Borgen: Jeg dagdrømte om Lars Løkke Rasmussen

En årle morgenstund i denne uge lå den der. En personlig hilsen fra en forhenværende statsminister, der få timer tidligere havde siddet (måske i sit køkken?) med sine (måske buttede?) tommelfingre og opdateret sin Facebookprofil:

»Rart med en kop kaffe, en stak gamle aviser og to glade hunde, når man kommer hjem til et sovende hus efter en lang arbejdsdag, der sluttede kl. 23.00 på Fyn. I morgen (nå nej, senere i dag ...) står den på møder på Christiansborg og en sviptur til Aarhus, hvor jeg skal tale for Business Club Aarhus. Mvh – og sov godt! Lars Løkke Rasmussen«.

Jeg er nødt til at sige, at jeg er VILD med Lars Løkke Rasmussens afslutninger på Facebook: »Mvh«.

Siden jeg opdagede dem i begyndelsen af marts, har jeg frydet mig over dem adskillige gange. Det er en lille smule … ja, lad os bare sige kejtet at runde sine statusopdateringer af med ’mvh’ på et medie, der lever af direkte og mundret kommunikation. Men det skider Venstres formand på. Han afslutter alle sine statusopdateringer sådan.

»Mvh Lars Løkke Rasmussen« minder mig om, at selv om det hele går utrolig hurtigt på world wide web og i livet, så er der nogen danskere, som ikke lader sig hundse ud i nye smarte samtaleformer.

Løkke ignorerer perlebyggen og går direkte til tarteletterne, i det omfang vi altså tror på, at han selv skriver sine opdateringer – og det må han (vel?) have gjort med hundeopdateringen.

Spørgsmålet er, om det virker? Det er let at afgøre. For mens vælgerne stemmer med fødderne, stemmer facebookerne med hænderne; antal likes eller ’synes godt om’ siger noget om, hvorvidt man rammer Facebook-dybet.

Der var over 1.400 mennesker, der inden for 14 timer ’syntes godt om’ Lars Løkke Rasmussens opdatering om hunde og aviser. Til sammenligning fik opdateringen om Venstres foreningstræf i Vejle (med 380 tillidsfolk, og hvor der i øvrigt var både »god stemning« og »højt humør« og »stor kampgejst«) kun 682 ’synes godt om’er’ … på fire en halv dag.

Der er altså andre, der forestiller sig Løkke i køkkenet, når han skriver om sine hunde.

For nylig fik jeg selv et rekordstort antal likes efter følgende opdatering:

»Lige tjekket ind på hotel i Aalborg. ’Amalies Verden’ bliver nævnt ... Receptionisten stirrer på sin computer og siger: ’Du er i det hele taget ret uheldig med begge dine navne. Sådan tv-reality-mæssigt ...’« (undskyld til den del af læserne, der hverken er på Facebook eller ved hvem Amalie Szigethy eller Linse Kessler er). Der var på ingen tid over 100 mennesker, der ’syntes godt om’ dén opdatering. Jeg følte mig sjov (selv om det i virkeligheden var receptionisten, der havde været det). Alt var godt.

Men da jeg med stor entusiasme fortalte mine Facebookvenner nogle dage senere, at jeg skulle til Wivex-aften med lokale mikrofonsangerinder i Brendelev Forsamlingshus, var det som at råbe i Fru Fernando Møhges høreapparat. Stort set ingen reaktion. Senere har flere sagt, at det var, fordi de tvivlede på, jeg mente det alvorligt. Det gjorde jeg bestemt – men det er en anden historie!

Pointen er, at selv om man er personlig, er det ikke sikkert, man er troværdig. Det er sværere, end man skulle tro, især for politikere.

Nu ved jeg f.eks. godt, at håndbold er noget, vi alle går enormt meget op i. Det var således ikke i småtingsafdelingen med jubelscener på Facebook, da håndboldherrerne for nylig vandt EM. Jeg nærer ikke anstrøg af tvivl om de folkevalgtes genuine interesse for drengene i rødt og hvidt. Men at stort set samtlige politikere, jeg følger på Facebook, kunne heppe, som var de vokset op sammen i Skjern Bank Arena, kom alligevel bag på mig.

Politikere kan også komme til at taste over sig. Måske var det dét, Emilie Turunen fra SF gjorde tidligere på ugen, da hun skrev om næstformandskampen i SF, at »Meta Fuglsang må få styr på sine støtter« og dermed udstillede en kynisme, som de fleste plejer at gemme, til megafonerne er slukket.

Og måske skulle man bare nogle gange have ladet offentligheden forblive uindviet. Personligt kunne jeg leve uden at vide, at Søren Pind »lyttede til Kong Frederik IX’s honnørmarch på Spotify«. Og så alligevel.

Mvh – og god dag! – Amalie Kestler.