Læsetid: 2 min.

Deltag: Hvad er praktisk socialisme?

Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
30. marts 2012

Når SF går til landsmøde 13-15. april er det med udsigt til at skulle tegne fremtidens ideologiske retning og partiets position på venstrefløjen. En ny landsledelse skal vælges, et nyt principprogram vedtages.

Partiets kamp for regeringsmagten har krævet kompromiser på politiske mærkesager, og det er afspejlet i et udkast til principprogram, der med sine fire en halv side er kritiseret for sine overordnede og uforpligtende vendninger. Der mangler noget, der skal hakkes og tilføjes og inden deadline 30. marts, havde partiet modtaget godt 380 ændringsforslag.

De seneste år har SF’s kurs kostet vælgere – ikke mindst til Enhedslisten. Med det vagt formulerede principprogram ser SF ud til at forpasse muligheden for at definere den moderne socialisme og vinde de vælgere tilbage, der savner et mere principfast parti.

I kampen om den ledige plads som næstformand i SF står den 30-årige murersvend, fagforeningsmand og stærkt profilerede debattør Mattias Tesfaye stærkt. En ny landsledelse skal efter landsmødet vælge mellem ham og Meta Fuglsang. I den interne valgkamp er situationen spidset til efter Pernille Frahm i et blogindlæg kritiserede Tesfaye og 10 teser for praktisk socialisme, som han lancerede i 2008. Et upassende personligt angreb, mente flere i partiet, men teserne har pustet nyt liv i debatten om socialismens fremtid.

Hvad er jeres bud?

Vi inviterer jer til at deltage i den debat. Hvad har SF givet køb på af værdier og retningslinjer i det nye principprogram? Hvad ser I gerne burde være de bærende principper og teser for den moderne socialisme og SF, og hvad skal overtale den brede arbejderklasse til at vende Venstre og Dansk Folkeparti ryggen?

Som optakt til landsmødet inviterer vi læserne til at debattere og udvikle teser her for praktisk socialisme på information.dk. Lad jer inspirere i form og indhold af både Mattias Tesfaye og måske endda Søren Pinds 10 teser, men giv jeres eget personlige bud. Vi byder både abstrakte værdipolitiske teser som mere specifikke pejlemærker for politiske områder som rets-, social- og udenrigspolitik velkommen.

Skriv en overskrift og en kort tekst på max 300 tegn i kommentarsporet under dette oplæg. Skriv en tese ad gangen og anbefal hinandens bud - de mest anbefalede beder vi forskellige aktører på venstrefløjen om at forholde sig til over de kommende to uger i optakt til landsmødet.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

At indtroducere begrebet "praktisk socialisme" er en erkendelse af, at socialismen er død.

Den dag noge taler om "praktisk kapitalisme" eller "praktisk markedsøkonomi" så er det et tegn på , at kapitalismen og markedsøkonomien er afgået ved døden.

Ideologiernes tidsalder er forbi - folk erkender, at ideologier blot er en anden form for religion.

Stefan Pedersen

12 socialistiske minutter.

Klokken 17.48 mødes socialister tolv minutter, fem dage om ugen, i det offentlige rum, og samler det affald sammen, man heller ikke vil lade ligge i sin have eller opgang.

Tine Sørensen

Sludder, Kroll.
Kapitalisme er et begreb, socialisme er et begreb, - praktik er et tredje begreb, - teori et fjerde...
Det vi ser realiseret, er at afstanden mellem teori og praksis mht kapitalisme er lig nul.
Men mht socialisme er afstanden mellem teori og praksis, som vi ser realiseret ganske væsentlig....
Derfor er der mening i løbende at diskutere hvordan socialisme kan og skal etablere sig i praksis.

At tale for, at ideologierne er døde, - er lidt på niveau med, at støtte Anders Fogh Rasmussen og hans klassekammerater i, at klassesamfundet er opløst.
Det tjener kun det ene formål, at skabe identitets forvirring og tab af politisk bevidsthed og pejling blandt vælgerne.
Mener du, at alle store utopiske politiske ideer er døde? Demokratiet er også en utopi, - et uopnåeligt ideal. - Betyder det, at vi skal erklære demokratiet for dødt, og droppe at stræbe efter det?

Tine Sørensen

Den socialistiske kamp er en værdikamp.
Vi skal diskutere værdier.
Hvad er vores ultimative værdier, som mennesker og som samfund?
I hvilket omfang, skal éen værdi være styrende for alle andre værdier?
For kapitalismen er penge værdien i sig selv.
Men skal alt kunne købes for penge?
Og hvad bør IKKE være til salg?
Vi bør definere de værdier, der ikke er til salg!!!!
Som kapitalismen har defineret vores samfund idag, så er frihed en værdi, du kan købe dig til - for penge.
Fuldstændig fundamentalt, så bør socialismen sætte sociale menneskelige værdier højere end penge.

Sten Christensen

Praktisk socialisme må starte inde i hovedet.
Det må starte med en intellektuel erkendelse af at arv er et onde, først derefter er praktisk socialisme mulig.
SC
.

Tine Sørensen

Inden længe ejer banker og kreditforeninger alle værdier i samfundet.
Det er den vej, det går.
Vi kæmper en forgæves kamp mod en overmagt.
De ejer vores boliger og vores forretninger, og vores indtægter går for en stor procentdel direkte i deres lommer. Vi er alle gældsatte op over begge ører.
Hvordan vil I have, at vi fortsat - som mennesker og borgere skal have tiltro til politik, når præmissen er væk!

Sten Christensen

Tine Sørensen
Freedom's just another word for nothing left to lose.

Penge har nu den dejlige egenskab at de kan byttes med alt materielt og en masse service. Penge er nok egentlig noget jeg mere vil forbinde med liberalisme end med kapitalisme.
Jeg ville godt nok være træt af at skulle have lønnen udbetalt i havregryn, så ville min frihed da begrænses til ophold på havrgrynsmarkedet.
Socialisme skal ikke sætte menneskelige værdier højere end penge ej heller det omvendte, socialismen skal skille tingene istedet for at blande.
SC
.

Steffen Gliese

Først og fremmest, Sten Christensen, skal socialisme dog gøre op med belønningsssamfundet.
Tine, jeg mener, at når alle værdierne er samlet ét sted, er det også kun ét sted, man behøver at nationalisere.

Tine Sørensen

Kære Steen.
Bekvemmeligheden ved vores økonomiske system er kun reel for dem, som har det indlagt som drop.....

Jeg argumenterer ikke for en afskaffelse af penge.
Vi har brug for penge- en møntfod - et værdi-symbol.

Det interesserer mig dog, at fx Gaddafi ville introducere en guld-baseret møntfod for hele det afrikanske kontinent, og Gadaffi ville, at olien skulle handles i denne møntfod fremfor i dollars.
Dette var en fantastisk udfordring mod det etablerede banksystem. - Ja, mod hele verdens etablerede økonomiske system. Som grundliggende er funderet på luftige og ikke reelt eksisterende værdier.
Gaddaffi's krav om at vende tilbage til en reelt eksisterende værdi, - altså guld, - ville lægge bånd på økonomien på verdensplan.
Det var en stærkt visionær ide.
Og han kunne faktisk gøre det, fordi han sad på en så magtfuld ressource som olien.
Han blev fjernet "af demokratiske grunde", - og jeg vil ikke heroisere ham, fordi - han var tyrannisk og alt for mange mennesker skulle meningsløst dø.....men der står et spørgsmål tilbage.... - og det er, - hvorfor egentlig... slog de ham ihjell?
De er jo for fanden ikke filantroper....
Spørgsmålet behøver svar.
Mit forsigtige gæt er, - at vores økonomiske system er blevet så magtfuldt, at det styrer både vores "demokratiske" valg, vores krige, - vores kærlighed, vores forbrug, - vores liv og død.

Søren Kristensen

I det hele taget kan praktisk socialisme være temmelig upraktisk, men derfor kan det jo godt være bedre end ingenting.

Kære Tine Sørensen.

Du skriver : "Gaddaffi’s krav om at vende tilbage til en reelt eksisterende værdi, - altså guld, - ville lægge bånd på økonomien på verdensplan.
Det var en stærkt visionær ide."

Altså - guld er reelt ikke mere værdifast end molybdæn, kobber , mursten o s v - guldets såkaldte værdifasthed beror ( som alle tings værdi) alene på, i hvilken grad nogen vil tage det i bytte for andre ting,

I dag er rigdom det samme som produktivitet - et rigt samfund er et samfund, der skaber mange værdier pr arbejdstime ( så der er råd til morskab, kultur, kunst, sundhedsvæsen, uddannelser , domstole, energiforsyning , ældreforsorg o s v ) .

Et fattigtsamfunde er typisk et samfund med lav uddannelsesgrad og deraf følgende lav værdiskabelse pr arbejdstime - der er med andre ord ikke råd til noget som helst.

Min nabo fik engang som ung et udmærket råd af sin bedstemor.

Det gik ud på, at han skulle holde sig fra "løse piger" og alt med " -ister" - d v s socialister, facister, kommunister, imperialister (og hvis hun havde levet idag, så ville hun vel have inkluderet islamister).

Klog bedstemor (-synes jeg).

Mikkel Zøllner Andersen

Tanker til praktisk Socialisme anno 2012
1. Fordeling. Fokus skal ikke være på millimeterdemokratisk lighed men på reelle muligheder til ALLE!
2. Teori. Teorien er pluralistisk socialistisk i den forstand at vi ikke udelukkende ser en kamp mellem to homogene klasser men modsætning OG synergi mellem varierende interessegrupper, der ændre karakter over tid.
3. Psyke og velfærd. Fokus skal ikke kun være på økonomiske / materielle forbedringer, men også på at mennesker psykisk magter, og trives i, det moderne samfund.
4. Driftighed. Entreprenørskab og innovation skal stimuleres da det er en afgørende drivkraft i samfundsudviklingen.
5. Investeringer. Finanskapitalen skal gøres mere langsigtede produktiv og mindre kortsigtede spekulativ fx gennem tobin skat og andre stimulerende redskaber politisk / økonomiske redskaber.
6. Udgangspunktet. Det politiske arbejde er både nationalt og overnationalt (fx eu) men vores udsyn, solidaritet og lange sigte er GLOBALT, da menneskeværd ikke kender grænser.
7. Skattekisten. Virksomhederne skal i en eller anden udstrækning også netto-beskattes af deres omsætning så skatte unddragelse minimeres.
8. Naturligvis! Det er helt vitalt at samfundsudviklingen i fremtiden sker på en klima- og miljømæssig forsvarlig vis.
Af Mikkel Zøllner Andersen

Lars Højholt

Jeg har tilføjet flere af jeres teser for den praktiske socialisme i faktaboksen under artiklen. Husk at anbefal de teser fra kommentarfeltet, I mener fortjener en plads på listen.

Vi beder folk på venstrefløjen forholde sig til dem i de kommende uger op til SF's landsmøde.

Christian Strangholt

Lobbyismen skal ud af politik, og ikke kun i DK, men også EU, USA og Israel, da vi jo åbenlyst er en del af de rækker. Hvis man følger pengene, hvor de laves, hvem der sidder på dem og låner dem ud, hvad pengene bliver brugt på, og sågar hele det historiske aspekt, så vil man finde de samme mennesker igennem hele det 20. århundrede og indtil nu, som har været skyld i den samme krise vi har nu.
Rothschild, Rockefeller og J.P. Morgan familierne, - ejerne af alle de største banker i USA og Europa, kan have en pengebeholdning på 1$, men må låne 9$ ud. Da disse mennesker har beføjelse til at printe penge, kan de styre hvordan slagets gang skal gå. Når jeg siger slaget, så menes der selvfølgelig krig, for hvor skal pengene komme fra med nutidens krigsførelse? - Ét ord: "Energi".
Fossile brændstoffer, - Det 20. århundredes primære energikilde, har forårsaget at milliarder af mennesker har mistet livet.
Kapitalismen har fejlet, og klasse eksempler på det er ved at rette øjnene sydpå.
Det skræmmende er mainstream mediernes bejlende omgang med disse "pengegrise"..
For at vi kan komme ud af det jerngreb, som holder os i skak, må vi dele informationer og sprede budskabet, for som det ser ud nu, så fortsætter cirkusset et stykke tid endnu. Alle de "redningslån" som EU lige har skrevet under på, gør at de mennesker som er skyld i krisen, kan få lov til at låne penge til de lande som er mest ramte, hvilket hurtigt bliver os allesammen.
Socialismen vil aldrig kunne blomstre i et miljø med de vilkår..
Vi har teknologien til at kunne ændre verden, ved udnyttelse af ren-energi og kvantefysik, men desværre tror 80% af politikkere ikke på evolution, så det er hårde odds for fremskridtet.
"Vores" National Bank skal igen være vores, så det er os der bestemmer, og ikke korporationen.
Vores ledere skal være opsatte på mindre bestemmelse, og flere folkeafstemninger.
Lad mig komme med et godt eksempel på en folkeafstemning, "Irak-krigen", folket stemte imod, men den daværende regering stemte for. Hvem er det der skal bestemme, og hvem er det som kun er ansat?

Christian Strangholt

Lobbyismen skal ud af politik, og ikke kun i DK, men også EU, USA og Israel, da vi jo åbenlyst er en del af de rækker. Hvis man følger pengene, hvor de laves, hvem der sidder på dem og låner dem ud, hvad pengene bliver brugt på, og sågar hele det historiske aspekt, så vil man finde de samme mennesker igennem hele det 20. århundrede og indtil nu, som har været skyld i den samme krise vi har nu.
Rothschild, Rockefeller og J.P. Morgan familierne, - ejerne af alle de største banker i USA og Europa, kan have en pengebeholdning på 1$, men må låne 9$ ud. Da disse mennesker har beføjelse til at printe penge, kan de styre hvordan slagets gang skal gå. Når jeg siger slaget, så menes der selvfølgelig krig, for hvor skal pengene komme fra med nutidens krigsførelse? - Ét ord: "Energi".
Fossile brændstoffer, - Det 20. århundredes primære energikilde, har forårsaget at milliarder af mennesker har mistet livet.
Kapitalismen har fejlet, og klasse eksempler på det er ved at rette øjnene sydpå.
Det skræmmende er mainstream mediernes bejlende omgang med disse "pengegrise"..
For at vi kan komme ud af det jerngreb, som holder os i skak, må vi dele informationer og sprede budskabet, for som det ser ud nu, så fortsætter cirkusset et stykke tid endnu. Alle de "redningslån" som EU lige har skrevet under på, gør at de mennesker som er skyld i krisen, kan få lov til at låne penge til de lande som er mest ramte, hvilket hurtigt bliver os allesammen.
Socialismen vil aldrig kunne blomstre i et miljø med de vilkår..
Vi har teknologien til at kunne ændre verden, ved udnyttelse af ren-energi og kvantefysik, men desværre tror 80% af politikkere ikke på evolution, så det er hårde odds for fremskridtet.
"Vores" National Bank skal igen være vores, så det er os der bestemmer, og ikke korporationen.
Vores ledere skal være opsatte på mindre bestemmelse, og flere folkeafstemninger.
Lad mig komme med et godt eksempel på en folkeafstemning, "Irak-krigen", folket stemte imod, men den daværende regering stemte for. Hvem er det der skal bestemme, og hvem er det som kun er ansat?

Praktisk socialimse kan blive defineret under 3 brede overskrifter fælles ejerskab, demokratisk kontrol og produktion udelukkende til brug. Fælles ejerskab handler om lige relation mellem alle mennesker til produktionsmidlerne. Demokratisk kontrol betyder at social politik og handling vil blive besluttet af hele samfundet. Produktion udelukkende til brug betyder at producere varer direkte til behovene. (Socialist Standard, 1990, No. 1025 January 1990, Practical Socialism pt.1)

Da socialisme er et samfund, der er endnu ikke fastslået vi måske fristes til at tro vi har ubegrænset frihed i den måde vi overveje den alternative samfund, eller at vi er frie til at forkæle vores ideelle personlige præferencer i en helt vilkårlig måde. Dette er ikke tilfældet. Med vedtagelsen af en lyd marxistiske metode, må vi acceptere, at vores tænkning skal være begrænset af en baggrund af eksisterende materielle faktorer, og medmindre vi er styret af disse vi kunne forfalde til en ganske ubrugelig utopisme. Marxistisk litteratur indeholder omfattende henvisninger til forskellen mellem utopiske socialisme og praktisk revolutionær socialisme. Marx og Engels skrev, for eksempel i Den tyske ideologi:

“Communism [or socialism] is not for us a state of affairs which is to be established...an ideal to which reality will have to adjust itself. We call communism the real movement which abolishes the present state of things. The conditions for this movement result from the premises now in existence” (Lawrence and Wishart, 1970 edition, pp 56-57).
Dette er igen understreges senere: “In reality and for the practical materialist, i.e. the communist, it is a question of revolutionising the existing world, of practically attacking and changing existing things” (p.62).

Marx siger jo at drømme op på nogle ideelle tilstand og derefter forvente samfund tilpasse sig denne fremtidsvision er helt ubrugelige. Det er ikke praktisk revolutionær socialisme. Den eneste passende metode er at basere vores forslag om den nuværende tingenes tilstand. Det flytter fokus for vores tanke og handling fra "fremtiden" til det praktiske arbejde med at revolutionere den eksisterende verdensorden.

@Ivan Hansen
Hvis jeg skal være ærlig, lyder du noget religiøs.

I ordet "praktisk" har jeg tolket ikke-utopisk og moderne. Moderne forstået på den måde at man tager udgangspunkt i hvordan mennesket egentligt opfører sig samt hvordan samfundet ser ud nu og demokratisk kan se ud fremover.

Som jeg ser det, kan en revolution i et demokrati ikke være demokratisk. Jeg mener denne diskussion langt fra handler om "praktisk revolutionær socialisme".

Der er kommet meget erfaring under broen siden Marx og Engells. Derfor er de lidt uinteressante i denne sammenhæng.

Jeg holder med om at visse værdier i samfundet bør være nationale, men det handler ikke om klasser eller at eje produktionsapparate. Det handler mere om at kunne styre f.eks. infrastrukturssatsninger og offentlig service til samfundets bedste.

Jeg går ind for ejendomsret og derfor vil jeg ikke tale for nationalisering i form af konfiskation.

Søren Kristensen

Her er en jeg selv synes er ganske morsom:

En ting er at forstå praktisk socialisme, noget andet er at føre den ud i livet.

- og så skal jeg nok holde inde.

@Brian Jensen
Foreslår du at reformere kapitalismen? Ligegyldigt hvor mange reformer man indfører, kan man ikke ødelægge grebet af bourgeoisiet over produktionsmidlerne, hvilket betyder, at de også vil holde politisk magt, og hellere før end senere vil vende den progressive reformer, man har lavet og bringer tilbage reaktionære ideer. Dette skete i 60-70erne, hvor de forskellige progressive bevægelser lavede nogle reformer, men da big business begyndte at blande sig på den politiske scene igen i 80erne, blev alle reformer vendt, og verden faldt i dybt reaktionisme siden 90erne.

@ivan Hansen

"Foreslår du at reformere kapitalismen?"
Absolut! Jeg vil nu nok hellere kalde det regulering. I mine øjne er kommunismen død fordi den ikke virker. Grunden til at den ikke virker er at menneskets natur gør at vi ikke kan administrere den. Vi er generelt for dovne og egoistiske til at det kan virke.

Derudover skal vi udvikle demokratiet og dets institutioner i DK, for der er masser af problemer.

Vi har sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt og vi behøver en forfatningsdomstol f.eks. Det seneste årti har vist at systemet ikke er modstandsdygtigt i forhold til magtens korrumpering og arrogance.

Desuden skal kapitalens magt i folketinget reduceres betydeligt. Det er ikke demokratisk når en bank i praksis ejer et parti. Det er heller ikke demokratisk når private firmaer kan give hemmelig partistøtte til de politikere man forhandler med om offentlige kontrakter.

Alt andet end demokratiskt vedtagne reformer er ren utopi.

De seneste årtier har vist, at kapitalismen ikke kan reformeres. En fortsættelse af den nuværende situation vil kun ende i facisime.

Christian Dyrberg

Praktisk socialisme:
Skal fjerne ethvert tilløb til konkurrence/konkurrencementalitet mellem mennesker og virksomheder. Både i Danmark og globalt. Det er meget bedre at tale sig til rette blandt folk især politikere med den samme og rette indstilling. Så får man holdt de entreprenante nede og fordelt ressourcerne til de svage og samtidigt tilgodeset miljøet og CO2-udslippet..

Tine Sørensen

"Ro på!" - siger de.... Og forsøger at lukke debatten ned, og pleje deres image, som de plejer udfra PR- og rekameteoretiske forestillinger om markedsføring....
Praktisk socialisme ville være, at tage den åbne debat om værdier, - åbne debatten op for hele baglandet, for alle interessenter i en længerevarende og grundig demokratisk diskussion, og med kyshånd tage imod alt det engagement, der findes bredt i samfundet.
Vi mangler i dén grad et parti, der TØR være ærligt! - Vi mangler et parti, der SERIØST vil stille de store, fælles samfundsmæssige spørgsmål om grundværdier til debat. Et parti, der vil udvise et eksemplarisk debatforum, hvor man går seriøst og fokuseret efter politisk indhold, - og ikke, som fx Pernille Frahm, - stiller perfide retoriske spørgsmål, for at udstille sin partifælles evt. svagheder.
SF kunne med STOR fordel udvise en eksemplarisk evne til, at føre debat med stil.

Tine Sørensen

SF ville stå fuldstændig lysende unikt, hvis partiet droppede sine spin-fantasier, sit politiske dobbeltregnskab, - som retter sit budskab efter stemmefiskeri frem for integritet.

Sten Christensen

Tine Sørensen
Javel ja, jeg citere dig lige:"... krav om at vende tilbage til en reelt eksisterende værdi, - altså guld, - ville lægge bånd på økonomien på verdensplan.
Det var en stærkt visionær ide."

Hvad vejer mest, et Kg guld eller et Kg penge?
Du mener altså vi skal komme ned på tanken og putte guld i automaten når der skal benzin på dytten.

En af de mest anvendte råvare i spekulation er guld, prisen er fordoblet på et par år, vil du ikke nok forklare hvordan det skulle kunne afspejle en værdi.
Ved igen at indføre guld ville det da blive helt umuligt at holde spekulaterne fra døren.

SC
.

Tine Sørensen

Ja, - jeg er ikke professor i økonomi, - obviously!
- Men at have vore økonomi bundet op på en indlysende begræset ressource, ville også begrænse økonomiens himmelflugt udi tom værdi.
Jeg er totalt åben for bedre ideer.
Fortæl mig, hvad der ville være bedre?

Tine Sørensen

I øjeblikket ser vi, hvordan der overalt annonceres for opkøb af guld fra private. SÆLG! SÆLG! - TILBUD! TILBUD! Vi køber! Vi køber".
Hvorfor sker det?

Niels-Holger Nielsen

Hvad angår SFs manglende program for socialisme og Marx' gyldighed kunne visse måske finde nogen inspiration hos bla. John Lancaster i London Review of Books. Enig eller uenig, men som altid er dette magasin kendetegnet ved sproglig overlegenhed og dyb eftertænksomhed.

http://www.lrb.co.uk/

Praktisk Socialisme! Drop det spørgsmål for indeværende, hvis ikke den her praktik etableres af SF på dets landsmøde:
Villy Søvndal: »Jeg har været med siden 1977, og jeg ved, hvor stærk SF er, når vi lader være med at lave kunstige modsætninger. Jeg har set en debat, der har fyldt mig med undren, for nu at sige det pænt. Nemlig, om vi skal være et folkeparti eller et arbejderparti. Det er den mest underlige modsætning, jeg har set i min tid i SF«.
Det er helt korrekt Villy Søvndal, men det er fordi, det er et cover-up fra dig og SF, der sammen med næstformandvalget skal skjule, det der er det egentlige og helt afgørende problem:
Trækker du, folketingsgruppe og landsledelse med Landsmødet den her katastrofe tilbage fra Landsledelsens udtalelse 21/01-12 "Og i valget mellem at lette skatten på løn for kontanthjælpsmodtageren eller rengøringsassistenten, vælger vi rengøringsassistenten.", eller gør I IKKE, det er det helt centrale spørgsmål - alt andet er stort set peanuts!
Dvs. erstatter I det med noget i denne retning: "I valget mellem at lette skatten på løn for den højtlønne middel- og overklasse, der i forvejen har fået massive skattelettelse på såvel person- som ejendomsskat, eller rengøringsassistenten, den arbejdsløse og kontanhjælpsmodtageren, vælger vi klart og bevidst sidstnævnte grupper.", eller gør I ikke, jamen det er helt afgørende, og ellers Søvndal glem det, så er I ude, hvad enten I piver eller synger.
Og al Jeres snak om indflydelse osv.,osv. på en politik der ligner VKO's til forveksling, ja selv grøn politik og vækstplaner, som er rigtig godt ,men i forhold til dette og hermed hvem der skal betale også for det "grønne", er det fuldstændig politisk ligegyldigt, så fat det dog!
http://www.garps-verden.com/2012/04/sfs-landsmdes-fundamentale-sprgsmal....

randi christiansen

Flg. er citat fra Dong-tråd og min kommentar, som jeg finder, er et praktisk eksempel på, hvad socialisme (=evnen til at være social=omfatte alt og alle på en hensigtsmæssig og retfærdig måde) skal kunne :

"Peder J. Pedersen Abonnent siger:
Jeg tror, at Anders Reinholdts analyse er den rigtige. Et succesfuldt statsejet selskab, som er førende på markedet for vindmølleparker til havs, punkterer jo fuldstændig den neoliberale argumentation om, at privatejede selskaber altid er mere effektive end offentlige, og at det kun er det private erhvervsliv, der kan skabe vækst. Et eksempel på, at et statsejet selskab kan skabe vækst og profit, og samtidigt gavne miljø og klima, det er rigtigt dårligt nyt for neoliberalister. Hvis Dong fik lov til at blive en international succeshistorie, kunne andre regeringer jo finde på at forsøge noget lignende, og dermed tage brødet ud af munden på nogle private investorer. Derfor skal Dong ikke have lov til at vokse, hvis de borgerlige kan forhindre det, og det lader det foreløbigt til, at de kan."

Dette er en meget vigtig pointe. Ikke blot den mindste del af kontrollen med den offentlige energisektor må overlades til private investorer.

Biotopens energiressourcer tilhører fællesskabet og er ubetalelige. At parkere kontrollen med en livsvigtig ressource i privatkapitalistisk regi er derfor alt for risikabelt og i indlysende uoverenstemmelse med fællesskabets værdier og interesser.

Hvis fælleskabet anvender sine ressourcer klogt og bæredygtigt, vil der være råd til borgerløn og opretholdelse af statens øvrige forpligtelser på velfungerende niveau. (Eventuelt) overskud kunne frigives som belønning til særlig dygtige og hårdt arbejdende borgere.

Socialismens vigtigste opgave er altså, at administrere fællesskabets ressourcer på en hensigtsmæssig(=bæredygtig) og retfærdig måde. Den opgave kan ikke tildeles privatkapitalistiske interesser. Hvis man alligevel lader sig lokke til eller tvunget til udlicitering, bliver man bedraget ved højlys dag.

Sålænge 0,01% kontrollerer størstedelen af biotopens ressourcer, er vi slaver af den 0,01%. Socialisterne må mobilisere al deres intellektuelle og menneskelige potentiale for at imødegå og ændre på denne lille gruppes misbrug, udbytning og slaveri

Sten Christensen

Tine Sørensen
"- Men at have vore økonomi bundet op på en indlysende begræset ressource, ville også begrænse økonomiens himmelflugt udi tom værdi."
Sådan skriver du som argument for at vælge guld som møntfod, i et andet indlæg antyder du at du har lagt mærke til at efterspørgslen på guld er stor lige nu. Danmark har ikke guld fra naturens side, det har derimod en del af verdens dårlige stater styret af de uartige drenge, de kan bare grave deres penge op af jorden og derved bestemme værdien i vores demokratiske verden.
Penge har den fordel at der ihvertfald på papiret er dækning for deres værdi i alle resourcer, bl.a. resourcer som vi her i Danmark bryster os af, samfundsligevægt, dannelse, effektivitet og velfærd, resourcer som jo er meget svære at værdisætte, men som i krisertider sættes højt. Sådanne resourcer ville ikke være værdigivende i et samfund baseret på f.eks en guldværdi. Vi skulle altså ud at hugge vores guld, eller bytte os til det ved diverse mere eller mindre grusomme diktature.
Himmelflugten ville blot blive en anden, men den ville stadig være der.
Så længe vi har et markedsystem vil vores muligheder være styre systemet eller at belægge det med afgifter på en sådan måde at det virker begrænsende, en finansskat. Der er endnu en metode, at staten går ind i markedet på markedsvilkår, men så tænker alle kommunisme så den tanke er død på forhånd.
SC
.

Jeppe Brogård

Definition af socialisme på Wikipedia:
"Socialisme refererer til et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode".

Såvel Dong som Ding er ejet af samfundet. De resterende virksomheder er alle under politisk miljøkontrol i Danmark og de udfører deres arbejde med succes. Praktisk socialisme er her med andre ord allerede.

Spørgsmålet om praktisk socialisme må følgelig dreje sig om, hvordan et socialistisk samfund drives og hvordan det udvikles.

Socialistisk drift: Gør din pligt og kræv din ret. Samfundets arbejdende klasser er stadig en vigtigt del af driften. Selv den kreative klasse har et stort socialistisk potentiale, som netop kun kan høstes ved politisk indsats. Klassens krav om tolerante samfund kan løftes af en politisk indsats, som sørger for, at alle samfundets medlemmer nyder godt af det materielle overskud, som kan skaffes. Klassen viser os idag, at det materielle ikke er hele svaret. Vi skal varetage fortællinger om de gode samfund samtidig med at vi sikrer et materielt underlag.

Socialistisk udvikling: Vi skal sikre en fremtid for alle samfundets medlemmer. Derfor er klima og ressourcepolitik socialistiske dagsordener som ser stort på snævre interesser og aktuelle ejerforhold. De investeringer, som skal sikre arbejde skal også sikre at landene ikke oversvømmes og at endelige ressourcer recirkuleres.

Jeppe Brogård

Og så til et forsøg på 3 teser om praktisk socialisme:

Samfundet består af talenter og udbyttere. De indgår en arbejdsdeling og har menneskeværd. Praktisk socialisme er at sikre gode arbejdsforhold mellem parterne i et samfund der fordeler sine fordele til alle mennesker og i et globalt system, som tillader fordele for alle samfund.

Forudsætningen for socialisme er viljen til fremtid, til samfund og til fordeling. Denne vilje skabes gennem gruppearbejde.

Menneskelivet bygger på nye svar på materielle udfordringer. Måden de besvares på bygger på socialistiske principper og på gruppearbejde.

randi christiansen

Praktisk Socialisme :

I arbejdet for at opnå socialt samarbejde – socialisme – må i fuld offentlighed føres en samtale på internationalt niveau og i flad struktur. Samtalen er først slut, når samarbejde er en realitet – alle har ret til at blive hørt. (ref. Christiania´s fællesmøder) Vi må skynde os langsomt.

Nationalt og internationalt samarbejde er en forudsætning for realiseret socialisme – kan i et vist omfang realiseres og tilstræbes i mindre enheder.

Socialisme er det modsatte af isolationisme – ethvert menneske er født socialt.

Alt og alle er del af en indbyrdes forbundet helhed

Overlevelsesressourcer som jord, vand, ild og luft tilhører fællesskabet, tilhører alle, kan dække disses behov, og må ikke udsættes for privatkapitalisering.

Arbejdet tilhører fællesskabet og ydes efter evne til gengæld for borgerløn, som nydes efter behov.

Eventuelt overskud efter varetagelse af borgernes behov og statens interesser kan af den enkelte eller af grupper optjenes via ekstra indsats.

Der skal være balance i alle regnskaber – også det økologiske – altså må man ikke tage mere ud, end man sætter ind, hvilket forudsætter bæredygtig økonomi. For inspiration se økologiske økonomer, f.eks. Professor Herman Daly og mange andre.

Mikkel Zøllner Andersen

Tilføjelse til 8 forrige teser:
9. En af flere tiltag til demokratisering og fordeling er en genoplivelse og stimulering af kooperativer og andelsvirksomhed på markedsvilkår, men med medarbejderindflydelse og overskudsdeling og samfundsstabiliserende investeringsprofiler.
Mikkel Zøllner Andersen

Jeppe Brogård

Jeg fandt ikke i Wikipedias definition en udtømmende liste over ejerformer. Det frisætter jo socialistisk tænkning fra at tvinge stat eller kollektiv ind i alle samfundsligninger. Fedt

randi christiansen

Mikkel og Jeppe - markedsvilkår ? Som i bæredygtigt balanceret udbud og efterspørgsel ?

Og så støtter I mine 8 teser ?

Jeppe Brogård

@Randi

Det er et godt spørgsmål. Selvom jeg ikke selv har brugt begrebet må jeg vedkende mig, at det står i udkastet til nyt principprogram.

Jeg tror markedsvilkår er et grundvilkår. Selv i et af de mest diktatoriske af alle socialistiske samfund - sovjet - florerede markedet i form af udbredt sortbørshandel. Og selv i de mest deregulerede kapitalistiske systemer kontrollerede de store finansfyrspillet.

For mig er det vigtigt, at markedet får nogle vilkår, som sikrer fair handel og en vis, helst større samfundsmæssig kontrol.

Om jeg vil støtte dine teser? Okay, selvom jeg stadig er rystet over din støtte til Jensen og Clausen for en måned siden. Den sociale dekonstruktion, som de bedrev er for mig at se i strid med din tredje tese.

Kan du støtte mine 3 teser?

randi christiansen

Ja, det kan jeg godt

Jensens & Clausens sociale dekonstruktion - det lyder ikke godt. Kan jeg virkelig have støttet noget så væmmeligt ? Siden du nu husker så godt, kunne du så evt. præcisere hvilke indlæg, du refererer til ?

korrigerende præcision af :
´Eventuelt overskud efter varetagelse af borgernes behov og statens interesser kan af den enkelte eller af grupper danne pulje for indtjening via ekstra indsats.´

Sider