Læsetid: 2 min.

Deltag: Hvad er praktisk socialisme?

Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
30. marts 2012

Når SF går til landsmøde 13-15. april er det med udsigt til at skulle tegne fremtidens ideologiske retning og partiets position på venstrefløjen. En ny landsledelse skal vælges, et nyt principprogram vedtages.

Partiets kamp for regeringsmagten har krævet kompromiser på politiske mærkesager, og det er afspejlet i et udkast til principprogram, der med sine fire en halv side er kritiseret for sine overordnede og uforpligtende vendninger. Der mangler noget, der skal hakkes og tilføjes og inden deadline 30. marts, havde partiet modtaget godt 380 ændringsforslag.

De seneste år har SF’s kurs kostet vælgere – ikke mindst til Enhedslisten. Med det vagt formulerede principprogram ser SF ud til at forpasse muligheden for at definere den moderne socialisme og vinde de vælgere tilbage, der savner et mere principfast parti.

I kampen om den ledige plads som næstformand i SF står den 30-årige murersvend, fagforeningsmand og stærkt profilerede debattør Mattias Tesfaye stærkt. En ny landsledelse skal efter landsmødet vælge mellem ham og Meta Fuglsang. I den interne valgkamp er situationen spidset til efter Pernille Frahm i et blogindlæg kritiserede Tesfaye og 10 teser for praktisk socialisme, som han lancerede i 2008. Et upassende personligt angreb, mente flere i partiet, men teserne har pustet nyt liv i debatten om socialismens fremtid.

Hvad er jeres bud?

Vi inviterer jer til at deltage i den debat. Hvad har SF givet køb på af værdier og retningslinjer i det nye principprogram? Hvad ser I gerne burde være de bærende principper og teser for den moderne socialisme og SF, og hvad skal overtale den brede arbejderklasse til at vende Venstre og Dansk Folkeparti ryggen?

Som optakt til landsmødet inviterer vi læserne til at debattere og udvikle teser her for praktisk socialisme på information.dk. Lad jer inspirere i form og indhold af både Mattias Tesfaye og måske endda Søren Pinds 10 teser, men giv jeres eget personlige bud. Vi byder både abstrakte værdipolitiske teser som mere specifikke pejlemærker for politiske områder som rets-, social- og udenrigspolitik velkommen.

Skriv en overskrift og en kort tekst på max 300 tegn i kommentarsporet under dette oplæg. Skriv en tese ad gangen og anbefal hinandens bud - de mest anbefalede beder vi forskellige aktører på venstrefløjen om at forholde sig til over de kommende to uger i optakt til landsmødet.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Blaabjerg

Solidaritet, Frihed, Ansvar

Praktisk politisk socialisme er - i modsætning til klassisk socialisme, der er en ideologisk funderet utopisk vision under den ellers smukke parole "Frihed, Lighed, Broderskab" - en pragmatisk tilgang til optimering af samfundet til gavn for de enkelte samfundsindivider, der anser alle samfundets problemer som udfordringer, der blot venter på at finde deres bedst mulige, men realistiske løsninger.

Praktisk socialisme er at komme ud til flest muligt med formulerede krav og løsninger på konkrete uretfærdigheder i det kapitalistiske system.

M: Socialismen vil fordele livets goder ligeligt
BA: her er mit personlige kompromis: 'rimeligt'

NM: Og intet system har vist sig bedre til optimering end kapitalismen.
BA: Det er med kapitalisme som med atomkraft, det er rigtig smart - hvis man altså lige ser bort fra affaldsproblemet (i bredeste forstand).

Steffen Gliese

Niklas Monrad, Marx var jo klarsynet og har på intet tidspunkt lagt skjul på, at det er kapitalismen, der optimerer produktionsapparatet; men på et tidspunkt er dette nået så langt, at det ikke længere binder mennesker i samme grad. Dér kommer socialismen til.
Derudover kan man ikke påstå, at det er kapitalismen, der har skabt udviklingen - kun, at dem, der stod for udviklingen, gjorde det på baggrund af et kapitalistisk livssyn. Hvis fremtiden ligger i hænderne på de veluddannede, er det andre værdier end kapitalistens, det gælder - så er det ubehaget ved, at andre mennesker i samfundet har det så meget ringere end én selv, fordi det er indlysende for enhver, at det ikke behøvede at være sådan.

Peder J. Pedersen

Lige muligheder

Målet for den praktiske socialisme må være at ændre de sociale og økonomiske strukturer i det nationale og internationale samfund, så der bliver større lighed i menneskers adgang til at udvikle deres forskellige potentialer, og forbedre mulighederne for, at de kan anvende deres evner og arbejdskraft til gavn for sig selv og for samfundet som helhed.

Søren Blaabjerg

Det mest interessante spørgsmål i den her forbindelse er, hvilken rolle den personlige egoisme skal spille, samt i hvilket omfang, det er muligt at basere sig på "det socialistiske menneske", der glæder sig lige så meget over, når andre har det godt - forbrugsmæssigt såvel som på anden vis, som når man selv har det godt - efter mottoet: "fra enhver efter evne til enhver efter behov".

Hvis man tror på "det socialistiske menneske" og ikke ser nogen problemer forbundet med en centralistisk styret samfundsøkonomi, så er man socialist. Mener man derimod, at det eneste sikre fundament, man kan bygge på, er den menneskelige egoisme og ikke ser nogen problemer forbundet med den privatkapitalististiske og den markedsøkonomiske styring af samfundsøkonomien, så tilhører man den borgerlige fløj.

Der er dog også en tredie realistisk mulighed, der i mindre grad bygger på tro, nemlig den via diverse regler at søge at forene den naturlige menneskelige dovenskab og egoisme med almenvellets tarv, sådan at forstå, at det altid skal kunne betale sig at opføre sig samfundsmæssigt ansvarligt og solidarisk, hvorimod det altid relativt skal være ufordelagtigt at opføre sig socialt uansvarligt.

Eftersom ikke alle har samme evner og muligheder for succes og indtjening på arbejdsmarkedet på lige vilkår i øvrigt, bør dette så suppleres med en vis økonomisk udligning. (dette undlader ovenstående kommentar af Peter Hansen - mere eller mindre forsætligt at komme nærmere ind på)

Niels Engelsted

Alle i samfundet lever i bostaveligste forstand af andre menneskers arbejde. Alle de ting vi skal bruge til vores liv er forarbejdet eller udført af andre mennesker, og som regel mennesker vi ikke kender. Samfundet kan derfor sammenlignes med en høj hat, hvor der lægges værdier ned--varer og tjenesteydelser--og hentes værdier op igen.

Siden stenalderen er dette sket efter regler, der udsiger hvad man skal lægge ned i hatten og hvad man må tage op, og hvem der må/skal gøre hvad og i hvilket omfang. Det er skift i disse regler, der har defineret de samfundsøkonomiske epoker fra slavesamfund til feudalsamfund til kapitalisme.

I et socialistisk samfund bør reglen være denne,
--at alle lægger i hatten efter deres bedste evne, og tilbydes mulighed for at gøre det,
--og at alle har ret til og mulighed for at tage op til deres forbrug, men kun så meget, som de i virkeligheden har behov for,
--således at der også er nok til dem, der af den ene eller anden grund--børn, gamle, syge--ikke er i stand til at lægge i hatten,
--og således at der er et overskud at investere til forbedring af samfundet.

Problemet er, at vi har været tættere på et sådant samfund end vi er nu, og at vi fjerner os snarere end nærmer os.

Peder J. Pedersen

Tese 2: Løbende analyse

Den praktiske socialisme må løbende analysere de bestående sociale og økonomiske strukturer for at se, hvor de obstruerer den lige adgang til uddannelse, personlig udvikling og meningsfuldt arbejde. Udviklingen i strukturerne, hvad enten den er tilsigtet eller tilfældig, må også analyseres løbende med henblik på politikudvikling.

Niklas Monrad

@ Niels,

med udtalelsen "—og at alle har ret til og mulighed for at tage op til deres forbrug, men kun så meget, som de i virkeligheden har behov for," løber du uværligt ind i den problematik som går ud på, hvem som skal definere behovet.

Jeg har til dato ikke set et eneste svar på dette spørgsmål, der ikke leder i totalitær retning.

Peder J. Pedersen

Tese 3: Popularisering

De analyser, der ligger til grund for den praktiske socialismes politiske delmål, må formidles på en måde, så også de borgere, der er blevet forfordelt med hensyn til uddannelse, personlig udvikling og meningsfuldt arbejde, kan forstå formålet med, og virkningen af, de politiske forslag, som de praktiske socialister bringer på bane.

Så har jeg vist ikke mere på hjerte i denne omgang.

Steffen Gliese

Jeg tror, Niklas Monrad, at vi kommer sagen nærmere, hvis vi ser på betydningen af de holdninger, vi hver især bekender os til. "Socialisme" henviser til en samfundsmæssig offentlighed som determinerende for menneskers indbyrdes omgang. Frihed i socialistisk forstand er at have friheden til at komme ind i sit eget, at bidrage med den, man er, og det, man kan. Bevægelsen i socialismen er fra den enkelte til samfundet.
I liberalismen er bevægelsen fra fællesskabet til den enkelte, hvor den enkelte bindes af andres bedømmelse og forventning. Det er i socialistisk forståelse aldeles umoralsk, for i et demokrati er der principiel ligestilling mellem enhver, fattig og rig, og der er den samme grad af indflydelse (én mand, én stemme) på beslutninger, som iøvrigt objektivt set er til alles bedste. Et socialistisk samfund er det mest diversificerede af alle med lige ret til forskellighed. Om folk vil købe sig fattige i deres private liv, er egentlig fællesskabet uvedkommende; men forureningen fra firehjulstrækkeren er ikke.

Søren Kristensen

Praktisk socialisme er at tage fra de rige og give det til de fattige, lige som Robin Hood gjorde dengang ovre i Sherwood skoven. Røverne må gerne beholde lidt til sig selv, men det meste skal gå til de fattige, ellers er det ikke rigtig socialisme.

Steffen Gliese

En væsentlig del af problemet er, tror jeg, at kapitalismen organiserer fordelingen som en trickle-down bevægelse: først er produkterne gevaldigt dyre og forbeholdt en absolut overklasse, men efterhånden udbredes produkterne til en langt billigere pris til flere og flere. En bredere distribution fra begyndelsen vil effektivt modvirke den skelsættende virkning af produktudvikling.

Steffen Gliese

Snarere, Søren Kristensen, handler det vel om at sikre mindst mulig forskel allerede på det niveau, hvor velstanden distribueres.

Søren Blaabjerg

Et vigtigt punkt, der ikke må overses i forbindelse med den praktiske socialisme er, at når der arbejdes og produceres, så skabes der normalt både positive og negative værdier. Til de negative værdier hører blandt andet fysisk nedslidning samt forurening og nedbrydning og forarmelse af økosfæren i form af global opvarmning, forsuring af atmosfæren og verdenshavene, udryddelse af truede dyre- og plantearter. Vi skal derfor høre op med at heroisere og dyrke arbejdet som et gode i sig selv og som middel i den så forgudede evige vækst.

Praktisk socialisme bør - foruden en (mere) retfærdig fordeling af goder og ulemper - også handle om at holde hus med real-ressourcerne og ikke bare pengeværdierne, nationalt såvel som på verdensplan.

Detr betyder blandt andet, at der i takt med den teknologiske udvikling bør arbejdes for en reduktion af den enkeltes livsarbejdstid i den materielle produktions tjeneste.

Andreas Trägårdh

At ejendomsretten vedrører de mest basale fornødenheder, som mad, tøj og bolig, mens ejendomsretten over resten af tilværelsen er et offentlig anliggende og skal forvaltes således, må være udtryk for praktisk socialisme.

Andreas Trägårdh

I kapitalismen ejer folk der producere til samfundet intet, de står i dyb gæld til bankerne og spekulanterne, som til gengæld ikke bidrager med noget til samfundet.
I socialismen ejer staten adgangen til resurserne samt produktion og fordelingen af den.

Michael Kongstad Nielsen

Praktisk socialisme er, med udgangspunkt i det parlamentariske demokrati, at:

- regulere den private ejendomsret til produktionsmidler og kapital med henblik på at skabe et ligeværdigt, sundt og bæredygtigt samfund

- fordele rigdommen gennem beskatning, så de rige bærer den største byrde.

- varetage hensynet til naturen, så den ikke ødelægges.

-

-

Andreas Trägårdh

B.A.

I realiteten tilhører naturen og dets resurserne os alle sammen.
At forhindre forbrydere i at stjæle hvad der retmæssigt tilhører alle, er ikke alene praktiskt men også realistisk.

Uden marxistiske analyser af økonomien er det ligegyldigt. Det bliver aldrig socialisme hvis man bare overtager de liberalistiske økonomiske analyser.

Steffen Gliese

Søren Lom, problemet er, at man går ud fra, at der ikke kan udvikles andre, tidssvarende analyser. At tro på, at samfundsvirkeligheden blev endegyldigt beskrevet for 150 år siden, er farligt for udviklingen.

Morten Garbøl Franck

Jeg er ikke helt sikker på, hvad pointen med et nyt principprogram er: er der behov for en redefinition af socialisme?

Handler det i bund og grund ikke stadig om at hjælpe de svageste i samfundet? Og er der ikke i stor stil (endnu større end ved socialismens begyndelse?) stadig behov for dette?

Jeg er med på, at der selvfølgelig er behov for konkrete løsninger og tiltag, men jeg kan ikke se noget behov for et nyt PRINCIPprogram.

Michael Kongstad Nielsen

En moderne, prakisk socialisme må vil handle om, at vi står lige her, hvor vi står, og hvordan kommer vi videre? Enig men Peter Hansen i, at samfundet har ændret sig på 150 år. Ikke mindst arbejderens vilkår. Og i de gamle analyser indgik naturgrundlaget ikke, forstået som noget, der var truet, og som man ikke bare kunne bruge løs af. Den undertrykte, udbyttede underklasse er en diffus størrelse i dag, hvor mange LO-arbejdere betaler topskat, handler på børsen via hjemmecomputer,og bor i ejerbolig.

Holger Madsen

Her er Fidels bidrag til debatten, som jeg er ganske enig i.

- For mig er praktisk socialisme at afsløre misinformationer og fortielser, midt i et kaos af begivenheder, der i dag finder sted i et tempo, vi aldrig før har oplevet.

Fidel Castro Ruz
27 marts 2012 kl. 8:35

Hvad er det som er sket på 150 år? Er fordelingen mellem dem som ejer og dem som ikke ejer blevet mere retfærdig? Er ejernes overskud blevet delt ud til dem som frembringer det? Er andelen af godsejernes jord blevet reduceret?
At det værste proletariat er flyttet til Kina, ændre jo ikke den økonomiske analyse, det udstille bare at socialisme er international, i modsætning til socialdemokratismen som er national, eller EU når det går højt.
For mig at se så er det da kun blevet værre, desuden er det noget vrøvl ar Marx ikke inkluderede naturressourcerne i sine analyser.
Denne debat er fuldstændig den samme debat der kørte for 100 år siden og som førte til at socialdemokraterne forlod den internationale socialisme. SF forlader altså socialismen og bliver socialdemokrater. Fred med det, men vær så venlig at kalde en spade for en spade.
Vælgerne har jo set det, det er derfor de udvandre.

Hvis det med med de økonomiske analyser er for svært, så tag den nemme model. Vi skal have omfordelt den 1% til de 99%.

Andreas Trägårdh

Michael Kongstad Nielsen

Ca. 3% af ejerne (af jord, bolig, bil etc.) er rent faktisk ejere. Resten skylder det hele væk til den retmæssige ejer - banken.

Den "difuse underklasse" er idag arbejdsløse, førtidspensionister, osv. eller bor og arbejder i fjernøsten eller et sted i Afrika.

Den gamle arbejderklasse blev middelklasse i 60'erne og siden gik den sociale mobilitet i stå. Den magelige middelklassen er idag den aller sikreste garanti på at klassesamfundet består.

Steffen Gliese

Nej, Andreas, vi skal helt hen til sidst i firserne, før det for alvor går galt med den sociale mobilitet. Men du skriver det jo selv: arbejderklassen blev middelklasse, situationen er altså en anden.

Andreas Trägårdh

Her er en fyr som hvis livs udfordring kunne være et udemærket indspark i definitions grundlaget for socialisme:

TEDx
Life is easy. Why do we make it so hard? - Jon Jandai

http://www.youtube.com/watch?v=21j_OCNLuYg&feature=youtu.be

Jon is a farmer from northeastern Thailand. He founded the Pun Pun Center for Self-reliance, an organic farm outside Chiang Mai, with his wife Peggy Reents in 2003. Pun Pun doubles as a center for sustainable living and seed production, aiming to bring indigenous and rare seeds back into use. It regularly hosts training on simple techniques to live more sustainably. Outside of Pun Pun, Jon is a leader in bringing the natural building movement to Thailand, appearing as a spokesperson on dozens of publications and TV programs for the past 10 years. He continually strives to find easier ways for people to fulfill their basic needs. For more information visit http://www.punpunthailand.org

Michael Kongstad Nielsen

Søren Lom, det er jo nogle store spørgsmål, du stiller, - her kun et par hurtige svarforsøg:

Alle de tre første spørgsmål må man svare ja til. I og med at mængden af "ejere" et steget gennem alle årene, ligesom den samlede ejendom er steget.Gini-koeefficienten ligger i Nordeuropa på ca. 25, hvilket er "bedre" end for 150 år siden, og bedre end USA og Sydeuropa. Væksten i BNP har gennem alle årene været på fra 1 - 5 %, så det er klart, at samfundskagen er vokset og vokset. Godsejernes jord blev delsvist formindsket gennem selvejets fortsatte udvikling, og relativt på grund af landindvinding, nyopdyrkning, husmandsekspropriationer m.m.

Den socialdemokratieske model med klassesamarbejde og velfærdsstatens opbygning medførte en ændring af samfundet, man umuligt kunne foruds for 150 år siden. I 2006 brugte Danmark ligeså stor en del af statsbudgettet på social- og sundhedsudgifter, som man i 1896 relativt brugte på militæret, blot et eksempel. I 1945 fandtes der ca. 5000 sommerhuse i Danmark, idag er der ca. 200.000. Hvor mange biler osv., man kunne blive ved.

Kina. Der oplever man nu den samme udvikling, bare forsinket og sammepresset til et gigantisk boom af industrialisering og velstandsstigning, fra land til by, opvækst af middelklasse osv. Der tilmed overordnet styret af en planøkonimisk stat, som vel ikke indgår i Marx´s analyse. Men det er da rigtigt, at meget af det gamle tankestoft stdig kan anvendes, tilpasset på nye situationer. Men man bliver også nødt til at sige farvel til noget af det. Marx inkluderede nok naturressourserne, men kunne umuligt forudse den rovdrift og de skader, den uhæmmede vækstfilosofi ville medføre. Drivhuseffekt, klimaforandring, udtømmelse af råstoffer, frit fald i biodiversitet osv. var næppe på hans program.

Placerer den klassiske definition ikke det socialistiske samfund som interregnet mellem kapitalisme og kommunisme?

I så fald er praktisk socialisme vel at arbejde for kommunisme.

Søren Blaabjerg

Der er en del begrebsforvirring med hensyn til "kommunisme". Dels er det en utopisk drøm om et tænkt fremtidigt samfund, hvor ingen udbytter andre og det derfor er muligt at leve i fred, velstand og harmoni, dels er det navnet på en - tidligere særdeles magtfuld - verdensomspændende politisk organisation med et sæørdeles blakket rygte for diktatur, despoti og sindelagskontrol.

Hvad det sidstnævnte angår, så skræmmer sporene unægteligt. Praktisk socialisme må som et af sine elementer i høj grad gå ud på at værne om den personlige frihed og på at undgå, at magtkoncentrationer udarter til diktatoriske systemer, hvor udbytningen slet ikke er blevet afskaffet, men blot har antaget statslige og bureaukratiske former med udbredt tvang, censur, korrution og nepotisme f.eks.

Søren Blaabjerg

@Amaltea Holmsson
Det springende punkt (der hvor kæden hopper af så at sige) er formuleringen "arbejde på", for det er såå vidunderligt ukonkret. Hvad vil det sige? Skal man gå i demonstrrationstog., holde flammende taler samfundets magthavere den 1. maj eller hvad?
Det er ikke nok "at gå ind for" noget, "forholde sig analytisk" etc. Der må en eller anden form for samfundsforandrende handling til. Man må kort sagt ville ikke bare målet, men også de nødvendige midler for at nå det, og man opnår intet ved at bilde sig ind, at man har en magt, som man reelt ikke har eller gør noget særligt for at skabe.
"Afsløringer" er der såmænd rigeligt af. Det hører med til den daglige misantropiske underholdning, men "alle taler om vejret - men ingen gør noget".

Lars Højholt

@alle
Så er de første bud på teser samlet i faktaboksen under artiklen. Jeg har tilføjet (forhåbentligt sigende) overskrifter hvor der manglede, og skåret teksten ned til de godt 300 tegn.

Fortsæt endeligt med de mange bud på praktisk socialisme, men hold dem adskilt og giv dem en lille forklarende overskrift og tekst. Vi beder forskellige venstrefløjspolitikere forholde sig til de mest anbefalede i de kommende uger op til SF's landsmøde.

Læs mere under journalen.

Praktisk socialisme er og består af:
I. Principprogram: Analyse af kapitalismen, socialistiske målsætninger samt et særskildt afsnit om strategi.
Samfunds forandrende demokratisk strukturreformer skal danne grundlag for omdannelse af produktionforhold, stat og samfund i socialistisk retning. Demokrati på alle planer, såvel politisk som økonomisk, er programmets hovedmål og grundstamme.
Forholdet mellem privat og offentlig sektor skal står centralt i programmet.
Der skal etableres demokratiske valg mellem privat og offentligt forbrug og investeringer. Fordelingen mellem materielt privatforbrug og offentlige serviceydelser som uddannelse, sundhed, pleje skal overordnet fastlægges og styres politisk.
Al produktion og forbrug skal underlægges og tilpasses strenge miljø- og klima krav.
Økonomisk vækst skal underlægges hensynet til miljø og især til genopretning af jordens klima.
Disse overordnede principper skal konkretiseres og udbygges. (SF's partiprogram fra 2003(justeret og opdateret) danner grundlag herfor.
II. Strategi og taktik: Hvordan og med hvem skal målene i principprogrammet realiseres i virkelighedens verden som en demokratiske vej til socialisme, på grundlag af klasser, klassealliancer og i forlængelse heraf parlamentariske alliancepartnere.
Parlamentariske hovedprincipper:
1) Ingen regering er fredet på forhånd. Partiet lader udelukkende sin opbakning til en regering være styret af dennes politik og ikke af dens påstående klasse tilhørsforhold eller lignende.
2) Partiets eventueller regeringsdeltagelse forudsætter, at der opnås overordnet politisk enighed på alle centrale politikområder, især den økonomiske politik med andre partier.
3) Partiet er forpligtet til og skal til enhver tid forene kort- og langsigtet politik.
4) Den langsigtede politik (Principprogram) skal konkretiseres i form af delprogrammer og forbindes med konkret politik i folketinget mv. Der skal opstilles klare delmål, der kan og skal omsættes operativt til konkrete forslag til lovgivning.
III. Vedtægter og Organisation
1) Motto: Det er bedre at dele sig efter anskuelser end vedvarende sammenhold for enhver pris.
2) Partistrukturen er indrettet med fri og åben debat internt og eksternt samt fuldt medlemsdemokrati.
3) Valg og prioritering af folketings kandidater bestemmes udelukkende af partiets medlemmer og aktive sympatisører.
3) Folketingsgruppen fastlægger parties parlamentariske politik, dog således at partiets hovedbestyrelse afgør om betingelserne for de parlamentariske hovedprincipper er opfyldt.

Andreas Trägårdh

Jeg gad godt se socialismen blomstre naturligt og ikke som et fix, eller pga. et gennemført program og vedtægter ☠

Her ville et studie i virkeligheden (kroppen) være relevant. Biologisk består vi af celler. Celler er ikke selvoptagede. De er kun interesserede i glade sunde naboer. Derfor er deres eneste opgave at støtte dem i at være dette, og derfor kan vi opleve at eksistere som mennesker sammen.

Preben Bjørn Madsen

Ungdommen mangler en vision eller en drøm om et bedre samfund, der er værd at kæmpe for. Det stærkeste bud på en sådan drøm er efter min mening den berømte formulering: "Fra enhver efter evne, til enhver efter behov".

Vi mangler et socialistisk parti, der kan holde den socialistiske vision om et bedre samfund levende, og som gan vise realistiske veje til at realisere visionen.

John Vedsegaard

Det er ikke kun ungdommen der mangler visioner, de politiske partier mangler dem også i vid udstrækning. eller sagt på en anden måde, de tænker udelukkende på sig selv personligt og har dermed overhovedet ikke nogen visioner i socialistisk retning.

Hvis Søren Blaabjerg stifter et parti, ville jeg nok stemme på det!

Praktisk socialisme må som udgangspunkt basere sig på en analyse af menneskets natur.

Vi er sociale når det gælder den nærmeste omkreds, men også egoistiske når vi peger fingre og udstøder dem, vi synes er anderledes.

Vi er flittige når det gavner vores egen situation, men også dovne når vi ikke får nogen gavn selv.

Den levestandard, som flertallet ønsker, kræver at alle bidrager efter evne. Det sikrer man kun gennem at udtrykke høje, realistiske og tydelige forventninger til hinanden.

Man kan ikke bygge et samfund, der er afhængig af at alle opfører sig idealistisk. Utopi er en modsætning til praktik. Derfor må reguleringen i samfundet sikre folk, der ikke handler idealistisk alligevel gavner samfundet.

6 Punkter kan jeg komme på lige nu.
Uprioriteret rækkefølge:

Praktisk Socialisme må handle om at regulere præcis så meget (eller lidt) at den personlige frihed ikke går ud over andre. Det handler om røg, støj og møg selvfølgelig, men også spekulativ økonomi.

Praktisk Socialisme må sikre at menneskers succes gavner fællesskabet. Det handler dels om skatter, men også om hvordan man skal kunne skabe sig succes.

Praktisk Socialisme tager udgangspunkt i det individuelle menneskes evner og potentiale. Mennesker skal have hjælp, men især støtte, efter behov, samtidigt med høje, realistiske og tydelige forventninger. Dette er det modsatte af krav, mistænkeliggørelse og kontrol, som vi har set de seneste mange år.

Praktisk Socialisme skal være langsigtig og bæredygtig. Dels når det gælder miljø, men også økonomi. Forskning og udvikling er hjørnestenene her, ikke tvang og afsavn.

Praktisk Socialisme skal være demokratisk. Socialisme er ikke praktisk hvis man ikke kan få flertal. Derfor handler det om at forandre samfundet til at være bæredygtigt uden at genere vores bekvemmelighed.

Praktisk Socialisme må basere sig på indsigt, evidens og kritisk sans - ikke populisme. Uddannelse, ikke indoktrinering eller dyrkning af fordummelse er vejen frem. Derfor væk med kanoner, nationale tests og fordummende ensidig fokus på målelig faglig paratviden.

Tine Sørensen

Desillusionen og mistrøstigheden er kolossal.
Og ligefremt proportional med afstanden mellem besungne idealer og den sociale og politiske virkelighed. Mellem vision og værdier - og praktisk politik.
Det er altafgørende hvordan man i praksis vil forholde sig til, at demokratiet er en ide - en utopi, og at "vejen ad hvilken" er vores liv, virkelighed og hverdag. Det praktiske handler om, hvordan vi i en kontinuerlig proces får MERE demokrati på alle niveauer i samfundet. Og hvordan det kan blive et livslangt engagerende anliggende for den enkelte. Demokratiet er i en sølle forfatning. Ikke mindst fordi desillusionen er så udbredt. For hvad skal vi overhovedet bruge ideerne til, når de i praksis har vist sig- og fortsat viser sig med al ønskelig tydelighed, - at være futile....? Den retning for fælles bevægelse, som ideerne skulle angive, er så slingrende og uransaglig, at al mening er hørt op. Og befolkningens politiske bevidsthed bliver mere og mere labyrintisk.

Praktisk bør tage udgangspunkt i verden, som den ser ud. IKKE som den kunne se ud i en rød drømmeverden.

Kunne man komme til den anerkendelse, så var SF kommet langt.

Det er altså ikke SOSUernme som skaber væksten eller potentiel fremgang endsige gennerer de store skatteindtægter. Og det uantastyet at SOSUerne ganske sikkert er nødvendige

Martin Sørensen

Praktisk socialisme

Er at få resultater, uden at de dogmatiske sider af socialismen , blokere for at man får resultater der går i den rette retning, helt enkelt så definere det forskelen på enhedslisten og SF.

med venlig hilsen martin sørensen bestyrelses medlem af SF Vesthimmerland

Michael Kongstad Nielsen

Tine Sørensen (14.24), det er et meget godt øjebliksbillede, men så meget desto mere grund er der til debat og nytænkning og visioner for en ny vej. Jeg er sikker på, at der er rigtig mange, der godt kunne tænke sig fodfæste i sådanne debatter og tanker, men de er pt. ikke til at opdrive. Desværre er de etablere venstrefløjspartier ofre for valgsejren og regeringsdannelsen, hvor de går med til politik, der er så milividt fra det, de burde stå for, og nu prøver de at retfærdiggøre det eller lade sig sparke på plads af Villy, det ser ikke kønt ud.

Christian Dyrberg

Praktisk socialisme:
Altid at tage fra dem der har og give til dem der ikke har
Søge for at alle behandles ens og holde dem nede som har ambitioner om at blive mere end middel
Søge for at den den centralt styrerede offentlige økonomi overtager den private økonomi
Sørge for flere statsvirksomheder med politisk kontrol og færre private virksomheder med direktører og andre som potentielt er pengegridske.
Flere ejendomskatter især til dem der har større boliger end middel
Konsekvent fortrænge de historisk set socialistiske fiaskoer som løgn.
Konsekvent argumentere for at politikere ved bedst og at befolkningen har brug for styring og kontrol aht til de svageste
Aldrig sige noget positivt om privat initiativ

Praktisk socialisme på musik-, bog og filmområdet i et fremtidigt samfund uden fysiske medier.

Af hver europæisk opkoblingspris trækkes 15-20%.

Den bruges til honorering af kunstnere f.eks. i form af teaterforestillinger, koncerter og huskunstnerordninger i det offentlige rum via regionale kulturråd, biblioteker, skoler o.l. i både land og by.

Michael Kongstad Nielsen

Praktisk socialisme er, at de der har ambitioner, får lov at udfolde dem uden at skulle træde andre under fode.

At den private økonominøjes med at tage sig af det private liv.

At virksomheder bliver ejet og styret af de ansatte.

At fast ejendom beskattes efter skatteevne, dvs. de dyre ejendomme beskattes hårdest.

At opløse den hidtidige fortrængning af, at den gamle kapitalisme ikke kunne klare sig selv, men måtte have staten til konstant at hjælpe gennem bankpakker, hjælpepakker og kunstig lav rente. Alt betalt af de mindrebemidlede.

At folk ved bedst, ikke reklamebureauer og privatsponsorerede tænketanke eller medieindoktrinering.

Altid at hylde privat hjælpsomhed overfor kammerater og naboer.

Sider