Venstres kulturpolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen har i flere medier kritiseret, at Arbejdermuseets udstilling af valgplakater fra de seneste 100 år ikke rummer Venstre-plakater. Han mener, at V har »en vigtig andel i arbejdernes historie«. Men den andel har bestået i, at V har modvirket arbejdernes interesser og Socialdemokratiets skabelse af velfærdsstaten.
Information har bedt Aastrup Jensen give eksempler på, hvilke plakater han savner på udstillingen. Hans eksemplifikationen kunne beses i avisen den 27. februar, og den gør mildest talt ikke hans begrundelse for, at Museet burde vise V-plakater, indlysende. Tværtimod.
Den ældste af de af Aastrup Jensen fremdragede V-plakater stammer fra 1945. Teksten lyder: »Frie Borgere stemmer Venstre.« Men hvad var det for en frihed, arbejderne fik under Besættelsen? Under trusler om at forlade SVKR-samlingsregeringen brugte V Nazi-Tysklands besættelse af Danmark til at fordoble kornpriserne, hvilket trak hele prisniveauet med op. Det blev »urimeligt« højt, har den senere V-finansminister professor Thorkil Kristensen udtalt i en videosamtale med mig. Og mens priserne steg, fik V fastfrosset lønningerne.
Endvidere fik V genindført stavnsbåndet for unge ugifte landarbejdere – et par år efter, at man ved store fester over hele landet havde fejret 150-året for dets ophævelse, ligesom unge byarbejdere kunne tvangsavises til landbrugsarbejde.
Endelig fik V rullet 1933-socialreformen tilbage med forringelser af støtteordningerne og genindførelse af tab af stemmeret for modtagere af socialhjælp ... meget arbejdervenligt, ikke sandt! Ikke bare S, men også K og R fandt, at V her satte partipolitiske interesser over de samfundsmæssige.
Skattepartiet V
Aastrup Jensen fremdrog endvidere hele fire V-plakater fra 1960, som også skulle illustrere V’s rolle som arbejderparti. På en af plakaterne kan man læse, at »Det skal kunne betale sig at tjene penge« – helt på linje med det eneste, som Lars Løkke har kunnet finde på at sige siden valget i september 2011: »Det må ikke blive dyrere at være dansker«. Det sagde han ikke noget om før valget, måske fordi vi siden 2008 har haft verdensrekord i skatteafgiftstryk og på trods af, at det især er VK, der har sat skattetrykket i vejret. Ikke desto mindre lød teksten på en anden V-plakat fra 1960: »Skatten ned. Humøret op.«
Skatteprocenten steg under V- regeringen Knud Kristensen 1945-47 fra 18,2 pct. til 23,3 pct. i 1947. Men under S-regeringen Hedtoft 1947-1950 faldt skattetrykket til 20,2 pct. Under VK-regeringen Eriksen-Kraft 1950-53 steg skattetrykket igen til næsten 23 pct. (22,7). Fra 1953 til januar 1968 havde vi S eller S-ledede regeringer under Hedtoft, H.C. Hansen, Kampmann og J.O. Krag. I disse godt 14 år steg skattetrykket fra 22,6 til 32,3 pct. Det var i denne periode, at vi nåede ind i De glade 60’ere, hvor alle partier ønskede at udnytte 1960’er-velstanden til at udbygge den offentlige service og infrastruktur. Men VK’erne kunne slet ikke begribe, at en sådan udbygning uundgåeligt indebar et øget skattetryk.
I 1967 væltede VKR – med de senere VS’eres hjælp – S-regeringen. I de tre følgende år under VKR-regeringen steg skattetrykket fra 32 til 42 pct., hvilket svarer til de ti procentpoint, som det var steget med i de 14 S-år fra 1953 til 1967. VKR-regeringen satte Danmarksrekord i skattetryk. Det medvirkede til at bane vejen for Glistrup.
Under Anker Jørgensens tiår steg skattetrykket kun med ét eneste procentpoint., mens det i Schlüters tiår steg fra 43 til godt 50 pct. (1987-88), dvs. dengang Anders Fogh var skatteminister, indtil han måtte forlade sin ministerpost, fordi han havde misinformeret Folketinget om sin lidt for kreative bogføring. Da Nyrup måtte gå af i 2001, var skattetrykket stort set det samme, som da han kom til i 1993, nemlig ca. 49 pct.
S har altså ikke i særlig grad sat skattetrykket op – det VK til gengæld.
Arbejderfjendtlighed
V var efter Besættelsen – sammen med K og R – med til at få udskudt den første af alle omfattende arbejderbeskyttelseslov i ni år (1945-54), ligesom V fik den endelige lov forringet f.eks. på landbrugsområdet – et af de farligste arbejdsområder.
V modsatte sig også sammen med K den første skattefinansierede sygedagpengeordning i 1960, og året efter gik V imod en reform af Medhjælperloven fra 1921 – afløseren af den gamle Tyendelov.
Endnu i 1972 stemte VK og R imod en af århundredets vigtigste sociale reformer, Dagpengereformen, som bl.a. afskaffede den ventetidsbestemmelse, der gjaldt for de timelønnede, men ikke for funktionærer og tjenestemænd – en asocial foranstaltning, fordi megen sygdom skyldes det belastende arbejdsmiljø, som mange af LOs medlemmer har måttet trækkes med.
Under Schlüteriatet 1982-93 gennemførtes umiddelbart – med fuld støtte fra V og R – en fastfrysning af arbejdsløsheds- og sygedagpengene, en nedskæring af bistands- og kontanthjælpen og en genindførelse af dagpenge-ventetidsbestemmelsen. Jo, V har i sandhed været et fuldgyldigt arbejderparti.
Foghs plan
Med skatteminister Anders Fogh som pennefører og bistand fra R fremlagde Poul Schlüter i 1989 sin Danmarkshistoriske Plan, som siden blev omdøbt til Århundredets Plan, og til slut bare gik under navnet Planen. Hovedindhold bestod i skattelettelser til de mere velaflagte samt fyring af ca. 100.000 offentligt ansatte på daginstitutionerne, hospitalerne og i hjemmeplejen.
Herudover skulle der ifølge Planen ske nedskæring af uddannelsesstøtten, boligtilskuddene i den almene sektor, dagpengene, efterlønnen og de offentlige pensioner, ligesom der skulle gennemføres øget brugerbetaling.- altså endnu et krystalklart eksempel på V’s arbejdervenlighed.
S stilede i det meste af det 20. århundrede imod at blive et bredt favnende folkeparti - hvilket lykkedes. V fastholdt derimod længe sin rolle som et klasseparti, der med alle midler søgte at forsvare egne kærnevælgeres, dvs. bøndernes, interesser.
Det er således i åbenlys strid med de historiske kendsgerninger, når det af en af en af de V-plakater, som Aastrup Jensen har overladt Information som – komplet forfejlet – dokumentation for hans påstand om Vs arbejdervenlighed, fremgår, at V i 1964 ønskede en »samfundspolitik uden klasseinteresser«.
Henning Tjørnehøj er historiker
Kanon historiefortælling...
venstres arbejde for arbejderen er ikke andet end venstrehånds-arbejde og tilbagelænet skadefro over hvor let det er at udnytte den person der ikke har nogen pressionesmidler overhovedet....sorte støvler og skrårem .
Fine invitationer til til højreradikale der forklarer deres fantasier med et forklaret blik, ja det var nutid her i aftes hos venstres unge, er de på vej tilbage til deres venner under krigen ?
"Det er udtryk for grov manipulation med de historiske kendsgerninger, når Venstre fremstiller sig [som et arbejderparti]"
Man ved hvor man har Venstre.
Læg lige mærke til at DRV er med aktivt hele vejen, så dem ved man også hvor man har
Godt, at nogen bliver ved med at minde om disse kendsgerninger.
Den historiske fælles hukommelse er svag og skal uafbrudt stimuleres. Uhyggeligt mange aner intet om dette. Fravær af historisk viden og især historisk bevidsthed gør en let manipulérbar.
Der skal huskes, for der er så mange løgne.
I Venstres newspeak har "arbejderparti" konstatérbart skiftet betydning til "dem-der-arbejder-parti". Og rød blok er i Venstreordbogen blevet til "dovne-slyngler-der-nasser-på-samfundet-partier". Det kan vi så sætte os ind i vore rygekabiner og overveje.
Problemet er især unge mænd med megalomane forestillinger om egen kraft. Ingen mere reaktionær gruppe findes vist i samfundet. Godt, at de bliver færre og færre, som tiden går, og den forringede fertilitet, som Venstre indirekte gennem landbruget har ansvaret for , gør sin virkning gældende.
- Danskerne vil bare ikke oplyses om faktiske forhold - de vil forblændes af slangetale og historisk fiktion.
Hvad er det der gør at en stor del af danske vælgere ikke kan se de ført rundt i manegen ?
Det nytter ikke noget at lyve én gang, det er blot ynkeligt, men gør man det til sædvanlig praksis virker det ...
Venstre er vist stadig Danmark største parti, og den lille runde kabineryger stadig den mest populære politiker i de fastboendes land.
Tjørnehøj kører sin sædvanlige plade, og dette nødvendige korrektiv skal der vel også være nogen til. Men lige remsen om skattetryk er fuldt så manipuleret, som Venstres påstande. En ny regerings øgede skattetryk kan være nødvendig, for at betale efterladte regninger fra den forrige - det er vist den undskyldning, Thorning pt også bruger. Og uden at skele til globale økonomiske udsving er tallene mest meningsløs statistik - uanset hvilken partifarve, der pynter sig med tallene.
Tja. Et eller andet må Venstre jo gøre, siden de stormer frem i meningsmålingerne. Og jeg tror tricket er, at de taler til den indre neanderthaler.
Det mest bekymrende er, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om Socialdemokraterne og SF er arbejderpartier.
Når det kommer til stykket er det i sidste ende ikke andet end et udtryk for en forrådnelse af demokratiet ud fra den simple forudsætning at adgangen til magten er vigtigere end den politiske ide. Og dertil er en konsekvent udlægning af ethvert positivistisk udsagn til egen fordel - også kaldet egenbegunstigende New Speak - et udmærket middel.
Det er jo ikke nogen nyhed at svinebaronernes politiske parti - som de kræmmersjæle de er - gennem tiderne for formået at fordreje fakta til egen fordel.
Det er problematisk at betegnelsen 'skattetryk' gennemgående anvendes i selv en progressivt vinklet artikel. Og så slår det mig en smule med undring at skatteniveau i sig selv betragtes som en valid parameter for arbejdersympati?! Jvf. Paamands kommentar 14.13 så kan der for det første ligge en lang række makroøkonomiske forhold bag skatteudviklingen i et givet land - og for det andet kan øgede skatteprovenuer jo være såvel arbejdervenlige som det modsatte (foruden diverse nuancer), afhængigt af hvad de omsættes til.
Michael Aastrup Jensen for President, hvor har de dog støvet ham op henne?
Jeg tror, han er halvbror til Wammen.
@ Tom Paamand
Nu er betragtningerne om skattetrykket jo den mindst vigtige del af artiklens påstande om Venstres bemærkelsesværdige forhold til visse dele af befolkningen ... er der noget galt med resten af forfatterens "plade" ?
Per, Tjørnehøj har polstret hele den midterste del med skattetryk-vinklen, så han har nok selv syntes den var vigtig. Den er osse forholdsvis ny, i forhold til resten, som han har skrevet tusind gange før. Tjørnehøj skriver altid om Venstres forsmædelige opførsel omkring besættelsen, på meget mere uelegant vis, end fx Metz' konsekvente bisætninger om Foghs svindlerier. Venstre har lavet så meget lort, at mere variation burde være mulig...
Pointen med skattetryk skal vel ses i lyset af venstrefolks egne betragtninger om, at en lav skatteprocent automatisk er arbejdervenlig og derfor er Venstre et arbejderparti, QED.
Kontekst, folkens.
Venstre har kopieret de Svenske højreparti Moderaterna.
Ja, her kan Arbejdermuseet passende svare på Venstres klager med et: " - der er ikke noget at komme efter". I de sidste små 100 år har Venstre ikke været noget arbejderparti i den betydning man med rimelighed kan lægge i ordet.
Men man kan også gøre skarn uret, og Venstre har jo dybere aner, og der er en grund til, at partiet hedder "Venstre". Går vi 140 år tilbage, var arbejdere i hovedsagen landarbejdere, og deres politiske interesser varetoges af Venstre. Men allerede i begyndelsen af 1900-tallet spaltedes Venstre og Det Radikale Venstre opstod, og snart vandrede Venstre mod de større bønder og tilsidst bybefolkningens erhvervsdrivende borgerskab.
Venstre drev mod højre. Det radikale Venstre drev mod de liberale, de konservative forsvandt, DF forblev, men nu ser vi desværre en ny højredrejning, denne gang er det S og SF, der skrider i svinget og overhaler Venstre højre om, det er fandme uhyggeligt. Deres valgplakater er ikke længere arbejderplakater, men personportrætter af "stjernerne", der redder bankerne, finanskapitalen og de rige ved at tage pengene fra den nederste del af befolkningen.
Venstre har stort set altid modsat sig alle reformer, eller rettere forbedringer af arbejdernes vilkår. Venstre var imod skoleloven af 1958, da den sørgede for at alle børn gik i skole i en hel uge. Venstre var imod, da børnene da skulle hjælpe til på gården.....Før 1958 gik mange børn på landet kun i skole 2 eller 3 gange om ugen, da bønderne skulle bruge dem som arbejdskraft.
Venstre var imod aldersrenten folkepensionen mv....
Michael Kongsted: Mig bekendt har V aldrig varetaget landarbejdernes interesser, eller husmændenes for den sags skyld, hvoraf mange i øvrigt også var deltids landarbejdere!, men kun gårdejernes.
Det er godt HT tilbagevendende minder os om V og bøndernes reaktionære politiske historie stort set siden 1901, altid kendetegnet af stupid undertrykkelse af landarbejdere med en tilsvarende bondsk afstumpet politisk holdning til arbejderklassen.
Nutidens Venstre har derimod ikke engang det formildende over sig af solid 1800 tals bondekultur, som bønder i 1900 tallet i bedste fald havde reminiscenser af, men er bare småstupide og letbenede Karl Smart fyre fra handelshøjskolen!
Hvordan nogen kan kalde V arbejderparti eller rettere, hvordan almindelige lønarbejdere i dag kan finde på at stemme på det parti, og dermed give V anledning til snakken om arbejderparti, viser kun historieløsheden og den totale politiske deroute hos dagens lønarbejdere!
Om et klassesubjekt giver det ingen mening at henføre til anno 2012!
Arbejderpartiet Socialdemokraterne - Rend og hop!
Jørgen Garp: - så vidt jeg har forstået var der omkring 1870 flere forskellige Ventre-partier, der var indbyrdes uenige, hvor nogle mest hældede til de større bønder og andre havde rod i de gamle bondevenner og grundtvigianske kredse osv. Alle blev de slået sammen i "Det forenede Venstre" i 1870, og de fik faktisk flertal ved folketingsvalget i 1872, men det lykkedes som bekendt godsejer Estrup at blive siddende trods dette flertal imod sig.
Men det forenede Venstre var spilttet, dele af partiet skallede af, og Det radikale Venstre stiftedes 1905. Ingen af Venstres fraktioner var nok særlig optagede af landarbejdes vilkår, det har du nok ret i, og derfor fik Socialdemokraterne også tidligt fat i dem.
Michael Kongstad: Det er rigtigt med "Det forenede venstre", men i 1800tallet var landarbejdere, som jeg husker dette, enten fattige husmænd og statshusmænd (1899) eller en del af husbonds tyende (karle, piger osv) underlagt denne, samt rene daglejere med eller uden bolig (hus) uden egentlig jordbrug. De fleste uden stemmeret og underlagt tyendelovgivning mm.
Det var kort sagt den landlige underklasse så det ville noget, underlagt bønderne næsten til vilkårlighed!
"Pointen med skattetryk skal vel ses i lyset af venstrefolks egne betragtninger om, at en lav skatteprocent automatisk er arbejdervenlig og derfor er Venstre et arbejderparti, QED.
Kontekst, folkens."
Det er fortsat problematisk at skattetryk-diskursen lever så lystigt i det danske sprog. Den burde, i lighed med denne autodidakte venstre-parameter for såkaldt arbejdervenlighed, ikke tages i anvendelse. Der er jo tale om newspeak, helt på linje med installationer som velfærdssamfund (til fordel for -stat), lønmodtagere (til fordel for arbejdere), ledige (til fordel for arbejdsløse), beskæftigelse (til fordel for arbejde), rummelighed (til fordel for tolerance) osv. osv. osv. Forhold, som eroderer historieskrivningen i den brede offentlighed og legitimeres med henvisning til et arbitrært udviklingsmaksime af spidsborgerlig herkomst ... og som bl.a. indebærer at mangen dansker i dagens Danmark har glemt hvad en arbejder egentligt er. Eller også bliver de det ikke længere fortalt.
Venstre, såvel som alle andre, skal vel ikke bedømmes på et misforstået grundlag; tværtom bør misforståelserne selv gøres til genstand for kritisk diskussion. Specielt når det i netop denne kontekst dermed ville blive blotlagt at Venstre, foruden allehånde andre eksponerede fadæser, forstår verden på en aldeles idiosynkratisk og lineær facon. Hvilket nok desværre er én af årsagerne til at så betydelige dele af det tilskuerdemokratiske spektrum tilsyneladende atter trykker på den blå knap.
Det politiske spil. De politiske spillere. Gameplans. Nødvendigheder. Verbalcasino for folket.
Jeg er nødt til at spørge....
"Henning Tjørnehøj er historiker".
Er han det? Jeg har læst hans skriverier siden 70erne og det er først for nylig han er begyndt at bruge ordet historiker. Jeg er ikke i tvivl om, at han har en mening om historien og har sat sig ind i emnet her: Venstre og arbejderbevægelsen. (Det var gennnem ham, jeg første gang hørte om Højgaardkredsen).
Men hvis jeg går tilbage til 2004 skriver han:
"Henning Tjørnehøj konsulent, har skrevet en række bøger og artikler om historiske emner".
http://www.information.dk/81242
I Kristeligt Dagblad fra 2005 skrives der:
"Den 68-årige tidligere konsulent i LO, nu pensionist og med egne ord "lægmandshistoriker ligesom Palle Lauring", bor i Birkerød nord for København"
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/63264:Liv---Sjael--Den-politisk...
Tidlige Venstre-grupperingen som fx Venstrereformpartiet med Viggo Hørup var decideret antimilitaristiske, og var med til at bremse Højres oprustning af Danmark og Københavns befæstning. Dette er i øvrig noget, som Tjørnehøj underligt nok plejer at bruge i sin kritik af Venstre, at partiet var med til at klæde landet af militært før begge verdenskrige.
Også i dag findes der dybe opsplitninger, nogle kalde det mellem Handelshøjskole-Venstre og højskole-Venstre, hvilket peger tilbage på bøndernes flotte indsats med højskoler og andelsbevægelse, som Venstre var en del af. Også set som by-Venstre og land-Venstre, hvor land-Venstre er et mere socialt og omgængeligt parti, på kommunalt niveau.
Jeg har tidligere rodet lidt med brede koalitioner, hvor jeg var med til at forene Venstres Ungdom med Fremskridtspartiet, SF og DKP samt Det Radikale Venstre i et forsøg på at redde lokale sygehuse. Folk fra land-Venstre gjorde et flot arbejde i dette projekt. Også i Østerild-kampagnen deltog mange gode Venstre-folk. Selv om folk har valgt sig et underligt parti, kan man fortsat lege med dem, der ikke er blevet for firkantede i hovederne...
Det er rigtigt Jørgen Garp, og dertil dem på godserne, jf. "Pelle Erobreren", af Martin Andersen Nexø.
Juni-Grundloven, der var ganske demokratisk efter datidens forhold, havde følgende undtagelser fra stemmeret (populært):
"fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere."
@Peter Jensen
Du har ganske ret. Det lod bare til. at den del af artiklen blev en smule misforstået. Formålet er jo åbenlyst at vise, at Venstre ikke engang er gode til at være liberale.
Peter Taito. Jeg tror ikke Venstre gør noget rigtigt for at storme frem i meningsmålingerne.
Ved blot at ligge i køjen overlades folk til illusioner baseret på manglende hukommelse som følge af stress og angst for fremtiden, huset, bilen, ferien, naboerne, vennerne,...konen.
Tom Paamand
Er du utilfreds med Tjørnehøjs stil eller med, at han idelig minder om det, der hele tiden er ved at blive glemt?
Emil Edelgart
Netop! Tjørnehøjs pointe angående "skattetryk" er, som også jeg læser det, ikke om det er "arbejdervenligt" eller ej, men deimod at minde om, at de partier, der hyler op om det frygtelige "skattetryk", selv ustandselig har øget det.
Nå - Jørgen Garp kom mig i forkøbet! Venstre har alle dage været et bondeparti og absolut ikke et landarbejderparti. Og senest siden 1901 (systemskiftet) bestemt heller ikke et husmandsparti. Tak til Garp for vigtige informationer.
Henrik Jensen
Så vidt jeg ved er Tjørnehøj ikke historiker, hvis man hermed mener faguddannet historiker. Han er en belæst lægmand udi historie med stor viden om hans hjertebarn, arbejderbevægelsen.
De sager, Tjørnehøj heldigvis aldrig bliver træt af at minde om, er som et menneske, der hele tiden er ved at drukne i kviksand. Der er nogle, der uafladelig kaster mere sand på, og han er hele tiden nær ved at forsvinde i dette, den historiske glemsels kviksand.
Det eneste, som det nuværende venstre har tilfælles med socialdemokraterne, er sammenholdet, bygget på forskellige "sammenholds værdier". Især "her", har det nuværende venstre overskredet alle former for "værdinormer", som for "alle", burde være grundlaget for et samfunds udvikling.
Det, som ærger mig mest, er ,at de konservative bare fulgte med, selv om de inderst inde så "stopskiltet" forude, tog de alligevel venstre i hånden, og forsøgte med "O", jeg vil ikke bruge ordet "dansk" i forbindelse med dette parti.,derfor bruges ordet "O".
NB: At partiet "O", er tilpasnings orienteret, kan kun glæde mig, selv om jeg er modstander af deres "udenlansk" fjentlighed,og som nye "nazister" forsøger at profilere sig på bekostning af andre. En tankegang, som jeg "aldrig", vil eller kan forenes med.
Hilsen fra "pensionisten", som på (et lavt "nevou" med "tillægs procent 100% overlevede), uden problemer. En hilsen til det Danske sociale system., her tænker jeg overhovedet ikke på VKO systemet uværdige behandling af al "LIV".
Det, der bekymrer mig, er, at det så ofte overlades til utrættelige Tjørnehøj at minde om det, der skal mindes om - at der ikke kommer en flok af historikere eller i det mindste historisk vidende folk og minder om det, endu inden Tjørnehøj når at sætte sig til tasterne.
Men altså: Tak igen til Tjørnehøj.
Men lige nu er der jo helt andre boller på suppen fra S' side. Nu ligner det mere en gang borgerlig venstre politik. Så det kan være at vi får en ny plakat fra S: "Det skal kunne betale sig at gå på arbejde". Men S har jo tidligere siddet i regering sammen med Venstre 1978 - 79. Helt uenige er de jo bestemt ikke.
Man kan godt få det indtryk at der er tale om en objektiv eller i hvert fald fagligt funderet analyse, når Henning Tjørnehøj tituleres som historiker. Det er langt fra sandheden, da Henning Tjørnehøj har nære bånd til fagbevægelsen og socialdemokratiet.
Følgende er fra wikipedia:
"Henning Tjørnehøj (født 23. februar 1937 i København) er en dansk forfatter, debattør og historiker, især kendt for sin rolle i det danske samfund som konsulent i Fagbevægelsens Forskningsråd under LO og for sit virke som Socialdemokratiets uofficielle partihistoriker....Han har været formand for Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske udvalg, og han er medforfatter af partiets principprogram af 1977"
Johannes - jeg har set wikipedia. Men da jeg første gang blev opmærksom på Tjørnehøj, i 70erne, var han konsulent.
Jeg ville have bidt mærke i det, hvis han var historiker...
Såvidt jeg kan se, er det en titel han er begyndt at bruge i nullerne...
Johannes Nielsen og Henrik Jensen
Nej, Tjørnehøj er på ingen måde objektiv, og han prøver bestemt heller ikke på at være det.
Men det, han siger, skal ikke måles på mandens holdninger, men på om det er korrekt. Og så vidt jeg ved, er Tjørnehøj på helt fast grund i dette emne; det kan påvises.
Men også derfor ville det være fint, om andre kvalificerede sagkyndige kom på banen angående de sager, han prøver at huske os på.
(Men heller ikke faguddannede historikere er helt objektive! Det kan mennesker ikke være. Men de er disciplinerede på grund af deres faglighed og kontrollen fra deres fagfæller.)
Tom W:
Du forstår det åbenbart ikke. Jeg er lang hen af vejen enig med Tjørnehøj.
Men jeg er ikke sikker på, at han kan kalde sig historiker...
@ Henrik Jensen
"Historiker" er ikke en beskyttet titel. På samme måde som filosof og modsat psykolog.
Jeg har flere gange læst at Henning Tjørnehøj har gjort opmærksom på, at det er medierne der giver ham titlen ”historiker”. Det er også det der sker i dette tilfælde. Henning Tjørnehøj taler om ”historiske kendsgerninger”, og smykker sig ikke med lånte fjer. De historiske kendsgerninger kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, men jeg forstår ikke at det skal være nødvendigt at drage kendsgerningerne i tvivl. Enhver kan efterprøve dem på nettet – og kan, hvis man finder noget der ikke passer, komme med korrektioner.
Jeg syntes der er nogen her, der lider af den vrangforestilling, at hvis man kan kalde sig historiker, så skulle det give en vis sikkerhed for objektivitet! Bent Jensen er historiker med stort h!
Historikeren Tjørnehøj
Jovist - Tjørnehøj har sine spidse vinkler, herunder en aldrig slumrende kritik af partiet Venstre. Men jeg slutter mig til koret, der spørger: Har han ret? Er de informationer, han giver, velunderbyggede – akademiker eller ej? Fifler han med empirien eller kildekritikken? Er han énøjet?
Til det sidste vil jeg nok sige delvis ja; han optræder altid som partisoldat. Men han snyder ikke på vægten. Han er svag i socialdemokratisk selvkritik, men han har kildekritisk orden i sin kritik af det borgerlige Danmark.
Nullerne blev anført af nullerne og var løgnens årti.
Det kunne være rart hvis tierne blev sandhedens årti, det er nok derfor nullerne har så travlt med at indføre f.eks. ACTA og andre censur-redskaber.
Hvad man end mener om det, så har Venstre vundet en stor del af arbejderstemmerne, og kan dermed med fuld rette kalde sig et arbejderparti. For en stor del opleves venstrefløjen som akademisk og uden egentlig forståelse for arbejdernes vilkår.
Jeg mener at der er i hvert fald nogen grad af sandhed i dette. Ikke at jeg har noget imod at man er akademisk - jeg er den værste bogorm, der findes - men skal tale om de ting, der interesserer folk og ikke tale ned til dem, og det mener jeg at venstrefløjen har haft en tendens til.
Når man opleves som elitær og som prøvende at forsøge at opdrage voksne mennesker, så er det på tide at man også ser kritisk på sig selv, og ikke kun på de andre.
Arbejderparti?
Det afhænger da ikke af, hvor mange arbejdervælgere man har, men om man har et politisk program, der er skrevet på baggrund af en indsigt i arbejderklassens stilling og vilkår. Ellers må vi også bøje nakken og medgive, at nazisterne i Tyskland, fascisterne i Italien og republikanerne i nutidens USA blev et arbejderparti.
Det giver kun en dårlig mening.
Man står, som venstreorienteret vælger i en konflikt, hvis man har en bil, og et hus(i København).
Først oplevede man, at arbejderregeringen ville bonne almindelige små lønmodtagere for 11.000kr om året blot for at passe deres arbejde(jf. betalingsringen).
Når udviklingen i de samlede ejendomsskatter er så voldsom, som den vi har set det i de seneste år( på grund af grundskylden, der jo som bekendt er undtaget fra skattestoppet)så bliver den almindelige lønmodtager truet på hus og hjem.
Hvis man har et lille hus på 120 kvm. i København og man, når man i forvejen betaler 56.000kr om året i samlede ejendomsskatter, så pludselig får at vide, at man i løbet af de næste 6-8 år ender med at skulle betale 18.000kr mere om året - grundet fiktive oppustede offentlige vurderinger. Så kan man ende med at blive så presset, at man vælger at gå på kompromis med sine inderste politiske idealer.
Og det er vel kernen i den krise som arbejderbevægelsen har oplevet siden Thomas Nielsen sagde : vi har sejret ad helvede til!
Det at dagens arbejder har noget at miste!
Jeg er enig med Enhedslisten i mangt og meget. Men hvis deres politik ender med at tvinge en lille lønmodtager, som mig, ud af mit hus, så går den jo ikke. Jeg kan ikke stå på gaden med en grædende familie, og så bare fastholde, at det er vigtigt at være tro mod sine inderste politiske idealer!
@Jacob Selchau udtrykker på glimrende vis, hvad det er som er en del af problemet.
Er der nogen sinde nogen, som har hørt eller læst en kritisk bemærkning, for slet ikke at tale om dyberegående kritik, om/af Socialdemokraterne fra Henning Tjørnehøj? Meget mistænkeligt.
Sider