Læserbrev

Magten tilbage til sognerådene

Debat
7. marts 2012

De tomme kirker er igen til debat. Der er nogle sogne med under 500 beboere, ganske enkelte med under 100, og derfor bliver det nødvendigt at nedlægge en del kirker.

Jeg vil imidlertid gerne tilføje et andet perspektiv: Folkekirken er den eneste institution, der følger den oprindelige sognedeling. Tænk, hvis folkekirken havde fulgt med udviklingen af stordrift i det øvrige samfund. Så havde vi kun haft domkirker og nogle store købstadskirker.

Det drejer sig om langt mere end religionsudøvelse. Indtil 1970 havde vi sogneråd og 13.000 folkevalgte i kommunale råd. I dag har vi 2.500. Demokratiet er fortrængt af anonymt bureaukrati, mens sammenlægningsvanviddet har fået lov til at udvikle sig.

Den forrige regering fik lov til at gennemføre en kommunalreform med uoverskueligt store kommuner og en politireform med nedlæggelse af domhus og politistation; skoler nedlægges i hundredvis, og store skoler rejses.

Folkekirken er modkulturen. Der er 2.354 kirker og 2.123 sogne med hver sit folkevalgte menighedsråd. Mens fremmedgørelsen har sejret, ligger sognene der, almindeligvis med hver 1.000 indbyggere. Det er dem, der skal bruges til at genskabe nærdemokratiet.

Folket må frem

I valgkampen op til kommunevalget i 2013, midt i en tid, hvor landet vånder sig under besparelser og nedbrydning af velfærdsstaten, bør man gøre sognene stærkere og se nye muligheder.

Jeg forestiller mig, at man kan lave forsøg med at vælge sogneråd, få bloktilskud fra storkommunen og overdrage ansvar for den lokale børnehave, skolen, plejeboliger, hjemmehjælp og de mange foreningsaktiviteter til dem.

Der findes store potentielle menneskelige ressourcer i sognene, og mange frivillige vil sammen med de ansatte kunne give det hele et menneskeligt ansigt, fordi man kender hinanden i sognet.

Demokratiet skal – for menneskets trygheds skyld – erobres tilbage fra stordriftsbureaukraterne. Og her er sognene de enheder, der kan udvikle sig med nyt demokrati. Befolkningen må være idé- og initiativrig.

KL og de finansministerielle bureaukrater ved tegnebrættet skaber ikke demokrati. Nu må folket træde i karakter.

 

Asger Baunsbak-Jensen, præst og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God ide i teorien.

Men hvordan vil Asger Baunsbak Jensen sortere de små bindegale magtmennesker og lokale psykopater fra som uværgeligt vil trækkes til en sådan magtkonstruktion.... ?

Kaspar Olsen, de vil være betydeligt lettere at sortere fra i en så decentral struktur, at man kender hinanden betydeligt bedre. - Man kan overveje, om man ikke kender langt bedre mennesker end dem, der opstilles og vælges i dag?

Peter Hansen
Mine erfaring er; at når de lokale psykopater får sat sig på et magtsæde er de ikke til at slippe af med igen; og kan der være magtliderlige magtmisbrugende og manipulerende ud over grænser hvor selv Christiansborg- politikere ikke kan være med.

Forestiller man sig naivt at et valg til et sådant sogneråd skulle kunne sortere de værste fra; tager man ikke i betragtning i hvilket omfang at lokale gruppers særinteresse kan samle sig om at støtte en lokal bindegal og småpsykopatisk kandidat.
Der kan derfor sagtens tænkes at komme til at foregå ting og konspirationer i sådanne sogneråd der i støj er fuldt på højde med larmen fra de faldende WTC-tårne den 11/9.

Lennart Kampmann

Folk kan da bare etablere nogle frikirker og danne deres egne børnehaver, med mere. Hvorfor skal staten rodes ind i det?

Præster der vil have flere tilskud til at drive forening, bør huske på at kirken ikke er mursten, men foregår i menneskers hoved.

Fin tanke - betal selv.

Med venlig hilsen
Lennart

Det skal bare være forbudt at flytte fra sognet, og dem som allerede har gjort det skal tvinges tilbage - sådan bare at forlade kirken til dens egen skæbne fy da.

Flot tænkt - og godt tænkt. Et lokalt funderet oprør i DDR-stil med basis i et af de få områder, der fortsat har en anelse selvstyre. Ebbe Kløvedal klukker muntert i sin himmel. Blot disse genopvækkede sogneråd ikke bliver blandet for meget sammen med de eksisterende menighedsråd, der bombastisk har sværget "troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke".

Folkekirken har aldrig været modkultur, men lokale kirker er ganske rigtigt et muligt udgangspunkt - så holder vi osse Tyrken på afstand, og alle os Gudsfornægtere. At genrejse sognene, og finde et folk at rejse, er en enorm udgave - efter at folkelig deltagelse er reduceret til SMS-stemmer for Xfactor. Men mange steder dutter det faktisk allerede i det små, hvor foreningerne har lavet foreningsråd. Og ideen om at give lokale folk indflydelse helt lokalt er tiltalende. Al magt til folket!

Asger Baunsbak-Jensen er jo præst og i sognene har præster og menighedsråd magt.

Aldrig i livet hr. Baunsbak-Jensen!

Strukturreformen var lort, men at gå tilbage til sognene er endnu værre.

En ny reform er i mine øjne at nedlægge kommunerne og overlade hvervet til regionerne.

Hvor kommer den mistillid til 'de andre' fra? Lad os få nogle meget mindre kommuner, amterne tilbage (gerne de gamle landskabsbestemte) og lokale afstemninger om væsentlige spørgsmål.

Sören Tolsgaard

Brilliant betragtning! Det er et (utilsigtet) mirakel, at sognene stadig eksisterer som lokale overskuelige administative enheder, hvor nærdemokratiet har en reel mulighed for at iværksættes, ikke mindst i de mindre udkantssamfund. Hvilken vitaliserende mulighed vil det ikke være for disse, selv at kunne varetage beslutninger om institutioner fra vugge til grav, uden at skulle dikteres fra kommunens eller regionens hovedstad.

Mht. metropolernes frygt for, at sådanne sogneråd (eller menighedsråd med udvidede beføjelser) skulle blive domineret af landsbytosser eller egenrådige præster, så husk lige på, at 90% af befolkningen (i landsognene endnu flere) faktisk er medlemmer af folkekirken, som, ifald flere områder kommer ind under sognene, formentlig vil opleve langt større bevågenhed, når der er valg. Mange vil være interesseret i lokale børnehaver, plejehjem, foreninger, etc.

Det er til dels kun af mindre interesse for muslimer (som allerede er i gang med at opbygge alternative institutioner) og andre fornægtere af den lutherske kirke (som ligeledes opbygger andre fællesskaber, især i storbyerne). For de mange danskere, som stadig finder sig tilrette med folkekirken (der faktisk er ganske rummelig og giver plads til kordegne, der tror på reinkarnation, samt præster, der ikke tror på Gud), ja udformer og fornyer denne institution efter folkets egen religionsforståelse, er mulighederne for at bygge videre på det historiske grundlag endnu fuldt ud tilstede.

Det har Asger Baunsbak-Jensen fuldstændig ret i, og det vil være et genialt modtræk til den herskende centralisering og topstyring, som foregår overalt, og som i øjeblikket truer med en gang for alle at lukke og slukke for folkekirken.

Claus Oreskov

Kaspar Olsen frygt er velbegrundet. Læs eller genlæs Ole Grünbaum: ”Mord i Kirken” om Haral Søbyes forunderlige liv i og med folkekirken – en sand gyder!

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov

Jo, men der er faktisk foregået en omfattende udvikling i folkekirken siden Ole Grünbaum for 40-50 år siden gik til yderligheder for at provokere datidens borgerskab. Bl. a. er kvindelige præster efterhånden i flertal, og kirken rummer mange alternativer til den sorte skole.

Vel kommer der næppe nogen større revolution fra kirkens side, men det er også vigtigt at være lydhør for ældgamle erfaringer. For vi ved muligvis først, hvad vi egentlig har behov for, når vi har mistet det.

Der er væsentlige grunde til, at de fleste europæere stadigvæk i positiv forstand opfatter sig selv som i det mindste kulturkristne.

Heinrich R. Jørgensen

Ubetinget ros til Asger Baunsbak-Jensen, for dette oplæg.

Der fandtes ingen folkekirke førend en sådan blev opfundet med rigets første grundlov, i 1849. Ikke af navn, og muligvis heller ikke af gavn...

Intentionen med konstuktionen havde alt at gøre med, at skabe en ramme for folkets opløftende og berigende fællesskab. Hvad er en nation med en befolkning, der ikke er optaget af fællesskabet, og ikke ønsker at fremme vilkårene for både alle og enhver?

Søren Kristensen

Bare det ikke bliver lige som i Mellemøsten, hvor man vil revolution og får religion.

Fra 1971 til 1974 var Asger Baunsbak Jensen det Radikale Venstres landsformand.
Det er således en radikal kæmper der får lov til alene at høste hele æren af dette forslag.

Imidlertid husker man måske fra valget de skuffede ansigter på de forskellige politiske versioner af Ny-Liberale "Freedom Fighters" der ikke kom ind på Christiansborg trods opstillet.
Måske er det i præcis den kontekst; at man skal læse ovenstående forslag.
Og de fleste almindelige mennesker ville givetvis efter erfaring hade; at sæderne i sådanne nye sogneråd var gået til sådanne Ny-liberale "Freedom Fighters".
Bare se hvor skuffede vi allesammen er blevet over at S og SF er sprunget ud som Ny-Liberale.

Desuden kan man vist godt påstå; at Kommunerne trods den magtfuldkommenhed de gennem årene har opnået dog også består af folkevalgte personer med nogen fornuft og anstand; samt ikke mindst et klagesystem som kan afgøre små tvister mellem borgerne og kommunerne.

Der er derfor som sagt af denne og mine fornævnte grunde - ingen god grund til at åbne op for en ny Pandoras boks der ofte kan risikere at skuffe; men som i forventningen om at kunne blive et arnested for lokale skandaler kunne være guf for de lokale avisreportere - såfremt de altså tør udfordre sådanne nye lokale bykonger og "Freedom Fighters".

Hvad er værst?

Lokal-fanatisme, eller central fanatisme.

Der findes ikke et saliggørende argument, men et polyfont symfonisk digt af sandheder, hvor tonerne vil fordele sig mellem det lokale og det centrale, for hver sag kræver sit eget unikke svar.

Så mit svar er, at begge skal råde, i hver deres styrke, og våge over hinanden, så ingen af dem får lov til fanatiske udfoldelser - altså en ligelig fordeling af magt mellem det centrale, og det lokale.

Henrik Jensen

Klara - hvad er værst?

Du kommer ikke ret meget ud, hvad?

Tag en tur op til Nordjylland eller ud til Vestjylland og brug dine øjne - og det organ, som ligger bagved dem.

Så har du svaret.

Nej, jeg er mere eller mindre abstrakt isolations-fængslet, så nej.

Men stadig forstår jeg ikke hvad dit svar har gøre med mit indlæg. It makes no logic sense. Sorry.

Karen von Sydow

Man kunne med rette udbygge overskriften med: magten tilbage til sognerådene OG borgerne.

De såkaldte stordriftsfordele vil også ramme folkekirken, ingen tvivl om det - på samme måde som vi så det med struktur- og kommunalreformen, der dræbte det lokale og nærregionale (amtslige) niveau i dansk forvaltning, demokrati og medborgerskab.

Regionerne driver nu Folketingets hospitaler, og kommunerne - underlagt statens jerngreb - er Indenrigsministeriets 98 distrikter.

Struktur- og kommunalreformen var i den grad med til at cementere dansk centralisme, bureaukrati og mistillid. Lad os ikke håbe det samme sker for folkekirken og dens medlemmer.

Marianne Mandoe

Kirken skal under ingen omstændigheder have nogen som helst magt i lokalsamfundet.

SKAL der være lokale råd, så skal det være sekulære lokale råd der, fordi de er sekulære, er i stand til at være meget mere favnende end sogneråd.

Hvad gør en ateist når det er sognerådet der regerer?

Karen von Sydow

Marianne,
helt enig.

Det triste er blot, og som vel også er læserbrevets egentlige hensigt at pointere, at sognerådene er de sidste nærdomkratiske organer, der er tilbage i Danmark efter VKO's strukturreform.

Andreas Prætorius

Så går man og er så ræd for Relegiøse stater i mellemøsten, og pludslig foreslår man sørme at forære vores demokrati til kirken...
Altså det er ikke kun ateister der mister på at vi fik en kristen/demokratisk system. Det ville hele vores sekulære samfund som vi er så stolte af.

Lisbeth Walpole

Jeg er enig med AB-J at vi generelt mangler en følelse af lokalt nærdemokrati samt at der uden tvivl findes uanede ressourcer i de enkelte lokalsamfund. Men hold, for Guds skyld, kirken uden for. Som den og dens menighedsråd ser ud i dagens Danmark vil den langt fra være en sådan opgave voksen. Min erfaring med (fokekirkelige) menighedsråd er desværre negativ: Der mangler tolerance, mod til at frigøre sig fra præsten samt åbenhed og objektivitet. Og de er tilmed arbejdsgivere! Uden de mest basale kompetencer til at udføre en sådan opgave til uhyre smerte og frustration for de ansatte. Generelt har menighedsrådene rigtig meget at lære. Rigtig meget!

Jeg tror altså ikke, at menighedsrådene har noget med Baunsbaks forslag at gøre - han påpeger bare, at sogneinddelingen er en god inddeling, hvis folk skal have maksimal indflydelse og opsyn med embedsmænd og politikere.

Sognerådene var gode i de helt gamle dage ( før telefon, elektrictet o s v).

Idag skal man op over en vis "kritisk masse", før der er råd til en professionalisret forvaltning, der kan sikre borgerne deres rettigheder - den gamle model, hvor sognerådsformanden reelt sad og afgjorde enkeltsager, duer ikke mere.

Artiklens forfatter er vist en håbløs "romantiker" med sin tro på sognerøddernes velsignede evner.

Jep, menighedsrådene er guhjælpemig også arbejdsgivere, men alt hvad det giver af problemer. Men de er samtidig et eksempel på en lokal og folkevalgt struktur, der uden krav om uddannelse faktisk har løftet denne byrde de sidste hundrede år (fra 1903). Det betyder, at den juridiske ramme er på plads, og ikke behøver gendiskuteres.

Baunsbak ærinde er naturligvis også at revitalisere kirkens rolle, men det behøver vi jo ikke give ham lov til. I stedet kan vi glæde os over alle de mulige og meget tomme kirke-forsamlingshuse, der fortsat står klar i hvert eneste sogn. Vi skal bare lige ha ryddet op, arkiveret det religiøse tingeltangel hos Nationalmuseet, og så stille bænkeraderne i rundkreds.

Smuk tanke, som desværre må begrænses til kulturen og det nære medmenneskelige, helt uden "bloktilskud" fra kommunen.
Som administrativ enhed er ideen uigennemførlig i praksis
Videre betinget af, at ingen gruppering tager patent på "sogne aktiviteten", hverken religiøse eller politiske.
Uddelegering fra kommunen er afhængig af uddelegering fra staten på store dele af regelsættet.
En sand vending af supertankerne.

Kasper Olsen i starten : Uden penge involveret, fjernes en stor del af din bekymring.
Man skal iøvrigt ikke være så ked af disse personligheder. De skaber sund modstand. Demokrati i renkultur.

Bjarne Bisgaard Jensen

Man kunne jo samtidig genindføre folkedragterne, turisterne ville strømme til og pengene ville fosse ind i sognekassen

Claus Oreskov

@Søren Tolsgaard. Du skriver: ” Jo, men der er faktisk foregået en omfattende udvikling i folkekirken siden Ole Grünbaum for 40-50 år siden gik til yderligheder for at provokere datidens borgerskab”. Ole Grünbaums bog ”Mord i Kirken”, er altså saglig dokumentation og har intet med yderligheder eller provokation at gøre. Bogen afslører den indskrænkede dobbeltmoral og sadistiske forfølgelse af dem, der ikke bare siger javel og amen, indenfor Folke Kirken! Det forandre sig desværre aldrig, og derfor er denne bog guld værd, hvis man vil kende noget til kirkens og sognerådenes indre liv.

Leo Nygaard skriver -" Uden penge involveret, fjernes en stor del af din bekymring.
Man skal iøvrigt ikke være så ked af disse personligheder. De skaber sund modstand. Demokrati i renkultur."
- -

Af dit svar at dømme forstår man at du aldrig har mødt modstand fra en småpsykopatisk skrankepave med uindskrænket og misbrugt magt.
Skulle du en dag opleve fænomenet ville du give mig ret i at kamp mod sådanne små-psykopatiske skrankepaver er komplet spild af tid og det rene irritation.

Claus Oreskov

@Bjarne Bisgaard. Sammen med de farverige folkedragter, kunne man genindføre fæstebønder, stavnsbånd og kirketvang. Ligeledes vil det gavne turisme indtægterne med: rædbrakning, hjul og stejle, gabestok samt offentlig piskning af dem som ikke efterkommer sognerådenes direktiver. Ved samme lejlighed skal man genindføre, den gode kirkelige parktis, med hekseafbrænding – på den måde får man maksimerede kirkens indflydelse og samtidig opfrisket sande kristelige værdier. En god måde, at vinde værdi kampen på!

Fint nok med alle de sogneråd, hvis det er det alle de små magtsyge mennesker i rådene vil have. Men stop statens tilskud på næsten en milliard årligt til folkekirken, og lad folkekirken leve af den indbetaling medlemmerne betaler.
Det er utroligt at en institution i år 2012 ikke skal møde nogen sparekrav men bare kan fortsætte med at bruge løs af offentlige midler.
Hvis folkekirken blev betalt af medlemmerne, og kun medlemmerne, ville meget af debatten forstumme.

Kasper - Netop derfor ikke penge i sagen. Så er der heller ingen skranker.

Jeg kender iøvrigt så rigeligt til den slags, Men du er uretfærdig. Selv en pave har sin bibel. Skyd istedet på bibelskriverne.

Mange i tråden stirrer sig blinde på menighedsråd og kirke, og ser åbenbart ikke, at forslaget er om sogneråd.Og så er der en besynderlig mistro - sådanne lokalt folkevalgte grupperinger vil blive despotiske, helt ud i tanker om offentlig piskning.

Folket er farligt, folket skal styres af en elite, der ved bedre - og som åbenbart ikke skal vælges. Nu er det altså ikke lokalsovjetter, der drømmes om, men sogneråd. Glem lige de der absurde rædselshistorie, tak.

Enhver, der er opvokset eller har boet i et mindre landsogn selv her i nyere tid, ved hvem der sad i sognerådene, og hvem der førte det store ord.

Vi skal ikke - gentager IKKE - tilbage til de tider, hvor det var det største hartkorn eller den største tegnebog der pr. automatik var den der bestemte.

Det kan styres på nationalt plan. Nede i græsrodshøjde bliver det ikke til at leve med for normale mennesker.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis man er bekymret for afmagten i lokalmiljøet, hvor de støjende og eventuelt velpolstrerede dominerer, har man et meget stort forklaringsproblem hvis man vil argumentere for, at man bør sætte sin lidt til den centrale almagt.

Hvis fornuftens stemmer ikke kan vinde indpas i lokalmiljøerne, hvor stor er muligheden for at fornuften nogensinde skulle indfinde sig i større sammenhænge?

Hvis man ønsket et folkets styre, må folket begynde reelt at styre noget (f.eks. sig selv), og øve sig i den vanskelige kunste at navigere og sætte en kurs. Et yderst logisk sted at begynde på den projekt, kunne består i at tage kapre kontrollen over det lokale skib, der er i hvert enkelt sogn ;-)

Hvis man synes det er for aparte eller meningsløst et sted at begynde, fordi det er et sted hvor stort set ingen gide komme fordi der ikke foregår noget vigtigt, er svaret. Ja, netop derfor. Lad folket overtage folkets huse...

Michael Kongstad Nielsen

Baunsbak er ikke helt klar i spøttet, om han vil trække de gamle sogneråd op af skuffen og ind i kirken, eller om han vil udbrede kirkens nuværende menighedsråds kompetencer til resten af samfundet. I begge tankegange er der for meget kirke, synes jeg helt bestemt.

Det lokale demokrati er der sådan set allerede i form af bestyrelser for skoler osv., men de ser så kun på den enkelte institution. Mere lokaldemokrati kunne absolut være ønskeligt, men tiden er nok ikke lige til at rulle kommunalreformen tilbage - folk er dårligt nok kommet på plads, så rundforvirringen ville blive total, hvis de skulle tilbage igen.

Så vi skal nok over i lokale initiativer uden for den almindelige forvaltning, borgergrupper, foreninger, samlingssteder organisering af forskellige alternative aktiviteter osv, og der kunne man vel godt bruge en nedlagt kirke eller to.

Allan Ⓐ Anarchos

Al magt til sognerådene!

Ved den første kommunal reform opstod diverse aktiviter i gamle sogne.
Dette gentager sig nu i lands-og stationsbyerne.
Husk på at de fleste kommuner er karakteriseret ved en provinsby, historisk set opdelt e 2-3-4 gamle sogne og flere mindre bysamfund.
Jeg bor selv i en gammel landsby som nu er forstad til provinsbyen.
Sammen med disse kulturelle og sociale aktiviteter kan "overbygges" fællesråd, hvor en vis koordinering er helt naturlig.
Derfor mit indlæg 11.20.

Tør man gætte på; at sognerådene i sin tid blev afskaffet fordi man ønskede at give borgerne en klar sikkerhed for at deres lokale andragende og sager blev bestyret ordentligt af ansvarlige folk - og således at at borgerne kunne holde fri efter fyraften uden at skulle deltage i sogneråds-arbejde med mere.

Tør man også gætte på; at adskillelige små-psykopatiske og regulært magtmisbrugende "sognerådskonger" dengang gav anledning til så mange store og små skandaler på landsbasis; at kommunerne som vi kender dem i dag er opstået som selve modgiften derimod.

I Kommunerne har borgerne deponeret ansvaret for "Kommunens" drift og udvikling, netop fordi at regler og ansvarlige mennesker er afgjort nødvendige når det handler om styring og ledelse.

Allan Ⓐ Anarchos

da.wikipedia.org/wiki/Sogner%C3%A5d

dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml

rudar.ruc.dk/handle/1800/7019

google.dk/search?q=sogner%C3%A5d&hl=da&tbm=isch&source=og&sa=N&tab=si&biw=1024&bih=538&sei=uJZXT7-MJ-zN4QSHsvTHDw

Jeg fortsætter.
Her i "sognet" har vi et borgerblad, som er en videreførelse af det gamle kirkeblad. Her er samlet al kommunikation og til tider også debat.
Derimod stoppede borgerforeningen af mangel på tilslutning. Den havde en minimal, kontingent betalt økonomi, men intet kommunalt tilskud.

Heinrich - Din kongstanke med kirkerne som sognehuse er jeg ikke med på, medmindre bygningen ophører med at være kirke.
Nissen flytter med, og olie og vand kan ikke forenes.
Et gammelt ord : Det er bedre at sidde på kroen og tænke på vor Herre, end at sidde i kirken og tænke på kroen (eller var det krokonen).

Debatten her tyder på at mange ikke aner hvad der foregår derude.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Heinrich - Din kongstanke med kirkerne som sognehuse er jeg ikke med på, medmindre bygningen ophører med at være kirke."

Det er nu ikke min kongstanke, det med bygningerne der er indrettet til kirke. Der er en idé, der blev fostret længe før år 1200.

Det var muligvis en idé der blev fostret af konger. Det hævdes jo, at det var et udbredt og naturligt synspunkt at datidens brave folk, der af kulturfremmede blev spurgt om hvor kongen befandt sig, måtte tage sig til hovedet over barbarens dumhed, og venligt lade forstå, er her var alle konger ;-)

Ja, nu skal man ikke lade sig forføre af enhver gammel skrøner eller nye fortolkninger, men det skader ikke at prøve at tænke over hvad der mon foregik i hovedet på folk...

Det er jo besynderligt, at folk i dag er dybt imponerede over en skide sten i Jelling, der formodentligt er forarbejdet omkring år 1050, hvorpå der står at en vis Harald "bød" noget gjort (dvs. bad om noget, men fik det ikke gennemført). En nations fødsel, og kulturkristendommens fødselsattest, hævdes det. Jamen hurra for det.

Godt 100 år efter denne ene sten, kommer der flere sten til. Så mange, at de kan stables sten på sten, og danne langt over 1000 kirkebygninger, der tilmed blev kunstfærdigt udsmykket med malerier og meget andet. Det var, og er, imponerende.

Hvad de tænke på, kan man kun gætte på. Men mon ikke det havde at gøre et skabe rammer for et fællesskab blandt mennesker, om læring, om formidling, om fastholdelse af traditioner, om afbræk fra den daglige trummerum til et begivenhed, for det var forestillingerne, fortællingerne og bevaringen af erindringerne der var i højsædet?

Kan man forestille sig, at nogen kultur kan eksistere, uden et bastant fokus på, at fællesskab, de fælles værdier osv., skal dyrkes, og de gode historier genfortælles som de forstås og huskes? Det tror jeg ikke er muligt.

Som jeg læser beretningerne vedrørende 1849-Grundlovens tilblivelsesproces, forekommer det mig, at det var rammerne for noget sådan, de ønskede at genskabe. Der falder ingen pæne ord om præsteskabets formynderi og på dogmatiske læresætningers forstandighed. Den kongskirke der opstod under absolutismen, med arvemonarken som kirkeoverhovede, omtales direkte som et "Tvangshuus". Det tales til gengæld pænt om Morten Luder (bedre kendt som Martin Luther), som de mente foreskrev religionsfrihed mere end 300 år tidligere, og at lejligheden nu var kommet til at gennemføre dette.

Den nys opfundne folkekirke var næppe en eufemisme for kongs- og statskirken kontinuitet. Sådan læser jeg teksten (Beretningen ...). Den kan læses/tolkes på anden vis, som alle tekster nødvendigvis må, men den eneste anden jeg har kendskab til der har læst samme tekst, er Tom Paamand. Da han plejer at være mand for at kunne spidde og udstille andres forblommede sludder nådesløst, og da jeg hidtil er sluppet mådigt af med lignende poetiske udlægninger ved andre lejligheder, er det vel ikke helt urimeligt at formode, at gætterierne og tolkningerne ikke er helt så forrykte som de formodentligt må forekomme de fleste der læser disse krøllede tekster? :-)

Det ville varme mit kolde hjerte, hvis man smed præsterne på porten, og bad dem tage liturgibøger og kirkestuevrøvl med sig på vej ud. Lad folket -- fællesskabet -- få plads i stedet.

Heinrich – din kroniske negativisme med indbyggede selvmodsigelser er uforlignelige -

“Det er jo besynderligt, at folk i dag er dybt imponerede over en skide sten i Jelling, der formodentligt er forarbejdet omkring år 1050, hvorpå der står at en vis Harald “bød” noget gjort (dvs. bad om noget, men fik det ikke gennemført). En nations fødsel, og kulturkristendommens fødselsattest, hævdes det. Jamen hurra for det.”

og længere nede -

“Kan man forestille sig, at nogen kultur kan eksistere, uden et bastant fokus på, at fællesskab, de fælles værdier osv., skal dyrkes, og de gode historier genfortælles som de forstås og huskes? Det tror jeg ikke er muligt.”

Dette dit ”fællesskab” kunne jeg godt tænke mig og møde en dag – er det en ny religion ? … Lad bare nådens lys indtil da falde på os alle

Heinrich R. Jørgensen

Jan Weis:
"Dette dit ”fællesskab” kunne jeg godt tænke mig og møde en dag – er det en ny religion ? … Lad bare nådens lys indtil da falde på os alle"

Jeg anser på sin vis dette forum som rammen om et fællesskab. Lidt tamt og anonymt på flere måder, men der er mulighed for at interagere med andre, der ønsker at udveksle tanker med andre.

Officielt kaldes det et debatforum. Personligt har jeg ingen interesse i debat, diskussion og strid. Samtale, meningsudveksling, reflektioner, monologer, poesi, oplysningsvirksomhed, anekdoter, information og dialog er meningsfuldt, og de der deltager, kan næppe undgå at blive beriger deraf.

Mon ikke de fleste deltagere på disse sider, har andre fællesskaber at deltage i, end dette ene semi-virtuelle? Mon ret mange anser tid anvendt her, som det rene tidsspilde? Mon ikke de fleste deltagere ser deres deltagelse, som både en berigelse for én selv, som en mulighed for at dele noget med andre, som en mulighed og anledning til at forsøge at formulere og præsentere sine krøllede betragtninger for andre, som en mulighed for at få med og modspil på samme.

Man kan jo anse dette forum, som en mulighed for at forsøge i bidrage til fællesskabet. At forsøge at sætte nogle ord sammen, andre måske kan bruge til noget, eller som udgør gnisten til udvekslinger af betragtninger.

Det er der vel intet kunstigt, højrøvet sakrosant eller besynderligt i?

Heinrich - Der er åbenbart historisk belæg for at anvende kirkebygningerne til dit "fællesskab" (som Jan siger). Så må vi bare afvente, at folkekirken afskaffer sig selv, (vel ikke afkristne Danmark) og al folket på alm humanistisk grundlag opnår harmoni og i respekt for kulturarven, også Jelling Stenene, bruger kirkerne til passende aktiviteter, som f.eks afholdelse af lokalmøder, kulturelle events og "sognerådsmøder".

Kan du ikke høre, hvor umuligt det lyder og vil lyde i hundreder af år.

Dødens pølse.
De fleste sogneråd/menighedsråd har fredsvalg. Ingen gider Gud mere.
Gud er død, mester.

Heinrich R. Jørgensen

"er jo besynderligt, at folk i dag er dybt imponerede over en skide sten"

Det er jo netop hvad det er. Besynderligt. Ét stykke anakronistisk propaganda, hvis runer er ristet behørigt i et lidet forgængeligt materiale.

De fantasifulde gætterier om denne ene stens tilblivelse, formål og signifikans, er mange. Reelt vides usigelidt lidt om stenen, og den smule man med en vis sikkerhed kan mene at vide, vælger de fleste at se bort fra, da det ikke passer ind i den villede sagnfortællingen.

Jeg mener ikke, at der er tale om en ligegyldig sten. Denne ene stens signifikans blegner dog markant, når man tænker på, at der 150 år efter den ornamenterede sten, er opført måske 1000 stenbygninger fordelt ud over et betragteligt riges område. Den senere bedrift overgør den ældre, med faktor 10000 målt på arbejdsindsats.

Hvordan kan det være, at fantasien ikke får frit spil om hvad i alverden disse stenbygninger blev opført for, og hvilke rolle de spillede i datidens samfund? Hvorfor kaldes rummene for skibe? Hvad foregik der i rummene? Hvilke formål tjente udsmykningerne? Hvilken læring og hvilke ritualer fandt sted? Hvem forestod læring og ceremonier? Der er myriader af spørgsmål, der burde melde sig, om tilværelsen og forestillingerne i gamle dage.

Gå længere tilbage end stenene fra Jelling, og man kommer til trelleborgene. Runde konstruktioner med nord-syd, øst-vest orienteringer, med bygninger placeret med stor nøjagtighed i geografiske mønstre. Sådanne fandtes 200 år førend stenbygningerne kom til, og blev påbegyndt før Harald fik sin første mælketand. Hvad var meningen med de gamle solkors i overstørrelse? Er fæstningsanlæg virkeligt det bedste og mest realistiske bud, fantasien rækker til?

Efter reformationen havde skabte en kløft mellem fortid og fremtid, havde den nye kongelige præstestand en lang række udfordringer med at holde den folkelige overtro og de folkelige ritualer i ave. De ukristelige barbarer havde frugtbarhedsritualer, drikkegilder ved dødsfald, og meget andet, der kunne få de kongelige gesandter til at korse sig, og håbe på at opdragelsesbestræbelserne ad åre ville bære frugt.

Efter Grundloven var det Indre Mission, Luthersk Missionsforbund og lignende, der tog magten over den kirke der siden blev en tam og ligegyldige statskirke, de færreste kan se pointen med. Et dårligt show søndag formiddag, med et minimum af brød til, er hvad nutidens fyrster kan tilbyde den passive hob. Det er tamt og ligegyldigt. Selv gladiatorkampe på TV er mere befordrende for at højne humøret...

NB: Der er tilladt at læse mellem linjerne.

Mona Blenstrup

Jeg har da tænkt på sogneråd som det nærdemokrati vi mangler igennem længere tid.
Med pudsigt nok ikke med den religgiøse dimension.

Et nærdemokrati, der virkelig vil være der for det nære, det nære samfund, den nære tilknyutning til befolkningen og det helt nære forhold til mennekene i nærheden, det må da være vejen frem.

Selvfølgelig primært for os på landet.

Så ja tak til sognerådene.

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov: "Bogen afslører den indskrænkede dobbeltmoral og sadistiske forfølgelse af dem, der ikke bare siger javel og amen, indenfor Folke Kirken! Det forandre sig desværre aldrig, og derfor er denne bog guld værd, hvis man vil kende noget til kirkens og sognerådenes indre liv."

Meget vel, den slags findes naturligvis, men der er omvendt også mange eksempler på, at folkekirkens præster har talt magthaverne imod og har risikeret liv og levned for en god sags skyld. Splittelsen mellem forskellige opfattelser har man i visse sogne faktisk løst gennem såkaldte valgmenigheder, hvor alternative former (til den af sognerådet foretrukne) realiseres indenfor folkekirkens regi. Det er - som Heinrich ofte har været inde på - faktisk en meget folkelig og demokratisk forfatning, der ligger til grund for den danske folkekirke, men den får naturligvis kun konkret indhold i kraft af det folkelige initiativ.

@Tom Paamand: "Baunsbak ærinde er naturligvis også at revitalisere kirkens rolle, men det behøver vi jo ikke give ham lov til. I stedet kan vi glæde os over alle de mulige og meget tomme kirke-forsamlingshuse, der fortsat står klar i hvert eneste sogn. Vi skal bare lige ha ryddet op, arkiveret det religiøse tingeltangel hos Nationalmuseet, og så stille bænkeraderne i rundkreds."

http://www.valgmenigheden.dk/

http://www.oddernettet2.dk/valgmenodder/

Flere af de steder, hvor valgmenighederne har opført egne kirker, er de faktisk indrettet således, at bænkene står i kreds (central-kirker). Hvorvidt det religiøse indhold bør arkiveres på Nationalmuseet, beror på en fælles beslutning, hvor revolutionen jo ikke nødvendigvis får overtaget. Man har jo også i de senere årtier afdækket mange af de kalkmalerier, som blev overmalet i reformationens sejrsrus. Kalkmalerierne kan i hvert fald ikke flyttes, og der vil nok også fortsat være behov for det meget enkle inventar, som pryder de fleste af vore kirker. Hvorfor dog fratage de enkelte sogne denne frilands-museale dimension? Ingen tvivl om at mange turister elsker det historiske element, og der arrangeres både turistgudstjenster og rundvisninger - som vi godt kan være bekendt.

Jeg er ikke selv medlem af folkekirken - forlod den i ungdommeligt overmod, bl.a. under påvirkning af trend-sættere som Ole Grünbaum, men med alderen får man større forståelse for de værdier, som har bundet kulturen sammen igennem århundreder, og som ikke kan erstattes af marxistiske eller darwinistiske doktriner.

Vi søger over hele verden efter de vises sten og kan ikke se skoven for bare træer. Her tænker jeg på den danske og skandinaviske egenart, som ligger under for stormagternes dominans i medier og politik. Lad os derfor huske at ære det, som æres bør - i de nære omgivelser.

Heinrich R. Jørgensen

Leo Nygaard:
"Så må vi bare afvente, at folkekirken afskaffer sig selv, (vel ikke afkristne Danmark) og al folket på alm humanistisk grundlag opnår harmoni og i respekt for kulturarven"

Hvor længe består nationen/riget/staten, og dermed rammen for et (påstået) fællesskab, hvis befolkningen i territoriet ikke har noget at være fælles om?

Stater og folkeslag er blevet opløst mange gange i fortiden. Nogle folkeslag er forsvundet, nogle er blevet evige nomader, andre spredt for alle vinder, andre igen tvangsassimileret i andre kulturer.

Personligt foretrækker jeg at omgås med kulturelle og dannede personer. Tyskere, svenskere og mange andre. Hvis nogen gad overtage det åndelige fallitbo, så hjerteligt velkommen. Det kan næsten kun blive en forbedring.

Bismarck fik tilbuddet efter 1864, men takkede nej. Han var ikke interesseret. Siden genopfandt reststatens bondske befolkning sig selv, og genskabte et rige der var mennesker og et folkeslag værdigt.

En renaissance er nødvendig. Hvor føres samtalerne om fremtidens andelsbevægelser, velfærd, skole, højskole, dannelse, kultur? Måske ikke i de anakronistiske skibe der ikke kan sejle, og er strandet på højdedrag rundt om i landet. Men et eller andet sted må det foregå.

Nogle vil sætte deres lid til "Christiansborg" som et nutidens mekka for fornuft. Man skal aldrig sige aldrig, men det lyder ærligt talt lige så tåbeligt som den med folkets huse ;-)

Sider