Læsetid: 2 min.

Deltag: Hvad er praktisk socialisme?

Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
Når SF går til landsmøde 13-15. april sætter de med et nyt principprogram og ny landsledelse kursen for socialismen anno 2012 og fremefter. Følg i sporet af tesemagere som Søren Pind og Mattias Tesfaye og pust nyt liv i debatten om venstrefløjens ideologiske fremtid med jeres bud på teser for den moderne, praktiske socialisme.
30. marts 2012

Når SF går til landsmøde 13-15. april er det med udsigt til at skulle tegne fremtidens ideologiske retning og partiets position på venstrefløjen. En ny landsledelse skal vælges, et nyt principprogram vedtages.

Partiets kamp for regeringsmagten har krævet kompromiser på politiske mærkesager, og det er afspejlet i et udkast til principprogram, der med sine fire en halv side er kritiseret for sine overordnede og uforpligtende vendninger. Der mangler noget, der skal hakkes og tilføjes og inden deadline 30. marts, havde partiet modtaget godt 380 ændringsforslag.

De seneste år har SF’s kurs kostet vælgere – ikke mindst til Enhedslisten. Med det vagt formulerede principprogram ser SF ud til at forpasse muligheden for at definere den moderne socialisme og vinde de vælgere tilbage, der savner et mere principfast parti.

I kampen om den ledige plads som næstformand i SF står den 30-årige murersvend, fagforeningsmand og stærkt profilerede debattør Mattias Tesfaye stærkt. En ny landsledelse skal efter landsmødet vælge mellem ham og Meta Fuglsang. I den interne valgkamp er situationen spidset til efter Pernille Frahm i et blogindlæg kritiserede Tesfaye og 10 teser for praktisk socialisme, som han lancerede i 2008. Et upassende personligt angreb, mente flere i partiet, men teserne har pustet nyt liv i debatten om socialismens fremtid.

Hvad er jeres bud?

Vi inviterer jer til at deltage i den debat. Hvad har SF givet køb på af værdier og retningslinjer i det nye principprogram? Hvad ser I gerne burde være de bærende principper og teser for den moderne socialisme og SF, og hvad skal overtale den brede arbejderklasse til at vende Venstre og Dansk Folkeparti ryggen?

Som optakt til landsmødet inviterer vi læserne til at debattere og udvikle teser her for praktisk socialisme på information.dk. Lad jer inspirere i form og indhold af både Mattias Tesfaye og måske endda Søren Pinds 10 teser, men giv jeres eget personlige bud. Vi byder både abstrakte værdipolitiske teser som mere specifikke pejlemærker for politiske områder som rets-, social- og udenrigspolitik velkommen.

Skriv en overskrift og en kort tekst på max 300 tegn i kommentarsporet under dette oplæg. Skriv en tese ad gangen og anbefal hinandens bud - de mest anbefalede beder vi forskellige aktører på venstrefløjen om at forholde sig til over de kommende to uger i optakt til landsmødet.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen von Sydow

Randi,
i stor udstrækning, ja. Det skal så at sige kunne betale sig.

Vi stiller så som samfund og fællesskab nogle regler og rammer op for økonomien. Markedsøkonomien har altid været reguleret, både internt og eksternt.

Det kampen kommer til at gælde fremover er, hvor meget den skal reguleres, ikke om vi skal have en markedsøkonomi eller ej.

randi christiansen

Med markedsøkonomi forstår du forhåbentlig : en bæredygtig produktion ?

Det er netop regulering, som er og altid har været spørgsmålet.

Karen von Sydow

Randi,
helt enig.

Det gælder nu om at få indrettet en økonomi og samfund, hvor det altid 'kan betale sig' at være bæredygtig og grøn; både som forbruger og producent.

Det ser meget lysere ud nu end under VK.

Freddy Andersen

Det gælder om at få indrettet en verden og samfund hvor de til enhver tid tilrådige resurser fordeles ligeligt, alt andet kan vist ikke betale sig.

randi christiansen

Karen von Sydow - og hvorledes mener du så, at tilgangen til kapitalisering på fællesskabets ressourcer skal foregå ? Først til mølle ?

Udgangspunkt for praktisk socialisme er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed.

Kernen i socialismeopfattelsen er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. Den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Arbejderbevægelsen har fra starten lagt afgørende vægt på fælles kamp for både at give den enkelte mulighed for at gøre en indsats for fællesskabet og at skabe et samfund, der giver alle mennesker reel mulighed for fri og alsidig livsudfoldelse. Alle borgere skal have mulighed for at tage stilling til og ansvar for samfundets udvikling i fællesskab med andre. Det er kun muligt, hvis nogle af samfundets grundlæggende strukturer og magtforhold revolutioneres.

Socialismeopfattelsen bygger i særlig grad på
• en grundlæggende kritik af det bestående samfund, dets uretfærdigheder og dets skæve magtforhold
• en vision om et andet og bedre samfund, som sætter menneskers frihed og mulighed for at realisere deres drømme og livsprojekter i centrum
• en fundamental overbevisning om, at værdier som frihed, lighed, solidaritet og miljømæssig bæredygtighed kan og skal være grundlaget for en progressiv samfundsudvikling
• en erkendelse af, at en sådan grundlæggende forandring og forbedring af samfundet kræver, at magtforhold og økonomiske relationer ændres tilsvarende, nationalt såvel som internationalt
• at fremtiden skaber bedre vilkår for menneskers livsudfoldelse, hvis den formes gennem en åben demokratisk dialog og bevidste politiske prioriteringer
En tro på menneskers vilje og evne til selv at tage magten og ledelsen over samfundet og dermed skabe en ny og positiv fremtid.

Hvis det ovenstående ikke er praktisk nok, så her til praktikken:
Der er alen langt fra Søvndals resultat linje i samfundets maskinrum, travlt beskæftiget med at gennemføre VKRI’s økonomiske politik, til Gert Petersen op til et valg i 1980’erne for åben skærm, udover et kort foredrag i marxisme, proklamerede, at SF gik ind for grundlæggende samfundsforandringer af det kapitalistiske samfund i socialistisk retning på sigt.
Og aktuelt ville han gøre det klart, at tjente man over 250.000kr. pr år, skulle man ikke stemme på SF af økonomiske grunde, for man måtte påregne en del skattestigninger mv. Til gengæld var der andre gode grunde for disse mennesker til alligevel at stemme SF, så som miljø, ligestilling og grøn vækst. Lå man omkring 200.000kr. i årlig indkomst kunne man regne med stort set uændret økonomi, men med klare forbedringer på miljø og beskæftigelse mm. Og lå man klart under 200.000kr. i indkomst kunne man regne med klare økonomisk forbedringer oven i forbedringer i beskæftigelse og grøn vækst.
Det var praktisk socialisme i stedet for den omgang lunken øllebrød af intetsigende humanistisk gøgl, der foreslås i stort set samtlige indlæg, og især de udvalgte. Til forskel for alt hidtil skrevne, forholder det sig til de magtforhold, som ethvert seriøst socialistisk projekt og parti må og skal forholde sig til.
Det var dengang SF fik 13-14,6% af stemmerne og 24-27 mandater i folketinget. OG det var da SF trak Socialdemokratiet kraftigt til venstre og ikke som i dag, hvor SF bliver trukket til højre i en grad, som aldrig set før i partiets historie!

Der gik lidt kludder i ovenstående, og så er det bedre nu også at bekende kulør - det meste er ikke mit påfund:
En omgang lunken øllebrød af intetsigende humanistisk gøgl, det er stort set samtlige indlæg, og især de udvalgte måske med undtagelse af nr1 Peder J. Pedersen, i forhold til dette, der til forskel for alt hidtil skrevne, forholder sig til de magtforhold, som ethvert seriøst socialistisk projekt og parti må og skal forholde sig til:
SF's principprogram 2003:
"Udgangspunkt for praktisk socialisme er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og medmenneskelig ansvarlighed. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed.

Kernen i socialismeopfattelsen er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. Den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Arbejderbevægelsen har fra starten lagt afgørende vægt på fælles kamp for både at give den enkelte mulighed for at gøre en indsats for fællesskabet og at skabe et samfund, der giver alle mennesker reel mulighed for fri og alsidig livsudfoldelse. Alle borgere skal have mulighed for at tage stilling til og ansvar for samfundets udvikling i fællesskab med andre. Det er kun muligt, hvis nogle af samfundets grundlæggende strukturer og magtforhold revolutioneres.

Socialismeopfattelsen bygger i særlig grad på
• en grundlæggende kritik af det bestående samfund, dets uretfærdigheder og dets skæve magtforhold
• en vision om et andet og bedre samfund, som sætter menneskers frihed og mulighed for at realisere deres drømme og livsprojekter i centrum
• en fundamental overbevisning om, at værdier som frihed, lighed, solidaritet og miljømæssig bæredygtighed kan og skal være grundlaget for en progressiv samfundsudvikling
• en erkendelse af, at en sådan grundlæggende forandring og forbedring af samfundet kræver, at magtforhold og økonomiske relationer ændres tilsvarende, nationalt såvel som internationalt
• at fremtiden skaber bedre vilkår for menneskers livsudfoldelse, hvis den formes gennem en åben demokratisk dialog og bevidste politiske prioriteringer
En tro på menneskers vilje og evne til selv at tage magten og ledelsen over samfundet og dermed skabe en ny og positiv fremtid."

Hvis det ovenstående ikke er praktisk nok, så her til praktikken:
Der er alen langt fra Søvndals resultat linje i samfundets maskinrum, travlt beskæftiget med at gennemføre VKRI’s økonomiske politik, til Gert Petersen op til et valg i 1980’erne for åben skærm, udover et kort foredrag i marxisme, proklamerede, at SF gik ind for grundlæggende samfundsforandringer af det kapitalistiske samfund i socialistisk retning på sigt.
Og aktuelt ville han gøre det klart, at tjente man over 250.000kr. pr år, skulle man ikke stemme på SF af økonomiske grunde, for man måtte påregne en del skattestigninger mv. Til gengæld var der andre gode grunde for disse mennesker til alligevel at stemme SF, så som miljø, ligestilling og grøn vækst. Lå man omkring 200.000kr. i årlig indkomst kunne man regne med stort set uændret økonomi, men med klare forbedringer på miljø og beskæftigelse mm. Og lå man klart under 200.000kr. i indkomst kunne man regne med klare økonomisk forbedringer oven i forbedringer i beskæftigelse og grøn vækst.
Det var dengang SF fik 13-14,6% af stemmerne og 24-27 mandater i folketinget. OG det var da SF trak Socialdemokratiet kraftigt til venstre og ikke som i dag, hvor SF bliver trukket til højre i en grad, som aldrig set før i partiets historie!

noget fra socialismes historie

Dette var grunden til, at de virksomme sider,

f.eks. opfordringer og praksisser udi etik, såsom: stjæl fra de rige og giv til de fattige

- i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen — men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan.

Robert Ørsted-Jensen

Socialisme kan og er af meget gode grunde ikke kun realpolitik (altså praktisk/praksis) det er også en vision om et andet og bedre samfund.

Praksis og visionen om dette andet samfund - er for enhver socialist - to sider af samme sag. Men den globale venstrefløjs største problem er at man på den visionære side har ligget underdrejet længe nu, ikke mindst grundet på den påståede ‘socialismes’ sammenbrud i Sovjetunionen, Østeuropa og Kina, og det faktum at mange stadig forbinder begrebet socialisme med det despotiske, udemokratiske og forstenede gammelmandsvælde der dominerede i disse lande. Virkeligheden er at der altid var en lille men teoretisk velfunderet gruppe af fremtrædende marxister (folk som bl.a. Rosa Luxemburg, Julius Martov, og Anton Pannekoek) som stædigt benægtede at sovjet på noget tidspunkt var et socialistisk land, og tilsvarende afviste Sovjetstyret på et marxistisk grundlag. Folk der lige fra de allertidligste år konstant og hele tiden advarede mod den manglende pluralisme, ytringsfrihed og de antidemokratiske styre i sovjet – et på alle områder underudviklet land umodent og uforberedt til et sådant eksperiment - og som allerede fra 1918 gang på gang påpegede at dette med nærmest usvigelig sikkerhed ville danne grundlag for despoti og det der er værre.

Men manglende viden om dette, angst for at få snavs på fingrene, eller angst for beskyldninger om man skulle være højredrejet, støtte samme, eller nærer ønske om at forfølge de mange som i deres ufattelige dumhed og naivitet fulgte trop og gjorde sig selv til udenrigspolitisk redskab for disse magter, gør det ufattelig svært at tage en åben, fordomsfri og kritisk debat om de historiske og politiske årsager til dette fænomen.

De fleste SF’ere og mange andre vestlige socialister anerkendte aldrig at der skulle være socialisme i disse lande. For de fleste SF’ere var demokrati og socialisme uadskillelige begreber, alligevel er et kritisk gennemgang af emnet Sovjet tabu og for bundet med en følelse af skyld på store dele venstrefløjen. Reaktionen er nærmest fuldkommet lig med den der opleves når man forsøger at debattere det armenske folkemord med en tyrker.

Dårlig debatkultur med anklager om løgne og fortielser, og forædderi, fyger øjeblikkeligt igennem luften.

Alligevel er dette opgør med fortiden en forudsætning for at vi der ønsker et ny og stærk venstrefløj, basere på international solidaritet, kan give nyt liv og bred folkelig opbakning til ideen om et miljømæssigt bedre et socialt set mere retfærdigt globalt samfund end det der eksisterer i dag.

randi christiansen

Karen von Sydow - Var det så her vi ramte muren ?

Til alle : Glem aldrig at ikke-socialisterne stjæler med arme og ben under dække af fantasifulde falske fortællinger som f.eks. : det frie marked er bedst til at regulere udbud og efterspørgsel og m.a.o. kontrollere fællesskabets ressourcer.

At privatisere statens, fællesskabets, institutioner og overlade dem til markedets privatkapitalistiske fluktuationer destabiliserer institutionerne og dermed samfundet som helhed.

Læs ´A Short History of Neoliberalism (And How We Can Fix It)´ by Jason Hickel, her sidste afsnit : "But – perhaps most importantly – we need to reclaim the idea of freedom. We have to reject the neoliberal version of freedom as market deregulation, which is really just license for the rich to accumulate and exploit, and license for the few to gain at the expense of the many. We have to assert that thoughtful regulation can in fact promote freedom, if by freedom we mean freedom from poverty and want, freedom to have the basic human dignity afforded by good education, housing, and healthcare, and freedom to earn a decent living wage from a hard day’s work. Instead of accepting that freedom means unhinging the economy from the constraints of democratic society, we need to assert that true freedom entails harnessing the economy to help us achieve specific social goods that are democratically arrived at and collectively ratified."

Og mht ´arbejdet´ så tilhører det også alle - I følge Grundloven har staten pligt til at sørge for arbejde til borgeren, pligt til at sikre alles ret til arbejde.

Også her har systemet svigtet fatalt på alle andre parametre end at akkumulere flere værdier på færre hænder. Jason Hickel : "As these numbers show, neoliberalism has completely failed as a tool for economic development, but it has worked brilliantly as a tool for restoring power to the wealthy elite."

Også iflg Hickel kontrollerer 348 personer ressourcer, der svarer til hvad 2,3 milliarder mennesker har til rådighed. Det er jo vanvittigt. Systemet og disse udbyttere har fuldstændig kompromitteret sig selv. Hvorfor er socialisterne ikke skarpe nok til at sætte disse vanartede personager intellektuelt skakmat ? Hvor dumme er vi ? Eller er det simpelthen et spørgsmål om et bedrageri så stort, at det vil kræve alt + hjælp fra højere magter at forandre.

Karen von Sydow

Randi,
nej, egentlig ikke. Har haft andet at se til.

Det er jo den velkendte, kommunistiske parole du her fyrer af og som nok kan samle på hos Enhedslisten.

Ikke hos SF længere.

randi christiansen

Karen - og det er den velkendte alt for nemme afglidende parole, som du fyrer af. Hvis du ikke er i stand til at samtale, lige der hvor det er svært og nemlig essentielt : hvem ejer biotopens ressourcer - så kan du ikke tages alvorligt.

Hvis du støtter systemet udfra devisen om, at resultaterne må komme over tid, så er beskeden til dig, at den tid er gået for længst. Systemet må udfra sine resultater entydigt dømmes inkompetent. Der er ikke mere tid til vanvittige, menneskefjendske og ødelæggende eksperimenter. Og den krystalklare analyse er, at et ´frit´ ureguleret marked og en minoritet, 0,01%, ikke hverken kan eller skal betros administrationen af fællesskabets ressourcer. En analyse som mange fra Phillip Blond (rød konservativ) og Noam Chomsky - for blot at nævne nogen få men vægtige internationale debattører - og sådan cirka den resterende 99% - som deler. Læs mit seneste indlæg og Jason Hickels artikel.

Ikke-socialisterne har ikke det gode argument på deres side, de ´åler´sig udenom, og socialisterne er åbenbart endnu ikke skarpe nok til at fastholde den glatte fisk. Selvom den rå magt er svær at hamle op med, så har den ikke retten på sin side.

Sider