Kommentar

Den danske natur er i frit fald

Konstaterede en overskrift i Information for 12 dage siden – Men hvad så efter energiforliget for fem dage siden?
27. marts 2012

Den store Omstilling.

Materiel vækst, som vi kender den, er ikke længere mulig. Der er krise på finansmarkederne, olie- og fødevarepriser stiger, mens klimabelastningen vokser. Information får bud på en ny dagsorden for vækst ...

Ny skrift fra torsdag den 29. marts.

Egenannonce i Information

»Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang. Som konsekvens er 20-40 pct. af de danske arter truede. Det er et højt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper, som EU har defineret et særligt ansvar for ... Danmark står bemærkelsesværdig dårligt i sammenligning med andre europæiske lande.«

’Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed’, side 103.

Ja, ny skrift (og en altomfattende Omstilling i både økonomi, politik, ånds- og gemen livsstil) synes at være på høje tid, da rapporten om Danmarks forarmede natur udkom for 12 dage siden. Suppleret af FN, som for fire dage siden slog alarm med nye klimatal: »Varmeste årti i 150 år – 2000’erne var et historisk varmt årti, hvor klimaforandringerne tog yderligere fart. Det fastslår FN’s Meteorologiske Organisation (WMO): ’Årtiet 2001 til 2010 var det varmeste, siden målingerne begyndte i 1850.’ Ni ud af de 10 enkeltår i 2000’erne indskriver sig endda også helt i top over de varmeste år, som man nogensinde har målt. ’Klimaforandringerne finder sted nu og er ikke en eller anden fjern fremtidstrussel’, siger WMO-chefen Michel Jarraud. ’Verdenen bliver varmere på grund af menneskelige aktiviteter (in casu materiel vækst, som vi kender den, el), og det resulterer i omfattende og potentielt uoprettelig effekt på vores jord, atmosfære og oceaner’, tilføjer han. De sidste 10 år har også oplevet ekstremt nedbør i store mængder (jf. skybruddet over København 2. juli sidste år, el), som har ført til betydelige oversvømmelser på mange kontinenter, men udmarvende tørke andre steder på kloden.«

Seks anbefalinger

Tilbage til den danske natur i sit påtvungne – af materiel vækst, som vi kender den – frie fald: »Nøglen til at redde den danske biodiversitet er at udpege en række områder i både skove, det åbne land og i havet, hvor hensynet til dyr og plantearters trivsel går foran andre interesser (in casu materiel vækst, som vi kender den, el),« siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Ny-genvalgt præsident i Danmarks Naturfredningsforening og formand for Det Grønne Kontaktudvalg, som med sine 18 natur- og miljøorganisationer har foranlediget 42 især universitetsforskere til at udarbejde rapporten ’Danmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed’. Her anbefales landets politikere bl.a. at:

(1) udpege naturzoner på de arealer, som i dag huser sårbar eller truet biodiversitet

(2) sikre, at der bliver taget mere hensyn til naturen på arealer, hvor der er landbrug, skovbrug, fiskeri eller bebyggelse og infrastrukturanlæg

(3) omdanne mere af den offentligt ejede (plantage)skov til naturskov

(4) oprette naturzoner til havs i form af marine reservater

(5) sætte ind med en aktiv indsats for at omdanne de marginale landbrugsjorde som for eksempel lavbundsarealer og skrænter til naturområder

(6) reservere store naturområder, for eksempel i form af nationalparker, hvor natur og biodiversitet har hovedprioritet for den måde arealerne forvaltes i modsætning til i dag, da materiel vækst, som vi kender den, prioriteres over alt andet.

Forskerne, der tæller kyndige inden for både biologi, økonomi, jura og planlægning, peger på, at slet og ret manglende elementær viden om og simpel kortlægning, overvågning og planlægning af naturen i dag udgør nogle af de største udfordringer. Politikerne skal også sikre økonomisk grundlag for at købe – bare mere plads. Til naturen! Frikøbe de nuværende slavearealer fra den rådende materielle vækst, som vi kender den, til sand fri natur.

Energiforlig

Men så fik vi for fem dage siden det store energiforlig, tiljublet af bogstavelig talt alt fra Gud og hvermand, Enhedslisten og Venstre, Greenpeace og Dansk Industri. Så skulle den høstblomst vel være plukket?

Ikke helt. Bioenergi i form af biomasse og biogas spiller f.eks. en central rolle i den kommende danske energiforsyning, så »vi ser frem til at komme med indspark til en tilbundsgående analyse af biomasse ressourcerne i Danmark, da vores arealer og ikke mindst vores naturarealer jo er begrænsede, og derfor er der kamp om dem. Vi skal derfor sikre at fremme den udvikling, som giver energi uden negative konsekvenser for naturen og miljøet,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Den begrænsede jordiske natur kan ikke klare ubegrænsede mængder af selv den reneste, vedvarende (sol)energi – uden at brænde al sansbar og sanselig levende natur af. Det katastrofale overforbrug af den del af den materielle natur, som kan absorbere CO2-ekvivalenter, er kun en enkelt del af hele den materielle vækst, som vi kender den, der nu ikke længere er mulig. Ikke underligt, at Information annoncerer den store Omstilling til ny skrift på væggen og papiret med stort – O.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

Jeg har undladt at kommentere energiforliget her på information.dk, idet jeg følte, at jeg måske ville fremstå lige lovligt kværulerende utaknemmelig, hvis jeg brokkede mig over det, når der nu endelig skete et skred i den tilsyneladende mere rigtige end forkerte retning.

Entydigt godt er det naturligvis, at elsektoren bliver stadig mere grøn. Jeg ser ingen tekniske problemer i, at hele elsektoren på sigt kan dækkes med vedvarende energi - vindmøller og solceller, for eksempel - i hvert fald ikke, hvis ikke også den skal vokse ubegrænset (og det skal den måske!?).

Men jeg ser voldsomme problemer i - ja, uløselige, vil jeg mene - at forestille sig, at transportsektoren skal kunne gøres grøn ved hjælp af bio-xxx: Etiske problemer i at fodre biler m.m. frem for mennesker med mad, og i at tage stadig større naturarealer som gidsler i det økonomiske vanvidsparadigme; og tekniske problemer med for eksempel utilstrækkelige forekomster af metaller til batterier.

df vil næppe gøre noget, de er jo angiveligt modstandere af naturdiversitet og nok også kulturdiversitet, og for:
mononatur, monokultur, en kultur, en natur,

------

p.s.:
danskerbashing kan dog overdrives

John Fredsted

Og hvad det varmeste årti angår, ja, der tror jeg såmænd, at de fleste af mine medborgere er ret ligeglade, hvis ikke de ligefrem er regulært glade for det, for så, altså i sidstnævnte tilfælde slipper de - åh, de små puds - for at skulle fryse om vinteren. Jeg forestiller mig, at de forestiller sig, at vi også denne gang har haft en hård vinter. Det har vi naturligvis ikke; vi fik sølle tre ugers regulær vinter i februar. Resultatet heraf er naturligvis ikke udeblevet: årets første myg legede lystigt rundt foran mit køkkenvindue i søndags, og de følte sig også uimodståeligt draget til at tage ophold i min lejlighed, når der skulle luftes ud. Jeg synes ikke at erindre, at det var sådan tidligere.

Og nu har vi snart Påske. Gad vide, hvor mange af mine medborgere, der skal et feriesmut udenlands, ikke med tog, men med bil eller fly, naturligvis. Hvordan Danmark på denne måde skal blive helt grøn i 2050 overgår min fantasi. Men der er naturligvis hele 38 år endnu til en åndelig-mental modning af det ganske danske folk. Skal jeg sætte min penge på noget, hvilket jeg ikke skal, for jeg spiller ikke, så ville det være på, at denne modning kan vi fortsætte med at skue helt og aldeles forgæves efter. Det voksne menneske vil vidt og bredt fortsætte med at være et barn, der bare er blevet ældre.

Nu har jeg vist surmulet nok for denne gang; må hellere stoppe.

Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig må man rose gode beslutninger, om at slå ind på en bedre vej som nu med energiforliget. Hovedsigtet med det var dog ikke at redde andet end økonomien. Det ville have været utænkeligt, at man havde sagt, at af hensyn til naturen må vi dæmpe den økonomiske vækst. Naturen er stadig nummer et eller andet længere nede i rækken, for naturen kan ikke måles ligesom økonomien. For nogle er den nærmest ikke-eksisterende. For flertallet er den ikke tilstedeværende. Derfor er det chokerende, når den lige pludselig råber gennem et skybrud, at det er den, der har det sidste ord. Det minder om GT – og Gud talte gennem vinden (stormen). I det hele taget er der mange gammeltestamentlige hints i tiden. Moderne profeter rejser omkring og beviser, at enden er nær. Seere viser fjernseerne det i levende billeder.

Det er hele tiden et spørgsmål om at kunne overbevise andre. At råbe ’ulven kommer’, duer ikke. Heller ikke selvom den rent faktisk er ankommet, for når flertallet ikke ser den eller vil se den, er der ikke meget at gøre. Det minder lidt om salmelinjen: ’Men nogle har aldrig fornummet, at rosen i verden er kommet’. Det skete der nu ikke så meget ved. Noget andet er det med ulven, for den burde ikke være til at overse, men det er den, lige meget hvor meget den raser og raserer. Et andet spørgsmål er, om mennesker er gearet til at se så stor en fare i øjnene. Det er vi åbenbart ikke.

Alle elsker naturen, dog ikke så meget at den bliver bevaret.

Fint, hvis Inf.s nye linje og bogstavtyper kan åbne øjnene for flertallet. Jeg savner dog en bemærkning om, hvem der skal gøre det. Ørstrøm og de andre jetlagsfolk gør det ikke. Hvis ikke aktive miljøforkæmpere kan bruge avisen og vil abonnere på den, kommer vi ingen vegne.

Niels-Simon Larsen

Det er et stort kunststykke at leve, som om vi havde en chance. Det kunne igen ligne et kristent modstykke i ’de sidste tider’, som den kristne ser hen til, fordi der kommer en salighedstilstand bagefter. Det gør der ikke i ateistens optik, der er det bare ’sluk og godnat’. Der er ikke mange, der kan tåle den dystre udsigt, og den er slet ikke for børn. Det er det, der er så svært.
Mennesket accepterer ikke nogen form for afslutning, ikke engang sin egen. Nu skal man oven i købet se i øjnene, at det kan dreje sig om millioner af års evolution, vi lader forsvinde, fordi vi ikke kan gå modsat af det, vi plejer.
Naturen falder. Haren, det kære lille væsen, er alvorligt truet. Jeg skal love for, at der er vingefang for en miljøaktivist.
Isak Singer skrev om jødernes situation i Warszawa i mellemkrigstiden, hvor de blev klemt mellem Hitler og Stalin. Enkelte slap væk. Hvor skal vi rejse hen? Ydermere skal man arbejde miljøpolitisk, som om det gav et håb. Det er en meget mærkelig situation samtidig med at solen skinner, og ’lad os tage en tur i byen’.

Michael Kongstad Nielsen

Danmarks natur bliver først og fremmest presset af landbruget. Og her særligt de store bedrifter med masser af dyr og ingen økologi.

Energiforliget er fint nok, men med skønhedspletter. F. eks. for mange landmøller, og for få havmøller (ud på havet med dem, de bliver en plage, når der bliver for mange på land). Men den store skønhedsplet er satsningen på bioenergi, fordi den samtidigt understøtter det landbrug, der generer naturen som nævt.

Man giver med den ene hånd, og tager med anden. Man giver os bioenergi, (der ikke er helt vedvarende), og presser dermed naturen, så vi får færre arter.

Om naturen: Anbefalingerne er super, dog ikke Naturparkideen. Nedlæg de tåbelige naturparker, der koster 10 milloner om året pr. stk., og ingen nytte eller gavn gør for naturen. Brug penge i stedet på mindre opkøb og zoner, hvor landmændene kan tage ringe jorder helt ud af drift osv.

Midt i mistrøstigheden over naturens "frie fald" skal vi lige huske, at visse ting går godt. Der er nu 25 havørnepar ynglende i Danmark, Kongeørnen er kommet, oddere og bævere stortrives, og forleden hørte jeg de første lærker trille over den vintergrønne mark.

Lars Villumsen

Min gamle far (84 år) fortalte mig den anden dag om en lille hændelse for ca. 75 år siden.

Min farmor havde fødselsdag, den 7. maj og havde inviteret nabokonerne over på gården til en kop kaffe.

Da de sad samlet i køkkenet og slubrede kaffen i sig og fik en sladder, noterede alle de´damer et slags "sort lyn" der blitzede forbi køkkenvinduet.

"Hvad var det?" blev der spurgt. "Nåee", sagde min far, "det er bare lillebror Axel der står på ski ude i haven!".

Sne i maj, man tror det ej - things have changed!

http://www.youtube.com/watch?v=L9EKqQWPjyo&ob=av3e

Kurt Loftkjær

I anledning af, at præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella-Maria Bischopp-Larsen tilsyneladende bekymrer sig for natur og biodiversitet, er der grund til at fortælle om DN’s manglende lyst til at beskytte naturen i og ved Bagsværd Sø.

DN er sammen med fredningsmyndigheden helt på afveje. På trods af eget formål har DN sammen med fredningsmyndigheden valgt at indbygge et stort anlægsprojekt i fredningen af natur- og kulturperlen Bagsværd Sø. Naturbeskyttelsesloven anvendes som anlægslov og er nu med til at sikre et internationalt rostadion, hvor omkostningerne bl.a. er udgravning af 55.000 m3 jord 60 meter ind i bredden og fældning af 7.000 m2 fredskov. Rostadionet skal kunne rumme op til 7.600 tilskuere med tilhørende parkering. Ingen af beboerne ved Bagsværd Sø vil blive uberørt, hverken i anlægsfase eller efterfølgende driftsfase, hvor området vil blive belastet af trafik i uset omfang.

DN Gladsaxe har i et åbent brev til DN’s politiske organ fremsat ønske om, at DN trækker fredningen tilbage, da ingen i DN nogensinde vil kunne forklare, hvorfor man skulle misbruge en fredning til at ændre Bagsværd Sø til et internationalt rostadion.

Det ultimative rostadion

Fredningens forhistorie er, at DN Gladsaxe i 2006 henvendte sig til DN’s sekretariat på baggrund af, at rosporten havde foretræde i Folketingets kulturudvalg for at fremvise sit projekt ”Det ultimative rostadion”.

Med den daværende kultur- og sportsminister Brian Mikkelsens planer om store stævner og herunder et OL i Danmark, havde man i rosporten medvind, og det benyttede man til at lancere planerne om et ubegribelig stort projekt i en enestående bynær natur.

Rostadionet vil kunne placeres på en hvilken som helst mark, hvor rosporten uden problemer kan udforme stadionet, som det passer den. Herning Kommune tilbød for nogle år siden at ville bygge et internationalt stadion, men det var ikke bekvemt for den københavnske rosport.

I 2007 påbegyndte DN forhandlinger om en status quo-fredning med Gladsaxe Kommune, som indledningsvist udtrykte positiv vilje med kun få ønsker til enkelte forhold ved det eksisterende rostadion. Det viste sig, at der var tale om skinforhandlinger, og at Gladsaxe Kommune samtidig forhandlede med rosporten om det ultimative rostadion.

Fredningsforslaget blev fremsat i juni 2008. Rosporten igangsatte et stort lobbyarbejde, samtidig med at DN forholdt sig passiv. Siden er det gået ned ad bakke for beskyttelsen af søen. Først fjernede Fredningsnævnet ved en delkendelse rosportens bygningsområde. Herefter blev 90 pct. af den foreslåede fredning af statsskov strøget, og endelig blev i den endelige kendelse fastslået, at der skal kunne indarbejdes et internationalt rostadion på søen. En kendelse som DN i modsætning til fredningens øvrige parter ikke klagede over.

DN har altså uden at blinke accepteret et internationalt rostadion og undladt at beskytte naturen, samtidig med at fredningsmyndigheden har (mis)brugt naturbeskyttelsesloven som en anlægslov.

Konsekvensen er, at vi alle mister natur- og kulturperlen Bagsværd Sø, som vi kender den i dag.

Man kan spørge sig selv, hvordan det er kommet så vidt. Hvorfor har DN ikke sat hælene i for længe siden, men i stedet etapevis accepteret den fuldstændige udvanding af fredningen, som netop gik ud på at forhindre det internationale rostadion?

Det er af flere grunde vanskeligt at sætte tilstrækkelige ord på DN’s holdning og ageren i denne sag, men måske skal man blot konstatere, at naturen ikke interesserer foreningen i denne fredning.

Min pointe er, at man ikke skal høre på, hvad politikere og herunder naturpolitikere siger, de vil gøre. Man skal i stedet interessere sig for hvad de gør. Og så overveje om man vil støtte dem.

Formand for DN Gladsaxe Kurt Loftkjær

Michael Kongstad Nielsen

Nu er DN jo en stor forening med 133.000 medlemmer. Alle kan ikke være enige med DN hele tiden, og DN har i de senere år været mere skarpe og modige end tidligere, fornemmer jeg, jf. f. eks. modstanden mod Østerild, modstand mod skifergas og modstand mod trawl og overfiskning af bl.a. muslinger i Limfjorden.

Kender ikke den konkrete sag om rostadion og Bagsværd sø, men at DN stadig kan være påvirket af underliggende politiske interesser, og måske også usaglige hensyn, skal ikke kunne udelukkes, selv husker jeg en anden sag, hvos DN spillede en højst mystisk rolle, nemlig fredningen af Kløvermarken, der havde minimal fredningsværdi, men stor politisk betydning for at fælde Ritt Bjerregaards billige boliger.

Kurt Loftkjær

@ Michael konstant Nielsen

Du har ret. Kløvermarksagen havde ikke nogen betydning for naturen, for der er ikke andet end en græsplæne med en vis udsigt til byens tårne. Læs DN egen udlægning: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=25689.

Det er nok den mest mærkværdige fredning, der er gennemført og i øvrigt parallelt med Bagsværd Sø, som til gengæld rummer store naturværdier. Begge fredninger tilgodeser friluftsintersser og ved Bagsværd Sø er det på bekostning at storslået bynær natur. Efter min opfattelse i strid med DN's formål.