Læserbrev

Aktiveringslyst hos akademikere

De ledige i Magistrenes A-kasse er godt klar over, at drømmejobbet ikke står og venter på dem den dag, de forlader universitetet
3. marts 2012

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) udtalte til Jyllands-Posten 18. februar, at vi »som samfund ikke har råd til at sige, at man kan tillade sig at have lange ledighedsperioder, fordi man venter på, at der skal komme et godt job«. Nu har du udfordret os, Mette Frederiksen, med din opsang til de ledige akademikere. Har du så lyst til at give os en hjælpende hånd på vejen?

De ledige i Magistrenes A-kasse er godt klar over, at drømmejobbet ikke står og venter på dem den dag, de forlader universitetet. De ved godt, at det ikke er specialet eller karaktererne, der skaffer dem det første job, men deres brede, akademiske kompetencer.

En farbar vej er deltidsansættelser, f.eks. i undervisningssektoren. Eller at prøve kræfter som selvstændig. Starte i det små, og se hvad det kan bære. Der er masser af idérigdom og gåpåmod.

Der er også masser af motivation for at få noget på sit cv og lyst til at søge bredere. Lige indtil man støder på nok et benspænd i dagpengesystemet:

Tidsbegrænsningen på 30 uger på supplerende dagpenge. Det er den tid, systemet giver til at finde et fuldtidsjob – loven blev vedtaget af den forrige regering. Den selvstændige må opgive sin lyst til iværksætteri og innovation og lukke firmaet. Truslen om økonomisk ruin for familien er for voldsom. Forsøget på at komme fri af delvist selvfinansierede offentlige ydelser og klare sig selv lykkes ikke på kun 30 uger.

Ret op på gamle fejl

Vikaren, der har fået foden indenfor med syv undervisningstimer på gymnasiet, må sige sin stilling op midt i forårssemestret og gå fuldtidsledig. Skolen skal finde ny vikar og eleverne have ny lærer inden eksamen. 30 uger passer ikke med et undervisningsår.

Timelæreren på universitetet skal vise en god profil på jobbet for at pleje karrieren, søge job hver uge og kan ikke videreuddanne sig og dermed forbedre sine kompetencer, så hun matcher arbejdsgiverens profil bedre, og må gå fuldtidsledig, når de supplerende dagpenge slipper op.

Kan du give os argumenterne for, at regeringen ikke skulle rette op på 10 års borgerlig misrøgt og sætte en aktiv beskæftigelsespolitik i stedet?

Fjern tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge i stedet for at tvinge de ledige ud i de lange ledighedsperioder, samfundet ikke har råd til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt enig med Frederik Delholm, supplerende dagpenge skal være muligt i 45 eller 50 uger uger ud af et års 52 uger.

Dansk Industri foreslog at man kun skulle have supplerende dagpenge i 30 uger - og så blev det sådan. Upå-agtet at mange mennesker i dag arbejder i projekt-stillinger, i deltids-stillinger mv.

For at brede dette lidt ud, så jeg gerne at vi lavede det som i Sverige. Staten sørger for en basis-udsendelse. Melder man sig ind i en A-kasse, kan man, som i Sverige, få op til 80% eller 90%? af sin hidtidige løn...

Michael Friis

De fleste mennesker der starter virksomhed gør det, så vidt jeg ved, med egne midler og efter bedste beskub. Hvorfor skal akademikere der starter virksomhed subsidieres af Staten de første 30 uger eller længere?

-ehm-

Man må ikke starte egen virksomhed på dagpenge. Det er enten dagpenge på fuld tid eller iværksætter-ydelse på fuld tid. Man kan ikke få supplerende dagpenge hvis man arbejder som selvstændig - eller jo - det kan man måske godt, hvis man har en såkaldt kombinations-ordning/forsikring? hvor man netop kan kombinere betaling til ASE og en A-kasse, f.eks. MA.

Såfremt man ønsker at få iværksætter-ydelse skal man først godkendes til den, så vidt jeg ved. Man kan vist godt, på dagpenge, starte virksomhed op, men kun hvis den kan udøves efter kl. 17.00 og i weekenden. Reglerne var sådan for nogle år siden; derfor kan de godt være lavet om siden da.

Karsten Aaen,

hvorfor så lovlydig i denne eksistentielle situation, hvor systemet kun er ude på at kværke ethvert personligt initiativ med alle sine inhumane infamiter, entrepreneurship er vel altid en god idé for at forsøge komme ud af denne umenneskelige situation - fidus: man kan da bare lade være med at fortælle det til uvedkommende. Jeg kender da nogen i omgangskredsen, der har gjort dette med stor succes, altså tjent lidt ekstra, for at overleve - man skal bare holde ørerne stive og aldrig sige for meget til nogen og vupti - en skønne dag er man selvkørende, men det kommer naturligvis an på forretningsidéen ...

Man kan let oprette et hobbybetonet foretagende - til brug i fritiden (!) - med lillemor som indehaver eller med gode venner, et CVR-nummer dratter så ind ad brevsprækken på under en uge - dette er flobcentrene ikke endnu nået til at stikke deres snude i - det går over deres forstand.

Selv om det er Krifa's hjemmeside, anbefaler jeg at gå ind og tjekke jeres indlæg og artiklens oplysningsgrad, selv om den er forfattet af magistrenes A-kasse:

http://www.krifa.dk/fs/aktivering/loentilskud.aspx?gclid=CImK3aP7ya4CFYr...

Til almindelig oplysning blev ordningen indført, fordi det offentlige, især kommuner, misbrugte ordningen ved at fyre folk og genansætte i løntilskud.

Nu er så samme myndighed blevet sat til at administrere den ordning de selv misbrugte.

Ja, sådan er der så meget der pludselig bliver virkelighed, og endnu værre efter dagpengereform m. m.

Bemærk iøvrigt, at man ikke optjener dagpengeberettigelse i løntilskud- eller under supplerende dagpenge.

Man er altså underlagt nøjagtig de samme regler, som en ledig, altså mister retten til dagpenge efter 2 år.

Men vær ikke bekymret, ordningen blev indført da der officielt var færrest ledige (ca. 60.000 jfr. nettometoden og120,000 jfr. aku-metoden), og man kunne jo bare tage sig et job, og nu er der så kun 230.000 (aku-metoden) der søger de jobs man bare kan tage sig.

Jeg glemte i mit tidligere indlæg at gøre opmærksom på reglerne om tvungen aktivering, som lønmæssigt giver det samme, som hvis man er på supplerende dagpenge eller 30 ugers løntilskud.

Altså alle, også ledige magistre kommer i kontakt med erhverslivet ret kort efter at være blevet ledig eller færdiguddanet.

Hanne Christensen

Det er fint, at Frederik Dehlholm kommer med et indspark til debatten.

Jeg er også helt enig i, at de rigide regler omkring deltidsbeskæftigelse og -periode, samt begrænsningerne for at opstarte selvstændig virksomhed bør opblødes.

Jeg er enig med Michael Friis i, at det selvfølgelig bør ske for alle faggrupper. Regeringen burde jo i den grad støtte op omkring muligheden for at starte selvstændig virksomhed.

Det er klart, at en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår (deltidsbeskæftigelse med fuld løn eller opsstart af selvstændig virksomhed) har flere fordele.

Den umiddelbare fordel er selvfølgelig, at deltidsbeskæftigelsen kan føre til selvforsørgelse på sigt, alternativt kan Dels bevares tilknytningen til erhvervslivet, hvilket pynter på CV'et. Lykkes tilværelsen som selvstændig er det jo også bare fantastisk. Men en sekundær gevinst er, at tilknytningen til erhvervslivet bevares (på ordinære vilkår) hvilket pynter på CV'et.

Mange arbejdsgivere vævrer sig ved at ansætte personer, der er langtidsledige. Dette kunne undgås, idet jeg ikke tror arbejdsgiverne på samme måde sorterer blandt personer, der har været på deltid eller fuldtid, - blot kvalifikationerne er til stede. (Der foregår rent ud sagt en frasortering alene fordi, der står "ledig" på CV'et!)

Jeg

Hanne Christensen

Som beskæftigelsesminister vil man nok se fordelene, men også fokusere på, om regler kan udnyttes på en uhensigtsmæssig måde.

Det første problem er, hvis nogle reelt alene er interesseret i et deltidsjob, fx på 20 timer. De melder sig så ledige, hvorefter de finder jobbet og får halv understøttelse imens. Hvordan undgås, at samtlige deltidsansatte udnytter denne mulighed?

Det andet problem er, at selvstændige kan spekulere i det samme. De kan tjene ½ mill. kr. på halv tid og få supplerende dagpenge resten af tiden.

Urimeligheden ligger vel ligefor. De to nævnte problemer bør der findes løsning på, da de vel præcis er de argumenter, skeptikerne/strammerne peger på.

Selvstændige vil også kunne opfatte denne understøttelse som konkurrenceforvridende. Omvendt vil de selv - afhængig af model - kunne opnå en vis tryghed, når salget svigter.

Jeg mener i øvrigt, at dagpenge bør være mindste forsørgelsesgrundlag, så nedsatte dagpenge burde aldrig finde sted. Men det er vist ikke dette, der er emnet for denne drøftelse, og et skridt på vjejen vil altid være godt ved at opbløde de nævnte regler.

Der bør i øvrigt kunne opspares dagpengeret af deltidsarbejdet!

Hanne Gregersen

Hvad med alle dem, som blot tager chancen og bliver selvstændige uden supplerende dagpenge ?

Hvis man vil understøtte iværksætterkulturen mere end i dag, skal de nødvendige tiltag selvklart ikke primært målrettes arbejdsløse akademikere, så må man generelt gøre det nemmere at starte egen virksomhed.

Indlægget har lidt for meget smag af "hvad kan samfundet gøre for mig ?" og lidt for lidt af "ta' et personligt ansvar" ......... desværre symptomatisk.

Camilla Brodersen

Du kan ikke bare have almindelig selvstændig virksomhed og så få suppleret op. Man kan i en periode have selvstændig virksomhed som bi-erhverv. Det betyder, at du stadig skal stå 100% til rådighed for arbejdsmarkedet inden for almindelig arbejdstid.
Af den grund skal du (kunne) udføre alt arbejdet uden for normal åbningstid, og det gælder også kommunikation med kunden (møder, telefonsamtaler etc.). Det sætter i sagens natur en del begrænsninger på, hvad du kan foretage dig.

Så vidt jeg husker, er det ikke kun timerne, der modregnes i dagpengene, men også indtægterne, så den der med, at folk kan tjene fedt og score dagpenge samtidig, er der vist ikke nogen, der behøver hyle over.

Og inden folk klynker for meget over erhvervsstøtte: Hvad tror I, hele løntilskudscirkusset er? Det er da fed støtte til etablerede virksomheder!
Var det ikke bedre at støtte iværksætterne og den virketrang, der er derude bladt de arbejdsløse, der gerne vil i gang, men som møder den ene stopklods efter den anden i dagpengesystemet?

Mikael Petersen

>>>[ "Hvorfor starter du med

“Selv om det er Krifa’s hjemmeside…”? ]<<<

Fordi jeg bevidst har taget højde for mine egne og andres fordomme om Krifa som fagforening/A-kasse, men trods alt må respektere dem for effektivt at have ført sager for de enkelte medlemmers interesser i forhold til overtrådt lovgivning, der vedrører forholdet mellem abejdsgiver og arbejdstager.

Tilbage til mit syn på selve artiklen, kan jeg kun undres over, at først nu da medlemmer af Magistrenes A-kasse rammes og føler konsekvenserne i lige så høj grad af den lovgivning, nogle MA's medlemmer samvittighedsfuldt, og uden forudgående advarsler ud til offentligheden, har udformet og konsekvensberegnet for politikerne, så bliver reglerne først nu til benspænd for de ledige.

Det synes jeg er en noget hyklerisk og alt for sent samt nedadsparkende rejst debat, af en A-kasse der har sloganet/overskriften:

>>>[ "MA A-KASSE.

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.
NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.

Vi kender din uddannelse, dine kompetencer og vejen til dit drømmejob
•Du har helt unikke kompetencer og kan blive drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Det hjælper vi dig med at få arbejdsgiverne til at se.
•Vi er specialister på humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, it, kommunikation, sundhed, psykologi og pædagogik.
•Vores konsulenter er selv akademikere. Det sikrer dig individuel og målrettet sparring.
•Vi sikrer dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig." ]<<<

Det burde med de kompetancer, have været muligt inden og under udarbejdelsen af dagpengereformerne at forudse, at ufrivillig ledighed alene er afhængig af antallet af arbejdspladser.

At man så som højtuddannet, sikkert har en større chance for et eller andet job er sådan set ikke relevant i forhold til ledighedstallet. Det får jo reelt kun den betydning, at den højtuddannede nærmer sig et arbejde på kostestadiet, i takt med at dårligere uddannede skubbes nedad i arbejdsmarkedhirakiet.

Måske er løsningen ikke, at aktiveres ind på arbejdsmarkedet, men mere at fordele arbejdet.

For løsningen er vel ikke at bibeholde systemet, at mange arbejdstismæssigt arbejder som død og helvede, mens andre med de samme kompetancer sidder udenfor og triller tommelfingre?

For det var vel ikke det, der var meningen med at give skattelettelser og indføre dagpengereform, begrundet i at det skal kunne betale sig at arbejde?

Eller var det?

Hanne Christensen

Jens Høybye kritiserer de traditionelle AC-fagforeningers indsats. Jeg er helt enig.

DM sender formanden, Frederik Dehlholm for deres A-kasse i byen med et fattigt svar til de ledige efter to ledige (Kathrine V. Petersen og Charlotte K. Pedersen) har rejst en voldsom debat om løntilskudsordningen og fagforeningernes rolle i en artikel ”Fagforeninger blåstempler gratis arbejde” i Information den 19. februar 2012, link: http://www.information.dk/293912#comment-522606 .

Man må spørge:
1) Hvad er det for et sølle svar?
2) Hvorfor er formanden for DM, Ingrid Stage, så tavs, men sender i stedet formanden for A-kassen i byen med en artikel i Information?
3) Hvorfor er Kathrine V. Pedersen og Charlotte K. Pedersen pludselig så tavse. Er de købt til tavshed?

I artiklen ”Fagforeninger blåstempler gratis arbejde” kritiseres løntilskudsordningen. Her tvinges ledige reelt til at arbejde gratis uden rettigheder. De har ikke engang den rettighed at stoppe arbejdet, og fagforeningerne deltager aktivt i allokeringen af denne gratis arbejdskraft. Det er klart, at gratis arbejdskraft er attraktiv for arbejdsgiver, så antallet af løntilskudsjobbere er eksploderet sammen med andre former for ordninger, hvor ledige tvinges til at arbejde gratis. Gratisterne tager rent faktisk job fra de ordinære stillinger. Ledige afføder således ledige!

Hvad gør DM så ved det. Intet. De gider ikke engang forfatte en svarartikel til Information. De sender formanden for A-kassen, Frederik Dehlholm i byen med nærværende artikel, der ikke nævner problemstillingen med gratisarbejdet med et eneste ord. Altså ikke et eneste ord.

Det er ignorant fra såvel Frederik Dehlholms som fra formanden, Ingrid Stage, for Dansk Magisterforenings side.

Bevares, Ingrid Stage skriver et kort indlæg på Magistrenes egen hjemmeside, http://www.dm.dk/NyhederOgDebat/Nyhedsarkiv/2012/Februar/LoentilskudUnde... .
Men tager hun her afstand fra løntilskudsordningen. Nej. Hun skriver:
” ”Det er en sund og tiltrængt debat, der har rejst sig den seneste tid om løntilskudsordningen. Job med løntilskud kan være en god løsning for ledige ikke mindst, når alternativet er så ringe, som det er i dag. Men det er uacceptabelt, at offentlige løntilskudsordninger reelt undergraver akademikernes muligheder for at komme i arbejde”, og
”Regeringen er nødt til at kigge med alvor på det offentliges brug af løntilskud, der med hastige skridt helt uhensigtsmæssigt nærmer sig et aktiveringstilbud på trainee-vilkår”

Ingrid Stage mener faktisk løntilskudsordningen er en god løsning!

Måske derfor Frederik Dehlholm ikke nævner jobtilskudsordningen med et eneste ord. Man må forstå det sådan, at såvel Frederik Dehlholm som Ingrid Stage bifalder jobtilskudsordningen og dermed cementerer anklagen om, at fagforeningerne reelt blåstempler gratisarbejdet.

Det eneste, der bekymrer hr. Dehlholm, er, at ledige ikke kan starte selvstændig virksomhed eller være deltidsansat i ledighedsperioden uden det ret hurtigt får konsekvenser for dagpengene størrelse. Han opfordrer til, at regeringen gør noget ved 30-ugers reglen.

Jeg er selvfølgelig enig heri, men det er altså kun et lille hjørne af de problemstillinger, der rejser sig om lediges forhold. Det rigide og nedladende aktiveringssystem og gratisarbejdet er de store hjørnestene. Dem tager Ingrid Stage og hr. Dehlholm ikke klart afstand fra. Det er stærkt bekymrende. Smag lige på ordet ”aktiveringslyst” fra hr. Dehlholm. Man bør tage klar afstand fra ”aktiveringen”, og ikke omskrive det ordinære arbejde (som selvstændig virksomhed og deltidsarbejde er) som en ”aktiveringslyst”. Der er altså tale om en lyst til at tjene nogle penge. Altså en ”indtjeningslyst” eller ”lønlyst”, men ikke en ”aktiveringslyst”, som om de ledige var småbørn eller aber.

Og hvorfor deltager Kathrine V. Petersen og Charlotte K. Pedersen ikke i den debat, som de selv har rejst. Artiklen var vel helhjertet ment, og ikke blot sofistikerede jobansøgninger fra de to kvinder? Eller er de to kvinder købt eller truet til tavshed, og i givet fald af hvem?

Nu har jeg været medlem af MA siden 1990, altså i mere end 20 år. Og altid har MA forsvaret medlemmernes interesser. De har påpeget, for 20 år siden, at det ikke var retfærdigt, at ledige dagpenge-modtagere skulle aktiveres for dagpenge-satsen. De førte en sag, sammen med f.eks DM, de andre kasser og de andre fag-foreninger. Ved ILO, den internationale arbejds-organisation, og tabte. Jeg mener de endeligt tabte sagen i 1997 eller 1998.

Og nej, Jens Høybye, det er aldeles ikke først nu, at MA har protesteret over at man kun kan få supplerende dagpenge i i 30 uger. Allerede da reglen blev indført for nogle år siden, protesterede MA. Det stod godt nok kun i en lille notits i de borgelige aviser, jp, berlingske, politiken, i det her land. Men det stod der. Og på MA's hjemmeside stod det altså også.

Og sidste år, da VKO lavede tilbage-træknings-reformen, protesterede MA også. Sammen med alle landets a-kasser. Og inde på MA's hjemmeside kan man finde en artikel, netop skrevet af Frederik Delholm, som bl.a. påviser, at man i Sverige skal have arbejdet mellem 600-640 (eller 680) timer for at optjene dagpengeret igen. Til gengæld er dagpenge-perioden kun på et år. I Danmark er der nu to års dagpengeret, men man skal stadig have arbejdet på fuld tid (1964 timer indenfor tre år) for at optjene dagpengeret igen.

Og MA har DM har altså intet, absolut intet med hinanden at gøre. MA er en A-kasse, DM er en fagforening. Og DM kan således ikke sende formanden for MA i byen med noget som helst.
MA's formand, Frederik Dehlholm, skriver et svar til Mette Frederiksen, ikke et svar til de to ledige kvinder.

Svaret til dem var Ingrid Stages kommentar/artikel
som Hanne Cristensen henviser til. Og mht. overskriften er det altså Information's redaktion, som vælger overskriften til artiklerne, ikke skribenterne selv.

Og hvor I den henviste artikel blåstempler Inge Stage job med løntilskud. I dette citat:

"Men det er uacceptabelt, at offentlige løntilskudsordninger reelt undergraver akademikernes muligheder for at komme i arbejde”, og
”Regeringen er nødt til at kigge med alvor på det offentliges brug af løntilskud, der med hastige skridt helt uhensigtsmæssigt nærmer sig et aktiveringstilbud på trainee-vilkår”

ligger der faktisk både mellem og bagom linjerne en afstandtagen til job med løntilskud i det offentlige. Og desuden, som jeg før har skrevet/sagt: Hvis det er fordi man gerne vil have en højere løn, så gå ud og find et job med løntilskud i det private eller endnu bedre - læg ens cv op i akademiker-kampagnen.dk. Og find en vej ind på arbejdsmarkedet gennem viden-pilot-ordningen.

Og ja, job med løntilskud kan være en udmærket ordning for ledige, især for ny-uddannede, som skal bevise, at de begå sig på et arbejdsmarked. Men både i det offentlige (såvel som i det private) skal det være med fuld løn til normal overenskomst-mæssig løn, og man skal optjene dagpengeret i job med løntilskud.

Ang. det at have selvstændig virksomhed som bi-beskæftigelse er det sådan som Camilla Brodersen siger. Og hvis man f.eks. tjener 22.000 kr. på en opgave som selvstændig så skal de 20.000 kr. bruges før man kan få endog supplerende dagpenge igen. Og de 20.000 omregnes med en faktor 110 kr. eller 120 kr. Er det 110 kr. så går der altså 200 timer, før man kan få både fuldtids og normale dagpenge igen.

I andre lande, heriblandt USA, må man gerne starte en virksomhed op, mens man er på dagpenge...

Hanne Christensen

Hvorfor skriver Dansk Magisterforenings formand, Ingrid Stage på foreningens hjemmeside følgende den 29. februar:
” ”Det er en sund og tiltrængt debat, der har rejst sig den seneste tid om løntilskudsordningen. Job med løntilskud kan være en god løsning for ledige ikke mindst, når alternativet er så ringe, som det er i dag. Men det er uacceptabelt, at offentlige løntilskudsordninger reelt undergraver akademikernes muligheder for at komme i arbejde”, og
”Regeringen er nødt til at kigge med alvor på det offentliges brug af løntilskud, der med hastige skridt helt uhensigtsmæssigt nærmer sig et aktiveringstilbud på trainee-vilkår”.
Jo, Ingrid Stage blander sig nu i skænderiet mellem SF’erne og De Radikale om brugen af ledige i løntilskud, jf. følgende artikel i Avisen.dk: http://avisen.dk/sf-og-radikale-i-slagsmaal-om-loentilskud_161018.aspx?P... .
Denne artikel er skrevet den 28. februar, altså kan Ingrid Stages kommentar se som en forlængelse af denne, og er man i tvivl. Hvis hold stiller hun sig på. Den radikale Anna Mee Allerslev, for Ingrid Stage mener jo, at ordningen er god, men den skal have et reelt jobindhold. Fuldstændigt som man praktiserer det i Københavns Kommune og som beskæftigelsesborgmesteren, Anna Mee Allerslev, vel er ansvarlig for. Ja som det fremgår af artiklen i Avisen.dk, så godkender tillidsmændene ligefrem alle løntilskudsjobbene her. Altså, fagforeningerne er langt mere indfiltret i allokeringen af den gratis arbejdskraft, end jeg først havde troet.

Ingrid Stage kommenterer slet ikke den oplysning, at ” samtidig med en storm af fyresedler i kommunerne, har 2011 slået rekord med 38.581 ledige, der er ansat i job med løntilskud i det offentlige.” Hun kommenterer heller ikke, at tillidsmænd godkender samtlige løntilskudsjob i Københavns Kommune.

SF kræver, at løntilskudsordningen kun må anvendes i tilfælde, hvor det ikke tager ”job” fra de fastansatte. Men hvad skal de ledige så lave, spørges fornuftigt nok. Problemet er jo, at ordningen i sig selv er en grov udnyttelse af ledige og det uanset, om de laver kaffe eller ordinært arbejde. Problemet er jo, at gratis arbejdskraft aldrig kan forsvares. SF burde tage klar afstand fra dette, men syltet ind i en regering med 2 partier (S og RV), der kæmper med Venstre om pladserne på de neoliberale rækker, ja, så er SF blevet bovlam og kan kun fremstamme et ”øh-bøh, løntilskudsordningen må ikke tage stillinger fra de fastansatte”. Nej, men mener SF, at de ledige så skal gå til hånde og lave kaffe for de ledige. Eller hvad mener SF egentlig?

Løntilskudsordningen burde sendes på møddingen. Der er kun ganske få tilfælde, hvor en sådan ordning kan forsvares, og det er i tilfælde, hvor der er tale om fx mere end 3-5 års ledighed, nedsat funktionsevne e.l. Og så bør løntilskuddet fra Staten ske sådan, at den ledige eller syge får fuld løn, og der SKAL være krav om en fastansættelse på i øvrigt ordinære ansættelsesvilkår med optjening af dagpengeret. Hvis arbejdsgiver ønsker at skille sig af med den ansatte igen, må arbejdsgiver jo så fyre vedkommende som de vil gøre med andre ansatte.

SF bør melde sig ud af regeringen, så partiet kan give de neoliberale reel modstand. Fagforeningsbosserne bør få sparket, så vi kan få mere slagkraftigt styrede fagforeninger. Vi har aldrig tidligere haft så meget brug for stærke fagforeninger, og så nytter det altså ikke med fagbosser, der blot supplerer de neoliberale med forslag til en endnu størrelse udnyttelse af ledige som gratis arbejdskraft.

Hanne Christensen

Karsten Aaen,
Sikke en forsvarstale for DMs passivitet. Du skriver jo gentagne gange selv, hvordan DM har ytrer sig med små bitte notitser oftest på egne hjemmesider. Ja, det er skrevet så småt, at ingen ser det. Og ja, du skal også læse mellem linjer, for at finde en positiv udlægning af DMs formand, Ingrid Stages udtalelser. Jamen, jeg efterlyser en formand, som er langt mere klar i sine udtalelser. Det burde stå mega, mega klart, at DM er imod løntilskudsordningen, og at disse gratister har overtaget ca. 38.000 job i kommunerne. En lille notits på egen hjemmeside og i øvrigt udtalelser med uld i mund – Vor Herre Bevares. Lad os få nye fagbosser!

For mon det er sådan, at DM ikke kan få taletid i pressen? Nej, ofte ser man dem i pressen ytre sig – men så tvetydigt, at hele udtalelsen bliver så selvudslettende vag, at den gør mere skade end gavn.

Se nu blot Ingrid Stages korte udtalelse på DMs hjemmeside. Du læser den på en måde, jeg på en anden. Jeg opfatter den som en direkte støtte til den radikale, Anna Mee Allerslev.

Anna Mee Allerslev har i øvrigt for tidligere den 4. januar 2012 udtalt sig til Information, link: http://www.information.dk/289543
Her argumenterer hun for, at de svageste ledige skal kunne tilbydes frivilligt arbejde. ”Tilbydes” skal her forstås som ”tvinges i”, idet alternativet er nul understøttelse. Det frivillige arbejde består i fx at strikke puder til Magasin, altså uden løn. Det drejer sig om 7.000 ledige, der faktisk ikke bare er ledige, men så syge at de står foran at kunne få en førtidspension. Men i stedet vil den radikale Anna Mee Allerslev tvinge dem ud i ”frivilligt arbejde”. Forslaget blev også bragt i det stærkt borgerlige ”Deadline”, hvor forslaget blev ”solgt” som, at det var bestemt for indvandrerkvinder. Men som jeg dokumenterer i ovennævnte linkede artikel, er der mest tale om danske mænd, så danske kvinder og først herefter kommer indvandrerkvinderne som 3. største gruppe af de 7.000 københavnske syge borgere.

Anna Mee Allerslev har også udtalt sig om jobtilskudordningen den 19. februar 2012 til Information. Link:
http://www.information.dk/293919 19 .

Som det fremgår, mener Anna Lee Allerslev, at ordningen er en succes, fordi 37 % af disse gratister efter et halvt år får job. Det fremgår ikke om jobbet er en direkte følge af gratisarbejdet, eller at de ledige under alle omstændigheder havde fået et job. Derimod fremgår det af artiklen, at øvrige aktiveringstilbud er nærmest totalt nytteløse med succesrater på kun omkring 15 % for, at de tvangsaktiverede efterfølgende får job. Igen fremgår intet om, hvorvidt disse heldige personer, havde fået et job som følge af aktiveringen – eller måske ligefrem på trods af aktiveringen.

Jeg har læst undersøgelser (har desværre ikke link dertil), der har vist, at aktiveringer bringer færre i ordinære job end personer, der slipper for aktiveringerne.

Karsten Aaen, du priser DM for at have ført en sag ved menneskerettighedsdomstolen, men som de tabte. Hvilken sag indbragte de. Kan du give mig et link, da jeg er meget interesseret i at læse detaljerne. Jeg har altid ment, at løntilskudsordningen næppe vil være i strid med menneskerettighederne og tilknyttede protokoller, men derimod er virksomhedspraktikordningen for kontanthjælpsmodtagere i strid med menneskerettighederne. Som jeg læser dig, så drejer det sig om aktiveringen af dagpengemodtagere. Nej, de skulle have ført en sag for de allersvageste grupper, kontanthjælpsmodtagerne, men mon ikke AC-kasserne er for fine til det. Jeg har for flere år siden argumenteret i et 6 siders indlæg for, at virksomhedspraktikordningen for kontanthjælpsmodtagere strider imod menneskerettighederne. Årsagen er bl.a. at kontanthjælpen afhænger af alder, civilstand og tidligere også af etnicitet (starthjælp). Ja, man må faktisk undre sig over, at AC-kasserne ikke valgte at føre sagen om kontanthjælpsmodtagerne i stedet for, da argumentet herfor var langt stærkere. Faktisk mener jeg, det er meget udygtigt i stedet at tage fat i en svagere sag, nemlig aktiveringen af dagpengemodtagere.

Så nævner du, at Frederik Dehlholm har peget på de svenske tilstande. Ja, hvad har han så opnået ved det? Ved at pege på de ringere svenske tilstande, har han så ikke netop givet VKO en hjælpende hånd ved at påpege, at i Sverige går det endnu værre for sig mht dagpengeperiodens længde? I øvrigt vil jeg igen gerne se dokumentation for påstandene. Jeg mener faktisk, at man i Sverige til gengæld optjener dagpengeret i aktiveringsperiode. Det glemmer Frederik Dehlholm vist at nævne, ligesom han kun pipper løs på egne hjemmeside, som kun ganske få danskere læser.

Men du er jo selv meget godt i tråd med DM, Karsten Aaen, når du så ignorant foreslår ledige, at de bare skal gå ud at finde et bedre lønnet job, hvis de ikke ønsker løntilskudsjobbet. Jeg håber, du sætter dit kryds ved Venstre, da jeg ganske enkelt ikke bryder mig om, at alle disse neoliberale mennesker infiltrerer såvel Socialdemokraterne som De Radikale.

Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at der i den grad burde ske forbedringer omkring muligheden for at opstarte selvstændig virksomhed i dagpengeperioder. Det er vel rimeligt nok, at der sker en vis modregning, men omvendt bør modregningen ikke afskrække ledige fra at starte op selv. Det er jo helt galt.

Jeg kan desværre ikke give dig et link da sagen blev anlagt i 1992,1993 eller 1994, hvor internettet endnu var´i sin vorden som vi kender det i dag. Og i 1997 eller 1998 var internettet heller ikke så udbredt som i dag. Og det var ved ILO, en afdeling under FN, at de anlagde sag, med påstand om tvangs-arbejde mv. hvis jeg husker ret. Og sagen tabte de altså.

Når jeg taler om notitser taler jeg om at hvem der kan få adgang til medierne. MA og DM har ikke adgang haft nem adgang til medierne de sidste 10 år, medierne, herinbalndt, aviser bestemmer jo selv, hvad de vil bringe af artikler og hvor store de skal være.

Pointen ifht. Sverige er netop den at her er skal man have mellem 600 timer og 680 timers arbejde for at optjene dagpengeret igen. Og det er altså mellem 20 og 22 ugers arbejde. I Danmark skal man optjene 1964 timers arbejde indenfor 2 år. Meningen med den 2-årige dagpenge-periode var jo, at man skulle komme ned på andre europæiske landes niveau. Men i Sverige og desuden også i Belgien skal man arbejde i kortere tid for at optjene dagpengeret. Desuden har man større tryghed i ansættelsen i Sverige...

Og nej, jeg stemmer ikke på Venstre - jeg er bare træt af at nogen som jeg vil kalde stærke resurse-personer ikke selv gør noget for at finde et arbejde, og afprøver de muligheder, der reelt er og i stedet for klager over, at det er synd for dem. Måske handler det også om, at uden et kærligt skub fra omgivelsernes side og uden et løntilskudsjob var jeg aldrig blevet fastansat som indvandrerlærer tilbage i 1997.

Og jeg priser ikke DM for at føre en rets-sag, jeg fremlægger blot fakta. Og det er at DM, sammen med andre danske fagforeninger, førte en sag ved ILO i FN-regi - og tabte. Derudover står der i Grundloven, at dem der ikke kan ernære sig og sine er berettiget til offentlig støtte, dog mod at underkaste sig de betingelser, loven stiller. Eller sagt på en anden:

Politikerne kan godt kræve at kontant-hjælps-modtagere skal arbejde for deres kontant-hjælp, eller at dagpenge-modtagere skal det. Politikerne i DK har nemlig indsat sig selv på enevolds-kongens plads of har nu også taget de her ord til sig:

Vi alene vide

og

Staten - det er os.

Karsten Aaen:

Det kan godt være der har været nogle notitser hist og pist fra MA's side. Men ikke i en grad, der på nogen måde har været toneangivende for debatten omkring 0'ernes dagpengereformer.

Jeg vil nærmest betegne det, som en stiltiende accept af lovgivernes ageren i forbindelse med det der politisk kaldes reformer, i stedet for det mere rettelige faktiske og beskrivende, nemlig nedskæringer.

Og vedr. MA's A-kasse udrer det mig, at denne, udover dine påstande om MA's indsigelser, kan finde på at skrive og dermed mene en forskel til andre A-kasser:

"DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.
NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE."

Det hænger næppe sammen i sig selv som argument, at MA A-kassen skulle have protesteret, og i samme åndedrag samtidig mener, man specielt kan virkeliggøre effekten af A-kassereglerne bedre end andre A-kasser, bare fordi man repræsenterer folk med lange uddannelser, som derfor underforstået fortjener bedre.

Altså hvis MA A-kassen mener at kunne gøre forskel i forhold til andre A-kasser, tyder det ikke på den store indsigt om konsekvenserne for enhver ledig, som ville have været grundlaget/argumentationen i de notitser du henviser til.

Du skriver endvidere;

>>>[ "Og nej, jeg stemmer ikke på Venstre - jeg er bare træt af at nogen som jeg vil kalde stærke resurse-personer ikke selv gør noget for at finde et arbejde, og afprøver de muligheder, der reelt er og i stedet for klager over, at det er synd for dem. Måske handler det også om, at uden et kærligt skub fra omgivelsernes side og uden et løntilskudsjob var jeg aldrig blevet fastansat som indvandrerlærer tilbage i 1997." ]<<<

Her argumenterer du ud fra dit eget grundlag/erfaring fra 1997, hvor reglerne for løntilskud var markant anderledes end nu.

Den gang kunne en arbejdsgiver ikke bare umiddelbart ansætte en ny medarbejder i løntilskud.

Reglerne den gang var, at arbejdsgiveren skulle dokumentere sansynligheden for fast ansættelse, for at få tildelt en medarbejder med løntilskud. Og man optjente anciennitet i forhold til optjene retten til dagpenge.

At du dengang 1997 hvor dagpengeperioden var 4 år mod nu 2 år, skulle have et kærligt skub, indikerer ikke, at dette kærlige skub (nu tvang) nok er gavnligt for alle, der af andre antages for ikke bare aktivt at gøre noget selv for at få et job. Nogen vil nok i den forbindelse kalde en sådan opfordring til at give dette kærlige skub, for en fordom om de lediges motiver og hensigter til ikke bare at tage et ledigt arbejde.

Der kræves som bekendt mindst 2 for at indgå et ansættelsesforhold, men 3 hvis det er aktivering eller løntilskud. Og det er den tredie (myndighederne) Jobcentret der alene godkender om en ledig ansætes med løntilskud, og det såkaldte kærlige skub anvendes kun ved aktivering, for Jobcenteret (myndighederne og mange borgere) synes det er et bedre ord en tvang.

Men arbejdsgiverne jubler over denne mulighed for gratis og eller billig arbejdskraft, alt efter om det er løntilskud eller tvungen aktivereing.

Ja, arbejdsgiverne udviser oven i købet samfundssind, hvis de henvender sig til Jobcenteret om at de (arbejdsgiveren) gerne vil høre på mulighederne for nogen i aktivering og måske om en konkret ledig de synes egner sig til løntilskud.

Så jeg har svært ved, med min indstilling og erfaring indenfor området, at være enig med dig, og slet ikke vedr. MA A-kassen

Hanne Christensen

Karsten Aaen,
Ja, jeg har svært ved at adskille dine holdninger fra de neoliberale, som VKO har stået for, og som nuværende regering har overtaget.
Du kommer med en masse postulater:
Den ene er retssagen, som du tydeligvis kun kender sporadisk til. Hvis det handler om dagpengemodtageres forhold i 1993, - under en socialdemokratisk regering -, ja, så vil jeg rejse spørgsmålet, om du husker rigtigt, at der overhovedet har været ført en sag, eller blot overvejet en sag.
Jeg har læst den kommenterede udgave af menneskerettighedernes bestemmelse om tvangsarbejde og slaveri, samt de tilknyttede protokoller herunder fra ILO. Jeg har også læst samtlige henviste afgørelser, - og da der kun er et fåtal af afgørelser, undrer det mig meget, at en dansk kommenteret udgave skulle have glemt en afgørelse tabt af de danske fagforeninger. Mon du husker rigtigt? Min vurdering er som nævnt, at der heller ikke er en sag omkring dagpengemodtageres forhold, der kan vindes. Men altså nok omkring kontanthjælpsmodtageres.

Du påstår også, at der er en masse ledige, der ikke gider gøre noget for deres situation og søge job. Du antyder nærmest, det skulle være ganske let. Må jeg spørge, om det er fra disse debatsider, du møder alle disse dovne stønnere? Du bruger jo en hel del tid selv her! Jeg har endnu ikke mødt en eneste, så det undrer mig, at du skulle have mødt så mange selv.

Du påstår også – og nu er du virkelig ude at ynke -, at fagforeningerne er så tavse, fordi de ikke har adgang til medierne. Tror du virkelig selv på den. Tror du, at 2 ledige kan kritisere DM så kraftigt, og så får DM ikke lov til at tage til genmæle. Tror du også, at Frederik Dehlholm er blevet censureret af Information, så han kun må skrive om deltidsarbejde og selvstændig virksomhed, men ikke om løntilskudsordningen?
Tror du også, at Information har forment Frederik Dehlholm at oprette en profil her på Information og blande sig i debatten her. Ordet er så vidt jeg ved ganske frit. Men måske har Information nægtet Frederik Dehlholm og Ingrid Stage en profil, så de kan deltage.

Karsten Aaen, du er simpelthen langt ude i din argumentation.

Måske fornægter du mest af alt dig selv. For med dine synspunkter befinder du dig over i den neoliberale lejr, hvor man typisk mener, at det er i orden at danse på line med netop menneskerettigheder og tilknyttede protokoller (ILO). Fx mener du, det er ok at tvinge kontanthjælpsmodtagere til at arbejde uden ordinære ansættelsesforhold for deres kontanthjælp. Ser du de forhold, som kontanthjælpsmodtagere har i dag er efter min bedste overbevisning mod menneskerettighederne. Men det er jo typisk for neoliberale, at de også hellere så disse rettigheder fjernet. De deler dit synspunkt. De svageste skal sagt susende mig arbejde for hjælpen.

Hvorfor synes du ikke i stedet, at de skulle tilbydes et job? Under ordinære ansættelsesforhold? Nej, for neoliberale mennesker elsker at ydmyge, straffe, nedgøre de dårligst stillede i vores samfund. Syge og langtidsledige. Personer, man ikke selv kan identificere sig med. Ikke. For sjovt nok, gælder disse ”puf” ikke en selv, eller ens nærmeste familie eller venner. Kun dem vi ikke kan li’, eller måske har et horn i siden på. De skal ha’ et puf. Og så gør det jo ikke noget, hvis de ydmyges lidt samtidigt. Eller måske har man bare behov for at sparke nedad, hvis man selv har det skidt med sig selv.

Se nu Brønderslev Kommune. Den kommune, der har så svært ved at passe egne sociale sager. Men de har til gengæld meget travlt med at sikre, at en kontanthjælpsmodtager ikke kommer til at gå eneste dag uden at arbejde for kontanthjælpen. DR bringer historien i dag, og nej, hvor der hujes, for tænk en gang sikke en succes. 32 ud af 90 kontanthjælpsmodtagere faldt fra, da de blev påbudt at lue kommunens bede eller tømme skraldespande. Hvad der blev af disse 32 ved de vist egentlig ikke, der gisnes løs. Men nej en succes. 58 måtte til gengæld hive hakkejernet frem. Man må spørge, hvem der fremover vil tage en uddannelse som gartner. Eller hvem der frivilligt vil tage et job som renovationsmedarbejder. Det er jo tydeligt, hvordan kommunen selv betragter ansatte inden for disse område. Jeg personligt væmmes ved de to ansvarlige kvinder, jobcenterchef Vibeke Holler eller venstrekvinden og formand for beskæftigelsesudvalget i Brønderslev, Gitte Krogh. Link: http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Broenderslev/2012/03/02/143022.htm

Karsten Aaen, kunne du ikke sætte dit kryds ved liste V eller måske ved DF. Det hele bliver sgu så smudsket, når man snart ikke kan se forskel på Venstre, DF, S eller SF.

Eller det kan vel ikke være som Jens Højbye antyder, at du også med din udtalelse om kontanthjælpsmodtagere bygger på dine erfaringer fra engang i starten af 90’erne. Jamen, det mindste man kan forvente af en mand med så skarpe holdninger er vel, at han følger med i udviklingen i samfundet. Men faktisk tror jeg, det er kendetegnende for mange af de neoliberale vælgere: De ved faktisk ikke, hvad der foregår, og hele pressens manipulerende propagandaapparat glider blot rent ned.

Jeg ved ikke helt om jeg skal le eller græde - har jeg ikke altid været imod, at man jagter folk på kontant-hjælp og at de skal tvinges til at arbejde for kontant-hjælpen. Jeg forklarer blot, hvordan reglerne er nu. Heri ligger der ikke en stillingtagen til om hvordan det bør være sådan eller ej. Personligt mener jeg at kontant-hjælps-modtagere bør hjælpes, især dem, som har andre problemer end arbejde. I dag er der også folk på kontanthjælp som er parate til at tage et job. Og ja, de burde tilbydes et job på ordinære vilkår og ikke sættes til at klippe bede mv. for kontant-hjælpen. Heri er der to problemer 1) man skal have en uddannelse normalt for at kunne håndtere de maskiner, man bruger når man klipper bede mv. og
2) de tager arbejde fra ledige 3F'ere som rent faktisk har en uddannelse indenfor gartner-branchen.

Og nej, jeg taler om den beslutning som Schlüter-regeringen lavede i 1992, kort tid før jeg selv kom i datidens aktivering som hed jobtræning. Og jeg kan skam godt huske, at fagforeningerne anlagde en rets-sag her - om det lige var ved ILO eller et andet sted kan jeg ikke huske lige nu. Men jeg ved at de tabte sagen i 1996, 1997 eller 1998.

Mht. til mine synspunkter om at få det bedste ud af en umulig situation, så har vi det system, vi har. Og selvom stort set alle herinde på Informations side kunne tænke os at det blev lavet om, så bliver det nok ikke lavet væsentligt om. Altså må man tænke som så:
Hvad kan jeg gøre for at få et arbejde? Hvordan kan man bruge samfundets tilbud positivt? Og her kan man selv gøre noget, man kan bruge job med løntilskud offensivt og konstruktivt, man kan søge om at komme med på videnpilot-ordningen mv.

Det ændrer altså ikke på at jeg stadig mener, at folk burde ansættes i ordinære stillinger i det offentligt. Og hvis det er borgerligt, at jeg mener, at folk som har en uddannelse fra et universitet også selv har et ansvar for at finde sig et job, ja så må det være sådan. Folk som vitterligt ikke har en chance for at finde et arbejde, altså de folk der er i matchgruppe 2-5 hos Jobcentrene, ja her mener jeg bestemt, man bør gennemgå alle sagerne. Og indstille folk til en førtids-pension, hvis de ikke er i stand til at arbejde. Og så burde der lægges et loft over, hvor mange en kommune kan tvinge folk til at få arbejds-prøvning, 1 eller 2 gange burde være nok til at konstatere, at folk ikke kan arbejde overhovedet.

Ja, man kan gøre meget for sin egen situation, i hvert fald på papiret eller i teorien.

Men der er et stort problem i forhold til realiteten om selv at skaffe sig ind på et løntilskudsjob, aktivering eller virksomhedspraktik, og derved få et job.

Problemet er kommunernes ret og pligt til statslig refusion, for de ledige kommunen (Jobcentret) sender ud i aktivering, løntilskud, uddannelse, praktik, opkvalifikations kurser m. m.

Er reglerne jfr. den statslige kontrol ikke fulgt rigidt fra kommunens side, straffes kommunen og mister sin refusion, og skal herefter i 2 år selv afholde samtlige udgifter for det der vedrører den ledige eller kontanthjælpsmodtageren.

En ledig eller en kontanthjælpsmodtager kan derfor ikke bare gøre som linket til borger.dk udadtil åbner mulighed for, og som misforstået og konsekvent uimodsagt er den gænse, om ikke eneste, opfattelse i offentligheden om lediges og kontanthjælpsmodtageres muligheder:

https://www.borger.dk/Emner/arbejde-dagpenge-orlov/arbejdsloeshed/Sider/...

Alene forholdet med, at en kommune får samme refusion for en ledig, hvad enten den ledige aktiveres via 2. aktør eller sender den ledige på opkvalificering f. eks. via AMU, er et kæmpe problem for den lediges muligheder.

Et AMU-kursus f. eks., koster typisk 4 -5 gange mere pr. uge end prisen for et forløb hos 2. aktør.

Men kommunen får den samme statslige refusion pr. uge.

Så hvis kommunen, (hvilket de som en regel ofte gør), ser/benytter fordelen ved at aktiverer 4 - 5 ledige ved 2. aktør, frem for den meget dyrere løsning med et AMU-kursus til en ledig, er det om end ulækkert, så dog forståeligt.

Officielt skal 2. aktør opkvalifisere de ledige jfr. lovens regler og de lediges behov, men de skal gøre det indenfor den pris pr. ledig de får af kommunen.

Man skal derfor tænke omkring logikken om, at 2. aktør næppe betaler et 4 - 5 gange større beløb end aktøren får for den enkelte ledige, når det for aktøren reelt er nok at kalde et jobsøgningskursus for opkvalificering, og at det iøvrigt for kommunen er lovligt at sende den ledige på gentagne kuser af den slags.

Og her er det vigtigt at bemærke, at uanset den lediges ønsker og behov for opkvalificering, så har den ledige pligt til at følge det aktiveringsforløb kommunen anviser, ellers mister/fratages den ledige eller kontanthjælpsmodtageren sin økonomiske forsørgelse.

Hvis man så også tager i betragtning, at kommunen både resikerer at straffes ved forkert aktivering jfr. ovenfor beskrevet, og straffes hvis kommunebudgettet overskrides, så har man årsagen til, at det for den ledige ikke er bare lige at være herre over egen situation, heller ikke selv om man kalder det et kærligt puf, skub eller spark i bagdelen.

Karsten Aaen, reelt er det derfor meget begrænset, hvad den enkelte ledige kan gøre udover aktivt at søge de jobs der ikke findes, hvilket loven allerede foreskriver den ledige skal under trudsler om bål og brand, hvis ikke man vil miste sin økonomiske forsørgelse.

Det er derfor ikke et spørgsmål om resignerende at få det bedste ud af den nugældende lovgivning, for den modarbejder det den hævder at skulle afhjælpe, men den stiller selvfølgelig politikerne i et godt lys i forhold til, at de gør noget ved ledighedsproblemet.

Man kan vist godt hævde, at politikerne og lovgivningen er kontrafaktisk i forhold til de mange muligheder de hævder.

Det eneste der for øjeblikket er rigtigt, er, når politikerne hævder, at vejen til et job er uddannnese, om ikke andet kan man derved kvalificeres til et kostejob, eller måske mere heldigt, skubbe en anden dårligere uddannet ud i arbejdsløshedkøen.

Hanne

Vedr. dit link til P4, kan jeg oplyse, at ideen er knap så ny, som der gives udtryk for.

Inden kommunesammlægningen at Dronninglund og Brønderslev Kommuner, praktiserede Dronninglund modellen i en periode.

Den blev imidlertid via fagforeningerne erklæret ulovlig og konkurenceforvridende.

Herefter fortsatte ordningen med straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere, ved at de (borgeren) skulle møde på et beskæftigelsesprojekt/værksted, for at oppebære kontanthjælpen.

Resultatet var det samme som nu, selv om borgeren ikke skulle udføre græsslåning, snerydning og oprydning på gader og stræder.

Og hvorfor så det, at borgeren ikke mødte op til straksaktivering, skyldtes udpræget det forhold, at ledighedsreglerne dengang var, at uforsikrede ledige jobsøgende skulle møde op i kommunen og melde sig ledig, for at Arbejdsformidlingen (hed det dengang) kunne behandle den uforsikredes interesser eller anvise ledige job.

Så dem der blev tilbage i beskæftigelsesprojektet, var reelt dem der havde behov for kontanthjælpen, og ikke at der var nogen der vendte i døren, på grund af udsigten til et noget for noget job.

Til gengæld var projektet, iøvrigt startet af en ihærdig og reel socialrådgiver, der så muligheden ved både at lære borgere, der var faldet ud af dagpengesystemet, at de kunne arbejde og møde til tiden, og kontanthjælpsmodtagere der havde behov for andet end kontanthjælp, at de knyttet dagligt til et centeret, kunne medvirke i egen hjælp til at udøve virkelig, hurtig og effektiv hjælp for deres fremtid.

Projektet var særdeles effektivt for den enkelte, men dyr for kommunen (derfor sparet væk), fordi der var få borgere pr. socialrådgiver og sagbehandler.

Det er derfor forstemmende, at en kommune med de høstede erfaringer, nu kan nøjes med at slå populær politisk plat på, at hævde succes, fordi nogle borgere vender om i døren, uden at kommunen oplyser om det evt. er fordi, borgeren ikke er berettiget til kontanthjælp, men skal melde sig ledig for at være tilknyttet Jobcenteret.

Hanne Christensen

Jens Højbye,

Mange kommuner anvender vist metoden med at tvinge kontanthjælpsmodtagere ud i noget, der skal opfattes som nedværdigende beskæftigelse.

Jeg er ikke enig med dig i, at kontanthjælpsmodtageren har gavn af den adfærd. Så var det jo ikke nødvendigt at bruge det som et trusselsbillede. Så kunne det jo også foregå ganske frivilligt.

Jeg mener derimod, at man skader mere end man gavner. Ydmygende og nedværdigende behandling kan aldrig vendes til noget positivt. Det er altid negativt og har altid negative konsekvenser. Måske kan du finde en successtorie i 1 ud af 1000 tilfælde, men jeg kan kun tage afstand fra metode og tankegang.

Som du selv antyder i dit svar til Karsten Aaen, ja, så er aktiveringen mere bestemt af refusionsregler og kommunens økonomi, end af hensynet til at bringe den ledige tættere på et ordinært job. Det gælder også kontanthjælpsmodtagere. Men hertil kommer, at meget af aktiveringen i princippet kan betragtes som en straf og frihedsberøvelse. Ideen er ikke at bringe den ledige tættere på et job, men derimod at sikre, at den ledige ikke får for meget "fri" til sofaen i sin lediggang.

Der er tale om sofistikeret frihedsberøvelse. Et tydeligt eksempel på dette er, når ledige tvinges i aktivering i samme 6 ugers jobansøgningskursus igen og igen. Det handler vist blot om forvaring.

Man bør heller ikke overse, at ikke kun kommunens økonomi er styrende for en sagsbehandlers afgørelser. Man må ikke overse, at nogle sagsbehandlere ganske enkelt lider af magtbrynde og direkte nyder at ydmyge og nedgøre andre mennesker. Fx er det rædselsslagen læsning at gennemgå De Sociale Ankenævns årsrapporter. Man ser her hvordan - såvidt jeg husker - ca. en tredjedel af alle ankede sager går imod kommunens afgørelser. Det er jo forrygt.

Men alligevel har det ikke konsekvenser for hverken sagsbehandler eller kommune med så mange forkerte afgørelser. Det er jo ganske rystende. Og antallet er stigende. Intet tyder på, at kommunerne strammer op efter så mange fejl. Nej, antallet har været stigende og stigende år efter år.

Man må ikke overse magtbrynden, og at nogle sagsbehandlere nyder det. Og hver af de ankede sager (og vi taler om 5 cifrede antal), ja de udgør en skæbne. Et menneske der er blevet så forkert behandlet, at personen har valgt at anke. Og så har personen siddet der og ventet i månedsvis på en afgørelse. Måske uden opsættende virkning, måske har tiden bare gået og gået, fordi dette menneskes tid ikke blev taget alvorligt. Det er ydmygende og nedværdigende.

Og den måde pressen omtaler disse sociale klienter på, er med til at opbygge og udruste disse magtmennesker i kommunerne til at fortsætte deres usle forehavende.

Og der burde være langt, langt større fokus på de sociale klienters retssikkerhed samt på, at de blev medinddraget i de afgørelser der træffes omkring deres liv, og at en sagsbehandler ikke sidder der og tvinger disse ud i nytteløs aktivering eller i direkte tvangsarbejde. Der hører ganske enkelt ikke hjemme i et velfungerende demokrati.

Hanne Christensen

Karsten Aaen,
Du skriver bl.a. ” hvis det er borgerligt, at jeg mener, at folk som har en uddannelse fra et universitet også selv har et ansvar for at finde sig et job, ja så må det være sådan.”

Nej, Karsten Aaen, det er ikke borgerligt at mene dette. Det mener alle jo. Hvem er uenig, Karsten Aaen.

Det borgerlige og neoliberale ligger i den implicitte påstand, der er i sætningen om, at det synes de ledige ikke. Ikke engang de højtuddannede ledige mener, de selv skal gøre en indsats for at finde et job. Den påstand ligger implicit i din sætning.

Tror du virkelig selv på, at de højtuddannede overlader det til den tykke matrone henne i et jobcenter at finde et job til dem? Tror du virkelig selv på, Karsten Aaen, at de højtuddannede unge som ældre tænker, hallo hende der matronen, hun er lige den rette til at finde ønskejobbet til mig.

Jobsøgningen skal netop overlades til den enkelte, ligesom aktivering skal være et reelt tilbud og ikke en tvang. Det er jo præcist det, de fleste debattører her argumenter for. I mange tilfælde stiller regler og sagsbehandlere sig jo ligefrem i vejen for, at den ledige kan foretage de mest jobgivtige tiltag.

Det er jo klart, at skal der skrives 4 jobansøgninger om ugen vil måske en være relevant mens 3 er udvalgt tilfældigt og en ligegyldig upersonlig prefabrikeret generel jobansøgning afsendes. Men tid og kræfter går jo med dette formålsløse pladder. 6 ugers nyttesløs aktivering er mindst af alt blot spild af tid, men den ledige risikerer rent faktisk samtidigt at miste selvværd over at være tvunget udi at benytte sin tid så ydmygende og nedladende. Lavt selvværd fører næppe mange job med sig.

Det kan være udmærket med en sagsbehandler, der kan fungerer som coach for den ledige. En person, der kan holde humøret oppe, selvværdet intakt, og netop coache den ledige i såvel jobsøgningsprocessen som i, hvordan den ledige kan forbedre sine fx faglige egenskaber.

Men så er det folkedomstolen kommer ind igen. For godt nok skal den ledige hurtigst muligt i job, men men men. Det MÅ for alt i verden ikke være behageligt at være ledig. Og de to forhold matcher efter min mening ikke. For har en ledig det godt øges såvel koncentration, selvværd og udstråling og jobbet er tættere på rækkevidde. Omvendt bliver den ledige ydmyget og nedgjort – herunder tvunget ud som gratist - ja, så vil det få den modsatte virkning, og jobbet bliver en fjernere og fjernere realitet.

De neoliberale har så ondt af, om en ledig skulle få sig 1-5 ugers for meget ”ferie” at de gerne ofrer milliarder og skaber en sluse over til langtidsledigheden for at undgå, at lediggang på nogen måde skal kunne opleves behageligt. Eller en tid, hvor der samles energi til næste job.

Og selvfølgelig vil der være snydere. Det vil der også være uanset hvor meget der strammes til. Spørgsmålet er blot, om det virkelig er det værd, at ofre milliarder på at ”fange” få af disse, og også ofre rigtig mange andres helt hæderlige lediges selvværd på dette neoliberale alter.

Jeg vil mene, at den enkelte sagsbehandler bør kunne vurdere, om den ledige rent faktisk er jobsøgende. Hvis nej, bør jobcentret have en mulighed for at gribe ind. Man opnår herved 2 gevinster. Dels en større succesrate i jobsøgningsprocessen (da den ledige selv tager styringen), dels at man for langt billigere penge får flere i job, dels at man tilmed også givet vis får lige så mange ”snydere” behændigt guidet tilbage på rette spor, og endelig at man kan bruge de mange milliarder på givtige kurser, det udvider den lediges faglige kunnen.

Det system som i dag er opbygget har ført til, at over 100.000 mennesker i dag arbejder i gratisindustrien, og det tal vokser med 25 % om året. Ingen tror vel på, at det ikke tager job fra fastansatte. Vi er ved at opbygge et system, der skaber ledighed. Det skaber også en stor gruppe af mennesker, der må arbejde men alligevel have en lav levestandard (dagpenge eller kontanthjælp), og systemet er i sig selv lønnedbrydende. Der er kun én vinder, og det er toppen af samfundet. De kan se frem til en større gevinst gennem langt lavere lønudgifter. Det er ufatteligt, at vælgerne og fagforeningerne ikke straks siger stop over for sådan et system, der jo i den grad er med til at udhule de arbejdsvilkår, vores forfædre har brugt et århundrede på at opbygge.

Hanne

Jeg tror ikke vi er 1 m.m. uenige.

Men jeg skrev om projektet, som et eksempel på at vi som sagsbehandlere og socialrådgiveren, trods lovgivningen, havde empati for de berørte borgere, til stor fortrydelse for politikerne og en del andre sagsbehanlere, og at borgeren ikke følte os som straffevogtere, tværtimod, for borgeren oplevede og følte efter kort tid, at vi var til for dem, og ikke ansatte "parkeringsvagter".

Projektet blev nedlagt, jeg skrev af besparelseshensyn, men retteligen var det på grund af nye refusionsregler, at kommunen kaldte det nødvendige besparelse, og nedlagde et ellers succesfuldt projekt, hvor alle berørte borgere fik opfyldt sine rettigheder til en ønsket uddannelse, relevant jobtræning til et efterfølgende fast arbejde eller ønsket revalidering.

Vi som ansatte tog lovgivningen helt bogstavelig, og brugte den alene til choaching af borgerens ønsker, hvilket skete i gensidig respekt, og vigtigst, uden tvang eller trusler om represalier for borgeren. Derfor den store succesrate.

Hanne Christensen

Jens Højbye,

Jeg vidste ikke, du var en del af sagsbehandlersystemet.

Men det glæder mig at se en sagsbehandler med en så fornuftig tankegang, med empati og etik i behold.

Jeg tror, det er hårdt at være sagsbehandler, hvis man som du holder fast.

Jeg har indtryk af, at der sker en sortering i kommunerne. De fornuftige sagsbehandlere kan ikke holde arbejdet ud og flygter til private eller andre gøremål. Tilbage står mange af dem, der netop nyder magten og/eller deler de neoliberale synspunkter.

Jeg tror også der sker det - meget menneskelige, for lige som at forsvare sagsbehandlerne lidt -, at man for at kunne holde sit job ud, finder de positive faktorer i de forskellige tiltag fra regeringer, kommunalpolitikere og socialdirektører, at man lige så stille flytter grænser. Fuldstændig som man ser med krigerne og fangerne.

Der er lavet forsøg med, at man deler en række forsøgspersoner i to tilfælde grupper. Den ene gruppe bliver sat til at være fangevogtere, og de andre skal så leve som fanger og være spærret inde i en periode. Fangevogterne får visse opgaver, som de skal stille de "fangede" af mere eller mindre ydmygende karakter.

Forsøget viser, at lynhurtigt begynder fangevogterne at blive irriteret på de fangede, og begynder at mene at de fangede rent faktisk har fortjent en ydmygende og nedværdigende behandling. Ja, mange fangevogtere tager tilmed skridt til at ydmyge og nedgøre de fangede ud over hvad opgaven kræver.

De fangede til gengæld får en rædselsfuld tilværelse, og trods de ved, der er tale om forsøg, må flere oppe fra efter ganske kort tid, da de ikke kan holde det ud.

Jeg tror det samme fænomen gør sig gældende i et jobcenter. De ansatte begynder at se/opfinde årsager til, hvorfor deres sagsbehandling med ydmyngende og nedgørende tiltag over for de ledige er rimelige. Og nogle sagsbehandlere træffer også afgørelser ud over deres beføjelser.

De sagsbehandlere, der derimod bevarer deres moral og etik intakt søger væk, da det må være svært såvcel at holde arbejdet ud, som kollegaerne, eller visse af disse.

Bemærk, at det faktisk er et meget menneskeligt træk, ja ganske almindeligt, at reagere som mange sagsbehandlere gør med efterhånden at mene at den nedgørende og ydmygende behandling er selvfortjent.

Men Jens Højbye, du skal virkelig have tak for at deltage i debatten. Du yder et meget vigtigt bidrag her.

Jette Abildgaard

Jens Højbye,

Jeg maa give Hanne Christensen ret....du lyder - desvaerre - som en sjaelden -eller naesten udgaaet race,.tak for at lyde om et normalt menneske !!

Hanne og Jette

Det er nu 3 år siden jeg var sagsbehandler.

Selv om der er løbet meget vand (regler og cirkulærer) ud i åen siden da, er det nok ikke mindre forurenet end dengang :-)