Læsetid: 2 min.

Deltag: Hvad er praktisk socialisme?

Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
30. marts 2012

Når SF går til landsmøde 13-15. april er det med udsigt til at skulle tegne fremtidens ideologiske retning og partiets position på venstrefløjen. En ny landsledelse skal vælges, et nyt principprogram vedtages.

Partiets kamp for regeringsmagten har krævet kompromiser på politiske mærkesager, og det er afspejlet i et udkast til principprogram, der med sine fire en halv side er kritiseret for sine overordnede og uforpligtende vendninger. Der mangler noget, der skal hakkes og tilføjes og inden deadline 30. marts, havde partiet modtaget godt 380 ændringsforslag.

De seneste år har SF’s kurs kostet vælgere – ikke mindst til Enhedslisten. Med det vagt formulerede principprogram ser SF ud til at forpasse muligheden for at definere den moderne socialisme og vinde de vælgere tilbage, der savner et mere principfast parti.

I kampen om den ledige plads som næstformand i SF står den 30-årige murersvend, fagforeningsmand og stærkt profilerede debattør Mattias Tesfaye stærkt. En ny landsledelse skal efter landsmødet vælge mellem ham og Meta Fuglsang. I den interne valgkamp er situationen spidset til efter Pernille Frahm i et blogindlæg kritiserede Tesfaye og 10 teser for praktisk socialisme, som han lancerede i 2008. Et upassende personligt angreb, mente flere i partiet, men teserne har pustet nyt liv i debatten om socialismens fremtid.

Hvad er jeres bud?

Vi inviterer jer til at deltage i den debat. Hvad har SF givet køb på af værdier og retningslinjer i det nye principprogram? Hvad ser I gerne burde være de bærende principper og teser for den moderne socialisme og SF, og hvad skal overtale den brede arbejderklasse til at vende Venstre og Dansk Folkeparti ryggen?

Som optakt til landsmødet inviterer vi læserne til at debattere og udvikle teser her for praktisk socialisme på information.dk. Lad jer inspirere i form og indhold af både Mattias Tesfaye og måske endda Søren Pinds 10 teser, men giv jeres eget personlige bud. Vi byder både abstrakte værdipolitiske teser som mere specifikke pejlemærker for politiske områder som rets-, social- og udenrigspolitik velkommen.

Skriv en overskrift og en kort tekst på max 300 tegn i kommentarsporet under dette oplæg. Skriv en tese ad gangen og anbefal hinandens bud - de mest anbefalede beder vi forskellige aktører på venstrefløjen om at forholde sig til over de kommende to uger i optakt til landsmødet.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Brogård

Det var bestemt en mærkelig oplevelse.

Som tilføjelse til de 3 teser har jeg en lidt mere konkret: Da meningen med politisk indflydelse på samfundskagen er, at løsninger skal komme alle til gode, så må det politiske initativ rumme størst mulig realistisk koordination mellem sektorområderne.

Eksempel: Sundhedssektoren optimerer eget forretningesområde. Helt fint, hvis det ikke skader samfundet som helhed.

Men når resultatet af at koncentrere masseproduktion af sundhedsbehandling er tab af bykvalitet, så skader sektoren resten af samfundet.
Trafikproppernes afhjælpning er ikke indregnet i sektorens suboptimering.
Indflyvningsbaner til lægehelikopterne medfører store oområder, hvor almindelige boliger skal støjisoleres meget stærkt, og hvor børnenes udetid begrænses. Ikke indregnet.
Tab af bykvalitet i form af flytning af velfungerende bykerner giver erhvervsøkonomiske tab i regional målestok. Totalt negligeret.

Dette eksempel forlænger funktionalismens fejlgreb i det danske byskab og udvider de samfundsøkonomiske tab, som den gav os. Det er dårlig husholdning og dermed dårlig socialisme

der er jo tilsyneladende andre veje til fred, kærlighed og forståelse end proletariatets revolutioner,
men det er alligevel tvivlsomt

strøtanke:

er det for meget lykkes for visse der vil

den opmærksomhedsbortledende værdikamp,

at få også mange af vi, som ellers godtager det internationale,
til for ofte at kredse om nationale, eller fortidige emner;
også hvor det der deraf evt. fremkomne ikke gavner international arbejderbevægelses sag ?

Michael Kongstad Nielsen

Kim Gram - hvem er proletariatet?

Begrebet blev af Karl Marx beskrevet som den del af befolkningen, der kun havde mulighed for at skaffe sig til livets fornødenheder ved at sælge deres arbejdskraft. Om disse mente han, at de ville lave en revolution og skabe proletariatets diktatur, når betalingen for arbejdskraften blev sænket til under et eksistensminimum.

Men den type mennesker er ganske svære at afgrænse idag, hvor mange spiller både lotto og på børsen, og nogle endda på computer, og nogle af dem, der sælger deres arbejdskraft, får 20 millioner kr. for at blive på arbejdspladsen, hvilket mange venstreorienterede synes er vældigt godt, for så kan Schur ikke komme og ødelægge proletariatets vidunderlige energiselskab, DONG.

randi christiansen

Jeppe Brogård - Jeg går ud fra, at den mærkelige oplevelse du refererer til, er mit tidligere indlæg ? Men jeg er stadig ikke klar på, hvad du mere præcist mener ?

Mht de problemer der er ved omlægning til bæredygtighed, er de forventelige. Det er klart, at man ikke kan vende en supertanker på fem minutter. Det, der er vigtigt er, at vi er enige om substansen, om sigtelinjerne, om at bæredygtighed er målet - og bæredygtighed er jo klart defineret.

Når jeg i en tese fremhæver forhandlingsfasen, så er det netop fordi, at det, der har kendetegnet verdenssamfundets løsninger hidtil, har været forhastede, ikke gennemtænkte, og især isolationistiske løsninger. Vi har travlt, fordi problemerne tårner sig op, men det er netop i kritiske situationer, at det er særlig afgørende, at de valg, som man er nødt til at foretage, er så gennemtænkte som overhovedet muligt. Det er en meget delikat balancegang.

randi christiansen

Beklager, men jeg har haft nogen problemer med formulering af tese 7:

´Eventuelt overskud efter varetagelse af borgernes behov og statens interesser kan af den enkelte eller af grupper optjenes via ekstra indsats.´

skal lyde :

Eventuelt overskud efter varetagelse af borgernes behov og statens interesser kan danne pulje for indtjening for den enkelte eller for grupper.

Hvad er praktisk socialisme? – Spørges der, og det er rigtige svar er, at praktisk socialisme er varm luft.

Praktisk socialisme er et udtryk for det, som George Orwell betegner som Newspeak i sin berømte roman 1984. Newspeak er magthavernes prætentiøse sprogbrug og brug af meningsløse ord – som alt sammen bidrager til at sløre begreber og til en mangel på logisk tænkning.

Praktisk socialisme er Newspeak, og er slet og ret søvndalisternes forsøg på at sælge deres nye neoliberalistiske synspunkter, som om de var en ny form for socialisme.

Der er lige så meget socialisme i søvndalisternes ”praktiske socialisme”, som der er russere i russisk salat.

randi christiansen

Hanne Cetkin - Menneket er født socialt. Praktisk socialisme er at leve i overensstemmelse hermed. Vi er i gang med at bevæge os fra et primitivt ´alle mod alle´ princip til et højere bevidsthedsniveau, hvor flertallet forstår samarbejdets væsen og nødvendighed. Processen er som alle ´fødsler´ forbundet med smerte. Vi skal arbejde for, at hverken den ´fødende´ eller den ´fødte´ dør ved anstrengelserne.

randi christiansen

Jeppe Brogård - nu må jeg vide, hvad det er for en ´social dekonstruktion´, som jeg skulle have givet min støtte til `? Blot efter din hukommelse - så kan vi tage den derfra.

Praktisk socialisme er også at tage socialisme alvorligt. Socialisme betyder demokratisering af ejendomsretten. Produktionsvirksomheder skal derfor nationaliseres og ejes af staten og medarbejderne i fællesskab. Ledelsen og alle chefer skal vælges ved valg, hvor medarbejderne har stemmeret. Kun varer som er samfundsgavnlige og miljøvenlige skal produceres efter en plan udarbejdet af kompetente eksperter. Al merværdi skal deles mellem stat og medarbejdere. Staten skal stå for medarbejdernes bolig, livs- og transportformødenheder - den udbetalte løn skal kun gå til udgifter ud over det fornødne. I bund og grund skal den præsterede merværdi anvendes i fællesskab ikke alene mellem medarbejderne, men også solidarisk med mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Kapital må ikke ophobes på private hænder. Alle skal have samme forbrugsmuligheder - ingen må forfordeles. Socialisme er demokrati, lighed og et krisefrit samfund.

Tine Sørensen

@ Olav Nielsen.
Praktisk socialisme, er vel spørgsmålet om, hvordan vi praktisk skal- og realistisk kan arbejde nu og her - i forhold til de idealer, der under alle omstændigheder ligger ude i fremtiden og måske også er utopiske idealer, der mere tjener som værdisæt end som en realisabel virkelighed.

Dit billede skræmmer mig en smule.
"Kun varer som er samfundsgavnlige og miljøvenlige skal produceres efter en plan udarbejdet af kompetente eksperter." - skriver du.
Og tanken er i og for sig smuk og rigtig, - det, der skræmmer mig, er spørgsmålet om, hvem disse kompetente eksperter kan risikere at blive, og hvordan - og af hvem - det - i demokratisk ånd skal vurderes, om de er kompetente?
Kompetencer er, hvis de er høje, - i sagens natur også eksclusive. De kan ikke formidles bredt.
Den slags problemstillinger afslører svagheden ved direkte demokrati.
Og hvis sådanne afgørelser ikke skal træffes ved direkte demokrati, - hvordan så?

"Staten skal stå for medarbejdernes bolig, livs- og transportformødenheder - den udbetalte løn skal kun gå til udgifter ud over det fornødne." - siger du.
Det statement kan ikke undgå at føre til spørgsmålet om, hvad der er fornødent...?
Hvordan skal det fx tackles, at boligmassen ser ud, som den gør?
Alle vores boliger er jo vidt forskellige i både kvalitet, størrelse, pris og herlighed. Og det, vi betaler, for at bo i dem, afspejler ikke nogen målbar endsige objektiv kvalitet, men mere end noget andet afspejler prisen det tidspunkt, den enkelte bolig er handlet på.
Hvordan skal det nogensinde kunne kaldes en fornødenhed, at bo i en af Strandvejens store patriciervillaer? - på et gods? - eller i ambassadekvarterets gamle herskabslejligheder?
- For de skal vel ikke rives ned, for at forhindre, at nogen kan priviligeres med en smukkere bolig end andre? - endda finansieret af staten?

Jeg har rigtig svært ved,at se for mig, hvordan din vision skal kunne realiseres, - hvordan den i praksis vil komme til at se ud, - og om den i det hele taget vil være ønskværdig???

Derudover afspejler vores valg af bolig, i den udstrækning vi hver især har et valg, - også en del andre ting. Geografisk betingede overlevelsesmuligheder mht arbejde, familiemæssig tilknytning og personlighed mht smag og holdninger.

Dit alternativ forekommer mig at være, at alle boliger skulle bygges ens (lige dårlige?) - og at hele den gamle boligmasse skulle rives ned, for at forhindre, at nogen blev priviligeret med en smukkere bolig...?

randi christiansen

Tine Sørensen - du formulerer nogen betænkeligheder, som jeg deler. Vil du evt. forholde dig til de formuleringer, som jeg har forsøgt mig med i mit indlæg 4 april kl 16.14 ?

Tine Sørensen

@ Randi
Jeg har dårlige erfaringer med den helt flade struktur, - som jeg opfatter som direkte demokrati.
Jeg tror mere på det deliberative demokrati, og er interesseret i Habermas tanker om demokratiet.
(http://www.information.dk/286775)

Jeg kan på sin vis godt lide tanken om borgerløn, men har dog en tvivl på, om den ensretning, den vil udgøre, kan få stærkt negative konsekvenser for mennesker, der i perioder kan være tvungne til at overleve på borgerløn alene. Det afhænger af flere ting. Dels borgerlønnes størrelse, og dels om der vil være muligheder for at søge anden offentlig hjælp i særlige krisesituationer.

Randi, dine teser er alt for ukonkrete. Praktisk socialisme må tage en konsekvent stilling til, hvilket økonomisk system samfundet skal fungere under. Dvs marked eller ikke marked. Marked vil i sagens natur altid føre til kapitalakkumulation. - ellers er der ikke noget marked. Og praktisk socialisme må tage afstand fra kapitalakkumulation. Fordelingen af boliger og fornødenheder er kun et praktisk spørgsmål, som praktisk socialisme må forholde sig til. Gamle patricier-villaer er allerede opdelt i to eller flere enheder for manges vedkommende - i dag er der jo mindre tyende og færre børn - og de kan sagens opdeles yderligere. Fornødenheder skal blot korrigeres for alder og husstandsstørrelse, og det må være en ret simpel algoritme. Den praktiske socialist er konkret og går til angreb på de praktiske problemer, som ægte socialisme medfører - og løser dem!

Tine Sørensen

@ Olav.
- Fordi man er socialist behøver man ikke mangle sans for alt andet end materielle værdier....
At lade menneskers forhold til deres hjem og deres praktiske liv være et spørgsmål om alegoritmer er lige så kynisk som kapitalismen.

Tine Sørensen

Skal en eller anden alegoritme i en statslig bogføring betyde, at det skal have samme indiskutable værdi for en hvilken-som-helst samfundsborger, at bo i kollektiv på Strandvejen, som at bo på en alegoritmisk tilsvarende bopæl i beton i Ishøj? - på landet? - ved havet?

Tine Sørensen

Men hvem skal så bestemme hvem, der skal bo hvor?
- er det også staten? - eller skal det være lodtrækning? - eller først til mølle?

Alle vil jo nok ikke bo samme sted. Det vil vel altid være bedre at foretage en form for fordeling baseret på ønsker og behov, end at lade Kong Mammon herske?

Tine Sørensen

Nej, vi vil selvfølgelig ikke drømme om at bo de samme steder. Nogen har ingen drømme, - har lært ingen drømme at ha..., - andre har beskedne drømme, - vi har alle indbygget forskellige vaner fra det samfund, vi er vokset op i, så en del af os vil jo også søge kendte græsgange, og føle os tryggest i et tæt bebygget boligkompleks uden for meget lys ind ad vinduerne. Mens andre igen vil have svært ved at overleve andre steder end på det gods, hvor de blev født...
De bliver nok de færreste tidligere Strandvejsvilla-ejere, der vil ønske sig en alegoritmisk passende betonbolig i Ishøj....

Det bliver de da ikke spurgt om! De har stjålet deres rigdom fra folket og må levere den tilbage med tak for lån.

Tine Sørensen

Okay... - og hvordan skal det så afgøres, hvem, der skal spørges, og hvem, der ikke skal spørges? - Hvem der skal straffes for fortidens kapital-synder...? -Skal det også lægges i alegoritmer?
Det blir mere og mere interessant, hvem, der skal udarbejde disse alegoritmer...

randi christiansen

Tine, Olav og alle : Nu begynder vi at nærme os noget praktisk - for det er jo, hvad det hele handler om.

Først må vi blive enige om, hvad vi er enige om - og kan vi være enige om flg.:

 Fri og lige adgang til biotopens ressourcer. Der må derfor ikke privatkapitaliseres på disse.

 Bæredygtig udnyttelse af biotopens ressourcer.

Hvis dette er målet, vi er enige om at rette ind efter, vil resten falde på plads.

Så må vi forstå, at forandringer bør ske over passende tid – igen, hvis man holder sig ovenstående for øje, vil balancen opnås over tid.

For at kunne det, er det nødvendigt at anskue økonomien globalt, selvom man i et vist omfang kan realisere og tilstræbe socialisme i mindre enheder.

En bæredygtig fordelingsnøgle må beregnes. Økologiske økonomer er langt fremme med det arbejde.

Forudsætningen, for at de forandringer kan realiseres, er en bevidsthedsændring hos de fleste. En forståelse af at samarbejde er langt mere hensigtsmæssigt – og nødvendigt – ifht vores overlevelse end privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer.

Det er selvfølgelig muligt at etablere de praktiske løsninger. At fornægte det, er at fornægte vores intelligens. Men første skridt er naturligvis enighed om retningen. Det kan tage tid, men er en absolut forudsætning for holdbart fremskridt. Flad struktur kan synes for langsom og omstændelig, men det er bedre at samle energierne end at gennemtvinge løsninger, der ikke er funderede i samlet forståelse, for hvad der er det rigtige at gøre. Hastværk er og bliver lastværk. Christiania er et fantastisk eksperimentarium for dette arbejde – en sand gave til det danske folk og til menneskeheden. Lad os skynde os og få købt folkeaktier.

Transparens og fuld offentlighed er meget vigtigt for loyalitet i omstillingsprocessen.

Disse tanker ligger til grund for mine 8 teser, og er forsøgt logisk opstillet i disse.

Vi er nødt til at gøre os de dybeste filosofiske overvejelser vedrørende det gode, sande, skønne og retfærdige. Fundamentet må være i orden, ellers kommer resten ud af balance. Som det ses. Tiden er inde, til at vi tager det næste skridt op ad evolutionsstigen, bliver mere bevidste om vores plads i skabelsen og holder op med at lade uvidenhed kontrollere os - det er farligt.

Andreas Trägårdh

Keiser Report: Anti-Bank Currency (E272)
http://www.youtube.com/watch?v=ujdWCXxGC9g

In this episode, Max Keiser and co-host, Stacy Herbert, discuss getting Zhou Tonged and Jamie Dimon-ed in financial markets.

They also discuss bucket shop derivatives, a debit card repo scam and a compound of morons and regulatory flatulence. In the second half of the show Max talks to Michel Bauwens of the P2P Foundation about bitcoin in the virtual world and about pseudo abundance and artificial scarcity in the real world.

Boligmarkedet skal nationaliseres. - så det gælder alle. Boliger er til leje af fællesskabet. Og samfundet er jo allerede fuld af algoritmer! Skattesystemet er en algoritme, tildeling af sociale ydelser er en algoritme, og der er mange flere. Algoritmerne skal blot demokratisk vedtages, så er de OK! Alternativet til algoritmer er pengemagt, korruption, nepotisme, vennetjenester og andre vederstyggeligheder!

randi christiansen

Olav, den forbindelse kan jeg ikke lige få øje på ?

Men nej, selvfølgelig ikke, i den forstand at den retfærdige fordelingsnøgle i overensstemmelse med fællesskabets ejendom er etableret

randi christiansen

Jamen jeg taler jo ikke om at hverken marked eller penge skal styre noget - kan du ikke læse hvad jeg skriver

Nej, du har fuldstændigt ret. Du nævner ikke marked og penge, og derfor er dine inlæg fuldstændigt meningsløse og intetsigende. Praktisk socialisme, som er trådens emne, kræver konkrete svar på konkrete problemstillinger.

Lars Højholt

Kære alle
Jeg har tilføjet flere af jeres teser til faktaboksen. Jeg håber, I vil bære lidt over med mig i min redigering af teserne. Jeg har skåret lidt hist og her for at adskille dem, så I kan tage stilling til teserne en for en. Jeg har også udeladt nogle, der godt kunne være med, men hvis grundessens allerede er repræsenteret i teserne.

Vi har modtaget de første reaktioner på jeres teser, og SF'erne Annika Smith og Thomas Medom har her givet deres bud på deres favoritteser, hvorfor de er aktuelle idag og hvordan de ser det udmøntet i konkret politik. Vi indhenter flere kommentarer i ugens løb.

God påske,
Lars

randi christiansen

Olav - Jeg må bare konstatere, at du ikke forstår, hvad jeg skriver. Jeg formulerede mig måske upræcist i sidste omgang - men i mine forslag forholder jeg mig i høj grad til, hvordan man praktisk skal forholde sig til fællesskabets ressourcer, hvilket er lig med, hvordan man praktisk skal forholde sig til marked og penge.

Endnu en gang har du fuldstændigt ret. Jeg forstår ikke, hvilket konkret økonomisk system, du ønsker, socialismen skal fungere under, og jeg synes ikke at du har beskrevet det, bortset fra nogle luftige betragtninger, men hvis andre har forstået dine tanker, og ved hvordan samfundet skal indrettes efter disse, så er det jo fint.

randi christiansen

Olav - du kunne jo begynde med at studere de økologiske økonomer, som jeg henviser til.

Hvis bæredygtighed er et afgørende parameter, vil der være faste rammer for marked og økonomi

Penge er ikke noget i sig selv, men symbol på kontrol med ressourcer, så hvis biotopens ressourcer tilhører fællesskabet, og der ikke kan privatkapitaliseres på dem, vil der være faste rammer for marked og økonomi

Udbyttet fra fællesskabets ressourcer vil kunne dække fællesskabets og den enkeltes behov

Arbejdet tilhører alle. Når privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om biotopens ressourcer ikke sker, vil menneskets medfødte socialitet, ønske om og behov for at være en del af fællesskabet kunne udvikle sig naturligt, og det vil derfor være muligt at realisere et samfund, hvor der ydes efter evne og nydes efter behov.

Bo Stefan Nielsen

Praktisk socialisme er det, Eduard Bernstein kom til at sige højt, og som Rosa Luxemburg skrev en nærmest profetisk analyse af, som passer forbavsende perfekt på vore dage, selvom den er forfattet i 1899.

Praktisk socialisme er reformisme. Dvs en ønsketænkning om at ville skabe en retfærdig kapitalisme.

Det er gjort før visse steder i verden - bedre kendt som den socialdemokratisk funderede velfærdsstat. Som bekendt dog uden at det har ændret på de modsætningsforhold mellem klasserne, som i første omgang fik socialisterne til at organisere klassekampen og udarbejde analyser af samfundets materialistiske forhold.

"Dette mål, hvad end det måtte være, siger mig intet, bevægelsen er alt."
- Eduard Bernstein

"Min kære Ede [Eduard Bernstein], man træffer ikke noget formelle beslutninger om at gøre det du beder om, man siger det ikke, man gør det bare."
- Ignaz Auer, partisekretær i SPD

Sådan cirka startede den deroute for den bedste og mest progressive idé for indretningen af det gode retfærdige samfund, nogensinde tænkt. Og det er altså over 100 år siden. Er dét SF's ambitionsniveau?

Til inspiration har Jean Luc Mélenchon nogle gode bud på hvad magten vil kunne bruges til, hvis franskmændene stemmer ham ind i præsidentpalæet. Lige nu ligger han nummer tre, har fortrængt racisten Le Pen og puster "socialisten" Hollande i nakken i en grad, så selv Sarkozy har taget et af hans venstreorienterede forslag til selskabsbeskatning til sig.

"He lampoons the Socialist party [hans tidl. parti] for not ʙʀᴇᴀᴋɪɴɢ ᴡɪᴛʜ ᴄᴀᴘɪᴛᴀʟɪsᴍ ᴀɴᴅ ɪɴsᴛᴇᴀᴅ ғᴀʟʟɪɴɢ ғᴏʀ "ᴛʜᴇ ɪʟʟᴜsɪᴏɴ ᴛʜᴀᴛ ᴛʜᴇʀᴇ ᴄᴏᴜʟᴅ ʙᴇ ᴀ ɢᴏᴏᴅ ᴄᴀᴘɪᴛᴀʟɪsᴍ". He says that just as state communism has collapsed, social democracy has collapsed — the death-knell was Greece's prime minister George Papandreou, head of the Socialist International "who was attacked by international finance and didn't last an hour"."

Og jeg nævner ikke Mélenchon fordi, nogen forventer, at SF næste gang vil opstille en revolutionær socialist. Jeg nævner ham fordi, han er stormende populær - helt uden at sælge ud af sine socialistiske holdninger og imitere højrefløjen. Der er sikkert nogle der kan huske, at også Søvndal engang var ret populær (igen, uden yderligere sammenligning). Populære var SF bestemt også da de hev et folkeligt Nej hjem i EU-afstemningen i 2000. Og de havde masser af indflydelse. Det havde de også i de foregående årtier. Uden at sidde i regering, vel at mærke.

Kære SF. I kan opfinde begreber alt, det I ønsker. Det er der i og for sig ikke noget galt i. Men galt er det til gengæld, når "praktisk socialisme" er noget, vi skal sidde og gætte os til hvad mon kunne være, da ingen længere kan se et socialistisk projekt i jeres parti. Og helt galt er jeres formand på den, når han (eller hans spindoktorer) opfinder begrebet "moderne socialister" som et label for neoliberalisme altimens baglandet skændes om hvorvidt man er et arbejder- eller folkeparti, alt imens man laver politik for de velstillede.

Der findes et sted imellem hængekøjen og ophørsudsalg. Og det hedder ikke indmeldelse i Socialdemokratiet, selvom det har været sossernes plan siden Aksel Larsen dannede jeres parti tilbage i 1959. Det hedder selvstændig venstreorienteret, systemkritisk og progressiv politik, uden skelen til borgerlig økonomiske dogmer og nationalisme. Det er der, I vil hen, med mindre denne her program- og begrebsdiskussion blot skal være et sidste bump på vejen ud i glemslen.

Held og lykke og godt landsmøde - særligt til de tilbageblevne på jeres venstrefløj.

Biotopens ressourcer tilhører fællesskabet, sig du, Randi. Det betyder at alt materielt tilhører fællesskabet. Det må være konklusionen, og det var jo også det, jeg mente med praktisk socialisme, omend jeg i min definition nok ville åbne muligheder for ejendomsret til mindre personlige effekter.

Arne G Rasmussen

Politik er ikke klassekamp
og det er en alvorlig fejltagelse at det nogensinde er blevet fremført som sådan. Politik kan ofte tage sig ud som klassekamp - set udefra - men det må aldrig blive drivkraften. Politik er en interesse kamp! En kamp for en måde at se og forstå vore livsvilkår på. Derfor kan mennesker fra forskellige sociale lag godt have de samme politiske interesser, de kan ønske de samme strukturer og reguleringer af samfundet fordi, de har samme forståelse af hvordan mennesker reagerer og hvordan det samfund de lever i skal se ud.
I en klassekamp kan modparterne sagtens være enige om metoder, strukturer og drivkræfter, det er og bliver kun en kamp om hvem der har magten, hvem der får størst del i kagen.
SF skal ikke drive politik ud fra samvittighedsinteresser, så hører man nok mere hjemme i den konservative lejr med et socialt ansigt, men man skal have den politiske overbevisning, at det der er godt for dig også skal være godt for dine medborgere og omvendt. Drivkraften hos det enkelte menneske, som i hele samfundet, er ikke jagten på berigelse og drømmen om at kravle op ad samfundsstigen i et ulige samfund, men det er ønsket om at leve i et fællesskab og i en verden hvor alle er med. Hvor man favner og løfter hinanden i fællesskab uden at skulle træde på dem, der ikke kan følge med.

Arne G Rasmussen

SF skal være det klare valg.
Moderne politik er blevet strategisk og præget af spin, derfor er det blevet mudret og uklart! Men politik er ikke svært. Det er en kamp for interesser, ikke i klasser, men i livsforståelse, for værdigrundlag. Kommer min drivkraft, dynamikken, glæden i livet ved at konkurrere, komme til at tjene mange penge, at få store dyre huse, biler, fladskærme osv. De fleste ved inderst inde, at det er det ikke. Så kan man enten vælge at tro på et statisk samfund, hvor goderne er fordelt, som de nu er, og det må den enkelte affinde sig med, eller være med til at udføre en politik hvor fællesvækst er dynamikken.

Arne G Rasmussen

SF skal være et dansk internationalt folkeparti,
ikke antinationale, men heller ikke antiinternationale. Vi skal kende, veje og bruge vore værdier i den globale verden, hvor vi skal arbejde for at udelukke profittering og udnyttelse. Det skal sikres at migration og emigration ikke falder ud af proportioner i forhold til hvad samfundet praktisk kan håndtere. En regulering af emigration med en fastsat total kvote kunne være en god løsning.

randi christiansen

Olav - hvis du læser mine tidligere indlæg, vil du se, hvor jeg mener, grænsen er mellem det private og det fælles.

Det er klart, at der må være råderum til private aktiviteter og ejerskab. Det må bare ikke forbryde sig mod fællesskabets ejendom og bæredygtighedsprincippet.

Arne G Rasmussen

Kapitalismen er døende.
Vi skal ikke bøde på kapitalismens ødelæggelser, men omforme den til et redskab for det enkelte menneske og fællesskabet og ikke lade mennesket være et redskab for kapitalismen.
Vi skal skabe et praktisk økonomisk system, der ikke drives af ønsket om profit, men af lysten til at leve i og deltage i at skabe bedre bæredygtige levevilkår for alle.
Folk skal ikke have den kolde skulder, men alle skal være med på den ene eller anden måde. Jeg tror ikke på, at der er nogen der ikke vil hvis de får de rette muligheder.

Arne G Rasmussen

Folkesocialister skaber forandringer
med folkelig og lokal opbakning og engagement. Det gør vi i de forandringer, vi kan skabe lige nu og her i idrætsforeninger, skolebestyrelser, miljøorganisationer, kommunalbestyrelser, bestyrelser for energiforsyningsselskaber, arbejderbevægelser, folketing og alle andre steder, hvor en stillingtagen er nødvendig.
Folkesocialistens lakmusprøve er altid om det fører til bæredygtigvækst i bred forstand og større lighed - at få har for meget og færre for lidt.

Arne G Rasmussen

Uddannelse er en livslang folkesag.
Vi skal ikke tilbage til den sorte skole, elev, forældre og samfund har ansvaret for læring. Læreren er tovholder og skal have lov til at være det.
Opdragelse er vigtig, men har først og fremmest rod i fællesskabet og de strukturer vi skaber i det.

Karen von Sydow

(Praktisk) Socialisme anerkender og accepterer langt om længe markedsøkonomien med dens private initiativ og konkurrence som den mindst ringe økonomiske model for at skabe vækst.

Det var I sørme længe om.

randi christiansen

Karen von Sydow : " ... markedsøkonomien med dens private initiativ og konkurrence som den mindst ringe økonomiske model for at skabe vækst."

Og den model er selvregulerende ?

Sider