Kommentar

Frihed skal styrke kvaliteten af uddannelser

Uddannelsesinstitutionerne har længe våndet sig over detaljeret kvalitetskontrol. Meget taler for at give dem større ansvar for selv at sikre kvaliteten, men det kræver, at de evner at se sig selv som en del af et større samfundsøkonomisk hele
Debat
22. marts 2012

I den senere tids debat er der blevet sået tvivl om kvaliteten af de videregående uddannelser. Artikler og undersøgelser peger på for lidt forskningsbaseret undervisning, for højt frafald på bl.a. læreruddannelserne, for lange gennemførelsestider og for få undervisningstimer. Samtidig har debatten kørt om detailstyring af uddannelsessektoren, hvor det bl.a. har lydt, at man med fordel kan ændre akkrediteringssystemet, som i dag foretager en detaljeret kvalitetskontrol af hver enkelt uddannelse.

Er det i en sådan situation ansvarligt at imødekomme ønsket om at give uddannelsesinstitutionerne mere frihed og at lempe kontrollen? Mit svar er ja – så længe hver uddannelsesinstitution aktivt påtager sig et ansvar for at implementere en gennemsigtig og systematisk praksis for sikring og ikke mindst udvikling af uddannelseskvalitet. Og så længe det eksterne akkrediteringssystem tjekker, at dette sker.

Nye muligheder

Et effektivt kvalitetssystem på uddannelsesinstitutionerne skal kunne identificere de problemer, der opstår på uddannelserne og pege på områder med behov for opfølgning. Men den gode, systematiske og ansvarlige opfølgning sker ikke af sig selv. Den sker i en kvalitetskultur, hvor institutionen tager et bredt samfundsøkonomisk ansvar på sig og sikrer, at uddannelserne har en høj kvalitet, uddanner til arbejdsmarkedet og er forskningsbaserede. Et fremtidigt akkrediteringssystem skal fremme og styrke sådanne kvalitetskulturer.

Detaljerede kontrolsystemer kan i værste fald medføre en tilpasningskultur, der udelukkende opfylder det, der forventes af systemet. Dette modvirker udviklingen af en stærk kvalitetskultur. Målet for et fremtidigt akkrediteringssystem må derfor være, at det interne kvalitetssystem og den eksterne akkreditering indgår i et fornuftigt samspil, der kan generere mere og bedre udvikling af kvalitet i uddannelserne.

I et fremtidigt system skal det overordnede ansvar for god uddannelseskvalitet forstærkes hos den øverste ledelse på hver enkelt uddannelsesinstitution. For at skabe et effektfuldt og velforankret system kræver det, at ledelsen påtager sig ansvaret for at opbygge en kvalitetskultur, der gennemsyrer hele institutionen. Hvis ikke de faglige miljøer og de studerende inddrages og får tildelt et reelt medansvar, risikerer det nye system at være et rituelt top-down-initiativ fra ledelsen. En kvalitetskultur skal inddrage og integrere alle dele af organisationen.

Fleksibilitet

Akkrediteringsinstitutionen vil skulle spille en ny rolle i et fremtidigt system. Frem for detaljeret kontrol skal akkreditering vurdere og bidrage til at forstærke en uddannelsesinstitutions evne og kapacitet til selv at kunne kvalitetssikre og -udvikle egne uddannelser. De metoder og den praksis, en institution har for at skabe større kvalitet i uddannelserne, skal vurderes og udfordres. Den eksterne akkreditering skal altså både sikre, at der er et velfungerende kvalitetssystem, men også være med til at fremme og udvikle kvalitetskulturen.

En akkreditering bliver dermed i højere grad en vurdering af de rammer, institutionen selv har skabt. Suppleret med skræddersyede analyser, der går i dybden med udvalgte områder i uddannelser eller på tværs af uddannelsesmiljøer. Den konkrete og faglige dialog, der bevarer sit fokus på at løse institutionsspecifikke udfordringer, skal i højsædet i akkreditering.

Tillid skal bygge på et klart fundament. Og det skal have konsekvenser, hvis man svigter det samfundsmæssige ansvar, det er at sikre de studerende en solid uddannelse. Der udestår en meget vigtig diskussion af, hvilke konsekvenser der giver størst mulig mening.

Skal understøtte målet

Vi kan alle enes om målet. Uddannelse er en nøgle til fremtidig vækst, og vi skal sikre, at flere af de unge tager en videregående uddannelse. En uddannelse af høj kvalitet, der er relevant for arbejdsmarkedet. Akkrediteringssystemet skal understøtte dette mål og sikre sammenhængende uddannelsesforløb, der ikke er præget af blindgyder og barrierer. Selve udmøntningen af systemet bør ske i en faglig dialog mellem akkrediteringssystemets aktører og uddannelsesinstitutionerne. Derfor har Akkrediteringsrådet inviteret alle bestyrelsesformænd, rektorer, interessenter og ansvarlige politikere til konference den 23. marts for at drøfte rammerne for et nyt akkrediteringssystem.

Et system, der er med til at skabe en reel udvikling af institutionernes egen kapacitet for kvalitetssikring af uddannelser.

 

Søren Barlebo Rasmussen er formand for Akkrediteringsrådet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Endnu en forfejlet indblanding universiteternes forhold. Universiteter er universiteter, og deres opgaver er i princippet ganske få og enkle. Desværre kan det først fungere, når tåbelige og fejlagtigt tænkte institutioner som Akkrediteringsrådet har lukket og slukket. Akademisk justits hører til i akademia.

Det ér og bliver den absurde "corporate university" -model, der halter alt på institutionen. Væk med erhvervs-bestyrelserne og det fjolede 'rating'-unioversitet. Viden er en anderledes alvorlig sammenhæng for et samfund i balance, end erhjvervslivet's perspektiver overhovedet magter...

Med venlig hilsen

Gunvor Trinderup

Viden for videns skyld er en kontinuerlig og kke mindst divers proces - den kan og skal vi ikke sætte på samlebånd. Men som det ser ud lige nu, så har lige præcis det været en realitet længe i form af den måde vi måler og vejer indenfor alle niveauer af uddannelsessystemet. Det er sørgeligt.