Læserbrev

Feje debattører bør tage konfrontation

14. marts 2012

Den demokratiske dialog afløses i stigende grad af noget, man kan kalde serielle monologer, hvor debatten bruges til at bekræfte hinanden snarere end at krydse klinger.

Jeg oplevede et eksempel på den manglende lyst til at debattere med sine politiske modstandere for nylig ved et debatmøde arrangeret af Trykkefrihedsselskabet.

Jeg skulle optræde i et panel som ’ham, de andre ikke er enige med’, og det gør jeg gerne – både for at modvirke ovennævnte udvikling og fordi jeg bare i almindelighed synes, at det er sjovest.

Arrangørerne fortalte, at man først havde inviteret Georg Metz, der efter at havde googlet de øvrige oplægsholdere meldte fra med den begrundelse, at det, de pågældende kunne bidrage med, ville være »dumt, uoplyst og (for den enes vedkommende) direkte rablende«.

Metz er ikke ene om at have denne holdning. Carstens Jensens omtalte for nylig Dansk Folkeparti-vælgere som »slimede kældermennesker. Og Klaus Rifbjerg ankommer som regel i »en støvsky af ukvemsord«, når forfatteren blander sig i den offentlige debat, som Frederik Stjernfeldt rammende har sagt.

For nu blot at nævne to af de mere kendte ud af de mange, der hellere vil håne modstanderne end prøve at komme i dialog med dem.

Afgørende debat

Vi havde en glimrende debat den aften i Dansk Forfatterforenings lokaler. Der var stuvende fuldt med 75-100 deltagere, livlig debat og spørgelyst.

Nogle vendte øjnene mod himlen i fortvivlelse over mine synspunkter, men der blev også lyttet – og bag efter sagde flere, at de syntes, jeg havde argumenteret godt for min sag. Så jeg cyklede glad hjem med følelsen af at have plantet nogle fornuftens frø, der ikke alle var faldet på klippegrund.

I en tid, hvor vi lukker os mere og mere inde i fællesskaber med folk, der ligner os selv – på Facebook og andre sociale fora, i boligkvartererne, i skolen, i vennekredsen – er det afgørende vigtigt, at vi siger ja til også at debattere med dem, vi er politisk mest uenig med, og arbejder aktivt for at sikre, at det bliver samtalen og ikke de serielle monologer, der får næring.

 

Bjarke Larsen, redaktør og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Mmm.. det har du i princippet ret i - at man bør tage debatten også med dem, man er uenige med.
Men det er ikke nogen pligt.

Det kræver, at der er lydhørhed på begge sider. DEN øvelse kan være svær. Det ved jeg fra mig selv. Jeg er ikke smaddergod til at åbne ører for personer eller synspunkter, som på mig virker helt uforståelige eller bevidst provokerende. Det kan virke som det rene tidsspilde, og det er det sørme også ofte.

Det hjælper dog at være i samme rum som dem, jeg er uenige med, så jeg også kan tage kropssproget til hjælp i forståelsen - når jeg formår det.

Det kan også være tegn på et musisk sind at vide hvornår det korte liv skal afskæres en luns af ens tid, eller tonedøvheden er så abnorm at man får symfoniorkesteret til at bruge instrumenterne som kasteskyts i stedet.

Claus Petersen

Danske debattører er (vist i takt med udvandingen af dannelse i folkeskolen) ophørt med at tage de kampe hvor der er risiko for at "tabe", da det at bare gå sin vej, ikke har den fjerneste konsekvens.

Lise Lotte Rahbek

@Claus Petersen

Hvordan 'taber' man en debat?

(Altså taber som privatperson og ikke som partileder med 10 journalister som sportskommenterer på sidelinien)

Der er ingen grund til at diskutere over for store afstande.

Kald det bare et trykkefrihedsselskab. Jeg mener at der er klart belæg far at kalde det noget andet og under de forudsætninger nægter jeg at deltage :O/

Lars Villumsen

Bjarke Larsen, du har min dybeste respekt!

Det/dig/din holdning er netop hvad der er brug for!

At gå ind i en sfære hvor meningsfæller ikke findes og dernæst at vove lytte, sanse og udtale egne meninger imod salens konsensus - det er flot, modigt og sand forvaltning af demokrati og ytringsfrihed.

Måtte der være mange flere med din habitus!

Georg Metz meldte fra ??? Han har lige klandret Helle-Thorning for ikke at kaste sig ud i en ordfejde med værdikæmperne - og han er end da ikke bundet af stategisk hensyn ...mærkeligt.

Michael Kongstad Nielsen

Tryggefrihedsselskabet blev blev stiftet i 2004 af Lars Hedegaard, David Gress, Kai Sørlander, Søren Krarup og Jesper Langballe under indryk af hvad de selv kalder "den islamiske trusselskultur".
http://www.trykkefrihed.dk/trykkefrihedsselskabet.htm

Man må bare sige, at trusselskultur møder man i særdeleshed i sådant et selskab. Derfor kan jeg godt forstå, at mange holder sig væk fra den form for debat.

John Christian Mogensen

Overskriften er dårlig, for hvorfor skal feje debattører tage en konfrontation, hvem gider diskutere med nogen der er feje? Eller bare overvære en sådan debat. Men måske er de debattører, der sigtes til ikke feje, men blot realister, der er bevidste om, at ethvert argument forudsætter præmisser, som man må få modparten til uden videre at antage. Af disse præmisser udleder man så på logisk vis konklusioner, som modparten må antage, hvis han allerede har antaget præmisserne. Men de debattører der afslog var formentlig på forhånd klar over vanskeligheden og villigheden til at finde fælles præmisser, og så kan man jo ikke fortænke dem i at blive hjemme. De er jo ikke politikere, der har til opgave at score point og stemmer, hvilket man jo ikke så meget gør på de gode argumenter, som på den selvoverbeviste fremførelse og rappe, letforståelige formuleringer.

Lars Villumsen

The whole problem with the world is that fools and fanastics are always certain of themselves, and wiser people so full of doubts.

- Bertrand Russell

Søren Blaabjerg

Meninger er generelt uinteressante. Nogle kan bedst li rødt, andre svaerger til blaat osv. Den slags ting kan man faktisk ikke diskutere fornuftigt. Det, der er interessant er derimod dels holdning, altsaa: Hvor skal vi hen, dels viden, altsaa: Hvordan kommer vi bedst og billigst derhen. Det foerste kalder man ogsaa diskussionens præmisser, og det betaler sig at blive enige om disse foerst, hvis en "meningsdiskussion" ikke skal ende i goddag-mand-økseskaft. Foerst derefter kan man gaa i gang med seriøst at diskutere og prøve at finde ud af, hvilke midler, der er de mest egnede. Desværre udelades præmisfastsættelsen ofte for nemheds skyld og debatniveauet bliver så derefter, dvs. ingen går fra en sådan diskussion et hak klogere eller enige end da man mødte op. Den blev til en diskussion hvor det gjaldt om at "vinde" og overtrumfe "modstanderne" med nedladende ukvemsord, enøjede eksempelslutninger osv.., eventuelt appellerende til publikums henholdsvis hyssen og jublen alt efter hvem man nu "holder med".

Lars Villumsen

@John Mogensen

"Men måske er de debattører, der sigtes til ikke feje, men blot realister, der er bevidste om, at ethvert argument forudsætter præmisser, som man må få modparten til uden videre at antage."

Jeg accepterer din holdning, men synes det er skræmmende at du forudsætter at en debat kræver præmisser som man må få modparten til uden videre at antage!

Det løber mig isnende ned ad ryggen at læse sådanne ord skrevet ned koldt og kontant!

Lise Lotte Rahbek

En debat foregår jo ikke i et tomrum uden fortid, nutid og referencer og sympatier,
hvor der er et værdineutralt sprog-brug,
som begge parter tilslutter sig.
Hold nu op.

Vi bør da nok også - her i tråden - blive enige om hvorvidt vi taler om skriftlig eller debat med fysisk tilstedeværelse.
Der er forskel.

John Christian Mogensen

Lars Villumsen

Du citerer mig, men bryder citatet meningsforstyrrende af. Jeg beskriver vilkårene for en argumentation, nemlig at man må udgå fra ubeviste præmisser. Hvis man ikke kan finde nogen fælles sådanne, så bliver debatten træls, noget med at vinde og at få applaus af tilhørerne, hvad enten argumenterne nu er lødige eller ikke. Jeg udtrykker ikke en holdning om at den slags diskussioner bør man undgå, tværtimod har jeg selv en svaghed for at kaste mig ud i håbløse diskussioner. Jeg udtrykker blot en forståelse for, at man sommetider vurderer nytteværdien af dem. I grunden var det blot overskriften, der stødte mig. For hvorfor tale om fejhed her? Er der nogen her, der er bange for at miste pelsen?

Hanne Christensen

Hvem er Bjarke Larsen
Georg Metz ved alle, hvem er. Fordi han deltager i debatter igen og igen - og udviser mod. Jeg har kritiseret Georg Metz for ikke at have mod nok, mest i et forsøg på at rette blikket mod De Radikales højredrejning, som forbigås offentlighedens opmærksomhed.

Men hvem ved ikke hvem Georg Metz er? Fordi han har deltaget i debatter.

Jeg aner ikke, hvem Bjarke Larsen er. Måske skulle du præsentere dig først.

Det er klart, at Georg Metz må prioritere sin tid. Og det er fornuftigt at han prioriterer fx et med i Pressefrihedsselskabet med de nævnte personligheder væk. Det er næppe her, Georg Metz gør sin mest indflydelse gældende.

Vi kan pege på en anden (kendt) mand. Nemlig Rune Engelbrecht, blokskriver på Politiken. Han har igen og igen taget debatten op om behandlingen af udlændinge. OG tiltrukket en masse DF'ere til sin blog. Har hans utrættelige indsats bragt fornuft med sig? Jeg mener, han har spildt tiden!

Rune har prioriteret galt. Han skulle lade DF være DF og i stedet koncentrere sig om de øvrige politikere i Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative osv., der lod sig rive med.

Han koncentrerede sig kun om udlændinge. Og lod totalt de overgreb på syge og ledige, soåd m foregår i dette land, være uomtalt. En kæmpe fejl.

I dag har han taget denne tråd op. Men for sent efter min mening. Skaden er sket.

Georg Metz prioriterer sin tid. Selvfølgelig. Og ærlig talt, hvad gavn gør han i Pressefrihedsselskabet eller hvad de nu hedder. Jeg synes, det var ganske fornuftigt af Georg Metz, at overlade pladsen til Bjarke Larsen, - eller hvad du nu hedder.

Forstår udmærket Georg Metz - hans mening om dette selskab og deres medlemmer har han tit og ofte med vellyst kørt gennem sin spidse pen - Metz var simpelthen nervøs for at få en omgang klø.

Det er han jo tidligere, efter eget udsagn, blevet truet med af en vis debattør Ralf Pittelkow efter en "samtale" i Deadline.

Martin Haastrup

Feje debattører bør tage konfrontation. - Tjoeh, måske. Men hvad er en sådan artikel og mediernes artikler i det hele taget andet end selv serielle monologer?

Hvordan tager en fej debattør som mig en konfrontation med en artikel som den her på Information?

Jeg må erkende jeg ignorerer dem jeg antager som rabiate, hvilket ville have været min konklusion fra den side. Men en vigtig pointe, og jeg tæsker da også igennem indlæg fra flaskeposter hensides, indtil min grænse er nået.

Typisk har man administrative værktøjer til at sortere de værste fra, men det er ikke tilfældet her.

På mange måder er det netop den dimentrale modsætning der gør dig bevidst om dine egne standpunkter. Men mon ikke det også hænger sammen med positivitetsfascismen i en skæv nuance. Denne forskræmthed overfor problemer, og ikke mindst det at deltage i løsningen.

At plante et frø er en sund indstilling, hverken nedsættende, eller fyldt med hovmod.

En selvmodsigelse at en debattør er konfliktsky, men meningers mod bliver afløst af normer. Ve den der modsætter sig flokken.

Typisk handler det i højere grad om at modsætte sig normen og flokken, logikken er af mindre betydning vil jeg tro. Så alene det at møde op burde være et skridt i den rigtige retning- følger man den logik, og det usagte vinder jo sjældent gehør.

jamen selvfølgelig takker G. Metz pænt "nej tak" til sådan en invitation til en "debat" som jeg ikke kunne forestille mig at den var neutral eller afbalanceret.

Nogle debatter jo næsten at de politiske uenige diskuterer med hinanden på tværs for at komme tættere på sagens kerne imens andre bliver ødelagt af det, og trængte hellere til at blive debatteret i en harmoni med meningsfæller og ikke i en dissonans med nogle der er fundamentalt uenige om hvilke løsninger der nu kunne findes på evt. problemer, og stor del af debatten slutter det samme sted igen og igen, uden at nogen blev klogere.

Martin Haastrup

Det forekommer mig at det er blevet et mærkeligt modefænomen at øve sig i at konfrontere sig med sine modstandere, ikke for at lære noget selv, men for at stive sine egne argumenter af.

Altså en ren taktisk indstilling til det at debattere. Og det medfører så igen at man fjerner sig endnu mere fra substansen i enhver diskussion fordi det dybestliggende motiv med at disputere i det hele taget drejer sig om at vinde, at få ret.

- Mere end det drejer sig om at forholde sig til et emne med en substans, et konkret problem, som man søger at løse.

Debat for debatten skyld. Underholdning. Tidsfordriv. For sjov. For at øve sig i at mestre taktiske færdigheder og kunne fremsige argumenter så de fremstår som absolutter der er uigendrivelige. Og som således fremstår som sandheder.

Jeg mener det er et udtryk for en syg og degeneret debatkultur.

Derfor fjerner jeg min anbefaling igen.

Min kommentar her skal også ses i forlængelse af debatten under Ole Thyssen artikel om utopier osv

Det forekommer mig at debatmiljøet er smadret her til lands. Det bliver mere og mere absurd og abstrakt. Fyldt med logiske meningsløsheder.

Det bliver gammeldags at være simpel, at være moralsk, at have en mening om noget, at ville stræbe efter at nå frem til en løsning, et kompromis. Taktiske spil. Kynisk udspekuleret taktik er hvad det hele bliver reduceret til.

"Komme i dialog med mine modstandere" - jo det lyder jo meget smukt. Men er det mere end en engangsoplevelse?

Martin Haastrup

Iøvrigt nøjes jeg ikke med at disputere politik osv med dem jeg er uenige med og så cykle hjem glad over at have plantet et par fornuftens frø = ændre andre mennsker så de begynder at tænke som jeg gør.

Jeg gør dem istedet til mine rigtige venner.

Så er den ged barberet.

Gunvor Trinderup

Debat på en legens præmis er ofte lærerig og vidensdelende mens jeg oplever debat i en slags spilmentalitet iført rundsave på albuerne, får mig til at sige fra, da det alt for hurtigt bliver 'uartigt' ned over den fælles tone og de andre debatører.

Ikke alt er eller skal være til debat.

Hanne Christensen

Man må jo se frem til, at Bjarke Larsen selv debatterer med debatpøblen her på Information.

Det har vi fortsat tilgode.

Men det er måske at stikke for lavt?

Jan Eskildsen

"Det forekommer mig at debatmiljøet er smadret her til lands" skrev Martin E. Haastrup. Og det bekræftes af indlæggene her på stedet.
Hvis nogen nævner indvandring, sidder de frelste klar med stemplerne, men de reflekterer åbenbart ikke over, hvad der indgår i de argumenter, som føres frem, hvis de overhovedet når at høre dem, inden dommen er afsagt.
Hvis nogen nævner global opvarmning, sidder de frelste klar med stemplerne. Hvis man synes, der er grund til at interessere sig for, hvordan planetens temperatur har udviklet sig mellem istiderne, eller hvor vandstanden i vandet omkring Danmark var i middelalderen, bliver man stemplet som "klimaskeptiker", hvilket man af heftigheden hos angriberne kan udlede nærmest kan sidestilles med holocaustbenægter eller landsforræder.
Hvis nogen mener, at debatklimaet kunne være bedre, er det naturligvis dem, der er noget i vejen med.
Bjarke Larsen kunne godt svare på debatindlæg, men det er vist tydeligt, at stempelførerne her på stedet har fundet automatreaktionerne frem fra skufferne, så hvorfor skulle han? Og er der andre i hans rolle, der deltager i debatterne?

Jan Eskildsen

En gang om ugen surfer jeg forbi yderfløjenes hjemmesider, for de store dagblade foretager med stor præcision en sortering af de nyheder, som de fortæller deres landsmænd –- der hvert år giver dem milliarder i tilskud.
Foranlediget af oplæg og indlæg her, har jeg lige været forbi Trykkefrihedsselskabets hjemmeside, hvor man kan læse, at Anna Libak fra WeekendAvisen skal overrække en pris til den russiske dissident Olga Romanova, hvis man endte i fængsel, efter at hun "kom for skade at skrive en artikel, der kritiserede en af statsminister Vladimir Putins nære allierede inden for den korrupte inderkreds, der i realiteten styrer Rusland", som det udtrykkes.
Man kunne sætte sig ind i hendes sag og ... nåhr nej, det er der ingen grund til, når standretten har afgjort sagen.

PS: Hvis splejsen Ralf Pittelkow har lovet nogen klø, har det nok været verbale klø. Man kan mene om hans meninger, hvad man vil, men så dum er han nu nok ikke.

Niklas Monrad

En debat er sjældent værdifuld fordi den får modstridende meninger til at mødes, men fordi den hjælper de, som endnu ikke har et standpunkt med at finde et, baseret på de argumenter som fremføres. Det betyder derfor, at hvis man som debattør undlader at tilkendegive sine meninger, spiller man sine modstandere de bedste kort i hånden.

Man kan bare se, hvordan det gik med udlændingedebatten; den ene fløj nægtede, at der var noget at debattere (indtil det var for sent), mens den anden fløj stille og roligt fik overbevist et stort antal borgere og politikere om deres synspunkter.

Det store tavse flertal eksisterer i de fleste sammenhænge, men det betyder ikke, at de mennesker ikke er i stand til at både tænke og mene noget.

Lise Lotte Rahbek

@Jan Eskildsen

Du skriver: "Hvis nogen nævner indvandring, sidder de frelste klar med stemplerne,"

Det er egentlig et meget godt eksempel på en debatform, som mange helst undgår.

Jeg mener, hvad jeg mener, fordi jeg er overbevist om at sådan hænger virkeligheden sammen og sådan-og-sådan opnår vi de bedste betingelser for så mange som muligt. Og jeg går ud fra, at dem som mener noget andet end mig, gør det ud fra en overbevisning om, at de med deres overbevisning vil det bedste, selvom jeg kan være inderligt uenig om både mål og midler.

Men når mine meningsfæller eller -modstandere kalder andres overbevisninger for "frelste", så bliver jeg fuldstændig overbevist om, at jeg hellere vil bruge min tid på noget bedre, end på at blive påskyldt frelsthed.

Debatten døde lige der, hvor lydhørheden blev bevist fraværende.

Leif Højgaard

Jeg fandt det debatmøde der tales om her i artiklen hvor Bjarke Larsen deltog. Debat er altid godt især om væsentlige emner eller problemer. Det vanskelige er at afsløre skinproblemer hvor noget ser ud til at være et problem men hvor det virkelige problem ligger et helt andet og ubemærket sted.

Som jeg oplever det har højrefløjen besluttet sig for ikke at høre på venstrefløjens argumenter, men kalder dem istedet konsekvent for "frelste". I ti år er humanister og venstrefløjsdebattører blevet trynet og mast til plukfisk.
Kære Jan Eskildsen mfl. : Hvem er det, der ikke vil have rokket ved deres frelste meninger?? Og hvem gider deltage i en diskussion, hvor det drejer sig om at bekæmpe modparten som var man i krig?
Det er højrefløjen, der har indført denne argumentresistente tilgang til al diskussion ihvertfald, når argumenterne er modsat deres egne..og så har de iøvrigt også indført hån og nedgørelse af Personen og ikke hans/hendes meninger. Velsagtens indført fra deres elskede USA. :Grav skidt op om modparten, Splittelse, nedgørelse , fuldstændig blottet for argumenter men alene baseret på folks følelser om dette og hint.

Bjarke Larsen

Dejligt at opleve, at så mange har lyst til at forholde sig til mig debatindlæg - men jeg synes, det er lidt mærkeligt at blive kritiseret et par gange for at ikke allerede nu at have svaret debattørerne. Hm. Dagen er ung, avisen er lige kommet på gaden, de fleste af hos har nogle morgenritualer med familien og et arbejde at passe. Mon ikke vi når debatten også?
Hanne Christensen beklager sig over, at hun ikke ved, hvem jeg er - men er det ikke lige meget? Det er vel argumenterne, der tæller, og ikke hvem der fremfører dem.
Til oplysning kan jeg sige, at jeg har deltaget aktivt i den offentlige debat i snart 40 år, bl.a. som lederskribent på Information i 80erne og 90erne, som aktiv politiker i Det Radikale Venstre, som medstifter af Fri Debat, som bestyrelsesmedlem i Dansk Pen - og som mig selv! :-)

"Feje debattører bør tage konfrontation"

Der går der uorden i intentionerne: Konfrontation er konflikt

Debat er dialogen.

Hvis mødet på forhånd er udlagt med dette modsætningsforhold, er sandsynligheden at man blot spilder sin tid på noget som kun findes inde i et andet menneskes hoved....

Anders Jensen

Jamen Bjarke Larsen har jo ret.

Vi er holdt op med at debattere med hinanden. I stedet kaster vi argumenter mod hinanden. Og er gerne mere opmærksomme på at nedgøre modstanderne og komme med hurtige one-liners end sagens substans.

Tror det er den almindelige forråelse af den politiske debat som slår igennem.

Jeg synes det er trist. Men jeg skiftede også en gang teleselskab alene på grund af deres slogan "samtale fremmer forståelsen".

John Vedsegaard

Debatterne på Information.dk er ikke egnede til det, da man nogle gange kommer til at svare flere sider fra det man egentlig svarer på. Andre steder virker den slags fint nok, for eksempel på ekstrabladet, 180grader og de fleste andre steder, bare ikke her...

.Det er vel ofte det der går galt i megen såkaldt debat, nemlig at intentionerne er forskelige, dialog og konfrontation.
Og visse såkaldte debat områder er mere platforme for konfrontation.

Skulle jeg have haft med i den første kommentar, beklager, uden det kom det til at lyde som et person angreb.

Vibeke Svenningsen

Mange debatter er jo primært præget af, at man langt henad vejen primært samtaler med dem man stort set er enige med - uenigheden ligger i nuancen, og der er derigennem man ser den personlige positionering. Det ses alle vegne - også her på Informations debatsider. Man skal ikke være speciel kvik for at vide, hvilke standard meninger, man skal hive frem af posen for at få mange anbefalinger - så nej, den brede, folkelig forankrede debat er ikke tilstedeværende mange steder. Men er det så noget nyt? Tidligere havde vi jo også partiaviser - og bestemte grupper stemte på bestemte partier osv, men måske var der alligevel flere af disse små kulturmøder, som jeg ynder at kalde dem - møder, hvor man møder mennesker, der virkelig ser verden anderledes end en selv, og dermed også har andre holdninger og meninger om dette og hint baseret på forskellige livserfaringer, anskuelser, baggrund og uddannelse osv. Vi er nok blevet mere nationalt lukkede overfor diverse kulturmøder, som på mange måder står i kontrast til, at vi samtidig er blevet mere åbne overfor "det store kulturmøde", der finder sted i global regi.

Jeg ved så heller ikke helt, hvor produktivt, jeg personligt ville finde det at blive med at blive i en debat med trykkefrihedsselskabet - ikke fordi, jeg ikke anerkender deres synspunkter, men mere - hvor rykker det, hvad er det ny...Det er ligesom den samme sang igen og igen. Jeg vender mig så mere personligt mod den dæmonisering, der sker af DF - det vidner i al fald om, at mange ikke har mødt mennesker, der stemmer på DF, og lyttet til, hvad der rører sig i deres verden. Så giver de pludselig mening - man forstår godt deres bevæggrunde, og hvor langt væk, jeg da også personligt på mange måder er fra deres verden. Tag fx. et kig på DF nye slagsang for rygerne. De er jo i trit med en befolkningsgruppe i Dk, der i den grad føler sig presset i dagens Danmark - og de er ikke små djævle med horn i panden.

Torben Knudsen

Et Rasmus modsat gen kan være mere eller mindre markant. D.v.s. man vælger et modsat standpunkt, fordi man måske ikke kan lide debattøren, han skal kanøfles eller simpelthen for at være ja modsat.
Et 'jeg har ret gen' kan også styre en debattør.
Den idelle debattør har for mig meget store ører og store øjne og systemet lader så disse informationer blande sig med individets substans og nye meninger/holdninger dannes.
Så er det spørgsmål om tro, ja ikke religion. Hvad tror man på? hvad er ens livsholdning. Har man ikke en, må den jo skaffes ved interne overvejelser. Uden den, virker det jo håbløst at hakke på alle andres livsholdninger og opfattelser.
Kan man endelig se et rimeligt fælles mål med et livsforløb og indhold (hov hvad var det?),
skulle det være muligt at højne debatten udfra forkellige udgangspunkter.

Leif Højgaard

Det er ærgerligt, at meningsdannelsen er blevet markedsgjort - dog desværre altså at den mening som flertallet tilslutter sig - er den 'rigtige' og således 'har magten' og retten til at kalde sig den 'rigtige'. Det er altså største fællesnævner der går efter for at kunne få opmærksomhed og høste 'stemmer' og vinde tilhængere.

Det var vist en gang sludder, men det jeg prøver at sige er at der også burde lægges vægt på kvalitet end kvantitet i vurderingen, selvom det godtnok ikke har noget med demokrati at gøre. Problemet bliver så bare at man i stedet begynder at debatere hvordan kvalitetsbegrebet skal defineres og så ender man bare op i en anden blindgyde.

Mon ikke når alt kommer til at at det grundlæggende problem i et demokrati er knaphed på tilhængere og at det er det, som udgør den egentlige kampplads, hvor filosofferne kan vandre rundt og inspirere folkemængden.

Jan Eskildsen

Mette Hansen spørger: Hvem er det, der ikke vil have rokket ved deres frelste meninger??
Det er f.eks. Torben Skov, der ikke kan bidrage med andet end at svare på Bjarke Larsens indlæg med et link til Folkebevægelsen om nazisme.

Bjarke Larsen måtte gerne uddybe dette i hans indlæg: " Nogle vendte øjnene mod himlen i fortvivlelse over mine synspunkter, men der blev også lyttet – og bag efter sagde flere, at de syntes, jeg havde argumenteret godt for min sag."

Hvad var det, de vendte det hvide ud af øjnene over?

Leif Højgaard

Vibeke Svenningsen - ...ikke fordi, jeg ikke anerkender deres synspunkter, men mere - hvor rykker det, hvad er det ny…Det er ligesom den samme sang igen og igen. - meget godt set - for den enkelte - i den daglige prioritering imellem alle de andre tidskrævende gøremål for den travle, som har nok at se til.

Hanne Christensen

Jan Eskildsen,
Jeg oplever på Informations debatsider, og i særdeleshed tidligere på Politikens debatsider, at DF-støtterne i den grad har afveget fra at debattere. De deltager, men argumenterer ikke.
Rune Engelbrechts har igen og igen taget udlændingedebatten op med lange, seriøse og argumenterende indlæg. Reaktionen fra DF-tilhængere er blot at svine Rune Engelbrecht til, eller REL til, som de kalder ham.

Der er ikke en debat, kun en tilsvining. De tilsviner også udlændinge med postulater om disses diverse negative intentioner uden på nogen måde at dokumentere e.l. Man ser aldrig et eneste tal hentet fra fx Danmarks Statistik til dokumentation af DFtilhængernes påstande. Postulaterne lader de hænge i luften nærmest som et ønske om, at gentages de blot igen og igen, så bliver det til et faktum og en sandhed. Desværre ser man nogle gange, at deres ønsker går i opfyldelse.

Gennem deltagelse i debatten opnår man derfor ingen debat, men kun at legitimere disse evindelige gentagelser af postulater, som så desværre efterhånden absorberes i samfundet som fakta.

Jeg mener, at Rune Engelbrechts gode intentioner fejlede. Mens han brugte al sin energi til i princippet alene at legitimere og give rum for DFtilhængernes postulater, ja, så overså han de neoliberales indtog i Danmark, der i dag betyder, at over 100.000 arbejder i gratisindustrien og ledige og syge bliver behandlet som jagtet vildt. Den debat har Rune Engelbrecht nu rettet fokus på efter regeringsskiftet. Temmelig sent, men selvfølgelig bedre sent end aldrig.

Bjarke Larsen vil nu tage debatmøder med DFs feltpræster. Hvad kommer der ud af det, ud over en glad cykeltur hjem. Reelt kun det, at han er med til at skabe et forum, hvor udgydelserne kan få rum. Er hensigten at vise ansigt, eller er hensigten en politisk debat, der skal overbevise nogle om mere humane synspunkter. Hvis det sidste, går han galt i byen og bevæger sig ud af den gyde, der kun fodrer den udlændingefjendske debat. Han opnår det modsatte af intensionen.

Selv Bjarke Larsen har vel kun 24 timer i døgnet. Så der må prioriteres. Og det ville være langt mere hensigtsmæssigt at debattere, om danskerne behandler hinanden etisk forsvarligt. Jeg tænker på behandlingen af ledige og syge. Desværre er det sådan, at mennesket ofte slår nedad. Når ganske almindelige danskere bliver behandlet nedgørende og ydmygende, vil en del af disse kaste sig over udlændinge. Nogle skal de jo pege på. DFs vælgerskare består jo til dels af grupper fra de dårligst stillede pensionister og personer i øvrigt på randen af samfundet. Her spørges, hvorfor kan udlændinge få, når jeg skal behandles så groft.

Derfor er problemstillingen omkring vores behandling af ledige og syge tosidig. Den er groft uetisk i sig selv, men den kan også hurtig blive fødemaskine til netop DF.

Det ville derfor være langt givtigere og mere politisk formålstjenligt, hvis Bjarke Larsen i stedet deltog i debatten om behandlingen af syge og ledige. Her er det ikke DFs feltpræster han skal debattere med, men derimod Venstre, De Radikale og Socialdemokratiets højrefløj. Vi taler her om politikere, der (forhåbentlig) er langt mere åben for påvirkning. Og kan udviklingen påvirkes i en mere etisk og human retning, ja, så er fødemaskinen til DF delvist brudt.

En debat om udlændingeforhold kunne mere givtigt tages via artikler at dokumentere de faktiske forhold omkring udlændinge igen og igen. Ikke ved at tage en direkte debat med DFs feltpræster, ikke ved at gå i dialog med dem, men ved blot fagligt og sagligt indimellem også at beskrive med tal og fakta, hvordan udviklingen rent faktisk er på udlændingeområdet. Fakta er det eneste argument mod DFs postulater.

Men altså bedst af alt er, at sikre at de mennesker, man som samfund sparker på, ikke blot sparker nedad. Det hindrer man lettest ved selv at stoppe sparkeriet. Samfundet skal have værdigheden tilbage i såvel sprog som adfærd over for syge og ledige!

Jan Eskildsen, Bjarke Larsens indfaldsvinkel til denne artikel er jo at kritisere kollegaer for at prioritere deres tid til andet end at tage en debat med DFs feltpræster. Jeg mener, at det er en helt gal kritik Bjarke Larsen her rejser. Jeg har derimod sympati for, at Georg Metz prioriterer sin tid anderledes. Georg Metz har jo også nok haft en del mere succesfuld indflydelse med sin debatdeltagelse og nået længere ud. Jeg brugte mig selv som eksempel på en borger, der altså ikke lige havde fanget navnet ”Bjarke Larsen”. Jeg anede ikke, hvem Bjarke Larsen var, men nu skriver han, at han har debatteret og været aktiv i 40 år. Når jeg påpegede mit manglende kendskab til Bjarke, var det netop for at pointere, at Georg Metz har haft større succes med sin prioritering. Ellers kan det selvfølgelig i øvrigt være ligegyldigt, hvem Bjarke er, men ønsker han politisk indflydelse, så mener jeg, at hellere han skulle kigge Georg Metz over skuldrene end omvendt. Det var min pointe.

Bjarke Larsen skriver at han har været aktivt medlem af De Radikale. Jeg har forsøgt gentagne gange at rejse en debat om dette partis udvikling mod højre. Jeg mener, at den debat kunne være langt mere interessant at få fokus på, end en i bedste fald nytteløs debat med feltpræsterne.

De Radikales udvikling er efter min mening katastrofal og en udvikling, der vil få langt større (negativ) konsekvens for det danske samfund end feltpræsternes holdninger. De Radikales har parkeret deres humanitet i 24-års regler, de ønsker fjernet. Fremfor tidligere at have en human og økonomisk tilgang i partiets politik, har de i dag lagt humaniteten på hylden. Den Radikale højrefløj har op gennem nullerne påvirket partiet, så partiets politik i dag er rent liberalistisk uden en social indignation i behold. Der er dybest set kun småting, der adskiller LA fra DRV. Måske et kontanthjælpsloft, men det er da vist også alt. Kontanthjælpsloftet er dog næsten ren symbolpolitik, da kun ganske få mennesker rammer loftet. Samfundsøkonomisk har det ingen betydning.

De Radikale trækker hele den danske venstrefløj mod højre, og puffer i øvrigt Venstre og De Konservative foran sig. De Radikales højredrejning er efter min mening den største politiske faktor i dansk politik i dag. Det bør der være fokus på, og jeg kan kun anbefale Bjarke Larsen hellere at tage den debat, end debatten med feltpræsterne.

Det kan jo være, du støtter udviklingen i DRV, Bjarke Larsen. Men her på Informations debatsider er jeg ganske sikker på, at mange vil hilse en debat velkommen. Så kan du jo stå for De Radikales synspunkter, eller hvis ikke, kan du jo invitere en radikal til et oplæg, der forklarer den radikale udvikling.

Jeg skal selvfølgelig nævne det prisværdige i, at Bjarke Larsen har valgt at deltage i egen debat. Hvis jeg kan få dig til også at fokusere på De Radikales udvikling vil dit navn givet vis blive indprentet i min hukommelse for evigt ;-)

I en finanskrise hvor både velfærdsstaten as we know it og storkapitalen som vi også knows it, ser ud til at have spillet fallit, ville det være befriende med en fordomsfri og åben debat.

BL har fuldstændig ret i at der ingen dialog er, kun råben fra elfenbenstårnene.

Man behøver blot kaste et blik på debatten på modkraft.dk og uriasposten, for at se hvordan det konstruktive er komplet fraværende, og meget bedre bliver det ikke, hvis man lægger vejen forbi information eller 180grader.

Men måske kan det ikke blive anderledes når 99% af DR+TV2's debatprogrammer befolkes med professionelle meningshavere (typisk politikere), som har de meninger de har fordi det er de klogeste udfra en karrieremæssig synsvinkel.

Hvis man da ikke fylder bordet om med tidligere spindoktorer, der som sportskommentatorer vurderer debatpræstationen efter om den giver flere stemmer, og ikke efter om den bringer klarhed over en given problemstilling, eller bringer nye spændende vinkler frem.

Lasse Damgaard

- I en polariseret verden hvor politik er blevet en landskamp i mudderkast, kan et så simpelt ønske om at debattere med sin politiske modstander være et fromt ønske fra den demokratiske ides middelalder.

Det er i den demokratiske virkelighed anno 2012 - et spørgsmål om ære ikke at ligge under hvad den anden halvdel siger og mener.
- Empati og lydhørighed er skiftet ud med maskingævers retorik og "Nødvendig" ulitimatum.

Da min lille fredsforening skulle diskutere strategi og fremtid inviterede jeg en lokal DF-formand med. Der var meget lidt vi kunne være enige om, men alle hans bidrag var velkomne til at trække os andre ud af en selvbekræftende osteklokke. Og begge parter blev klogere undervejs, og rykkede sig alligevel lidt.

Hvis man diskuterer frimærker, er indelukkede forsamlinger fint. Er der tale om samfund og politik, hvor man af og til har lyst til at række ud over egne små og enige cirkler, er det vigtigt at kende andres holdninger. Vi lever i den her verden sammen, og det må vi jo så prøve at få til at fungere - sammen. Som fx halal-tråden viser, er der ofte deprimerende langt mellem os.

Den afstand får vi ikke brugt til noget fornuftigt uden dialog. Blot at råbe ad modparten flytter intet. Naturligvis kan der være et spørgsmål om, at det at deltage i dialogen med idioterne legitimerer deres holdninger. Så må man lissom sørge for at være klædt ordentligt på til at klæde dem af, høfligt og bestemt. Folk er ikke statiske, vi er alle mulige at flytte med fornuft og følelser.

Uanset hvilket selskab jeg er i, hvis jeg føler "noget" ikke bliver sagt som virkelig burde det, så bralrer jeg gerne ud med det. Og bliver ofte belønnet med opmuntrende kommentarer fra dem, der også gerne ville, men ikke lige fik råbt op. Ellers kan vi hver især jo føle, at vi sidder helt ensomme med åhså afvigende holdninger - selv om mange andre deler dem i det skjulte. Råb op og vær med, snak sammen - lyt og prøv at forstå din "modpart". Måske lever jeg selv op til det af og til :).

Spindokterer er et udemærket eksempel på et skred i debatkulturen. Der nævnes propaganda i samme kontekst, altså manipulative strategier.

Så allerede fra politisk hold bliver substansen retoucheret, hvilket er et repræsentativt selvmord.

ja der er store meningsforskelle i Danmark især i forhold til indvandre/flygtninge debatten...

Men hvor er det dog dejligt at vi frit kan sige hvad vi mener, om vi hedder Suleima, Abdullah eller Niels Holge eller Fjumse !

Denne frihed, er hele vores basis for at kunne tale frit også her, den er også hele den bais vi har for et ærligt demokrati.

Det er gode tanker nogle har om en afklaring af kriterierne for en debat....Noget man i en politisk debat kun dårlige kan gøre obligatorisk, da enhver må synge med det næb vedkommende har fået, eller evner...

Men at afklare kriterierne for en debat, ville da væreen god ting at lære i de ældste klasser i folkeskolen, samt også i samtlige højere lærer-anstalter af alle slags...

Ingen kan vel beklage om flest mulige har et meget højt niveau og evner at forklare også hvorfor de ikke vil debattere på specifikke vilkår.
Her har vi vel alle meget at lære og den gennerelle bevidthed herom er nok ikke værd at skrive hjem om her i Danmark endnu....

Men et af demokratiets kriterier er jo netop at høj som lav kan deltage og at man selv som relativt normal-retarderet kan deltage i politiske debatter og ikke mindst i demokratiets væsentligste afstemninger, så om vi skal opnå de mest intelligente og mest kvalifiverede og også praktisk realistiske beslutninger i vores samfund, så er det jo indlysnede at især de klogeste og mest oplyste må forstå selv at tage teten og det overordnede ansvar.....!

Men det kan aldrig blive en pligt at være oplyst og skarp , for hvordan skulle man sortere, og hvem skulle gøre det...

Hurrah for alle der har deres meningers mod, men ærligt talt forstår jeg godt at folk ikke vil tæves for deres verbale sysnpunkter....!

Sider