du svarer jo som om, dette er tilfældet og det centrale i debatten.

Nej, alle er enige i, at det kunne være fantastisk, hvis vi kunne hjælpe de psykisk syge med at blive raske. Og herefter kommer det så af sig selv, at de ville kunne forsørge sig selv.

Men er det hjælp til at blive rask, der er i De Radikales fokus? Så ville det jo være ganske naturligt, at De Radikale havde fokus på sygebehandling, på den psykiatriske behandling og psykologisk rådgivning og evt. også alernative hjælpeformer og dette kræver selvfølgelig større bevillinger.

Men De Radikale nævner ikke ordet bevilling med et eneste ord.

Nej, De Radikale vil derimod "hjælpe" ved at sænke de psykiske syges overførselsindkomst. De Radikale vil for nogles vedkommende sænke ydelsen fra 17.000 kr. om måneden til 6.660 kr.

De Radikale vil altså "hjælpe" ved at fattiggøre disse mennesker.

Jeg tror ikke engang, De Radikale tror på den model. Derimod tror I rigtigt meget på - som du også skriver gentagne gange - at der kan spares en masse penge.

Ja, på kort sigt. Hvor modbydeligt De Radikales model end lyder, så er jeg enig i, at der kan spares penge. På kort sigt.

På lang sigt ville vi blive et rigere land -såvell mentalt som økonomisk - hvis vi reelt hjalp de psykisk syge, ikke ved at fattiggøre dem, men ved større bevillinger til psykiatrien m.m. og større økonomisk understøttelse til de psykisk ramte.

At kalde fattiggørelse for "hjælp" er nærmest en uforskammethed. Liv Andersen, dit indlæg understøtter blot, hvad debattørerne allerede gentagne gange har skrevet.De Radikale er udei et meget, meget skidt ærinde.

Tænk at gå så meget op i skatteletterser, at man er villige til at tage brødet fra en psykisk syge. For det er jo det, dette handler om. Altså for De Radikale.

Du skriver, at det ikke er godt for nogle mennesker - heller ikke psykisk syge - at blivr "passiviseret". Jamen, hvad er det for undersøgelser du hentyder til. Hvad er det for en "passivitet" du mener, de psykisk syge er udsat for. Er en psykisk syg mere passiv, fordi perrsonen får 17.000 kr. om måneden, end en person der får 6.660 kr.om måneden? Jeg ville tro, det var omvendt!

Det er politisk populisme, når det er værst, når man taler om "passivitet" i forbindelse med svært psykisk syge. Liv Andersen vil tilsyneladende "aktivere" disse. Hun skriver ikke hvordan. Hvorfor ikke? Tåler "aktivitenten" ikke dagens lys.

Skal de ud og blande sig med resten af de mange ledige, der arbejder gratis. Skal de tvangsaktiveres i arbejde? Det kaldes også tvangsarbejde.

Jeg kan oplyse, Liv Andersen, at tvangsarbejde faktisk er menneskerettighedskrænkende og i strid med menneskerettighedernes artikel 4 med tilknyttede protokoller. "Hjælp" er et ord, der i denne sammenhæng får en modbydelig bismag.

Du er jo selv økonom med en MA i Statskkundskab fra Århus Universitet. Og mon ikke, det er med det blik, du kaster dig ud som psykiatriordfører for De Radikale.

Hvor kan der spares penge. Det har du i fokus?

Kald dog en spade for en spade. "Hjælp" til psykisk syge er det i hvert fald ikke.

Det er vel kendetegnende for De Radikale, at de vælger en økonom og ikke en læge eller person med sundhedsfaglig baggrund som psykiatriordfører.

Martin Haastrup

1.

Nå, så lever debatten op igen, med de radikales psykiatri-ordfører Liv Andersens kommentar.

Godt at se Ole Thofte og Hanne Christensen er på banen igen, oa.

Jeg må desværre sige, at jeg finder det yderst frastødende, hvordan det lykkes, næsten til perfektion, for Liv Andersen, at sminke og maskere et spareforslag til at være et filantropisk.

Men, hvis man nærlæser ordentligt og grundigt, og holder sig for øje, hvordan især retorikken, for ikke at sige hetzen mod de såkaldt svagest stillede, uden skrupler, med Mette Frederiksen, som ideologisk spydspids, er blevet politisk markedsført siden den nye regering tiltrådte.

- Den regering som efterhånden mere kan siges at være en reinkarnation af VKO, og holder sig for øje, at der altså er tale om ren og kynisk business her, et spareforslag - og intetsomhelst andet.

Hvis man holder sig alt dette for øje - så ser og genkender man og erkender man straks, den sminkede hulhed og medløber-agtige grusomhed i Eva Andersens kommentar og ros til sin partifælle.

Politisk populisme simpelthen. Floskler om ’passiv forsørgelse’ – melodien om ’det samfundsøkonomiske perspektiv’ - ’som de radikale ikke lægger skjul på er et gode’.

Jaså, så forsøger man sig altså, at fremstille sig selv som den ærlige barmhjertige samaritaner, samtidig med, at man indrømmer, at det stadig i virkeligheden drejer sig om tallene på den samfundsøkonomiske bundlinje. Det er sådan noget jeg finder dybt frastødende og uanstændigt.

Den eneste forskel fra VKO, er at man indrømmer det. Ellers er der ingen nogen forskel.

Netop dette argument om spekulationen i og forringelsen af sindslidende forhold, maskeret bag filantropiske betragtninger, er den som er så afskyelig og hyklerisk og som til syvende og sidst gør, at det ikke vil virke efter hensigten.

Vi taler altså om menneskeliv, der allerede står på tærsklen til førtidspension! – Men dem har jobbanken, via initiativ – helhedsforløb –fysisk træning – terapi (-sk) og opkvalificering gode resultater med at få i job. – Nå, men hvis det er sandt, hvorfor er det så nødvendigt at reformere førtidspensionen overhovedet?

De Radikale Venstre ønsker, at flere, særligt unge førtidspensionister skal have chancen for at komme i job.

Mig bekendt er der ikke noget som hindrer en førtidspensions-modtager i at tage et job, hvis han eller hun er nået til, at have behov for et sådant, måske efter en pause på 5-7 år. – Så hvad er egentlig nyheden?

Igen, det handler simpelthen om, for det Radikale Venstre, med udhulede floskler, politisk populisme, at gennemtrumfe en helt konkret forringelse af mulighederne for fø.p.(yderligere – VKO reformerede i 2003 – fra typer, laveste, mellemste og højeste, til kun én type fø.p.)

– At få det til at se ud som om man gør disse mennesker en tjeneste. En grusom tjeneste vil jeg kalde det.

Som alt sammen skal få det til glide lettere ned for Hr. og Fru. Danmark ved aftenkaffen og TV-avisen.

At tage sig ud som de barmhjertige samaritanere, mens man skærer ind til benet, af folk som i forvejen er trængt ind til benet.

Det er modbydeligt. Grænsende til forbrydelse simpelthen. Løgn og latRin af værste skuffe. Billig opinons-manipulation. Føj for pokker. Skam jer!

Hvornår går det op for Det Radikale Venstre at man til syvende og sidst også skyder sig selv i foden med den her politik?

At man slet ikke løser krisen, at man kan tvinge og presse og få det til at se ud som man ’tilbyder og vil give chancer’ – ’det gode liv’ og terapere osv – de mennesker som det her drejer sig om – så meget man vil.

Men virkeligheden er stadig den samme: => 2.

Martin Haastrup

2.

De her mennesker har mere brug for fred og ro til at kunne finde sig selv end nogen andre mennesker i samfundet.

De her mennesker trænger til fred og ro fra samfundets uudtalte forventninger og krav og ’burder som bliver til byrder’ for dem. - Alle de uudtalte krav om det, man på deres vegne mener burde være 'det gode liv' for dem - og med 'lov og ret og pligt' og at ’give chancer og sænke behovet for medicin og hjælp’ vil presse ned over hovedet på dem.

Hvor uudtalte kravene, de rigide, er, kan man stille ? ved idag. Der er ingen skrupler længere!
Heller ikke for politikere. Maskeringen er spørgsmålet. Makeuppen.

Blot for egen samfundsøkonomisk vindings skyld.
Blot for at få (endnu) et umenneskeligt spareforslag til at glide ned. Blot fordi det er det eneste man kan og vil og tør.

At gå efter mindst ligeså dysfunktionelle direktørers urimelige fyringsrunder, Tobinskat osv i den dur. Dét har vi hørt Dronning Vesterager, som en anden Mette F – højlydt og på det skarpeste forhindre, at der ses den vej overhovedet. Glem det.

De svageste er de letteste at manipulere.

Det er en skændsel. Det er unstændigt. Det grænser til hvad jeg ville kalde forbrydelse.
Visse henviser til menneskerettighederne, det vil jeg også gøre.

I går på en meget meget farlig knivsæg kære politikere. Og I ved det også udmærket godt. Pas på siger jeg bare! Det kan futte af med et ordentligt brag lige pludselig når I mindst venter det.

Man stjæler disse menneskers ret til SELVBESTEMMELSE fra dem. Vi taler om mennesker i NØD! Men de må ikke SELV BESTEMME, hvad der er 'det gode liv for dem'. Det skal De Radikale nok sørge for. De skal presses for de sidste livsdråber. Der må ikke være noget tilbage at komme efter!

Og samtidig maskerer og sminker man sig gudhjælpemig som den barmhjertige samaritaner, den store forstående filantrop, ovenihatten. Dybt forkasteligt. Perfidt. Forråelse af befolkningens svageste!

Og gennemsnits-familien/-danskeren sluger den råt. Mette F, har lært dem at de 'selv beder om det!' Alle dem, som SELV VIL VÆRE OFRE OG BARE NASSE PÅ SAMFUNDET.

Og Familien DK går desillusioneret til ro om føje år, når det viser sig, at også denne gang, blev de selv taget ved næsen, for nu er de også blevet fyret og kan heller ikke de længere få fø.p. medmindre de nærmest ligger for døden. - For i så tilfælde finder man at det er mere samfundstjenligt og samfundsøkonomisk, ('Det kan bedre betale sig') at lade personen indlægge og ordinere smertestillende efter 'prioritering' - som
vedkommende så kan dø af i stedet for sine smerter.

En førtidspension i det tilfælde kan der ikke blive tale om nogensinde mere!

Eva Andersen har tilsyneladende ingensomhelst begreb i praksis hvad det drejer sig om. For hende er det kun politik, tal og tør teori. Spareplaner.

Jeg har allerede delt min helt personlige beretning og erfaring med alle disse ting, alle 'chancerne' - for det, som andre havde så travlt med at pådutte mig, skulle være 'det gode liv' og hvordan det gik i mit tilfælde.

Mine pointer om sårbarheden, det ressource-krævende langvarige massive opbud af støtte, som er forudsætningen for, at det ovehovedet skal have en skygge af chance for at lykkes, at få et menneske i denne skæbne-kategori til at leve 'det gode liv' med uddannelse, job, husholdning osv - har Eva Andersen tilsyneladende fuldstændig overset. Stressfaktoren for disse. Og hvordan den stressfaktor fordusætter RO i ÅREVIS før man igen ser bare skyggen af en gnist af lisønske om større udfordringer udover det daglige. Envidere årelang og massiv terapeutisk intervention - og ikke at forglemme først og fremmest: Menneskets egen MOTIVATION for at medvirke til alt dette. DEN KAN INGEN TVINGE FREM. FORSØGER MAN AT TVINGE SKER DET MODSATTE DERIMOD.

Men hvis man vil SKRÆMME og MANIPULERE, TVINGE så er det anden snak. Men igen det vil løse noget problem. Tværtimod, forværre det.

På det her punkt ville jeg faktisk foretrække VKO - de er det mindste ærlige, om deres skruppelløse motiver. De tager sig ikke som at ville være nogen godhedsindustri, mens de lusker spareplaner ned over hovedet på selv de mest sagesløse! De går til yderligheder og dét er lettere at genneskue og tale imod end denne flinke-skole-retorik, som ikke er til at skyde igennem på overfladen.

- Endnu mere det faktum, som jeg også viser i mit tilfælde, at en faktor-x, lad os kalde den en helt personlig skæbnefaktor, kan spille 'drilsk' ind og forhindre det så ønskede eftertragtede mål i at blive til virkelighed.

I mit tilfælde var det invalideringen i form af en pludselig konstatering af høretab, som blev pinden der væltede læsset i mit tilfælde. For andre vil det være noget andet.

Det er det, jeg mener med sårbarheden og som gør, at jeg igen må understrege min pointe, om at det bedste ville være, at lade folk SELV BESTEMME. At det meget bedre i mange mange af disse tilfælde bedre kan betale sig FOR DERES SYNSPYNKT at lade dem være i fred. - Når vi taler om så belastede tilfælde.For det er jo ikke bare i småtingsafdelingen, vel?

Det er mennesker, som selv efter 10 med VKO massive begrænsninger i mulighederne for at blive tilkendt fø.p. står til en sådan, til trods.

Mit postulat er således summasummarum, og velbgrundet, at det er spild og tid og ressourcer. At sende folk rundt i manegen igen, stikke dem blår i øjnene, manipulere dem at tro at de kan, for så siden at tilføje dem et endnu større nederlag.

Det var trist for dig, at du nu må klare dig på passiv forsørgelse resten af dit liv. Vi har gjort hvad vi kunne for dig.

Næste!

Christina Jensen

@Kaspar Olsen. Hvorfor anbefaler du bioresonans? Så vidt jeg kan læse mig frem til er bioresonans ikke videnskabeligt dokumenteret. Desuden er denne såkaldte "behandlingsform" ifølge http://www.sundhedslex.dk/bioresonans.htm ofte associeret med Scientology! Jeg har svært ved at få øje på argumenter for at indføre bioresonans, selvom jeg er enig med dig i, at megen medicinering er for voldsom over for organismen.

Christina Jensen
Når jeg anbefaler Bioresonans-terapi er det fordi at venner og bekendte ved min mellemkomst og anbefaling har frekventeret denne behandlingsform og er blevet 100 % raske.
Bioresonas-terapi er derfor for mit vedkommende helt nødvendig at anbefale da jeg således har bevidnet metodens relevans og effektivitet.

(At Scientology så vidt dine oplysninger også har vist interesse for Bioresonans-terapi er interessant og et plus til deres opfattelse af livet - som jeg iøvrigt ikke er bekendt med.
Det bør dog ikke komme Bioresonans-terapi til skade at Scientology er interesseret i denne behandlingsform !)

Det ærgerlige er blot - at der ikke er mange Bioresonans-terapeuter i Danmark; hvilket kan betyder en lang rejse til Bioresonans-terapi.
I min optik vil jeg anbefale enhvert menneske at gå til Bioresonans-terapi - ikke mindst som forebyggende behandling tror jeg at Bioresonans-terapi kunne forhindre mange alvorlige hospitalsindlæggelser.

Slettet Bruger

Det er helt afgørende for os i SF, at en reform ikke kommer til at forringe vilkårene for dem, der allerede i dag er på førtidspension.

Pas nu på med disse vandrehistorier, Özlem.

Mogens Michaelsen

Tja, den her diskussion er lige som blevet aktuel igen...

Det kan godt være, at en reform af førtidspensionen ikke forringer vilkårene for dem, der allerede er på førtidspension.

Men det gør skattereformen!

De ansvarlige politikere vil jo så nok sige, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Det har det givetvis ikke for en teknokrat, men mon ikke det har for den enkelte førtidspensionist?

Sider