I almindelighed udfører folk deres arbejde samvittighedsfuldt, drevet af interesse eller endog en glæde og begejstring for det, de arbejder med – og får en rimelig løn derfor.
Men i de finanskredse og pengekredsløb, hvor milliarderne cirkulerer og aftappes ned i private kasser, belønnes de, der forstår fiduserne og driver spillet, med en andel af fortjenesten.
Hvis en spiller scorer 10 milliarder til en investor, anses en løn på 10 millioner (en promille) for rimelig. Og taber han 10 milliarder – tjah, så må han vente en omgang før næste forsøg.
Dette finansverdenens aflønningsrationale har bredt sig til de statsejede virksomheder, der skal virke i samfundets tjeneste: DONG Energy, DSB, Banedanmark m.fl. Som direktør i DONG kunne Anders Eldrup hæve en gage, der nok er 10 gange så stor, som den han i samfundets tjeneste fik som departementschef i Finansministeriet. Hvis DONG tjener 30 milliarder om året, er 30 millioner til direktøren vel ikke for meget. Eller hvad?
For mig at se er de krav, Anders Eldrup og DONG’s andre topfolk stiller om eksorbitante lønninger og bonus- og fratrædelselsesordninger, udtryk for et diskvalificerende karaktertræk.
20 gange i løn er ikke ok
Er der ikke kvalificerede kvinder og mænd, der vil påtage sig arbejdet og udføre det ansvarligt og omhyggeligt i samfundets tjeneste, drevet af interesse og fagligt engagement? For en god løn, naturligvis. Men ikke 20 gange så meget, som en højtuddannet i almindelighed tjener.
Det er jo ikke en uforlignelig visdom og et ubetaleligt fremsyn, der ligger bag Eldrup og andres vision om DONG Energy som et ’grønt’ energiselskab med vindmøller og træflis i stedet for kul. Det er en ikke særligt original, men populær vision med lovende indtjeningsmuligheder, nu hvor alle lande mod øst, syd og vest skal have bygget store vindmølleparker på havet.
Takket være vindmølle- og off-shore-industriens dygtige ingeniører har visionen båret frugt. Kontrakten om opførelse af Anholt vindmølleparken på 400 MW mellem Anholt og Grenaa er vistnok branchens hidtil mest lukrative og finansielt konstruktive (Anholt-konsortiet: DONG 50 pct. og driftsansvar; PensionDanmark 30 pct.; PKA pension 20 pct.). Men at koncipere og forhandle en sådan finansiel konstruktion på plads under de nuværende finansielle omstændigheder er dog ikke kun de største genier beskåret.
Vi skal rigtigt nok have mere vindkraft. Men det hjælper ikke at opstille flere og flere vindmøller uden at investere i anlæg, der kan udnytte vindkraften til fjernvarme og til transport: varmepumper i kraftvarmeværkerne og anlæg til omsætning af elektrisk kraft til brændstof til transportmidler. Den udvikling indgår imidlertid ikke i DONG’s ’grønne’ vision – bortset fra småting som ladestationer til el-biler.
Sidste år blev mere end en tredjedel af strømmen fra danske vindmøller eksporteret til vores nabolande til priser, der var meget lavere, end vores hjemlige afregningspriser for vindmøllestrøm. Så det bliver dyrt for danske el-forbrugere, når vindkraften udbygges yderligere, så halvdelen af vindmøllestrømmen eksporteres til en pris på 10 øre pr. kilowatt-time, og Anholt-konsortiet skal have godt en krone for hver kilowatt-time fra Anholt-parken,
Kommuner fik nitten
Angående skiftet fra kul til flis i DONG’s store kraftværker – der er tale om køb af to mio. ton flis om året fra Rusland, de baltiske lande, Canada m.fl. – er det tvivlsomt, om der derved overhovedet opnås nogen formindskelse af det globale CO2-udslip. Det kan ende med et større udslip. Dette spørgsmål har i det sidste halve årstid været genstand for en faglig diskussion, som ikke har bortvejret, men forstærket tvivlen.
Det ’grønne’ består således hovedsageligt i et simpelt og næppe bæredygtigt skift fra kul til træflis og en lukrativ vindkraftudbygning i DONG-regi uden inddragelse af de dertil hørende ændringer af det danske energisystem i dets helhed.
Sideløbende med DONG’s milliardaktiviteter har staten overdraget energiplanlægningen til kommunerne, som har fået til opgave at udarbejde kommunale ’strategiske energiplaner’ og fremme det folkelige engagement deri.
Det er barokt. På den ene side fører den statsejede virksomhed DONG sin egen energipolitik på storkapitalens præmisser. På den anden side skal byrådene og deres embedsmænd med små penge på deres lønkonti varetage den basale lokale infrastrukturplanlægning på et folkeligt grundlag. Energinet.dk skal som systemforvalter få det hele til at gå op i en højere enhed.
Klimakommissionen fremhævede, at »energisystemet skal ses som et samlet system«.
Rigtigt, og derfor skal DONG Energy i samfundets tjeneste medvirke til større omskiftelser end en CO2-mæssigt tvivlsom udskiftning af kul med træflis i de store kraftværker, som hører hjemme i den fossile fortid.
Klaus Illum er M.Sc., ph.d. og ejer af analysefirmaet ECO Consult
Disse interessante synsvinkler, som Klaus Illum her fremlægger (det er langt fra første gang) har vi i lang tid været afskåret fra at diskutere i Information 'takket være' en alt for servil dækning af 'Danmarks' bestræbelser på den helt nødvendige energiomlægning. Det er åbenbart hvad læserne kan kapere. Langt hen ad vejen svarer Klaus Illums kritik til den jeg fremlagde i dette indlæg: http://www.information.dk/296210#comment-536311 , men det var der bestemt ikke basis for at inddrage i diskussionen. Er det for indviklet, er der for mange ubekendte til at befordre tryghedsbehovet? Nu må vi jo se, om der er nogen, som finder det værd at diskutere Klaus Illums indspark.
Og så er der jo de der energiafgifter. De vender den tunge ende nedad. Det er altså hverken særligt grønt eller særligt socialt, hvilket klart understreges af lønpolitikken.
DONG er en international aktør på et usundt energimarked dopet med biobrændstoffer, tjæresand- og skiferforekomster, affaldsforbrænding og voksende biltrafik.
Vi har højest 15 år til at omstille til en fossilfri økonomi. Det kan markedet ikke finde ud af.
De løbende efterretninger fra videnskaben fortæller klart at det står værre til end vi troede, det siger ikke så lidt.
Der spilles højt spil på børserne.
Det viser jo med tydelighed hvordan den mono-pol fra medierne påvirker konsensus. Hvornår er der tale om at vildlede folk med statsmidler, eller femte kolonne.
Enig med Klaus Illum.
DONG er vores alle sammens skatkammer. Med 10 konventionelle kraftværker i Danmark, adskillige i Norge, Sverige, Belgien, Holland og Storbritannien, egen gasudvinding i Nordsøen, et kæmpe distributionsnet, 20 vindmølleparker i drift i seks lande med en samlet kapacitet på 1.035 megawatt. Yderligere 1.316 megawatt er under konstruktion.
I 2010 kom 14,5 pct. af selskabets elproduktion fra vind.
DONG tilhører den danske befolkning, hvad gør vi med det?
Der har været en tendens til, blandt progressive fortalere for modvækst, grøn energi og paradigmeskift, at fremhæve DONG og Anders Eldrup som svaret på fremtidens udfordringer. Se f. eks. denne Jørgen Steen Nielsen artikel fra 3. juli 2011:
http://www.information.dk/272563
.
Vist er DONG gået mod vedvarende energi og væk fra kul, og vist er Eldrup og co. dygtige, men, men. Man bliver nødt til at huske på, at DONG ikke fandt på det selv, det var faktisk først da Anders Fogh Rasmussen sprang ud som grøn, at der kom gang i omstillingen.
http://www.information.dk/172071
Der udover er DONG drevet som en ren privatkapitalistisk virksomhed, uden sarte hensyn til forbrugerne, benhård konkurrancementalitet, udbredelse af virksomheden til fremmede lande, som vi ikke har andet forhold til (i sammenhængen), end at vi skal tjene penge på aktiviteterne der også. Men så længe det er grønt, er det godt - eller hvad?
Den privatkapitalistiske forretningsmodel sætter sig igennem overalt i organisationen, også i de meget omtalte lønforhold. Er det sådan. vi vil have det? Selskabsformen og styrelsesformen er den gamle regerings værk, det samme i DSB osv., og jo det samme som universiteterne og alle steder, hvor VKO fik sat sig spor, det hele skulle ligne det private erhvervsliv. Det synes jeg ganske bestemt, vi skal lave om på. Og DONG kunne sagtens drives ligeså alternativt, som modvækstforkæmperne ønsker sig det nye samfund indrettet.
Hele den overskydende energimængde planeteten Jorden i sin tid fik tilført og omdannede/lagrede til forsilt energi, og som vi nu på ganske kort tid udnytter som brændstof/energi, supplerer vi af ussel nød nu også med biobrændsel, som noget epokegørende tvivlsomt CO2 neutralt.
Hvor er visionerne og planlægningen om at udnytte vindkraft til husopvarmning via elektriske vandvarmere i spredt bebyggelse og i fjernvarmeværker i bymæssig bebyggelse?
De nuværende private solcelleanlæg, solfangere og varmepumper er i sig selv et meget godt initiativ.
Men for fa'en hvor er det dyrt samfundsøkonomisk, at lade borgerne investere i små private anlæg til mellem 150.000 kr. - 200.000 kr. pr. anlæg, som erstatning for oliefyr og biobrændsel.
Tænk hvad det vil betyde, hvis DONG som statsejet selskab blev forpligtet til at levere energi ud i det allerede etablerede elnet, udregnet på driftomkostningerne og realistiske afskivningsperioder, og så solgte evt. overskudsenergi til udlandet.
Ja, måske kunne vi også få udlandet til at indse det logiske ved at udveksle energi til alle de befolkninger, som jo reelt allerede betaler til noget, der burde være en selvfølgelig menneskeret for opvarmning m. m.
At bilindustrien først nu laver biler der kører dobbelt så langt på literen, er jo en stakket frist i forhold til olieforekomsternes bortgang, men en god forretning for energiselskaber, der også sælger olie, da prisen jo samtidig er mangedoblet.
Man skulle næsten tro, at finansmarkederne, politikerne og energiselskaberne i fælleskab vil presse citronen til sidste dråbe, før der alt for sent bliver gjort noget effektivt og radikalt.
90 Degrees in Winter: This Is What Climate Change Looks Like
Bill McKibben
'Still, one’s compelled to make a witness and put up a fight. On May 5, all around the world, 350.org is organizing a day for people to testify to the impacts of climate change. There will be Pakistanis forced from their homes in the worst flooding the country’s ever seen, and Somalians dealing with a drought horrible even by the standards of the Horn of Africa. Thais, who watched floods do damage last fall equal to 18 percent of the country’s GDP, and El Salvadorans who watched fifteen years’ worth of development wash away in a week of record rains. Lots of Americans were already planning to join in—Texans who watched drought kill half a billion trees there last year, Vermonters who saw the state dam near wash away in the wake of Irene. But now they’ll have more company.'
Et udpluk af marts måned, foreløbig
Emissions Set To Surge 50 Pct By 2050: OECD
Surprising pine beetle breeding habits help explain increasing tree damage, says CU study
Warming temperatures appear to allow pine beetles to now breed twice a year
Rising Sea Levels Seen as Threat to Coastal U.S.
Loss of Greenland ice could become irreversible, scientists say
Greenland Ice Melt Seen At Lower Temperatures: Study
Cattle losses vex drive to assess Mexico drought
Spring Shows Earlier and Earlier for Many Plants, Animals
Entire nation of Kiribati to be relocated over rising sea level threat
The low-lying Pacific nation of Kiribati is negotiating to buy land in Fiji so it can relocate islanders under threat from rising sea levels.
Scientists see rise in tornado-creating conditions
Oceans' acidic shift may be fastest in 300 million years
Texas drought twists migrations of many birds
The emissions rebound after the GFC: why greenhouse gases went up in 2010
State of the Climate 2012
March 21 News: Climate Change May Cause $2 Trillion/yr In Damages To Oceans; Fracking May Boost Health Risks
500 Days Of Summer: Get Used To It, Says ABC News, Thanks to Global Warming. But NBC Is Still Out In The Cold
March 20 News: Climate Change Could Wipe Out Most Of World’s Rare Forests, Say Researchers
Bombshell: After Fixing Errors, UK Met Office Says 2010, 2005 Hottest Years on Record, World Warming Faster Than Thought
After the Storm: The Hidden Health Risks of Flooding in a Warming World
Met Office: Arctic sea-ice loss linked to colder, drier UK winters
Oil sands mining and reclamation cause massive loss of peatland and stored carbon
I stedet for at sælge strøm til udlandet for 10 øre, kunne man jo udligne prisen over døgnet og sælge billigere strøm, som jo åbenbart findes i mængder, til landets egne borgere og virksomheder.
Hvor meget betyder oliepriserne ikke for produktionen fremfor lønningerne (det var engang, hvor man sagde, at en virksomheds udgifter til produktion var 80% løn) - så en bedre konkurrenceparameter er vist svær at få øje på. Når der er mindre strøm til salg til udlandet, kan prisen også lettere sættes mere realistisk, så der bliver tale om et reelt bidrag til betalingsbalancen.
Disse liberaliserede, men mere eller mindre monopoliserede semi-offentlige udbydere af basale velfærdsfornødenheder er gået helt over gevind, med eksploderende udgifter til for den jævne borger, overalt.
Energisektoren er desværre langt fra det eneste ekempel. Postvæsnet er mindst lige så grelt et eksempel, med dalende service og stigende priser, år for år.
Selvom jeg langt fra er socialist, mener jeg vi her kunne lære lidt af de gamle planøkonomier i Østeuropa, hvor priser på basale velfærdsydelser blev holdt stabilt nede på et niveau, som alle kunne betale.
Disse bør slet ikke være underlagt kapitalistiske markedsvilkår med krav om at generere overskud, herunder kæmpeprofitter til aktionærer.
I praksis har liberaliseringen ikke givet os forbrugere billigere ydelser, tværtimod.
Markedsmekanismerne fungerer ikke, når der er tale om områder med store infrastrukturelle krav, og reelt kun meget få konkurrenter. Priserne ender altid med at ryge i vejret.
Energi, transport, kommunikation, sundhed, og til dels mad og bolig, burde i almenhedens interesse være områder med statslig subsidiering - eventuelt med alternative private aktører og konkurrenter, der kan leverer en bedre ydelse til højere pris - men med en statslig garanti for minimalydelser til markedets laveste priser.
Sammenblandingen af offentlige og private økonomiske interesser på disse områder er en skrækkelig uskik.
Det ender i virkeligheden blot som en skjult malkning af borgernes, i forvejen trængte økonomier.
Vi har nogle af verdens højeste skatter og afgifter på en lang række områder: arbejde, moms, biler, etc. Vi har en af verdens dyreste offentlige sektorer - og som om det ikke skulle være nok, også nogle af verdens højeste priser på basale fornødenheder.
Er Danmark placeret oven i et sort hul - eller hvor *?+!# forsvinder alle disse provenuer hen?
/O
Jeg gad godt købe strøm til 10 øre/pr. kw. til en elektrisk opvarmet højisoleret arkumuleringstank.
Stoler ikke på nogen af dem over en dørtærskel. Landevejs røvere hele bundtet. Hvis man kontrollerer et lands energi ressourser så kontrollerer man landet. Godt det ikke blev børs noteret alligevel. Py ha det havde svedet i tegnedrengen!!
Så fik venstremanden Schur's raid mod Eldrup og DONG direktørers høje lønninger alligevel gødet jorden, så en del af den fremtidige energiforsyning skal ske via landbrugets ønsker om biogasanlæg. Eller rettere ønske om at komme ind på energimarkedet på bekostning af vindkraft.
Så må vi jo se hvad der bliver billigst i længden, landbrugsstøtten til biogasproduktion ved griseproduktion, eller høje lønninger hos DONG frem til 2013.
Hvad gør et biogasanlæg basseret på gylle, når/hvis der udbryder mund og klovsyge i Danmark? Hvor kommer gyllen så fra?
Har ikke hørt at vind kan få nogen sygdom, der kan bremse vindkraft.
Måske er det mere rigtigt, at kalde dagens historiske energiforlig for Schur's el-værk.
Venstre blev tankevækkende glade for et forlig der begrænser vindkraften til 50% af energiforsyningen, og fremmer endnu mere landbrugsstøtte til elproducerende biogasanlæg.
Det hele blev lettere at sluge efter Schur havde været på banen først, ved at fodre danskens indre svinehund om DONG.
Danmark? spurgte udlændingen. Er det ikke der man producerer svin for at lave dyr elektricitet af gyllen, frem for vindkraft?