Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
24. marts 2012

Tyveri i Vestsahara

Peter Kenworthy, Afrika Kontakt

En dansk afdeling af Siemens har fået en ordre på 22 vindmøller til en vindmøllepark i det marokkansk besatte Vestsahara. Problemet med ordren er at al handel med besatte områder som Vestsaharas ressourcer strider mod international lov, uden at landets oprindelige befolkning, saharawierne, er indforstået med og profiterer af denne handel.

Og det er saharawierne ikke, forsikrer Vestsaharas befrielsesfront, Polisarios, danske repræsentant, Abba Malainin. Saharawierne er ikke blevet konsulteret i denne handel. Siemens handler med ressourcer og jord, som de ikke ejer.

Siemens har ellers lovet at firmaets arbejde ikke bryder international lov ved at tilslutte sig FN’s Global Compact.» Vi har forpligtet os til at overholde menneskerettighederne, samt sikre at disse basale rettigheder også overholdes af vores forsyningskæde og underleverandører«, skriver Siemens i en rapport fra 2010.

Men ved at handle ulovligt med det besatte Vestsahara kan Siemens altså ikke siges at kunne stå inde for dette. Og handlen er desuden med til at underminere fredsprocessen mellem saharawierne og Marokko, og dermed med til at opretholde og forstærke den splid, der er i en region, der ligger lige syd for EU.

Masser af energi i havet

Palle Christoffersen, Dragør

Danmark er omgivet af hav, men vi gør ikke noget ud af at benytte havstrømmene som energikilder. Vi er teknologisk ret langt fremme med hensyn til vindenergi. Vi har gode virksomheder, som er førende på verdensmarkedet, og vi får megen el fra vindmøllerne.

Når det er vindstille, må vi bruge kraftværker med deraf følgende CO2-udledning, derfor er det indlysende at der satses på strøm fra havstrømmene. Det må være muligt at etablere anlæg, der udnytter havstrømmene og bølgeenergi. Der er ingen tvivl om, at både Siemens og Vestas har brugbar teknologi på dette område, så det er bare om at komme i gang.

Udkantsborgmester

Finn Rudaizky, Medlem af Borgerrepræsentationen (DF)

Regeringen pønser på at fratage København store millionbeløb i tilskud. Pengene skal gives til udkantsområder i Danmark.

Før valget sagde S og SF intet om denne fjendske hovedstadsplan. Tværtimod. Problemet er, at regeringen tilsyneladende ikke forstår, hvor vigtigt det er, at København fortsat har vækst og bliver den metropol, som skubber til udviklingen på beskæftigelsesområdet.

Det gør Københavns beskæftigelsesborgmester, Anna Mee Allerslev (R), heller ikke. Sjældent illoyalt tordner hun som københavnsk borgmester i radioen og anbefaler, at den radikale minister Margrethe Vestager, bare skal snuppe mange millioner fra København.

Måske satser Anna Mee Allerslev på en karriere uden for København. Noget kunne tyde på det.

Lille Blachman

Jarl Sidelmann, Vejle

Thomas Blachman er på et selverklæret korstog, for at uddanne danskerne i selvbevidsthed og god smag. Han vil også nedrive den småborgerlige forfatning med ord og fagter, hvis chancen ellers byder sig.

Og så er han i øvrigt fuld af lort. Det er ikke alene sigende og proportionelt forargeligt, at danskerne kollektivt tager imod hans hykleriske ævl med kyshånd.

Det er også håbløst ironisk, at hans lille, oppustede fremstød har omvendt effekt af hvad det burde have – hvis altså hans hensigter er reelle. Han får sikkert en klækkelig løn for at agere medieklovn, under påskud af at være intellektuel. Her sidder manden og skælder ud på håbløse deltagere, som de »træder ind på kunstens scene«, alt imens han selv er en hån imod kunsten, selvværdigheden og tv-mediets potentiale for at uddanne, eftersøge og afdække sandheden i alle afskygninger.

Blachmans kulturdannelsesprojekt har jo ikke gjort en dyt. Lavkulturen hejser stadig sit sminkede flag i øst og vest, den frustrerede ungdom afspejler sig forsat godtroende i sukkersød fattigrøvspoesi og to millioner danskere tænder hver fredag for kassen, for at se X Factor, hvor Thomas Blachman selv er i centrum som sandhedsorakel. Paradoksalt.

Bøjet tortur

Søren Roepstorff, Kokkedal

Gradbøjningen af tortur nåede et nyt højdepunkt 21. marts, hvor Geoffrey Cain (GC) som eksempel på torturs effektivitet bruger en hændelse, hvor »alene truslen om tortur nok«.

Aha! GC dokumenterer altså torturs effektivitet med en, der ikke blev tortureret. At »han vidste, at konsekvenserne for ham ville være frygtelige« må være, fordi andre før ham var blevet udsat for tortur. Hvorvidt de har været skyldige eller ej, har ikke haft nogen betydning.

At GC tydeligt er imponeret over effektiviteten, overrasker mig ikke, men han er da storsindet nok til at udtale, at han »intet har imod, at folk tager afstand fra tortur.« (Sic!)

Ingen gratis omgange

Ingrid Stage, formand, DM

Det er dejligt, at vi har en regering, der vil prioritere uddannelse og viden. Men efter et halvt år på posten mangler uddannelsesminister Morten Østergaard (R) endnu at vise, at han også er undervisernes minister.

Hvis uddannelsernes kvalitet skal højnes, og kandidaternes muligheder på arbejdsmarkedet øges, forudsætter det ordentlige arbejdsvilkår for dem, der skal udvikle og gennemføre undervisningen.

Derfor er det ikke nok blot at melde ud, at regeringen vil sikre flere undervisningstimer. Regeringen er nødt til at komme med et realistisk bud på, hvordan målet om flere timer skal nås.

Foreløbig har vi kun hørt, at de ekstra timer kan findes gennem en mere effektiv udnyttelse af undervisernes arbejdstid. Det sammen gælder udmeldingen om at alle forskere skal undervise.

Underviserne deler regeringens ambitioner om høj kvalitet, men det er psykisk belastende ikke at kunne leve op til eget høje ambitionsniveau, fordi økonomien og tiden ikke er til det.

Derfor er det skuffende, at budskabet om flere timer ikke følges op af løfter om en genopretning af uddannelsesinstitutionernes økonomi, men derimod af nye krav om effektiviseringer. Uden flere basisbevillinger på Finansloven fortoner udsigten til flere forskningsbaserede undervisningstimer sig.

Regeringen må sande, at de gratis omgange er forbi.

Offentlig, rentefri bank

Herluf Andersen, Sandvad

Det er herligt, at SF nu vil have en samfundsbank. Det er også på tide at få det aktionærejede bankmonopol stoppet. Samfundet har ikke behov for eneret til bankvirksomhed, der skal blot oprettes en statsbank med filialer overalt i landet.

Alle skal så, ved at stille samme sikkerhed som gældende banksystem kræver, kunne få mulighed for rentefrie lån. Der opstår reelt kun en sund konkurrence mellem det private med rentebetaling og det samfundsejede rentefrie banksystem.

Der skal naturligvis ikke frit kunne vælges forstået sådan, at man kan vælge det private banksystem når man har lidt penge i overskud til at sætte ind og modtage renter, og benytte den rentefrie samfundsbank ved optagelse af lån.

Når man fylder 18, kan man tage stilling til, hvilket banksystem man fremover vil bruge. Men da langt flere gennem livet har brug for at optage lån end at få renter, vil det private banksystem forsvinde af sig selv.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu