Kommentar

Find fem fejl i politikernes restriktioner til pressen Pressenævnet

Folketinget stiller ublu krav til medierne. Politikerne er endda enige, så der er fare på færde
3. marts 2012

Når alle Folketingets partier er enige om noget, er det klogt at være på vagt. For så er der tale om en sammenrotning om at gennemføre forslag, som en mindre kreds af partier ikke ville turde stå alene med.

Denne uge bød på en sådan sammensværgelse, da både rets- og kulturudvalget enstemmigt vedtog en beretning, hvis sigte er at beskære den vigtigste demokratiske rettighed: ytringsfriheden.

Formelt har partierne pakket deres krav til medierne ind i syv spørgsmål, som de ønsker dialog om med branchen.

Jeg mener, at fem af de syv punkter vil undergrave pressefriheden. Det er derfor uantageligt, at mediernes organisationer giver sig i kast med at forhandle om indgrebenes grovhed. De skal ganske enkelt afvises.

Hvis reguleringssyge politikere herefter vil konspirere om lovindgreb, må medierne gå til åben kamp og anbefale vælgerne at stemme på politikere med bedre begreb om, at ytringsfriheden skal værnes i et demokrati – ikke nedbrydes.

To ting kan forhandles

Risikoen for, at indgreb af denne art vil kastrere den frie debat, forstås bedst, hvis jeg gennemgår de syv punkter.

Først de to, som kan drøftes, uden at pressefriheden er på spil:

• 1) Hvordan sikres det, at personer, der ønsker at klage til Pressenævnet, får bedst mulig hjælp og vejledning?

Svaret er, at selv de mest ubehjælpsomme kværulanter allerede i dag får udstrakt hjælp af nævnets sekretariat til at formulere klager, så de kan forstås og behandles. Men nævnet kan jo altid hyre en jurist mere til at give menigmand et nap.

• 2) Hvilken erstatning skal gives til personer, virksomhed og organisationer, der uretmæssigt er hængt ud?

Tja, Søndagsavisen er netop idømt en klækkelig erstatning på 750.000 kr. for falske oplysninger om giftstoffer i sutter. Det må være nok.

Når personer krænkes, er erstatningerne højst 100.000 kr. Niveauet kan godt sættes op, men beløbene må ikke blive så høje, at kritisk journalistik i økonomisk svage medier forkues – eller så medier ligefrem lukkes.

Fem punkter helt yt

De fem øvrige krav fra politikerne lyder sådan:

• 1) Medier, som uretmæssigt hænger mennesker, myndigheder, organisationer eller virksomheder ud, skal forpligtes til både at bringe Pressenævnets kendelse og et journalistisk udarbejdet dementi af den usande historie i en opsætning og placering, der svarer nogenlunde til det tidligere bragte.

Kravet lyder skørt. Hvorfor bringe samme berigtigelse to gange? Det burde være muligt for Pressenævnet at formulere dets kendelse i en læsevenlig form, evt. med journalistisk hjælp. Hvad placeringen angår, har aviserne allerede frivilligt accepteret iøjnefaldende opsætning.

• 2) Pressenævnet bør kunne uddele bøder til medier, der overtræder medieansvarsloven. Formålet er forebyggelse.

Det ville være uantageligt, at Pressenævnet uden sædvanlige retsgarantier såsom fri bevisbedømmelse og krydsforhør bemyndiges til at stange bøder ud.

Urimeligheden ses allerede af, at to af nævnets fire medlemmer er ansat i pressen og altså vil kunne ramme konkurrenter økonomisk. Bøder hører hjemme hos domstolene.

• 3) Tidsfristen for klage til Pressenævnet på fire uger er for kort.

Det er sniksnak. Hvis fortørnede mennesker ikke kan samle sig sammen til at klage til mediet inden for fire uger – og derefter til nævnet inden for yderligere fire uger – må forulempelsen være yderst overskuelig. Jo længere tid, der går, jo sværere har offentligheden ved at huske den sag, der klages over, hvorved øjemedet forspildes.

• 4) Er klageadgangen for snæver, når kun personer med retslig interesse kan klage til nævnet?

Pressenævnet vil blive en vældig statsinstitution, hvis sluserne åbnes, så f.eks. alle medlemmer af Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti kan klage over omtalen af deres politikere. I dag er kriteriet for retslig interesse, at klageren personligt skal være nævnt i det medie, der klages over.

5) Skal Pressenævnet i højere grad af egen drift tage sager op?

I nævnets 22-årige historie er det kun sket én gang, nemlig da nævnets hofsnoge påtalte et uskyldigt pressefoto af kronprinsen, som solede sig sammen med tre venner på en fransk flodbred. Nævnet blev helt til grin.

Det vil få tilfældighedens præg, hvis nævnets kritiske virke skal styres af, hvilke medier nævnsmedlemmerne tilfældigvis forarges over.

I øvrigt er det forstemmende, at politikerne er så optaget af at påtvinge medierne nye restriktioner.

De burde hellere kæmpe for at udvide ytringsfriheden, der værnes dårligt i grundloven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vibeke Carøe

Ytringsfrihed betyder ikke frihed til at ytre usandheder.

Det synes lidt glemt i Falberts forargelse over politikernes forsøg på at styre medierne ved at tvinge journalister til at sikre, at en historie er sand, før de farer ud i offentligheden med den. Falbert syder over den frækhed, altså, tænk sig, at ville afkræve nogen sandfærdighed...hvor politisk (!) ukorrekt!

Ja, "skoen" trykker lige meget på journalisters fødder som på politikeres, hvis den ikke "passer".

Falberts slet skjulte foragt for Pressenævnet som en instans, hvis dagsorden anklages for at være intet andet end en lille magtfuld gruppes økonomiske interesser i at smadre konkurrenter i branchen, kan kun bekræfte os menige borgere i vores meningsmålte opfattelse (som Falbert ligeledes har harmedes over i nærværende avis http://www.information.dk/282963):

Journalister og politikere er to alen ud af ét stykke, som vi har lige lidt tiltro til. Og nu skal vi så heller ikke stole på Pressenævnet - FLOT, Bent...

Hvad med at oprette et fælles retsligt organ, hvor både journalister og politikere kan indbringes til spot og spe, hvis de ikke kan finde ud af at overholde almindelige normer for omgang med sandheden?

Med et nævningeting, hvor ingen nuværende eller forhenværende journalister eller politikere må sidde, og en retsformand udvalgt via turnus?

Ja ja, så skal advokater blandes ind i det - men de ligger trods alt sådan med en middel troværdighed i befolkningens øjne. Og det er da trods alt et helt trin højere end journalister og politikere...

Hurra for meningsmålinger, som vi helt sikkert tror på...(en sarkastisk tone kan måske spores her)

Der er to steder jeg vil give Falebert ret, bøder uden om domstolen og at nævnet selv skal tage sager op. Det stinker langt væk af censur, og vi risikerer at havne i den samme censurfælde som det amerikanske tv og radionævn, som er blevet holdeplads for religiøse fanatikere som ikke kan tåle at se et kvindebryst i 10 sek.
Resten er jo bare præciseringer af de nugældende regler,.

Torben Knudsen

Når alle partier i Folketinget er enige, så er det vel svært, som BF anbefaler, at finde politikere at stemme på, der bedre forstår ytringsfrihedens præmisser?
Stramningerne skal forsøge at gøre op med dels dårlig journalistik ' som 'over halvdelen af den danske befolkning er på offentlgt forsørgelse-Jyllandsposten den 8.1.2012' og tusindvis af andre eksempler og YTRINGSFRÆKHEDEN som BF/Ekstrabladet og andre lever så stort på.
Berlingske den 3.3.2012 er f.eks.en lang intimidering af regering og statsminister, hvor den til formålet nedsatte underredaktion med Thomas Larsen som nyttig idiot, ikke lægger fingrene imellem når det gælder ytringsfrækhed.
(I lederne bl.a 'sin skattesag' om en person, der aldrig har haft en skattesag)
Fint med stramninger og på tide. Med fanen Ytringsfrihed højt hævet udspyes som en underafdeling Ytringsfrækhed og falske påstande til de fomål, det nu er beregnet.
Derimod er det min opfattelse, at en kloakavis som Ekstrabladet skal ytre sig som de vil (og her er det jo ikke Ekstrabladet, jeg angriber, men nok de læsere, der betaler for produktet). Der er sikkert behov for denne facon, der tilfredstiller så mange ved at læse, om de kongelige nu har været på bordel eller om Lars Løkke har røget betalte smøger. Så må de bare tage bøderne som en omkostning.

Det borgerlige Danmark har efterhånden opbygget et veritabelt pressemonopol, og derfor er den ytringsfrihed som de borgerlige ideologer fabler om hele tiden ikke andet end et fatamorgana og noget blændværk.

Pressen er i øjeblikket struktureret på en måde, så det reelt kun er personer, der deler Bent Falberts ideologi og verdensbillede, som har en reel mulighed for at komme til orde i den offentlige debat.

Derfor er pressen i øjeblikket ikke en del af løsningen men derimod en del af problemet, når det handler om det enorme demokratiske underskud i Danmark.

Henrik Darlie

Forebyggende anholdelser, forebyggende lukninger af web-sites, forebyggende bøder fra pressenævnet, tja... det ligner da lidt hinanden, eller tager jeg fejl?

Hvis man har en "god historie" som vil hæve løssalget den pågældende dag (ekstra løssalg er penge lige ind i foret på avisen), så er det fristende at afstå fra at checke sansheden hvis en mulig erstatning ikke overstiget ekstra fortjenesten - (sandsynligheden er, at "ofret" bare pakker sammmen og tier stille, og så har avisen tjent en ekstra skilling.)

Ib Christensen

Med ACTA i tankerne den anden dag, kom jeg til at tænke på at allerede i dag sælger de rettigheder til at sende TV her i Danmark. Og TV kanaler er allerede blandet sammen med internet sider i medielicensen.

Kan man mon tænke sig at med ACTA og et par lov justeringer og regeringsskifter, om vi så ikke ender med. at der forlanges spærret for nyhedformidler som ikke har tilkøbt sig rettigheder til at formidle information her i DK?
Det ville jo reelt ikke ændre noget på borgernes rettigheder, da de allerede idag overlader til andre at bestemme hvem der skal købe rettighederne her i landet.