Klumme

Ubarmhjertighedens sprog

Hjem med de hjemløse til hjemløsheden
Udenlandske hjemløse har søgt ly i Kristus Kirke på Nørrebro i København.

Udenlandske hjemløse har søgt ly i Kristus Kirke på Nørrebro i København.

18. februar 2012

Hos Poul Friis forleden talte socialdemokraten Britta Thomsen (MEP) om de mange arbejds- og hjemløse europæere der lider under vinterkulden rundt om i landene. Europaparlamentet ønsker fælles regler i hele Unionen. Arbejdskraftens frie bevægelighed betyder nemlig at sociale problemer også bevæger sig frit. En udfordring som de si’r.

På fortidsdansk kan man kalde det et problem. Fattige udlændinge på støtten i et givet land — og ikke mindst Danmark — har altid været opfattet som en ubærlig byrde. Sådanne personer koster jo noget og fratager andre, hvad de koster. ’Andre’ er ifølge sagens natur borgere i dét land, hvor udlændingene er udlændinge.

Danskerne — som nationer vi normalt sammenligner os med — er jo overvejende af kristen observans og bekender sig til en af de mest berømte lignelser i den kristne grundbog — den om den barmhjertige samaritaner. Bogstaveligt talt lige ud ad landevejen: En mand netop på en sådan falder blandt røvere (Lukas 10.30), manden får et lag tæsk og bliver rullet. Der ligger han blødende, hjælpeløs og halvdød smidt i grøften et sted mellem Jerusalem og Jeriko, hvor der er gloende hedt og meget støvet. Den ene efter den anden passerer forbi: en præst og en anden præst — en levit — og skynder sig videre, de skal ikke nyde noget. Ingen af dem tager sig af manden; han rager dem en fjer.

Men så sker det at en af de vejfarende gør holdt. Denne person er af samaritansk æt, en urjødisk stamme — hvis efterkommere til orientering for eventuelt betrængte Israel-rejsende i vore dage bor i en af Tel Avivs forstæder. Samaritanerne mente og mener vist fortsat at være de rigtige jøder. På Jesu tid, og det er en af lignelsens pointer, blev samaritanerne opfattet som pariaer, foragtet af andre rigtige jøder, fordi de førstnævnte rigtige forblev i Jødeland under det babyloniske fangenskab og blandede både det ene og det andet med palæstinenserne/filistrene/araberne og til sidst talte alt andet end hebraisk. Repræsentanten for disse ildesete samaritanere hjælper som bekendt den overfaldne og sørger for at han får ordentlig kost og forplejning i nærmeste herberg; og hvis det koster mere end samaritaneren lægger ud, kommer han senere tilbage og udreder resten. Snip, snap, snude og "gå du hen og gør ligeså". Det siger Jesus til ham der har spurgt, hvem næsten er, og hvorledes man i øvrigt bærer sig ad med at skaffe sig adgangskort til paradis. Sandelig, sandelig forklarer menneskesønnen i klartekst: dette er en meget enkel historie, som ikke skulle være så svær at forstå: Man hjælper hvor man kan, så meget man kan, og hvor nøden er åbenbar. Og kors, hvor er det indlysende. Og nu skal jeg hen til Martha, min Martha! (Lukas 10.38)

Her i landet har den ene højrefløjsteolog og politiker efter den anden — som præsten og levitten hus forbi — stået på pinde for at tolke lignelsen efter eget behov. Det kan jo være meget godt med godhedsindustri og menneskerettighedstyranni, men næsten er kun den nære næste og ikke noget abstrakt, så lignelsen gælder kun, hvis man står den overfaldne nær eller ligefrem snubler over ham. Godgørenhed som sådan er hykleri. Folk i fremmede lande er abstrakte, det er gudsfornægtelse og hovmod at hjælpe dem og ukendte hjemløse; den der gør noget sådant og samler penge ind til Røde Kors eller taler for menneskers ret til et anstændigt liv, fornægter den nære næste til fordel for selvgodhedens abstraktum og ophøjer sig selv og menneskeheden til Gud. Og så går den lige (lande) vej, ikke til Jeriko og herberget, men til den franske revolution, guillotinen og Hitler og Stalin.

Man skal ikke være professor i at tænke sig om for at indse at dette er det rene udspekulerede vås konstrueret som forkyndelsesmonopol for at bekæmpe humanismen og undgå at skulle til lommerne. Jesus ville have fået prop, hvis han havde hørt en så kreativ og bekvem udlægning af teksten.

Men Martin Henriksen og Dansk Folkeparti vil have sultende og frysende, hjemløse og strandede udlændinge sendt retur hvor de kommer fra; det uanset baggrund og individuel historie, og uanset at oprindelseslandets klima er livstruende for de pågældende, der heller ikke har et hjem dér.

Ud skal de. Forskellen på national anstændighed og det modsatte er den enkle at det modsatte højlydt og vedholdende kræver handling for at afværge faren for at blot den mindste krumme går egne vælgeres næse forbi. De sagtmodige derimod forsøger i det mindste efter bedste evne at finde en human og bæredygtig løsning.

Skuffende er det ikke at en Martin Henriksen udtaler sig som han gør. Humanisme er for Henriksen på linje med meningsfællerne, der åbenbart har glemt den danske borgerligheds åndelige grundlag i kristenheden, et skældsord; menneskeretsfortalere er farisæerne, de der tager Jesus på ordet hyklere.

Det er bestemt ikke skuffende eller overraskende at den bekvemmelighedskristendom der har forsumpet landet i årevis kommer til udtryk i kredse, hvor egoismen og nationalchauvinismen dyrkes nidkært. Nej, det skuffende er at en socialdemokrat som Britta Thomsen og andre med hende ikke mere udtrykkeligt tager afstand fra den slags holdninger og krav. Mange socialdemokrater der i disse tider går rundt og kløjes i dårlige meningsmålinger kan ikke forstå tallene. Hvorfor vender vælgere der i 10 år har døjet med VKO regimet og drømt om et alternativ nu alternativet ryggen? Ja, hvorfor mon? Et artikuleret opgør med det menneskeforagtende i de fleste begrænsende og udelukkende lovinitiativer der er DF’s varemærke udebliver jo. S og SF’s ledende folk markerer ikke en særligt overbevisende holdningsforskel fra det lavsindede, om end fremmedlovgivningen så småt begynder at ligne noget andet — så småt, så meget meget småt. Ingen af S og SF-politikerne — og slet ikke statsministeren — har markedsført den moralske nødvendighed af en fundamental anderledes forvaltning og lovet bedre lugt i bageriet. Britta Thomsen gled af på Martin Henriksens uhyrligheder der skriger mod himlen og snakkede hellere om de europæiske initiativer.

Hvorfor benytter politikere i en sådan situation ikke lejligheden til at insistere på at opføre sig ordentligt over for de svage og de fattige og de fremmede, og hvorfor fortæller de ikke at Martin Henriksens menneskesyn er uacceptabelt i en civiliseret nation? Man aner en tanke blandt socialdemokraterne, en strategi som åbenbart går ud på forsigtigt at lirke sig hen i retningen af noget der ser lidt bedre ud på samvittighedens bundlinje, men som ikke støder eller konfronterer nogen. Men det nytter ikke noget. De udfald på fremmedområdet der med usvigelig sikkerhed kommer fra DF og den evige Søren Pind, og som med garanti bliver mere indædte, som næste valg trods tilsyneladende rigelig tid ubønhørligt nærmer sig, forbliver i det store og hele ubesvarede. Måske fordi socialdemokraterne endnu engang og i stigende grad også SF, tror at det går over. Men hvis man ikke forholder sig til demagogien, bliver man selv dens offer. Det tidligere løsgående missil i dansk politik, MEP Jens Rohde (V) synes efter en bemærkelsesværdig personlig udvikling at være den eneste danske toppolitiker bortset fra smukke Johanne der aktivt og i samaritanerens ånd fastholder en human moral og afviser bekvemmelighedsstandpunkter og med egne ord den indre svinehund.

Er dette ikke også en socialdemokratisk statsministers opgave?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det dog befriende at opleve, at Georg Metz langt om længe tager bladet fra munden, og nu giver socialdemokraterne den opsang de så længe har fortjent.

Det er altid en fornøjelse at læse, når Metz giver landsbytosserne i det danske parti tørt på, men det har længe pinagtigt, at Metz i meget vid omfang har undgået at forholde sig til, at mange af de ledende politikere i Socialdemokratiet og SF længe har lydt som ekkoer af Pia Kjærsgaard.

Det er jo ganske fortvivlende. at vi som troede at vi havde valgt et alternativ til VKOs åndsformørkede værdipolitik, nu må sande at det absolut ikke er tilfældet.

Det er på tide at Georg Metz og andre førende intellektuel begynder at lægge pres på SSF for atter at bekende sig til den humanisme, der engang var en af disse partiers grundværdier.

Giv os noget mere, Georg Metz!

Georg Metz, tager fat på et af de problemer der befinder sig uden for diskussion. Samarittens dilemma, som ikke er noget dilemma - selvfølgelig skal der hjælpes, uanset hvem der ikke hjælper.

Martin Henriksens menneskesyn er uacceptabelt i en civiliseret nation? Ja, men hvorfor i alverden skulle det være Statsministerens opgave at kalde den tølper til orden - det ville jo være at forære Martin Henriksen en ølkasse hvorfra han kan udråbe sit perfide menneskesyn. Statsministeren har andre vigtige opgaver end at åbne en frugtesløs diskussion.

Georg Metz fremturer med bekvemmelighedssynspunkter, hvor situationen kalder på stillingstagen.

Hvorfor vender vælgere der i 10 år har døjet med VKO regimet og drømt om et alternativ nu alternativet ryggen? Jeg nægter at tro Georg Metz alvorligt mener at en genoplivning af værdidebatten vil vende den udvikling.

Bill Atkins betegner Georg Metz´ humanisme som ”bekvemmelighedssynspunkter” og den nye etnocentriske og xenofobiske ideologiske strømning i SSF som en ”stillingtagen til situationen”.

Mon ikke disse udsagn fortæller mere om Bill Atkins end om Georg Metz?

Hvis man er uenig i en holdning er det ganske enkelt ikke tilstrækkeligt at betegne denne som et ”bekvemmelighedssynspunkt” eller at anvende andre kulørte skældsord.

Hvis man som Bill Atkins ønsker at markere en uenighed med Georg Metz, tror jeg personligt, at Atkins ville komme længere, hvis han forsøgte sig med argumenter frem for tom retorik.

Hanne Cetkin, jeg ser ingen etnocentriske og xenofobiske ideologiske strømning i SSF. Tværtimod oplever jeg at SSF gør hvad der bør gøres med hensyn til presset fra fattige borgere i vores omverden, samtidig med at de på andre samfundsvigtige områder forsøger at igangsætte en folkelig deltagelse...

...og det er sandelig svært med de stereotyper der behersker debatten på 'den frelste del af venstrefløjen' (1): Danmark skal åbne grænserne, Arbejde er ikke altid et passende arbejde, Erhvervslivet er ikke statens problem, Fagforeningerne er til grin, og deres medlemmer mindre interessante end tilfældige indrejsende fremmede.

Det var de mest iøjenfaldende aktive stereotyper, hvis jeg skulle nævne de problemer som i følge 'den frelste del af venstrefløjen' ikke er værdige til diskussion så ville listen blive lang som finansloven.

(1) Med 'den frelste venstrefløj" mener jeg dem der kan finde fodslag med Det Radikale Venstre.

Jeg husker at Georg Metz blev spurgt om hvilken bog han ville anbefale at læse, og svarede, at LTI - det tredie Riges sprog, burde være noget nær tvangslæsning for medier og politikere.

Jeg tror de tog "noget nær" bogstaveligt, for sproget er da blot blevet værre siden.

Hans Jørgen Lassen

Hanne Cetkin skriver:

"Giv os noget mere, Georg Metz!"

Jesus, forbarm dig!

Åh, njet!

Om man tilbeder den ene gud eller den anden gud, det kan sgu nærmest være ligegyldigt. Uhyggeligt er det. Frodig grobund for fascisme.

PS. Og når man overhovedet kan finde på at bruge ordet "landsbytosse", så er man jo tæt på racehygiejne.

Personligt sætter jeg pris på tosser, også landsbytosser, og havde så gar besøg af en så sent som i går.

Lars R. Hansen

Duer ikke, Georg,

lignelsen om den barmhjertige samaritaner - er en god ærkeliberal lignelse - altså det er den barmhjertige selv, der må betale for sin godgørenhed, ikke hans stammes fælleskasse.

Og Georg er da velkommen til at gøre den barmhjertige samaritaner efter - og altså bruge sine egne penge på fremmede folks, der intet hjem har i Danmark, underhold - men jeg kan forstå ærindet er et helt andet.

Bibelstærke ville nok kalde det farisæisme...

Heinrich R. Jørgensen

Georg Metz:
"Denne person er af samaritansk æt, en urjødisk stamme — hvis efterkommere til orientering for eventuelt betrængte Israel-rejsende i vore dage bor i en af Tel Avivs forstæder. "

De bor i/ved Nablus. Der, hvor de har holdt til gennem langt mere end to tusinde år.

Der er ikke mange tilbage. Knapt 700 personer. Pogromer de seneste små tusinde år, har decimere et folkeslag fra muligvis hinsides en million personer, til de nuværende niveau.

Venlige og betænksomme personer, er ikke altid populære.

Marianne Rasmussen

"...hvis man ikke forholder sig til demagogien, bliver man selv dens offer."

Det er meget præcist og rigtigt formuleret. TAK!

Lignelsens pointe er denne (og den er slet, slet ikke økonomisk): Hvem viste nu manden barmhjertighed, spørger Jesus. Den mand, der hjalp ham, siger modstanderen/manden i historien.

Og ja, han betaler for mandens ophold og hvis det koster mere, så betaler han også for det. Men hvor har samaritaneren pengene fra - det står der intet om i lignelsen, vel. Måske var han en slags pengemester for sin stamme? Vi kan ikke vide det - thi intet står der om det i lignelsen.

Pointen i lignelsen er nemlig denne:
Vor næste er også dem der ikke ligner os selv, dem vi ikke kender, og dem der bor langt væk fra os. Derfor fortæller Jesus om en rabbiner og en levit som går forbi deres landsmænd (en jøde) og som ikke hjælper ham. Og for tilhørerne må dette have en stor provokation, da man dengang på Jesu tid netop hjalp sine stammefæller, og kun dem. Og en endnu større provokation må det have været, da Jesus lader en samaritaner, altså en person fra Samaria hjælpe en jøde.

Og ja, han betaler for mandens ophold og hvis der bliver mere, betaler han også for det. Men igen: Er det hans egne penge, hans stammes eller? Vi ved det ikke, det står ikke i teksten.

For godt et halvt år siden blev der begået en grusom terrorhandling mod den socialdemokratiske ungdom på Utøya.

Terroristen bekender sig åbenlyst til den højrepopulisme, der har domineret den politiske dagsorden i Skandinavien det seneste årti.

Men selv ikke denne gigantiske udåd har kunnet formå socialdemokraterne til at gøre op med deres hysteriske angst for at sige højrepopulismen imod.

Ovenpå terroranslaget i Norge har socialdemokraterne og SF med søvngængeragtig sikkerhed ufortrødent fortsat deres strategi med at lade højrepopulisterne sætte den værdipolitiske dagsorden.

Man må uvilkårligt spørge hvad de dog er for nogle kujoner i den socialdemokratiske bevægelse, når de end ikke har mod til at gå til modangreb, når deres ungdomspolitikere bliver nedslagtet i hobetal. Det er ganske enkelt utroligt, at de bare har fundet sig i det uden at starte en modoffensiv.

Som Georg Metz så rigtigt gør opmærksom på, så er socialdemokraterne ikke meget bevendt som barmhjertige samaritanere, men hvis vi skal blive i det bibelske, må man til gengæld sige, at socialdemokraterne er ualmindelig gode til at vende den anden kind til, når partiets ungdomspolitikere bliver likvideret.

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"Pointen i lignelsen er nemlig denne"

Du gengiver en velkendt udlægning af kontekst og signifikans. Jeg mener denne er så langt fra intentionerne med fortællingen, som den kan komme. Det skulle lige være med undtagelse af Søren Krarups udlægning; den er gennemført syret.

For det første gik ruten ikke internt i det gamle Judah. Ruten gik fra det gamle Judah til (formodentligt) det fhv. Israel, nærmere bestemt det område som var Naftali eller siden, Samaria. Ergo en strækning mellem jødernes hjemstavn og samaritanernes.

At Judah og Samaria var blevet samlet i det herodianske rige Judæa, og siden var blevet den romerske provins Iudea, har meget at gøre med anomositeten. Samarias underlæggelse var sket ved militærmagt, og havde været yderst blodig.

Den første af de tre imaginære personer var ikke "rabiner", men snarere hvad man løselig kunne kalde "præst". Mere præcist ville være at kalde vedkommende "hellig person" (af ἱερεύς, hiereus), hvad end man skulle forstå derved i datidig kontekst.

En rabbiner kan mest meningsfuldt forstås som en lærer. En person man kan lære af og fra, og som følge deraf bliver ens lærer. Den type lærdom der henføres til, er ikke faktuel viden, men spirituel/filosofisk indsigter.

En levit var en del af den religiøse kaste, og dermed åndseliten. Som netop holdt til i Jericho, der var det ene yderpunkt på ruten.

Det andet punkt var hvor "de hellige" holdt til i stor stil, og hver de bl.a. var optagede en det ceremonielle, rituelle, traditionelle osv. Stedet blev omtalt som noget lignenden "den hellige fred". Hiero solyma. Det befandt sig nord-vest for Jeriko, i Samaria!

Fortællingen er således, at to repræsentanter for den lokale højkulturs ypperste, hhv. pragmatikeren og teoretikeren, der på rejser mellem de to destinationer disse udgør, vælger at se bort fra realiteterne og vælger at se bort fra den humanitet og fornuft, de burde være repræsentanter for.

En almindelig person kommer forbi, og opfører sig menneske-ligt. Hjælper et med-menneske, fordi vedkommende har behov for hjælp, og fordi vedkommende der hjalp, ikke alene havde mulighed for at hjælpe, men også var den eneste der i den pågældende situation var til stede for at kunne yde den afgørende og nødvendige hjælp.

Signifikansen af penge i datidig optik kan ikke sammenlignes med senere tiders forståelse af penge. Penge var genstand for pugeri i nogle kredse, men langtfra alle. De såkaldte "toldere" var næppe statslige embedsmænd, men udbyttere, arbejdsgivere, udlejere, pengeudlånere og lignende. Penge havde tidligere været et middel for at betale staternes soldater. Soldater fik deres sold i metal, der blev brugt som betalingsmiddel til at anskaffe sig fornødenheder, hvorefter civilbefolkningen blev beskattet, således at fællesskabets/statens metaller vendte tilbage til statskamrene. En pragmatisk praksis, der havde vist sig at have beskæmmende og groteske sideeffekter, idet tilstedeværelsen af penge betød mulighed for udbytning af andre. Pengenes tilstedeværelse, statshærene, skattesystemet og magtapparatet (de juridisk a/k/a de farisæiske almagt) der kunne fratage de skyldige jord og ejendom, og lade fri mennesker blive slaver, var blevet til et massivt, undertrykkende åg.

At en person bruge kejserens mønt på en fremmed, var en ualmindeligt uselvisk og generøs handling.

Heinrich:

Toldere og Syndere.
Ordet told kommer af det latinske tetonium, som betyder toldhus, som kan føres tilbage til græsk og betyder ende, mål, betalingstermin. Toldens oprindelse går tilbage til oldtiden. I det gamle Hellas kendte man sandsynligvis gennem ægypterne og fønikierne både ind- og udførselstold, såvel for varetransporter til vands som til lands. Også i Rom hørte tolden til de ældste statsindtægter, og den blev opkrævet i bestemte havne, ved veje og broer.

Matthæus kaldes til discipel
Mat v9 Og da Jesus gik videre derfra, så han en mand, som hed Matthæus, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham.
Mat v10 Mens Jesus sad til bords i huset, kom der mange toldere og syndere og sad til bords med ham og hans disciple.

Hanne Gregersen

Man kan synes, hvad man vil om pointen her (det er altid nemmere at være den bamhjertige samartianer for andres penge), men det er lidt enerverende (staveplade), at Metz ikke kan lade sin DF fobi ligge blot en enkelt lørdag. Den skal luftes uanset problemstilling og blev det så igen.

Det virker som om, at det er blevet et livsprojekt at harcellere over DFs uhyrligheder --- et god råd til Metz måtte derfor være: lad Pia K og hendes proselytter i fred - de er sandsynligvis udenfor terapeutisk række alligevel.

Jeg håber bestemt, at Georg Metz aldrig nogensinde stopper sin ugentlige kritik af det danske parti.

Om ikke andet så fordi det har en utrolig underholdningsværdi, når man hver uge kan læse, hvordan tilhængerne af det danske parti med usvigelig sikkerhed farer i flint over Georg Metz kritik af den nationalromantiske bølge der stadigvæk hærger vores nation.

Det er ganske enkelt underholdning i topklasse.

Bjarne Bisgaard Jensen

Nu skal hjemløse problematikken og fremmedfjendkshed vel ikke reduceres til underholdning. Dette er ikke spørgsmål der hører hjemme i en akademisk legestue men dyb alvor for de berørte

Michael Guderup

Måske burde Metz fremmane den barmhjertige Samarin fra køkkenskabet, fremfor at harcellere om DF og Samaritanere.

Mig bekendt, har DF ikke absolut flertal i Folketinget, og kristendommen nyder vel næppe heller den store klangbund i befolkningen (selvom mange har bibeholdt et ceremonielt medlemskab, enten ud af dovenskab eller som et reservoir for nogle hjemløse nostalgier), så endnu en gang fremstår Metz´ genudsendelser som noget, der hastigt nærmer sig en usund besættelse af ét politisk partis ganske forudsigelige holdninger.

Disse ugentlige se-hvor-meget-jeg-hader-DF klummer, minder mere og mere om et straffespark uden målmand, hvor bolden allerede er to tredjedele inden over stregen; alt er skrevet før, og 95 % af læserskaren er 100 % enige med manden, så hvori består manøvrens formål?

@Michael Guderup
Du påstår at alle er enige med Georg Metz, og at hans artikler derfor er overflødige, men hvis det var tilfældet, ville der vel ikke være så mange vrede og ophidsede mennesker, der hver uge bruger en masse tid og energi på at skælde manden hæder og ære fra. Vel?

Vreden rettet mod Georg Metz skyldes at han konsekvent angriber den politiske korrekthed, der har nedsænket sig over vores land, og som dikterer, at det er dårlig stil, ja nærmest lidt uartigt, at ytre noget negativt om den højrepopulistiske værdipolitik, der efterhånden har bredt sig til det meste af folketinget som en ubehagelig smitsom sygdom.

Georg Metz holder et spejl op for de pæne veltilpassede racister fra middelklassen hver eneste uge, og ih du milde hvor de hader ham for det.

Derfor kan man kun opfordre Georg Metz til at fortsætte det gode arbejde!

Michael Guderup

Hanne Cetkin:

Jeg ser ikke just "mange vrede og ophidsede mennesker" som er uenige med Metz i disse spalter, men du har måske adgang til en parallel debat-dimension?

Og nej, Metz angriber ikke den politiske korrekthed. Han ER den politiske korrekthed, i al sin kontekstløse, ulmende, ufuldbyrdede totalitarisme.

Michael Guderup:

»Jeg ser ikke just “mange vrede og ophidsede mennesker” som er uenige med Metz i disse spalter, men du har måske adgang til en parallel debat-dimension? «

Hvis du ikke kan se, det der befinder sig lige foran din næse, tænker jeg, at det måske kan skyldes, at du sidder foran din pc med lukkede øjne.

Du kan jo bare se på dagens artikel, eller konsultere Dagbladet Informations arkiv, og se hvordan Georg Metz` artikler uge efter uge vækker vild debat, og altid er blandt de artikler, der får flest kommentarer fra læserne.

Det er som regel også mange gengangere, der hver uge sender læssevis af kommentarer ind, hvor de beder den gode Metz om at indstille skrivningen med den begrundelse, at han skulle gentage sig selv og at hans pointer er banale og ligegyldige.

Men det (ufrivilligt) komiske er jo, at alle de personer, der har så travlt med at fortælle os, at Metz´artikler er ligegyldige, viser præcis det modsatte, med deres mange kommentarer.

Hvis Metz artikler var ligegyldige, ville de jo blive ignoreret af læserne, og så ville der ikke komme en eneste kommentarer.

Så når du, Michael Guderup, bliver ved med at sende kommentarer, hvor du skriver at Metz artikler er ligegyldige, bidrager du sådan set til at bevise at det modsatte er tilfældet.

Kan du se komikken?

Michael Guderup

Hanne Cetkin:

Hvis du alvorligt mener, at to-tre personers kritik af Metz´ skriverier skulle konstituere "læssevis af kommentarer" i forhold til mængden af logrende enigheds-deklarationer og anbefalinger, er komikken helt på din side. Også den ufrivillige.

I forrige uge, skrev Georg Metz en artikel med overskriften ”Den danske skam” og den fik ikke mindre end 243 kommentarer!!!

En meget stor del af kommentarerne handlede om at man mente at Georg Metz artikler er ligegyldige og gentagelser.

Og så er det bare at jeg bliver nød til at gentage, at en artikel, der er ligegyldig og overflødig vil blive ignoreret og overset. Den får med sikkerhed ikke 243 kommentarer!

Inger Sundsvald

Det er meget godt at skælde ud på S og SF, men det er altså de radikale, der styrer alt, hvad der har med økonomi at gøre. Det hele står i regeringsgrundlaget, som DRV har dikteret. Det er i høj grad liberal tankegang, at barmhjertighed er en privatsag og noget der er op til familie og de nærmeste, og ikke noget staten/det store fællesskab skal tage sig af.

Der er sådan set ingen grund til at blande religion og næstekærlighed ind i den sag, og heller ikke hvad der er en socialdemokratisk statsministers opgave. Denne specielle socialdemokratiske statsministers opgave er at gøre, hvad de radikale siger hun skal.

Det næste S- og SF-ministrene bliver sat til, er at sparke til de arbejdsløse højt- og lavtuddannede mellem hinanden, og at få sat taksterne ned for al passiv forsørgelse, inkl. førtidspension. Der skal nok komme flere hjemløse.

Inger Sundsvald

Det er meget godt at skælde ud på S og SF, men det er altså de radikale, der styrer alt, hvad der har med økonomi at gøre. Det hele står i regeringsgrundlaget, som DRV har dikteret. Det er i høj grad liberal tankegang, at barmhjertighed er en privatsag og noget der er op til familie og de nærmeste, og ikke noget staten/det store fællesskab skal tage sig af.

Der er sådan set ingen grund til at blande religion og næstekærlighed ind i den sag, og heller ikke hvad der er en socialdemokratisk statsministers opgave. Denne specielle socialdemokratiske statsministers opgave er at gøre, hvad de radikale siger hun skal.

Det næste S- og SF-ministrene bliver sat til, er at sparke til de arbejdsløse højt- og lavtuddannede mellem hinanden, og at få sat taksterne ned for al passiv forsørgelse, inkl. førtidspension. Der skal nok komme flere hjemløse.

Regeringen har siddet i ca. 10% af deres valgperiode og så savner vanekulturkrigerne allerede DF's svinehund at skælde ud på. Jeg tror vi er mange der er lykkelige for at slippe for den debat. Stol nu på at regeringen giver plads til de der er ansat til at klare opgaven med de tilrejsende - uanset hvad Martin Henriksen kan finde på af provokationer. Og skulle vi så ikke hellere bruge energien på at diskutere rammerne for et deltagerdemokrati. Et deltagerdemokrati der kan sikre os mod at blive hægtet af demokratiprocessen igen, sådan som det skete under sidste VKO-regeringsperiode...

...men vi er selvfølgelig underlagt Informations emnevalg her på sitet, så det er muligvis ikke det rigtige sted at efterlyse en demokratidiskussion.

Hans Jørgen Lassen

Hanne Cetkin skriver:

"socialdemokraterne er ualmindelig gode til at vende den anden kind til, når partiets ungdomspolitikere bliver likvideret."

Nej, det er lodret løgn. Breivik er sat i fængsel, og han kommer formentlig aldrig ud.

Hanne Cetkin,

"En meget stor del af kommentarerne handlede om at man mente at Georg Metz artikler er ligegyldige og gentagelser".

De fleste kommentarer var ikke rettet mod Metz, men mod andre debattører, som tillod sig af være uenig i hoffets udlægning af lektien, og fru Cetkin holdt sig bestemt ikke tilbage ...

Jeg er da enig i, at det også handler om at med-menneske hjælper et andet med-mennske. Men man skal også huske på hvem det var som var tilhørerne, det var saddukæerne og farisæerne (som altså var retningen indenfor jødedommen på Jesus tid). Og de foragtede dem fra Samaria -g netop derfor er det også en pointe, at det var en fremmed (ifht. den jødedommen) som hjalp manden der var blevet overfaldet.

Mange troede nok, at vi nu endelig fik en anden politk end den VKO stod for. I stedet for fik vi noget symbol-politik og en gang bashing af folk på overførsels-indkomst.

Inger Sundsvald

Jeg synes også at det var på tide at Metz skiftede spor. Vi gider ikke høre så meget mere til DF og deres politikere. Lad os få en pause i det mindste.

Det er trods alt nu DRV der sidder på pengekassen - både m.h.t. barmhjertighed overfor hjemløse, og i forhold til arbejdsløse og førtidspensionister.

Men det får vi nok ikke et ”intermetzo” om.

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Ordet told kommer af det latinske tetonium"

De tekster jeg henviser til, har rod i koine-græsk. Hvad ord har båret af betydning over tid og sted, har ændret sig. Nogle gange til noget andet, og sågar til til tider til dets modsætning. Ords betydning er defineret af deres brug. Det gør læsning til et kompliceret puslespil og ofte et hovedbrud, hvis man en intention om at dekode hvilken mening der lå bag den datidige ordbrug.

På dansk kan nævnes ord som olympiade, bjørnetjeneste, forfordele, på ord der i brug tillægges den modsatte betydning af hvad det tidligere betød.

Man kan undre sig over, hvorfor nogen engang syntes det var kontraproduktivt at få hjælp af en bjørn. Min navnebroder, med efternavnet Heine, var f.eks. ikke en stor fan af bjørne. Siden er holdningen ændret; at få hjælp af en bjørn er at modtage en ekstraordinær stor hjælp. Måske en tradition der har udviklet sig efter Anden Verdenskrig? ;-)

Om det er sandt, at ved fordeling får får færre fordele, eller om får får broderparten, er måske alene et til formålet opfundet lamt ordspil med uldne ord? Vædder man på at vide med sikkerhed hvad andre mente med de ord de anvendte, kommer man nemt på herrens mark. En klar semantisk tolkning af foranstående er mulighed formålsløs. Forsøgte man, kunne man nemt til til at fremstå fåret.

Tilbage til græsk. Moderne græsk afviger fra klassisk græsk. Klassisk græsk er ikke entydigt defineret. Der er langtfra altid kontinuitet i sprogets ændring. Hvilket er ulogisk, da græsk netop er et logisk opbygget sprog. Både i moderne og klassisk græsk, er der markante forskelle på ords betydning, afhænging af region. Tekster fortæller derfor nogle gange noget om, hvor de blev skrevet i tid og rum.

Et eksempel er et græske ord svarende til fontæne. Et sted hvor vandet springet. Ganske vist over latin, men den betydningen findes også på græsk. Men ikke alle steder. Nogle steder betyder ordet vandhane, eller ventil. At kunne regulere om vandet skulle flyde eller ej.

Klassikeren over alle, er ordet idiot. Hvad der dermed mentes på græsk, har intet at gøre med ordets tillagte betydning i den vestlige verdens sprog. Ordets betydning på græsk var (er?) at være egoist; at tænke på sig selv; at pleje egne interesser på andre bekostning; ikke at handle ud fra fællesskabets bedste. Nutidens grækere er idioter i dobbelt forstand; det samme er nutidens vesteuropæere. Havde der været en mere present forståelse af hvad der kendetegner en klassisk idiot, kunne idiotien måske være undgået? ;-)

Kigger man på gamle græske tekster, skal man endvidere vide, at de enkelte tegn i alfabeterne ikke til alle tider har henvist til de samme betydninger. De enkelte symboler i alfabeterne, har haft forskellige udseende. Dele af gamle alfabeter er udfaset. Bogstaver har fået tillagt ændrede sproglyde, og nogle skrevne ord ville ikke være blevet udtalt, på samme måde som de samme bogstaver ville være i dag. Nogle skrifttegn har været anvendt som henvisning til andre bogstaver, end lignende (udseendemæssigt) bogstaver i senere alfabeter, har.

Sådanne ændringer har været kendt længe. De mest markante ændringer, skyldes politiske (og ideologiske) motiver. Prøv at læse Thomas evangeliet, som er opdaget for relativt får år siden. Det er 114 vers, hvor så godt som hvert enkelt vers er snedige ordspil, som umiddelbart ingen mening giver. Sådan var teksten komponeret; som et stort antal gåde-lignende udsagn. Begreberne der anvendes i teksten, er dog konsekvent anvendt. Hvis man har forstået ordenes betydninger, og doktrinerne bag teksten, giver teksten i sig selv mening. Andre datidige tekster giver ofte mening, hvis der tages udgangspunkt i samme forståelse af begrebers indhold og doktriner, og de tolkes på samme vis.

Disse tekster handler i øvrigt ikke om gudeparnasser og overtroisk vrøvlesnak. Det er ævl, der er tolket ud af teksterne, fordi de ikke er blevet forstået. Eller måske snarere: er blevet fejlagtigt tolket, netop for at de ikke skulle blive forstået.

Teksterne handler om emancipation, om fællesskab, om konfliktløsning, om penge, om gæld, om renter, om statsmagt, om love, om jura, om "retsstat", om tvang, om udbytning, om slaveri, om vold, om overgreb, om vilje, om etik, om ansvar og ansvarlighed, om hævn, om fornedring og selvfornedring, og mangt og meget, der er lige så relevant i dag som det var engang. En politisk-filosofisk doktrin, der engang kunne læses som en klar og meningsfuld tekst, men som er blevet forvansket til merde de taureau (på mere end én måde).

Lars R. Hansen

Det er nemlig rigtig, Aaen,

lignelsen nævner ikke hvor pengene kommer fra - men den nævner heller ikke om samaritaneren kun hjælper den overfaldne for at vinde hans tillid - for sidenhen at kunne ofre ham i et rituelt drab. Nej, vel?

Vi må formode - at når en person i en historie betaler for noget eller til nogen - da er det, hvis ikke andet nævnes, personens egne penge.

Ole Brockdorff

Georg Metz benytter igen sine fremragende retoriske evner til unødigt at dehumanisere politikere som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, udelukkende fordi manden ganske naturligt påpeger i medierne, at Danmark hverken socialt eller økonomisk eller menneskeligt er i stand til at hjælpe samtlige tre millioner hjemløse i EU.

Danmark kan umuligt hver eneste vinter give husly til alle europæiske hjemløse fra især de tidligere østlande, hvis regeringer aldrig nogensinde har gjort noget som helst for at udvikle en økonomisk velfærdspolitik som i Danmark efter befrielsen fra kommunismens åg for 20 år siden, og ingen som helst i EU-kommissionen har gjort noget for at udarbejde en fælles europæisk politik for behandlingen af hjemløse.

”Godhedsindustrien” i Danmark har længe anmodet regeringen om en 4-årig aftale gående ud på, at hjemløse fra hele Europa i vinterperioden skal garanteres et sted at sove plus et dagligt gratis måltid samt lægehjælp om nødvendigt. Men ingen forholder sig pragmatisk til den kendsgerning, at hvis man indfører en sådan garanti, ja, så vil hundredtusinder af europæiske hjemløse helt naturligt strømme til Danmark i vintermånederne, fordi den samme aftale ikke eksisterer i de øvrige EU-medlemslande.

Hvor skal pengene og ressourcerne komme fra, når der i december måned pludselig står for eksempel 500.000 hjemløse fra de 26 andre EU-lande, som gennem deres netværk og medierne har fået at vide, at oppe i det lille Danmark mod nord har du retskrav på en seng i de kolde vintermåneder samt et gratis varmt måltid hver dag og gratis lægehjælp?

Georg Metz og andre ”gode” og ”humanitære” mennesker går jo ikke selv i front i debatten ved officielt at tilbyde 2-3 europæiske hjemløse, at sove og spise hos dem i deres private boliger i de kolde vintermåneder. Ej heller tilbyder de at give for eksempel 20% af deres indtjente penge efter skat til de humanitære organisationer, og dermed være et godt eksempel for alle os andre, når vi taler om begrebet medmenneskelighed.

Det er så nemt at være human og medmenneskelig for andre borgeres penge, når bare man selv hver eneste måned er helt sikker på at få sin egen løn eller pension sat ind i banken, så man ikke mangler noget socialt og økonomisk i dagligdagen. Hvorefter man som blandt andre Georg Metz iskoldt revser de folkevalgte politikere som værende umenneskelige individer, fordi de ikke umiddelbart er med på idéen om, at omdanne Danmark til et formidabelt europæisk herberg for millioner af ulykkelige hjemløse i de iskolde vintermåneder.

Næh, det skal selvfølgelig være statskassen, alle skatteyderne herhjemme, der skal betale hele vejen igennem, selvom vi i forvejen har omkring 100 milliarder kroner i underskud at slås med på den årlige finanslov, og selvom de andre EU-medlemslande overhovedet ikke har nogen som helst overordnet strategi for, hvordan man skal forholde sig til de mange ulykkelige hjemløse sjæle, der hver eneste vinter hutler sig igennem hverdagen for bare at overleve rent fysisk.

Enhver fornuftig sjæl må kunne indse, at hvis Danmark laver en særskilt politik for de hjemløse uden om de andre EU-lande, som vil garantere dem soveplads og gratis mad samt lægehjælp i de kolde vintermåneder, ja, så vil det vælte ind over grænsen med europæiske borgere fra specielt de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, og der er som nævnt altså lige nu over tre millioner hjemløse i Europa.

Hvad nu hvis alle disse europæiske hjemløse strømmer til Danmark på èn gang, fordi ingen af de andre EU-lande fører den samme hjemløsepolitik? Hvor skal de indlogeres? Hvem skal organisere madlavningen til dem i hverdagen? Hvordan skal lægestanden kunne følge med i behandlingen af dem? Hvorfor kan deres egne lande ikke hjælpe dem med et sted at sove og noget at spise i de kolde vintermåneder?

Jeg savner en pragmatisk tankegang blandt humanisterne.
Danmark kan ikke være herberg og socialkontor for hele verden.
Trods alt …

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Toldens oprindelse går tilbage til oldtiden"

Jo, det har man da hørt før. Men man skal ikke tro alt man hører, eller hvad man selv mener at kunne se.

Om told, penge og gæld, jeg vil anbefale at læse David Graeber antropologiske værk om gæld gennem 5000 år ("Debt ...") fra 2009. Det er en øjenåbner.

De tekster emnet galdt, handler dog ikke om importafgifter, eller væmmelige embedsmænd der er beskæftiget med handelsprotektionistiske foranstaltninger og udbytning af de stakkels købmænd.

Heinrich, man må gå ud fra at den inddrevne told blev benyttet til aflønning af soldater der kunne holde en vis justits i oplandet...

Heinrich R. Jørgensen

Bill Atkins:
"Heinrich, man må gå ud fra at den inddrevne told blev benyttet til aflønning af soldater der kunne holde en vis justits i oplandet…"

Dine antagelser holder næppe vand ;-)

Hvornår har det nogensinde været soldaters opgave at holde justits i oplandet?

Soldater der deltager i borgerkrige og lignende, men at kalde det for "justits" er kræver vist at man med "justits" forveksler magt og ret ;-)

Soldaters opgave er at beskytte oplandet mod at blive plyndret, sekundært at plyndre i udlandet.

Hvad er det nu penge er for noget? Hvad er penge udtryk for begrebsmæssigt? Hvordan hænger det samme med de fysiske inkarnationer, der ligeså kaldes penge? Hvornår opstod de konkrete penge? Hvordan kom de i omløb? Hvad blev de brugt til? Hvordan blev de udvekslet, og hvorfor? Hvorfor mente nogen, at guld og sølv havde værdi? Ædelstene ligeså. Elfenben, cedertræ, ibenholt og andet.

Pengenes sandsynlige historie består at meningsfulde historier. Nogle af disse er (ægte) røverhistorier.

Den største løgn om penge -- eller kulminationen af løgnene om penge -- kan jeg give et årstal på. 1776. Da sættes kronen på værket, så at sige. Forestillingerne om pengene og deres evige ophav, iscenesættes som den skinbarlige sandhed, på basis af en tese der forekom datidens vanetænkere for at være plausibel, men som der aldrig nogensinde -- før eller siden -- er fremført noget der minder om empirisk belæg for.

David Graeber, antropolog, opvakt og "sjovt nok" en af hovedkræfterne bag OWS bevægelsens opståen...

Ole Brockdorff siger:

"Georg Metz benytter igen sine fremragende retoriske evner til unødigt at dehumanisere politikere som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti, udelukkende fordi manden ganske naturligt påpeger i medierne, at Danmark hverken socialt eller økonomisk eller menneskeligt er i stand til at hjælpe samtlige tre millioner hjemløse i EU."

haha 'ganske naturligt påpeger' mesterligt 24 karats vrøvl.

Inger Sundsvald:

»Det er meget godt at skælde ud på S og SF, men det er altså de radikale, der styrer alt, hvad der har med økonomi at gøre.«

Der er mange gode grunde til at skælde ud på De Radikale, men nu handler den artikel vi diskuterer altså om værdipolitik, og lige netop her er der faktisk ingen grund til at skælde ud på De Radikale.

Værdipolitisk er Både Enhedslisten og De Radikale placeret langt til venstre for SFF, der tydeligvis har overtaget VKOs værdipolitik, og det er der virkelig god grund til at kritisere.

Derfor må vi håbe på at dagens artikel ikke er en enlig svale, men at Georg Metz igen vil finde mod og styrke til at sætte fokus på SSFs klamme og betændte værdipolitik.

Ruben Michelsen

Hanne Cetkin synes at mene, at folk der er kritiske over for Metz, sympatiserer med Dansk Folkeparti.

Det er sikkert umuligt at være FOR både Metz og DF, men det er ikke svært at være imod begge.

Både Metz og DF er professionelle hadere.
DF lever af at hade udlændinge og folk som Metz, og Metz lever af at hade DF og Venstre.

Jeg elsker at høre en god vittighed, men hvis en komiker fortalte den samme vittighed hver uge i 11 år i træk, ville smilet nok blive lidt anstrengt.

En journalists fornemste opgave er efter min mening at være kritisk over for magthaverne.
En journalist, der kun er kritisk over for magthavere med en bestemt partifarve er ynkelige lønhentere, sådan som f.eks. Metz.

Og nej - jeg stemmer ikke på VKO, og har aldrig gjort det.

Det er ikke umuligt at være 'for både Metz og DF' efter emne, fornuft og behov.. Det er muligvis relativt 'dansk' på en skeptisk/accepterende måde, og kræver derudover et vist minimum af intelligens og mental autonomi.
Nej, det er ikke svært at være imod 'begge' (eller 'alt'). Det er også godt for følelsen af at være speciel og lidt hævet over rakket.

Når Cetkin angiver som årsag til, at Metz skal huske at være efter DF HVER GANG, at det har sådan en høj underholdningsværdi, så må enhver rationel advarselsklokke ringe.
Høj Underholdningsværdi ?
Ja uden jødevitser er der sgutte noget sjov.... men det er en farlig målsætning for journalistisk 'kvalitet, at denne skal tilfreds- og til-feds-stille et mob's eller en holdnings'posse's underholdning.

Inger Sundsvald

@Hanne Cetkin
Det er utroligt at de radikale kan stå som de pæne humanitære mennesker med den rene værdipolitik, og som dem der sørger for en varm seng til de hjemløse, mens de er helt hjælpeløse overfor ”SSFs klamme og betændte værdipolitik”.

Inger Sundsvald

@Hanne Cetkin
Det er utroligt at de radikale kan stå som de pæne humanitære mennesker med den rene værdipolitik, og som dem der sørger for en varm seng til de hjemløse, mens de er helt hjælpeløse overfor ”SSFs klamme og betændte værdipolitik”.

Martin Jeppesen

Det her er ved at blive lidt for meget en meta-diskussion, men jeg synes nu efterhånden Metz er ved at vride sig ud af sine efterhånden lidt forudsigelige spalter - denne her handler jo faktisk mest om S og SF. At manden så hiver DF frem som et eksempel på hvad S og SF absolut ikke bør være, gør vel ikke hele teksten til en kritik af DF.

Og da flere store danske medier åbenbart opfatter Pia K som "den mest troværdige politiker på Christiansborg", så er der vel nogen der må sige dem imod...

Pær Køie Kofod

Overordnet set.

Hvad gør den enkelte læser/debatør selv.
I praksis for at afhjælpe situationen?

I et selvkritik klarsyn.

Jeg håber det ikke bliver ved præken.

Ruben Michelsen:

»En journalist, der kun er kritisk over for magthavere med en bestemt partifarve er ynkelige lønhentere, sådan som f.eks. Metz.«

Jamen i dagens artikel er Georg Metz kritisk overfor både Dansk Folkeparti (de tidligere magthavere) og socialdemokraterne (de nuværende magthavere).

Har Ruben Michelsen overhovedet ulejliget sig med at læse den artikel han kritiserer?

Sider