At vælge et liv uden børn er et fremmed standpunkt i et samfund, hvor moderskab er normen. I det moderne Danmark er moderskab blevet et vægtigt element i det gode liv og ses som et led i det at blive en voksen, ansvarlig og sund person.
Kvinder uden børn er omvendt latent problematiske og ses som kulturel ufuldendt. Den stadigt ekspanderende reproduktionsteknologi har båret ved til bålet: Ingen efterlades længere med en undskyldning for ikke at få børn.
Men spørgsmålet er, om kvinder uden børn i virkeligheden tilbyder et nyt perspektiv på vores forståelse af det at være kvinde? De piller ved samfundets forestilling om kvinden som uadskillelig fra rollen som mor. De tvinger os til at overveje, hvilken værdi kvinder har, når hun ikke vil have børn.
Mor som identitet
Moderskabet er en begivenhed med særlig social betydning og en måde, hvorpå vi kan navigere i forhold til hinanden. Det fungerer ofte som et vigtigt parameter, når især kvinder skal vurdere sig selv og andre. Derfor er det svært for omgivelserne at få greb om, hvem de børnefrie kvinder er. De passer ikke ind i den prædefinerede og tilgængelig sociale kategori ’mor’.
I mit speciale har jeg analyseret de oplevelser, som en række børnefri kvinder, har haft i mødet med omverdenen. Fælles for dem er, at de oplever, hvor stærkt normen om moderskab dikterer måden at være kvinde på. De fortæller, hvordan de i mødet med mødre får kommentarer som: ’Er du ikke blevet klogere?’, ’Kvinder får da børn!’ eller: ’Vi er sat på denne jord for at få børn’. Mødre cementerer dermed forestillingen om, at moderskab er mest naturligt og langer samtidig ud efter børnefriheden som noget upassende.
De børnefrie kvinder oplever også, at mødre føler sig utrygge i blandt dem. »Som kvinde skal man helst have et ret tydeligt omsorgsgen. Så andre føler sig trygge ved én. Der har nogle gang været nogle med børn, der syntes, at jeg nok var lidt farlig, fordi jeg ikke havde børn. Som om jeg var let på tråden. Alene af den grund,« fortæller en børnefri kvinde
Mødre ved ikke, hvordan de skal navigere i forhold til kvinder uden børn, fordi de i kraft af deres ukonventionelle valg ofte undlader at deltage i essentielle dele af de praksisser og diskurser, der gælder for kvinder – nemlig talen om og handlinger forbundet med moderskab.
De børnefrie kvinder bryder med andre ord det kodeks, der placerer kvinder ved siden af hinanden.
Når andre kvinder føler sig intimideret af den børnefrie kvinde, kan det altså være fordi hun ikke lever op til de kvindelige koder og derfor ikke er genkendelig som tillidsvækkende kvinde.
Mænd mere spændende
Flere børnefrie kvinder fortæller også, at de har svært ved at identificere sig med de dele af kvindefællesskabet, der er forbundet med moderskab. Faktisk er det i mange sammenhænge lettere for dem at være sammen med mænd end med kvinder.
»Når andre talte om, at de havde lyst til at blive gravide, forstod jeg slet ikke, hvad de snakkede om. Jeg har heller aldrig vendt mig om efter barnevogne. (...) Der var nogle år, hvor det var enormt trættende, for der blev ikke talt om andet. Jeg har altid været glad for børn, men jeg er aldrig faldet i svime. Jeg synes, at mænd er mere underholdende end kvinder, for de (kvinder) skal altid sidde og snakke om deres børn,« fortæller en børnefri kvinde.
En anden tilføjer: »Så sad jeg tit alene og tænkte: Get a life, find noget andet at snakke om også. Men deres verden var kun bleer, sutteflasker, og hvor bedårende ungerne var. Så jeg snakkede med mændene i stedet.«
Når kvinderne ofte finder mænd mere spændende og interessante end kvinder, der har børn, er det ifølge dem, fordi mænd lettere kan abstrahere fra livet med børn og tale om andre ting. En børnefri kvinde fortæller f.eks.:
»Jeg håber virkelig, at det er noget biologisk, for de er ikke særlig tolerante. De har selv svært ved at høre, hvor meget de egentlig taler om børn.«
Ifølge de børnefrie kvinder har mødre svært ved at se udover moderskabet. De har svært ved at frigøre sig fra identiteten ’mor’, og de børnefri oplever ofte mødre som snæversynet og uinteressante – de reduceres til kun at være mødre.
Fra underlig til særlig
Forståelse for valget af børnefrihed kan være vanskelig i et samfund, hvor moderskab er en selvfølge og det ’normale’. Indrømmer man ulyst til børn risikerer man at blive anset for at være underlig og unormal.
En identitet som børnefri indebærer således, at man bekender sig til en position som afviger. Hermed bliver børnefrihed iscenesat som mønsterbrydende adfærd og undtagelse fra normen: »Måske har jeg mod til at vælge selv og mod til at gå mine egne veje. Det er altid svært at skille sig ud, men på et tidspunkt bliver man interessant i stedet for underlig. «
Det afvigende kan således omdefineres til noget særligt. Kvindernes mønsterbrydende adfærd kan ses som udtryk for styrke, mod og selvstændighed. Deres brud med normen giver i dette perspektiv plads til en ny (kvindelig) livspraksis. Et liv hvor kvinder kan leve et mere frigjort og uafhængigt liv.
Børnefriheden bliver dermed til en form for frigørelsesproces, hvor man udfordrer og gør op med de etablerede kønskulturelle standarder og i stedet skaber nye muligheder. Børnefrihed viser, at der er flere måder at gøre kvinde på.
Et velovervejet valg
For børnefri kvinder indebærer valget af børnefrihed flere overvejelser end valget af moderskabet. Får man børn opleves valget som ubevidst, mens valget om børnefrihed gøres bevidst og refleksivt. Som en børnefri kvinde udtrykker det: »Når man ikke tænker over, om man skal have børn, skal man nok. Det bevidste valg er at lade være med at få nogen.«
Flere børnefri kvinder fremhæver, at manglende overvejelse og stillingtagen til spørgsmålet om børn kan resultere i, at nogle kvinder får børn uden rigtig at ville det. De glemmer simpelthen, at mærke efter, hvad de har lyst til i livet.
I modsætning hertil opfatter flere børnefri kvinder sig som uafhængige personer, der er gode til at sige fra og gøre det, der føles rigtigt, også selv om det betyder et brud med normen. Som en af dem siger: »Jeg forsøger virkelig at mærke efter, hvad jeg har lyst til. Det er det, livet handler om for mig. At have det godt, følge nogle drømme og have muligheden for at ændre mit liv. Hvilket kan virke meget provokerende på andre.«
At et nej til børn kan opleves som en provokation for de mennesker, som har børn, kan skyldes, at forældre oplever en frasigelse af (deres) børns tilstedeværelse som en direkte kritik af deres livsvalg. De oplever ikke kun børnefriheden som et individuelt valg, men som en kritik af selve det at få børn. En kvinde fortæller: »(..) der en del, der opfatter et nej til børn som meget provokerende. Som om jeg samtidig sætter spørgsmålstegn ved deres tilvalg af børn. Men det gør jeg ikke. Jeg skal bare ikke have nogen selv.«
Mødt med mistro
Men det er svært at stå i opposition til moderskabet i en verden, hvor argumenter om fortrydelse, ensomhed og tab af kvindelighed fremføres, når en kvinde siger nej tak til børn. En del børnefrie kvinder oplever, at de ikke bliver taget alvorlig, når de siger, at de ikke vil have børn. En af dem fortæller f.eks.:
»Jeg har kun én tæt veninde, der har børn. Hun synes nok, det er lidt synd for mig. Det synes min søster i hvert fald. Og hun tror nok ikke altid på mig, når jeg siger, at jeg har det fint med mit valg.«
Omgivelserne møder ofte børnefrihed med udsagn om, at de vil fortryde det eller skifte mening på et senere tidspunkt og negligerer dermed, at der er tale om et egentlig ønske for den børnefrie.
Derfor er det for nogle af de børnefri fristende at omdefinere frivillig børnefrihed til ufrivillig barnløshed, fordi det er en mere accepteret grund til ikke at få børn. Kvinderne fortæller om ufrivillighed barnløshed enten for at undgå konflikter med omgivelserne, eller fordi det er en nem måde at slippe for at forklare. »Den nemmeste måde at affærdige folk på er at sige: ’Vi kan ikke’. Så spørger de ikke mere,« fastslår en børnefri kvinde.
Hvis det kommer dertil, er problemet dog, at kvinderne ikke opnår accept af deres valg som børnefri, men forgiver at være noget, de ikke er, og dermed rykkes der ikke for alvor ved samfundets fordomme og vedtagne kvinderoller.
Rikke Skyum er cand.pæd.pæd. psyk.
Arron Russo fortæller om hvordan Rockefeller støttede kvindernes frigørelse fordi a) indtil da havde man kun kunnet beskatte halvdelen af befolkningen, og b) fordi børnene derfor kunne komme i skole og indoktrineres tidligere:
http://www.youtube.com/watch?v=7nD7dbkkBIA
Så med de børnefrie kvinder kunn man fristes til at overveje, om det nu kunne fremme kloning af mennesker, således at 'mennesker' kan opdrages helt og fuldt i kapitalens tjenseste lige fra begyndelsen af.
Kvinder der bevidst fravælger børn, er en evolutionær blindgyder, så fred være med dem - hvad rager det andre?
Denne artikel er meget interessant.
Og debatten om artiklens emne bør i al respekt overlades til en debat kvinder imellem og deres syn på de holdninger og problemstillinger som her fremføres.
Som mand vil jeg hermed og dermed forlade denne tråd og med interesse, og fra sidelinjen, følge mit modsatte køns syn på sagen!
Det her virker meget som udslag af dansk ligemageri. Det der med fravalg af børn er for så vidt en stråmand.
Hvem skulle dog kunne gøre sig selv til dommer i den sag? -At ville veje en kvinde og finde hende for tung eller let til at tilhøre sit eget køn er absurd.
Bla, bla, bla - damebladsfeminismen er rykket ind i Informations spalter: "Jeg har kun én tæt veninde, der har børn Hun synes nok det er lidt synd for mig, det synes min søster i hvert fald. Og hun tror nok ikke altid på mig, når jeg siger, at jeg har det fint med mit valg."
And so what? Man kan ikke både spise sin kage og have den. Gider man ikke have besværet og udgifterne ved at have børn, kan man vel for pokker bare lade være med at anskaffe dem.
I et samfund med adgang til fri abort og nogenledes sikre præventionsmidler skulle det vel ikke være sværere end som så at undgå disse små arbejdskrævende og karriereforstyrrende bæster.
@Søren Lom: "Kvinder der bevidst fravælger børn, er en evolutionær blindgyder, så fred være med dem - hvad rager det andre?"
Dette er et populariseret neo-darwinistisk synspunkt. Alfa-hanner har konstrureret "det selviske gen" som foretrukken forklaringsmodel for biologien, og som undskyldning for at sprede deres gener så meget, som de nu kan komme afsted med.
Men det er faktisk hul i hovedet og evolutionært kortsynet. Husk på, at der også foregår en åndelig (kulturel) evolution, hvor summen er andet og mere end de enkelte dele. Gak til myren og bliv viis, sagde allerede Salomon, for allerede hos disse sociale insekter indser man, hvorledes fællesskabsfølelsen er stærkere end den selviske adfærd, mens reproduktionen overlades til enkelte individder. Dette har også i høj grad været tilfældet indenfor den kristne kultur, hvor klostrene var samlingssteder for de kræfter, der beskæftigede sig med bøn og socialt arbejde fremfor at stifte familie, hvilket havde en anerkendt plads i samfundet.
Det postmoderne livsprojekt, hvor man(d) eller kvinde kun lever for at realisere sig selv, kan i sammenligning hermed godt virke fattigt og indskrænket. Men hvis fravalget af børn beror på, at den pågældende brænder for en fællesmenneskelig sag, synes jeg det er fornemt. Der fødes børn nok endda, og de er vores fælles fremtid.
Barnløshed behøver aldeles ikke at være en evolutionær blindgyde, og vi bør i allerhøjeste grad være til for hinanden - allesammen.
Befolkningstilvækst = Økonomisk Vækst.
Så gør det omvendte sig jo også gældende. Nok derfor man har importeret mennesker de sidste 30 år for ligesom at holde trit med 1,7 barn pr. kvinde.
Men jaja, alting er forbundet..vælg og fravælg i da bare. Mænd har stadig ikke lov til at få en abort eller noget valg på den måde med hende der glemte p-pillerne efter at have set for meget af de unge mødre og var bleven skruk.
Et samfund uddør uden børn. Når de børnefrie kvinder bliver mange nok, så forsvinder den kultur, som har skabt dem.
@Peter Ole Kvint
Så må den kultur jo dø eller blande sig med andre for at skabe noget nyt. Det er ikke så slemt, og der er allerede for mange mennesker i verden til at det er holdbart på længere sigt. Så måske er det godt at nogen ting (ud)dør, og andre skabes fra selvsamme.
"den dansende stjerne fødes i kaos. "
@£Martin Skov: Befolkningstilvækst = Økonomisk Vækst. Så gør det omvendte sig jo også gældende.
Nyliberal dogmatik. Rusland har haft en faldende befolkning siden 1991, men høj økonomisk vækst i de sidste 12 år. dey kommer altsammen an på så meget, bl.a. motivation og sammenhold.
Fantastisk så meget en befolkning kan producere, når den føler sig truet og karismatiske ledere styrer slagets gang.
Og selvfølgelig har mænd da et valg: De kan jo bare lade være, hvis de ikke ønsker børn med den pågældende. Hvpr ynkelig kan man være?
@Peter Ole Kvint: Men vi er da heldigvis langt fra dette stadium. Som artiklen gør gældende, er det mest normale jo fortsat at kvinder gerne vil have børn, og siden vi nåede et lavpunkt i 1980'erne, har fødselstallet i Danmark stort set ligget noget højere og ret tæt på ligevægt.
Der har altid været - til dels idealistiske og højt begavede - mennesker af begge køn, som har sat sig helt andre opgaver i livet end at få børn. Det vi er ved at miste, er snarere livslysten i mere generel forstand, fordi vi ikke erkender et fælles projekt.
Søren Tolsgård,
Det er ikke rigtigt, det du siger. Vi har haft teoretisk negativ befolkningstilvækst siden 1959 (i oktober). Du kan ikke både sige, at isoleret set er Danmark ikke såååååå langt fra reporduktion, uden at tænke på resten af Europa, hvor det står endnu mere skraldt til i fremtiden. Italien, Portugal etc.
du synes at mene, at man fra den ene dag til den anden kan blande alverdens folkeslag i en stor forbrødring, og samtidigt siger du noget om Danmrk som ikke er rigtigt.
Thumbs up,Søren Tolsgaard..Og Grethe Preisler:selvfølgelig kan kvinder i dk i dag bruge prævention el.få abort,så de undgår at få de børn,de evt.ikke ønsker.Men du undviger at tage stilling til det,der altså ikke kun er damebevkasse-problem:"Må" de,og "tør" de lade være med at bidrage til overbefolkningen af Jorden,når de nu bliver ugle-og ildeset ved bevidst og højlydt at fravælge de kære små?Man skal,desværre,nok være temmelig stærk og selvberoende for at sige skråt op til rangle-og sutteflaskekoret.Ét skridt frem,og straks to tilbage;vi lever i 2012,men Janteloven har da fået en renæssance,der VIL n oget.-"Du skal ikke tro,du er bedre end os--".Det gør de frivilligt barnløse jo som regel heller ikke,de skiller sig bare ud fra normen,og så skal de kanøfles!(Hvis det ikke lige er i x-factor el.lign.,for dér må man gerne være noget-for-sig,det er jo aldeles ufarligt og forstyrrer ikke nogens v erdensbillede.)Vorfruebevares,sagt her lige efter Kvindernes internationale Kampdag...:-)
Thumbs up,Søren Tolsgaard..Og Grethe Preisler:selvfølgelig kan kvinder i dk i dag bruge prævention el.få abort,så de undgår at få de børn,de evt.ikke ønsker.Men du undviger at tage stilling til det,der altså ikke kun er damebevkasse-problem:"Må" de,og "tør" de lade være med at bidrage til overbefolkningen af Jorden,når de nu bliver ugle-og ildeset ved bevidst og højlydt at fravælge de kære små?Man skal,desværre,nok være temmelig stærk og selvberoende for at sige skråt op til rangle-og sutteflaskekoret.Ét skridt frem,og straks to tilbage;vi lever i 2012,men Janteloven har da fået en renæssance,der VIL n oget.-"Du skal ikke tro,du er bedre end os--".Det gør de frivilligt barnløse jo som regel heller ikke,de skiller sig bare ud fra normen,og så skal de kanøfles!(Hvis det ikke lige er i x-factor el.lign.,for dér må man gerne være noget-for-sig,det er jo aldeles ufarligt og forstyrrer ikke nogens v erdensbillede.)Vorfruebevares,sagt her lige efter Kvindernes internationale Kampdag...:-)
@Søren Tolsgaard
Men ikke desto mindre - relativt - sandt den der økonomiske idé. Hvis man er færre om flere ressourcer.. så bliver man rigere efterhånden som man bliver mindre, som du nævner i dit eksempel med Rusland selvom det kun er en svag antydning nu. Det samme vil også ske i Kina, med deres 1 barns politik. Hvad tror du der skete i 60'erne i Danmark med de små årgange og den efterfølgende store vækst... ? Uanset det.. så er det jo lidt mystisk at vi sådan bliver flere og flere mennesker, og har befolkningstilvækst, når der kun fødes 1.7 barn pr kvinde. Der er nogen der ikke vil tage tabene. Jeg gætter på staten har for mange 'udfordringer' i alderdommen.
Og nej, mænd har ikke et valg når graviditeten først er sket. Det har kvinderne alene om det barn skal fødes eller ej. Det har ikke noget med ynkelighed at gøre, det er bare følelsesladet retorik du kommer med der for at undgå det opgør med hele ideen om 'ligestilling' det er nemlig kun for kvinder det valg eksisterer og derfor nærmere "særstilling" hvis noget.
Hvor du vil hen med talen om et fælles projekt.. ved jeg ikke helt. Livslysten er der altid, men måske ikke lysten til at få børn. Måske vil man bare noget andet med det liv man nu engang har end at tale om sutteflasker og bruge alle sine penge hos BabySam? :-)
@Kristian Richard:
Læg mig nu venligst ikke noget i munden, som jeg ikke har sagt.
Jeg er udmærket klar over, at Syd- og Østeuropa oplever et langt mere markant fald i fødselstallet end Danmark, men det har jeg jo ikke udtalt mig om. Flere af disse lande har fødselsrater så lave som 1,2-1,3 barn pr. kvinde, mens vi, efter at have rundet et lignende lavpunkt i 1980'erne, nu snarere ligger omkring 1,8-1,9 barn pr. kvinde.
http://www.emu.dk/gym/fag/ge/billeder/storaargdk.pdf
Europas indbyggertal er i vor tid meget højt efter et par hundrede år med kontant stigning i befolkningstallet. På den baggrund er det ikke nødvendigvis alarmerende, hvis dette skulle falde en smule, snarere tværtimod. Jeg nævnte Rusland som eksempel på et land, der i øjeblikket har meget lav fødselsrate, men alligevel oplever stor økonomisk vækst. Putin fremmer nu en mere familievenlig politik for at øge befolkningstallet, for russerne er ikke tilbøjelige til at acceptere stor indvandring, og man vil formentlig kunne vende fødselstallet i positiv retning vha. politiske tiltag, som økonomisk kompensation og bedre børnepasningsfaciliteter. De fleste unge mennesker vil gerne have børn, hvis blot samfundet befordrer det.
Verden som helhed er naturligvis nødt til at indstille sig på, at befolkningstallet ikke kan vedblive at stige. På lokalt plan vil man opleve større velstand i de områder, hvor der opstår ligevægt, end i de områder, hvor befolkningstallet stiger med mangel på ressourcer som følge.
Men det er vanskeligt for magthaverne at komme bort fra den vækstfilosofi, der helst opfatter mennesker som arbejdsredskaber, der frit kan forhandles på et globaliseret marked.
Søren Tolsgård,
Jeg kan godt se nogle af dine pointer - på langt sigt. Men det er altså den stabile befolkngningsteori, vi så taler, og det tager eddemakkeme mange århundreder.
@Martin Skov:
Jeg synes nu stadig, det lyder lidt ynkeligt. Selvfølgelig er kønnene ikke ens, og kan derfor heller ikke være fuldstændig ligestillede i alle henseender, og specielt ikke hvad angår reproduktionen.
Som mand er man nødt til at anerkende, at kvinden har "force major", hvis først man har besvangret hende. Lad derfor være med at indlade dig intimt med kvinder, som du ikke har lyst til at få børn med. Så enkelt er det faktisk, i hvert fald set i min optik. Men okay, nu om dage skal manden jo stive sig af med både det ene og det andet, selv om det knap nok er oplevelsen værd.
Barnet udvikler sig i kvindens krop, og vi er (heldigvis) endnu ikke ligestillede, hvad det angår. Det giver til gengæld manden mulighed for et forspring i den "ydre" verden, mens kvinderne indretter sig på graviditet og amning. Og fremfor at slå hinanden i hovedet af misundelse over de privilegier, som den lille forskel medfører i forskellige henseender, vil modne mennesker indstille skydningen og samarbejde om opgaverne.
http://www.youtube.com/watch?v=hSyOCx6ZXfM
@Kristian Richard:
Jeg tror nu ikke, det behøver at vare så længe.
I øjeblikket truer magthaverne de ufaglærte med livslangt slaveri, fordi levealderen stiger og der bliver flere ældre, hvad vi på den anden side også forventes at være glade for.
Men hvor stort er problemet egentlig? De store årgange er allerede gået på pension, de mindste årgange er ude på arbejdsmarkedet (hvor de blev headhuntet - før krisen), mens de næste lidt større årgange allerede møder elendige beskæftigelsesprognoser.
Eksperter lægger op til, at halvdelen af kommende årgange vil blive mere end 100 år gamle, men jeg har ingen fidus til deres prognoser. Levealderen stiger stadig en smule (bl.a. fordi vi sorterer alle svage fostre fra, og sikkerhedsudstyr redder flere i trafikken), men trods alle medicinske og kirugiske krumspring kan det ikke skjules, at livsstilssygdomme florerer, og de generationer, som nu runder 70, har levet knap så sundt, som deres ydmyge forfædre. Yngre generationer lever på mange måder endnu mere usundt, så kurven for levealder kommer også til at knække, selvom de teknisk dygtige læger kan holde liv i en medtaget krop længere end nogensinde.
Et menneskes livsalder bliver forhåbentlig ikke meget anderledes, end den altid har været, når man voksede op under sunde forhold i fredstid. De groteske tanker, som overmodige forskere gør sig om et stærkt forlænget liv i den fysiske krop, vil formentlig kun forøge de involveredes lidelser, før verden måske indser, at livet har en dybere mening end at lappe på udslidte kroppe.
Måske venter der et bedre liv, når vi atter accepterer dødens metamorfose.
Apropos kvindernes kampdag:
http://www.information.dk/telegram/295615
Buranovskije Babusjki kommer fra republikken Udmurt, og de siger, at de vil anvende hver en rubel, de eventuelt tjener på konkurrencen, til at bygge en kirke i deres hjemby Buranovo.
"Bedstemødre behøver ikke berømmelse eller rigdom. Kirken er vort mål", siger forsangeren, der kalder sig Bedstemor Olga.
Det er sg'u en smuk indstilling!
For at elaborere på Tolsgaards første kommentar, om den sociale evolution og bevidst fravalg tidligere i historien (klostre):
Noget lignende gjorde sig gældende i det Byzantinske Imperie, hvor forældre bevidst fik kastreret deres drengebørn. Eunukker havde bedre chance for at nå langt i centraladministrationen, fordi de var dedikerede til deres arbejde, når de nu ikke kunne stifte familie. Eunukker var rygraden i det Byzantinske riges lederskab, så du har fuldstændig ret, når du skriver, at bevidst valgt barnløshed bestemt ikke behøves at være en evolutionær blindgyde. Den valgte barnløshed kan have betydelig værdi for et samfund.
Hvis vi vil overleve på jorden, skal verdens befolkning ca. halveres, inden vi kvæler os selv i drivhusgasser. Når olieæraen stopper, er det slut med at spise olie (hvad vi faktisk gør, da kunstgødning er lavet af fossile brændstoffer), og det betyder en stor reduktion i madproduktionen.
Enten vælger nogle at være barnløse og bruger dette til at skabe anden værdi for samfundet, ellers bør vi indføre etbarns-politik.
Lige nu kører det ok, hvis vi fortsætter med at reducere befolkningstallet, gennem kun at få 1.7 barn pr. par. Men så nytter det ikke noget at importere folk gennem indvandring, fordi man ønsker flere forbrugere - så er man lige langt.
Kære Rikke Skyum
Blot en tak for at formidle indsigterne fra dit speciale. Jeg synes, det er meget spændende at læse om de børnefri kvinders oplevelser af omverdens reaktioner.
tja som en af dem der aldrig har haft behov for at realisere mig selv gemmen moderskabet - så synes fravalget af børn at kunne ske gnske ubevidst .... lige indtil alle spør om man ikke snart skal have børn.... og så bliver man jo bevidst herom.
Børn er jo indtil videre en nødvendighed, da de jo skal forsørge os når vi blir (rigtig) gamle...
Kvinder uden børn er en lise.
Det er SÅ rart at kunne tale med kvinder der ikke skal drage deres vanartede unger ind i ALLE emner.
Jeg er selv mor, men havde besluttet at det ville jeg ikke være. Det blev jeg så aligevel, da naturen ikke altid retter sig efter at p-piller skulle være helt sikre.
Og jeg er da glad for mit kære "barn".
Han er et af de mest vidunderlige unge mennesker der findes.
Men det betyder altså ikke at hele min verden hverken har drejet sig om ham eller drejer sig om ham.
Og kvinder uden børn er en horisont der er mere omfattende og er derfor meget bedre samtalepartnere.
Der bliver sagt meget generaliserende sludder i almindelighed, men den her er alligevel legendarisk
"For børnefri kvinder indebærer valget af børnefrihed flere overvejelser end valget af moderskabet." ----- fuldstændigt udokumenteret lommeuld !
Tja hvis man fravælger det eneste mål med livet naturen har givet en, tja så siger det vel bare noget om ens manglende viden og livs anskuelse, og fatter da hat af at så mange venstreorienterede støtter op om dem, troede at man ville finde de mere intelligente og videnbegærlige her.
Når det er sagt, så forstår jeg da godt hvorfor nogle kvinder fravælger at få børn, feks. hvis de risikerer at give alvorlige sygdomme videre til børnene osv.
Men hvis flere kvinder fravælger børn, så mister vi også en vigtig del af vores genpulje og vores arts evolution bliver nedsat. Dog gør det ikke noget stor forskel hvis det kun er vestlige kvinder der fravælger at få børn, der er heldigvis andre kvinder i verden som har noget at byde på.
"Og kvinder uden børn er en horisont der er mere omfattende og er derfor meget bedre samtalepartnere."
Afhænger det ikke lidt af kvinden eller er det en kvalitet i sig selv ikke at have børn?
Personligt synes jeg at det må være kvindens eget valg, men det virker som om, at de inderst inde er frygteligt i tvivl og at de derfor projekterer en form for aggressivitet over på deres omgivelser!
Plejer man ikke iøvrigt at sige, at børn for mænd er en avancementsmæssig fordel, mens de er det modsatte for kvinder?
@Søren og Søren
"Barnløshed behøver aldeles ikke at være en evolutionær blindgyde, og vi bør i allerhøjeste grad være til for hinanden - allesammen."
Faktum er at de gener som en mand/kvinde ikke viderefører ved ikke at få børn er tabt for fremtiden. Det er jo ikke til debat med mindre at helligånden inddrages.
Husk altid på at du er en succes.
Det er lykkedes for samtlige din forfædre, helt tilbage fra omkring 350.000 år efter jordens dannelse, at forplante sig og dermed videregive sit DNA. Bare et kiks, og du min ven ville ikke eksistere.
Så tænk på det når du nægter at arbejde videre for den fælles sag.
Lars Villumsen skriver, at han ikke syntes jeg som mand bør deltage i den her debat, men det i sig selv er fordomsfuldt og diskriminerende. Jeg har oplevelser om det, at være moder, godt nok fra sidelinjen.
Først vil jeg sige, at jeg er enig med forfatteren i, at vores samfund er meget fikseret på, at en kvinde er en moder, det betvivler jeg slet ikke, men jeg vil gerne komme med lidt kritik af artiklen alligevel.
Min kone og jeg fik tidligt barn, hvilket resulterede i, at vi begge havde barn, da vi startede på universitetet, vi startede så også senere end lige efter gymnasiet. Det var ikke sjovt for min kone, for hun var en af de få der havde barn og hun var endda ung mor. Der blev hvisket om, at hun da havde valgt forkert, hun kunne vist ikke styre sine p-piller, hun kunne ikke være særlig sjov at være sammen med osv.
Lidt ligesom disse citater fra artiklen:
”Ifølge de børnefrie kvinder har mødre svært ved at se udover moderskabet. De har svært ved at frigøre sig fra identiteten ’mor’, og de børnefri oplever ofte mødre som snæversynet og uinteressante – de reduceres til kun at være mødre.”
”I modsætning hertil opfatter flere børnefri kvinder sig som uafhængige personer, der er gode til at sige fra og gøre det, der føles rigtigt, også selv om det betyder et brud med normen.”
Pjat og vrøvl!!
Det var nøjagtig den slags fordomme der florerede omkring min kones person da hun statede på sit hold, 3 uger efter kom folk faktisk og undskyldte, de troede hun kun kunne tale børn, hun ikke kunne komme til noget socialt og at hun faktisk var lidt små dum, fordi hun ikke havde valgt rigtigt, ligesom det beskrive i citat 2, det er de barnløse, der definere, at de har valgt rigtigt og min kone der havde valgt forkert, i modsætning til min kone, der ikke havde nogen illusion om, at hendes valg var rigtigt for alle.
Marianne Mandoe sætter jo prikken over i’et med dette citat, som er så dumt og fordomsfuldt som noget kan være: ” Det er SÅ rart at kunne tale med kvinder der ikke skal drage deres vanartede unger ind i ALLE emner.”
” Og kvinder uden børn er en horisont der er mere omfattende og er derfor meget bedre samtalepartnere.”
Jeg fik derimod positiv opmærksomhed, mange af pigerne på mit hold mente det var i og åh så fantastisk, at jeg både kunne starte på studie og være far. Personligt vil jeg i bagklogskabens klare lys mene, at de skulle være mere imponeret over, at min kone kunne klare et stort hold af Marianne Mandoe’er!
Kvinder, der bevidst fravælger børn har min velsignelse.
Men det er som om nogle af disse gør det til det punkt hvorom alting tager sit udgangspunkt og alle andre bedes hele tiden forholde sig til det.
Vi er stort set ligeglade med jeres personlige forhold.
Det samme kan siges om f.eks visse feminister, erhvervsfolk der arbejder ekstremt meget eller nogle bøsser/lesbiske.
Gør dog som I vil men fri os andre for hele tiden at skulle forholde os til det. Det er ikke verdens navle for os om I fravælger børn, er bøsser/lesbiske eller feminister. Gør det/vær det, men undlad venligst at bede os andre om hele tiden at skulle fortælle jer at der er helt i orden og det bedste valg i verden.
Det er altså ikke ALLE kvinder, som fravælger børn, som gør det
fordi de har karriereplaner eller skal-frelse-verden-planer.
Nogle af de kvinder, synes at denne kvindegruppe af småbørnsMØDRE, som snakker om bleer og gylp og røde numser, og konkurrerer om hvis baby der er først til at løfte hovedet eller kravle eller spise fast føde - er en temmelig skræmmende.
Det er ikke et fællesskab, som alle har lyst til at blive en del af.
Ikke mindst fordi der er så stort et fokus i samfundet på opvækstens betingelser for om barnet bliver en god samfundsborger eller en kriminel eller en "svag".
Det kan også være, at de ikke har fundet den rigtige mand at få børn med.
Ikke alle har lyst til at være alene om opgaven.
Der kan være mange, mange individuelle grunde til, at kvinder fravælger at få børn.
For mit vedkommende er det enormt befriende at være nær de 50. Nu er folk holdt op med at snige-glo på mig, hvis jeg beundrer en baby, og sende sigende blikke til hinanden om at nu bliver jeg nok skruk.
For nej - jeg blev aldrig skruk.
Der er intet i vejen med børn eller traditionelt familieliv - jeg har bare ikke ønsket mig noget selv.
Det kan godt være jeg bliver ensom, når jeg bliver gammel .. eller også finder jeg sammen med alle de andre barnløse gamle kællinger og starter et politisk parti. Eller også finder vi på noget andet. ;-)
@Peter Hansen:
Jo, børnene er hos mennesket (og de fleste pattedyr) i den konkurrence der i evolutionen foregår mellem kønnene, blevet dem, der har måttet bære det største ansvar.
Hos mange fugle er omsorgen for afkommet ligelig fordelt, og det er en generel tendens, at de to køn hos sådanne arter ligner hinanden til forveksling (fx. albatrosser, gæs, storke). Der findes enkelte dyr, hvor ansvaret for afkommet er tilfaldet hannen, fx søhesten og hundestejlen. Disse hanner har derfor ingen frihed til at kurtisere hunner, når yngelplejen står på, mens hunnerne er frit stillet til at producere næste hold.
Mennesket er i denne henseende ligesom de fleste pattedyr havnet i et evolutionært forløb, hvor hunnen bærer hovedansvaret for afkommet. Dog har tendensen til pardannelse sikkert allerede været stærk allerede i urtiden, som kvindernes modtræk. Noget for noget.
I historisk tid har vi haft et ideal, som tilstræbte et fælles ansvar, omend især med kvindens position i hjemmet. Kulturer der praktiserer polygami har haft et andet ideal, men da naturen frembringer hanner og hunner i forholdet 1:1, giver denne praksis fordelingsmæssige problemer og har ofte hængt sammen med klasseforskelle og erobringstogter.
Det er utvivlsomt en fordel for kvinden at slippe for afkommet, hvis hun skal positionere sig i andre sammenhænge, da mænd kun sjældent vil deltage eller overtage opgaven. Dog ser man jo i vor tid, at mange mænd tilpasser sig en mere symmetrisk pardannelse og opdager, at pasningen af børn har sine egne uvurderlige kvaliteter.
@Jakob Johannsen: "Faktum er at de gener som en mand/kvinde ikke viderefører ved ikke at få børn er tabt for fremtiden. Det er jo ikke til debat med mindre at helligånden inddrages."
Det er noget social-darwinistisk sludder. De samme gener lever videre, især i søskende, fætre og kusiner, men i menneskeheden generelt, idet vi deler dem med mange - og ofte vil kunne genkende vore egne træk.
Endvidere er det ikke kun gener, som nedarves, men også kultur eller ånd. Derfor vil det menneske, som vier sig til en åndelig opgave, til tider kunne øve langt større indflydelse på fremtiden end ved at få børn. Behøver jeg nævne eksempler?
Bevar os dog dog den indskrænkede social-darwinistiske opfattelse af "det selviske gen" som den nye guddom. Den er vanskelig at abstrahere fra for den mand, hvis bevidsthed sidder i en bestemt legemsdel, men rækker ikke til at beskrive hele evolutionsprocessen.
Da jeg var barn, var det et éntydigt velstandstegn, at børnetallet faldt. Og det holder vist stik i virkeligheden.
@Søren
Du for ikke mere ret af at gentage dig selv.
Jeg er ikke uenig i at personer kan have endog stor indflydelse på fremtiden uden at få afkom.
Hvis din far havde besluttet sig for at gå i kloster og vie sit liv til kirken fremfor at få dig ville du ikke skrive i dette fora netop nu. Det samme gælder din farfar osv.
Min pointe er meget kort: Alle dine forfædre har været enige om at reproducere sig selv, hver især på deres egen måde, det er du beviset på. Hvis du vælger afkom fra er du uenig med alle dine forfædre.
En kvinde er en kvinde er en kvinde.
@Jacob Johannsen
Nu er det ikke FÆDRENES valg, som er emnet her. Og når du direkte taler om forfædre, havde de vist ikke meget valg omkring afkom, ud over at lade være med at putte deres lem ind i en kvinde - for nu at være direkte
I øvrigt er det mig stadigt til overraskelse, hvor mange der mener, at netop deres personlige egenskaber og gener, som er bevaringsværdige for eftertiden.
Lise lotte:
Hvis du mener at folk mener at deres egne gener og egenskaber er vigtige og at det er utroligt er der en bid viden du mangler!
Alles gener og egenskaber er vigtige i den samlede gen pulje fordi dvi alle har nogle forskellige egenskaber som er værd at føre videre og kombinerer, det er sådan vi udvikler os som art!
"Kvinde, derfor risikerer du at blive en fattig pensionist"
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1562762/kvinde-derfor-risike...
@Rold Hansen
jojo, men med 7 milliarder mennesker i verden, er der da immervæk en temmelig stor genpulje at trække på.
---
Der har altid været kvinder, som ikke har fået børn. Tidligere var det bare primært de kvinder, som ikke blev gift, som heller ikke fik børn.
Nu er det et aktivt til- eller fravalg, som end ikke vores bedstemødre for bare 50 år havde
(når vi lige fraregner diverse mere eller mindre effektive præventionsmetider)
Jeg vil da gerne bidrage til oplysning om, hvordan det er frivilligt ikke at være en mor,
men vi valgte barnløse er ikke som sådan særlig interessante. Vel bare lige som de fleste andre mennesker. Vi træffer valg og tager konsekvenserne af valget.
Om de er rigtige eller forkerte, kvinder eller ikke, er vel et uinteressant definitionsspørgsmål.
Man må respektere den enkeltes frihed til at vælge, men tænk hvis :
- alle kvinder ikke fik børn - ingen menneskehed !
- bare et flertal af kvinderne - ...............
- alle mænd var bøsser - .....................
- de undtagelsesvise undfangelser foregik på laboratorier - ...............
Vor Herre ville nok se sit projekt synke i grus.
Lise Lotte:
Jeg bliver muligvis misforstået og det er også helt fint.
Det eneste jeg gerne vil pointere er at ca 15000000000 generationer før Finn syntes det var godt at viderebringe de gener der for 35 år siden skabte individet Finn. Finn er uenig i dette og vælger ikke at få børn....Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine, men det er er da lidt at tænke over i weekenden.
Levede vi i et fuldt temporalt demokratisk samfund, ville Finn blive beordre til at formere sig :-)
@jacob Johannsen
heh, nej, jeg misforstår ikke, tror jeg ikke, men jeg ser emnet fra en anden vinkel.
Forfædrene vidste ikke, at der fandtes gener.
De parrede sig bare med deres koner (og nogle andre kvinder), og det kom der børn ud af.
Børnene blev helt op i forrige århundres betragtet som mandens afkom. Man(d) vidste ikke, at moderens æg også spillede en rolle som bidrager til barnet.
Jeg tror helt oprigtigt ikke, at menneskeheden og genpuljen mister noget,
ved at jeg ikke får afkom.
Det er jo også et spørgsmål om overbevisning.
Er man født med livmoder og æggestok er man vel en kvinde. Børn eller ej. Sikke et dumt spørgsmål. Jeg har ingen børn (selv valgt) og jeg er ligeså meget kvinde som min nabo med 4 af slagsen. Jeg behøver ikek et barn for at fuldende mit liv og synes p-piller er det bedste der er sket for kvinden.
I betragtning af, at hele menneskeheden nedstammer fra ét enkelt par (og jeg taler ikke om Adam og Eva), kan det vist være ligemeget, hvem der får børnene, bare det ikke er for mange, der gør det.
@Peter
"I betragtning af, at hele menneskeheden nedstammer fra ét enkelt par (og jeg taler ikke om Adam og Eva), kan det vist være ligemeget, hvem der får børnene, bare det ikke er for mange, der gør det."
Det du skriver er ikke korrekt. Sådan virker det ikke.
Efter nu at have læst hele kommentartråden må jeg sige, at jeg er en smule rystet. Dette er 2012??! Efter kristi fødsel?? Seriøst? En diskussion om kvinders "pligt" til at føde børn! 7 mia. mennesker i verden og en befolkningstilvækst, som truer hele kloden, og så er det et problem at en minoritet af kvinderne faktisk vælger børn fra? Er mennesket som art mon mest truet af overbefolkning eller under-reproduktion?
Som cand.pæd.pæd?psyk kommer man med en påstand: 'I deres medsøstres øjne er deres valg en uforståelig provokation' og så buldrer man derudad.
Jeg savner mindst to årsager/analyser i indlægget
1) Man har ikke truffet MANDEN.
(Det påstås, at man 'fravælger' som om det blot er et gear man vælger på en bil/i livet)
2) Venindernes påståede negative reaktion, som vist er forstærket teoretisk af hensyn til artiklens vinkling, kunne være så enkel, at de ønsker, at deres medsøstre/veninder skal opleve glæden ved reproduktion af liv og udtrykker dette ønske lidt forskelligt.
Altså! vent til du får børn, det er så skønt eller noget i den retning.
Opsætningen, at barnløse kvinder skulle blive mobbet som beskrevet er vist langt ude.
Sider