Læserbrev

Kæmpe rod med kvote 2-optagelser

12. marts 2012

Efter nogle fjumreår må min datter på 25 år konstatere, at toget formentlig er kørt: Hendes gode eksamen er devalueret med næsten en hel karakter pga. den forrige regerings opskrivning af friske eksamener, og derfor må hun søge gennem kvote 2.

Udover den populistiske signalværdi mener jeg, at kvote 2-ordningen har social slagside: Børn fra akademikerhjem, privatskolebørn, curlingbørn, ja, kære læser, dine børn, er sikret en hurtig opstigning til parnasset, hvorimod mindre begunstigede børn, mine børn, tilsyneladende har brug for mere tid til at orientere sig.

Ikke at tiden er spildt: Min datter er helt klart mere studieparat nu end for tre år siden, men de menneskelige værdier, hun måtte medbringe, er ikke i høj kurs i universitetsverdenen. Sidste år forsøgte hun at komme ind på medicinstudiet på SDU. her konkurrerer de bedste 300 besvarelser i en intelligenstest om 150 pladser; en slags stoleleg.

Deltagerne roterer mellem otte poster, der hver er bemandet med en instruktør og en sekretær, der evaluerer præstationen med karakterer fra 1 til 7. Deltagerne instrueres i at optræde naturligt og det meddeles inden prøven, at man lægger vægt på kognitiv forståelse samt evnen til at formulere og kommunikere.

Øg optaget

Man får samtidig at vide, at karaktererne, der meddeles senere, er inappellable. Hvis man føler, en post er gået skævt, skal man straks protestere. Ved første post skal man parvis med ryggen mod hinanden instruere og modtage instruktion i at samle en legofigur.

Ved tredje post diskuterer man skadelige fødevarer, ved fjerde skal man genfortælle en tekst. Femte post handler om motivation og her knækkede filmen. En mavesur ældre mand slår ned på en piercing min datter har i næsen og hyler hende så meget ud af den, at interviewet kører helt af sporet.

De sidste poster går udmærket til middel eller lidt over, men ved den sidste post går det tilsyneladende galt igen. En kvindelig figurant, dumpet til to eksaminer, sidder mut og ukommunikerende i et lokale.

Jeg har tre bønner til beslutningstagerne: Drop opskrivningen af nye studentereksamener, øg optaget på de videregående uddannelser, og drop den uetiske, arbitrære stoleleg og træk hellere lod om de sidste pladser.

 

Jens Jakobsen, Odense

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

Skulle det forholde sig således som Jens Jakobsen hævder i artiklen, at Det Konservative Folkeparti i samarbejde med Venstre - Danmarks liberale parti, har formået at lave en universitetsreform med social slagside, så skal der da herfra ønskes tillykke med foretagendet. - Blot en skam at vores nuværende regering ser passivt til...

Belært af erfaring vil jeg give skribenten ret i, at motivationen - og ikke mindst den dyrebare livserfaring, naturligvis er stigende med alderen. De studerende vil på mange studier have fordel af at kunne relatere teori til egen tillært praksis, hvorfor sabbatår ofte vil styrke den studerendes resultat, men i det moderne samfund er det jo kvantitet og ikke kvaliteten, der har største prioritet.

Hvad man i gamle dage kaldte "dannelsesrejse" er i moderne newspeak degraderet til "fjumreår".

Man burde ubetinget optage alle, der har en rimelig høj karakter på medicinstudiet, læger mangler vi vist altid, ihvertfald er det svært at få praktiserende læger mange steder i landet.
En studentereksamen bliver aldrig for gammel, det er bare noget, ministre tror.

Kan desværre kun nikke anerkendende til hvad Jens Jakobsens skriver!

Toget er ligeledes kørt for mig.

Jeg er 25, blev færdig på Næstved gymnasie i 2006 med et rimeligt snit på 8.2. Jeg startede ud med 1 år på CBS men det var bare ikke det! Min den gang kæreste blev færdig i 2008, hendes årgang var under den nye reform

Det betød, at for vores videregående uddannelser skulle svare til de europæiske skulle der gives dobbelt så mange top karaktere.

altså:
5% 13 taller, blev til 10% 12taller.
10% 11 taller blev til 20% 10 taller.

Allerede her blev de gamle elevers karakter sat i diskurs.

Jeg tog mig så et par år i det danske forsvar og tjente min fædre land i krig, tog min tørn og gjorde min pligt.

Imellem tiden blev regler om direkte ansøgning til videregående uddannelser samt 5+ Afag lavet.

Så alle de nye elever kunne gange deres snit hvis de søgte inden for 2 år eller tog 5A fag.

Stadig ingen kompensation for den gamle reform, og i tak med at uddannelses steder blev fyldt og hævede deres karakter niveau kom jeg tilbage på markedet.

I en god tro om at der stadig var god mulighed for eksempelvis at søge ind på "fysioterapeut studiet" Næstved krævede et snit på 6.2 kbh 7.1. Men blev da noget så skuffet da tilbagemeldingen kom tilbage om at jeg ikke var optaget og at kravet nu var 9.4.

Mit tog er desværre kørt og jeg er endt som lærerstuderende på et seminarie.

Lennart Kampmann

Det er et billede på tiden at det er faren, der skal tale på vegne af sin 25 årige datter. Hvad siger hun selv?

Skal far også på banen når datteren ikke lige bliver udnævnt til 1. reservelæge, afdelingslæge, overlæge?

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Chris Nymand

At være lærer er noget af det mest meningsfulde man kan foretage sig, samtidig med at man betyder noget for andre. Det er ikke en dødsdom. Jeg håber du bliver en dygtig en af slagsen.

Med venlig hilsen
Lennart

Lotte O'Neill

Kære Jens Jakobsen;
Du skriver: "Udover den populistiske signalværdi mener jeg, at kvote 2-ordningen har social slagside: Børn fra akademikerhjem, privatskolebørn, curlingbørn, ja, kære læser, dine børn, er sikret en hurtig opstigning til parnasset, hvorimod mindre begunstigede børn, mine børn, tilsyneladende har brug for mere tid til at orientere sig."

Det er en forkert antagelse: hverken akademiker eller lægebørn har større fordele af kvote 2 i forhold til kvote 1. Jeg og mine medforskere har undersøgt for evt. sociale forskelle på de to kvoter på medicinstudiet på SDU. Vi undersøgte alle danske medicinstuderende optaget mellem 2002-2007, i alt 1074. Af disse 1074 studerende blev 454 optaget i kvote 1 på baggrund a høje gymnasiale karakterer. Resten, dvs.620 studerende, blev optaget på en eksperimentel kvote 2 på baggrund af tidligere kvalifikationer med relevans for medicinstudiet (arbejdserfaringer, anden/ikke-gymnasial uddannelse, frivilligt arbejde, udlandsophold, ledererfaringer ), en skriftlig motivations essay, en almen videns test og et optagelses-interview. De studerende i de to optagelseskvoter blev sammenlignet på 7 sociale variable, nemlig: om de havde en lægeforælder eller ej, om de havde baggrund i et udviklingsland eller ej, deres fars højest fuldførte uddannelse, deres mors højest fuldførte uddannelse, om de havde samboende forældre på optagelsestidspunktet, om de havde en forælder på fuld indkomsterstattende ydelse i optagelsesåret, og om de selv var forældre under studiet. Der var ingen statistisk signifikant forskel på de 7 sociale variable i de to optagelseskvoter, dvs.: Kvote 2 optagelseskriterierne var ikke en pind mere diskriminerende end kvote 1 optagelsen. Det er muligt at faktorer som identitet, kultur og motivation påvirker potentielle ansøgeres valg af uddannelse (selv-selektion) i langt højere grad end universiteternes konkrete optagelseskriterier gør (institutionel selektion). Det er også muligt, at de socialt stærkeste uddannelsessøgende til hver en tid vil udkonkurrere de socialt svageste uddannelsessøgende, når uddannelsen er tilstrækkelig prestigefyldt og eftertragtet, uanset hvilken type af optagelseskriterier, man måtte kunne finde på at anvende.

I Holland har man i øvrigt sammenlignet lodtrækning med optagelsesprøver, og her fandt man at optagelseprøver beskyttede mod frafald i forhold til lodtrækning. I Østrig har man sammenlignet fri optagelse med optagelsesprøver: samme effekt - lavere frafald ved optagelse med optagelsesprøver. I DK har vores forskergruppe sammenlignet kvote 1 (karakterbaseret optagelse) og kvote 2 optagelse: igen, mindre frafald i kvote 2 gruppen (optagelsesprøvegruppen).

Blot til almindelig oplysning.

Mvh Lotte.

Kære Lotte O'Neill,

Hvad fanden bilder du dig ind at komme her med statistisk velfunderede videnskabelige undersøgelser, når vi lige er i gang med at piske en stemning op baseret på følelser og anekdata?

Lone Eskildsen

Kære Jens Jakobsen
Tro mig på mit ord: det bedste, der nogensinde er sket for din datter, er, at hun ikke blev optaget på medicinstudiet. Hvis du har hendes bedste på sinde, vil du bruge alle nødvendige midler mhp., at hun ikke finder på at søge ind igen.
Jeg har spildt det meste af min ungdom på at terpe til eksamen og resten af den på at arbejde aften, nat, lørdag, søndag, jul, nytår, påske og pinse. På studiet består diæten primært af discount-majs med discount-flået tomat og discount-pasta, medmindre selvfølgelig at ens forældre har råd til at give et supplement til su'en. Da jeg blev færdig på uni og blev ansat, måtte jeg til sociale arrangementer inkl barnedåb og runde fødselsdage enten melde afbud eller sidde ret op og ned og sove med åbne øjne. På arbejdet blev jeg hele tiden kastet ud i situationer, jeg ikke havde erfaring til at tackle, skulle modtage kritik for fejl og uhensigtsmæssigheder andre havde begået, skulle arbejde under konsekvenserne af f.eks. it-systemer, der ikke virker som de skal, og elendig ledelse. For ikke at nævne chikane fra de sygeplejersker, der af en eller anden grund bare hader kvindelige læger. Efter nogen tid gik det op for mig, at det ikke var et liv. Mange kan/vil klare det. Jeg kalder dem teflonlæger. De bliver ikke påvirket af noget som helst, herunder menneskelig lidelse. Deres empati er et tyndt lag fernis. De kan, hvis de skal være ærlige, ikke forstå, at patienterne synes, deres problemer er så store, måske fordi de aldrig selv har haft nogen reelle problemer. Men de skal nok få en fin karriere. Sådan er det selvfølgelig ikke overalt. Der findes luftlommer, hvor man kan trives, men de bliver færre og færre.
Hvis jeg havde en datter, skulle hun IKKE læse medicin, aldrig. Hvis din datter er noget så fint som et menneske, der gerne vil hjælpe andre og være med til at gøre verden til et bedre sted, så kan hun gøre dette som ingeniør, programmør, arkitekt, økonom, digter eller noget helt tredje. Hun kan evt gå ind på
www.ted.com
for inspiration.
Mine bedste ønsker for din datter.

@ Lennart Kampmann

Du har fuldstændig ret, det er desværre bare ikke den almene opfattelse og derfor er lønnen ligeledes bestemt heller ikke den samme som hvad jeg kunne havde opnået med andre karrierevalg e.g. hvis jeg var blevet på CBS eller for den sags skyld bare havde haft samme muligheder som jeg havde i 2006.

Og heldigvis er der da mulighederne for udvikling indenfor mit fag hvad end det gælder voksenundervisning, forstander pladser eller undervisningsministeriet.

Andreas Prætorius

Hej Jeg er så heldig at være optaget gennem kvote 2 og er for få måneder siden startet på medicin på SDU. Det er anden gang jeg søgte ind.

Først må jeg sige at al optagelse på videregående uddannelser er en stoleleg. I Århus og København er der ca. 300 pladser. Dem med de højeste karakterer får pladserne. Punktum. På SDU har de så tænkt på at man ikke nødvendigvis bliver en god læge ved at være vildt god til at terpe, derfor optager de halvdelen af lægerne gennem prøver der søger at afdække om man er et helstøbt velfungerende menneske, som samtidigt er god til de akademiske ting der vil være påkrævet af én.

Jeg har selv af 2 gange siddet ved den sure motivations-examinator. Og er kommet til den erkendelse at han med vilje forsøger at presse én, så han på en gang erfarer hvor godt man reagerer på pressede situationer og hvor motiveret man er. Helt sikkert en hård prøve. Jeg blev skældt ud for - efter hans mening - ikke at have overvejet om jeg skulle være sygeplejerske grundigt nok. Derudover nedgjorde han min evne til at læse godt nok (for det var jo et hårdt studie) og mine dårlige karakterer fra gymnasiet (9,1 i gennemsnit). Men jeg må indrømme at der er en overraskende lav forekomst af næsepiercings blandt mine koleger.

Den sidste prøve, hvor man udspiller en studiesituation er nok den dårligste prøve. Det er selvfølgeligt meningen at de skal kunne se hvordan man vil opføre sig i en studiesituation og om man derfor kan klare studiet. Det ender med at være en prøve om hvor god skuespiller man er. Denne test er i bedste tilfælde irrelevant. Min modvilje kan også skyldes at jeg var RET dårlig til det. Jeg fik 1 det første år og 3 det andet(på en skala fra 1 til 7).

Jeg tror at med lidt finpudsning vil denne testform kunne give et meget bedre billede af de studerendes egnethed og evne til at fuldføre studiet end rene karakterer. Men det gør meget mere ondt at blive sorteret fra, da man derved er vurderet dårligere end de andre som person...