Klumme

(Mis)tillid til medierne

Information er mere troværdig end Kristeligt Dagblad, men ikke så troværdig som ’Kontant’. Er Rundetårn højere end et tordenskrald?
17. marts 2012

Et af verdens største PR- og kommunikationsbureauer er det amerikanske Burson-Marsteller. De lever bl.a. af at hjælpe virksomheder med at profilere sig selv. De lægger dygtigt presse- og kommunikationsstrategier for de, der vil betale for det. Og selvfølgelig bruger de deres uomtvistelige ekspertise til at profilere sig selv. Hvis bureauets navn kommer i avisen og direktøren optræder som ekspert i flere medier, vel at mærke for noget godt, er det fremragende ’branding’.

Torsdag havde Burson-Marstellers danske afdeling en ganske aldeles fremragende dag. Bureauet har nemlig lavet en meningsmåling, som blev ædt råt af flere af landets førende medier, der ukritisk kunne meddele, at »mistilliden til medierne var stigende«, og at »TV-Avisen overhaler Radioavisen som Danmarks mest troværdige medie«.

Elsker hitlister

Nu er der ikke noget sensationelt i, at tilliden til medierne kan ligge på et lille sted – det fastslås i den ene undersøgelse efter den anden – men da moderne medier elsker hitlister, så overskygges den gamle nyhed af hitlisten. Hvilke medier er mere eller mindre troværdige end andre?

Listen er sikkert blevet nærlæst af adskillige redaktører, der med tilfredshed f.eks. kan konstatere at Deadline er en anelse mere troværdig end Politiken, at Ritzaus Bureau er langt mere troværdig end Operation X, og at Information er omgivet af større tillid end Kristeligt Dagblad, og at BT og Ekstra Bladet ligger helt i bund, selv om BT er dobbelt så troværdigt som Ekstra Bladet. Det lyder mærkeligt, og det er det også. Er Rundetårn højere end et tordenskrald?

Umiddelbart er det interessant og foruroligende at Ritzaus Bureau rubriceres som et ’medie’ – det er, såvidt jeg ved, et nyhedsbureau. Burson-Marsteller og opinionsmålerne YouGov - har også valgt at spørge om Kontant (der troværdighedsmæssigt ligger lige over Børsen og lige under TV2 News) og Operation X (som ligger i midten af troværdighedsskalaen under Information og over Weekendavisen!) Radio24syv og DR-programmet Bag Facaden er ikke med. Ifølge pressemeddelelsen fordi kendskabet til dem lå under 50 procent.

Billige undersøgelser

YouGov har tidligere udmærket sig ved at ’måle’ sig frem til helt absurde lyttertal for Radio 24syv (en undersøgelse som Radio24syv retfærdigvis intet ansvar havde for). Og YouGov benytter sig af den såkaldte CAWI-teknik, hvor respondenterne nås via internettet.

CAWI-interview er billige og hurtige, men behæftet med stor usikkerhedsmargin. Gode til tendenser, men yderst tvivlsomme når det handler om detaljer.

Men det var en effektiv PR-strategi, og Burson-Marstellers direktør blev i dagens anledning udnævnt til ekspert på sin egen undersøgelse og blev citeret flere steder. Mission Accomplished.

Blind accept

Tilbage står mediernes tilsyneladende blinde accept af enhver hitlistes troværdighed. Her er forklaringen måske, at hvis man gik alt for kritisk til værks, ville flere medier undergrave deres egen troværdighed endnu mere. Anvendelsen af billige og hurtige web-baserede ’meningsmålinger’ er eksploderet i medierne de senere år.

Ingen har stillet kritiske spørgsmål til undersøgelsens metode, troværdighed eller sammensætning. Pressemeddelelsen fra PR-firmaet gik uimodsagt sin sejrsgang i mange medier, herunder Politiken og Berlingske.

På den baggrund er det måske mere forklarligt, at tilliden til medierne er på et lavpunkt og at vi journalister ifølge en anden måling rangerer helt i tillidsbunden, helt dernede hvor politikere og spindoktorer (f.eks. dem fra kommunikationsbureauerne) skraber bunden.

 

Lasse Jensen, jounalist og radiovært

 

politik@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Madsen

Lasse Jensen har ret. At mange medier ukritisk sluger denne undersøgelse om troværdighed i medierne gør dem utroværdige.
Desværre kan mange medier ikke se det - eller kan de.?
Måske drejer det sig slet ikke om at fremstå som et troværdigt medie.?
Måske drejer det hele sig om påvirkning og her vil troværdighed jo ofte nedsætte påvirknings effekten.

Gorm Petersen

Politiken styres af R, resten af den borgerlige presse med TV2 i spidsen styres af VK (sagen om TV2 og Venstres pressetjeneste).

Den sidste niche - BT og Ekstrabladet - har i et årti skrevet, som om de blev styret af DF.

Derfor får vi VKR's økonomiske politik - med DF stående klar i kulissen. Pressen giver os intet alternativ til den "smertefulde men nødvendige politik" med gyldne håndtryk - "o hvilken smerte" må de smarte bankøkonomer tænke.

S-SF og Enhedslisten har ingen loyal presse - så derfor har disse partier heller ingen politisk indflydelse.

At betegne pressen som den fjerde statsmagt er et levn fra en tid, hvor folk mødtes i forsamlingshuse og diskuterede politik. I dag er pressen den eneste statsmagt, fordi folk ikke har alternative adgange til politisk information.

Hvis centrum-venstre ønsker indflydelse på dansk politik, må de skaffe sig loyale medier.

Information har en gammel åndssnobbet tradition som gør, at man kan tilgive Margrethe Vestager den mørkeblå fordelingspolitik fordi hun til gengæld går ind for finkultur.

De samme fjollehoveder der er parate til at tilgive K's Per Stig Møller fordi "han taler fransk".

Den slags beskæftiger rigtige arbejdere sig ikke med.

Der er brug for et folkeligt alternativ til Information.

henrik hansen

"Ritzaus Bureau er langt mere troværdig end Operation X" "
Ritzau trovaerdigt....????? En tidlig 1. april!

"Information er omgivet af større tillid end Kristeligt Dagblad"
Endnu en joke!!

Det bliver mere og mere morsomt at laese Information....det er vel saadan, den avis skal forstaas i dagens DK

Lasse Jensen:

»Ingen har stillet kritiske spørgsmål til undersøgelsens metode, troværdighed eller sammensætning.«

Dagbladet Information viderebringer dagligt ganske ukritisk læssevis af utroværdige undersøgelser, som i dagens avis, hvor Gallup har fundet ud af, at de fleste danskere deler de liberalistiske værdier.

Derfor vil det nok være vanskeligt for de fleste læsere helt at undertrykke en lille kluklatter eller måske et lille fnis, når de læser ovenstående citat og resten af Lasse Jensens artikel.

Det er jo først når det er Information selv, der bliver ramt af en utroværdig undersøgelse, at avisen for alvor begynder at stille skarpt på alle de utroværdige målinger og opinionsanalyser vi dagligt bliver stopfodret med.

Hvor troværdigt er det lige?

Heinrich R. Jørgensen

Tese: Empiri kan meningsfuldt beskrive det virkelige.

Falsifikation: Så godt som enhver meningsundersøgelse.

Empirisk videnskab (navnligt: Økonomi) er funderet på kvantitative metoder. For økonomis vedkommende statististisk metoder.

Enhver med et vist mål af forstand og realitetsfornemmelse i behold, vil være i stand til at indse, at de numeriske tal-behandlingsmetoder meget sjældent korresponderer med noget der kan anses for "virkeligt".

Empirisk videnskab er videnskab uden klæder. Må man være sig uartig at pege fingre af det pompøst absurde optrin og sige: "bar røv"? Det er en ærlig respons.

Jeg elsker motivfortolkninger! Specielt den om, at "Information først begynder at stille skarpt, når det rammer Information". Jeg er ikke Information og ikke ansat på Information. Jeg skriver lejlighedsvis i avisen - og det er faktisk ikke første gang, at jeg har kritiseret meningsmålinger af den karakter. Det har jeg gjort på Kommunikationsforum og i radioen. Og når jeg beskriver de forskellige mediers "troværdighed" i forhold til nogle andre, er det citater fra undersøgelsen. At det så også kan give anledning til at nogle kan få afløb for deres synspunkter på, hvilke medier der "styres" af hvilke partier har selvfølgelig intetsomhelst med min kommentar at gøre, men er et smukt eksempel på, at kommentarfelter på nettet er fine talerstole, hvor den sikrede ytringsfrihed anvendes til alt muligt. Men ikke altid helt relevant...

Jeg elsker motivfortolkninger! Specielt den om, at "Information først begynder at stille skarpt, når det rammer Information". Jeg er ikke Information og ikke ansat på Information. Jeg skriver lejlighedsvis i avisen - og det er faktisk ikke første gang, at jeg har kritiseret meningsmålinger af den karakter. Det har jeg gjort på Kommunikationsforum og i radioen. Og når jeg beskriver de forskellige mediers "troværdighed" i forhold til nogle andre, er det citater fra undersøgelsen. At det så også kan give anledning til at nogle kan få afløb for deres synspunkter på, hvilke medier der "styres" af hvilke partier har selvfølgelig intetsomhelst med min kommentar at gøre, men er et smukt eksempel på, at kommentarfelter på nettet er fine talerstole, hvor den sikrede ytringsfrihed anvendes til alt muligt. Men ikke altid helt relevant...

Mustafa Hussain

Hvis nogen skulle have overset at ikke alle spiser alt hvad der står i medierne råt, gentager jeg min kommentar til nyheden om Listen over (u) troværdige medier i Information:
Mustafa Hussain siger:
Sandhed må være at den slags målinger er lige så
(u) troværdige som medierne.

# 16. marts 2012 kl. 20:05

Michael Kongstad Nielsen

Jeg læste godt den den meningsmåling, og måtte også tage mig til hovedet. Lasse Jensens kommentar er helt fin.

Jeg tror, folk er blevet spurgt, selv om de ikke læser/hører/ser de pågældende medier dagligt eller ofte eller overhovedet, bare det, at de kendte mediet, var nok (Radio24syv udgik af undersøgelsen, da for få kendte mediet). Men at kende f. eks. Information uden at læse den, giver jo kun de adspurgte erindringen eller fordommen som grundlag for at udtale sig, og hvis folk er politisk meget lang væk fra et medies linje,er de nok tilbøjelig til at dumpe dets troværdighed.

Hvorfor vil medierne generelt finde sig i, at undersøgelse på undersøgelse viser, at folktillægger dem så lav troværdighed? Tja, hvorfor bliver brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere ved med at eksistere? For tiden kører medierne på underholdningsfaktoren. De er sunket dybt, og satser på, at folk lader deres nyfigenhed og sanselige lyst til at få bundet alt muligt gossip på ærmet vinde, så de hænger på et stykke tid endnu. Det ser ikke kønt ud. Oplagene rasler ned, dog stadig med sorte tal på bundlinjen. Men bare vi dog kunne få nogle seriøse bud på nytænkning og ny journalistik ind i branchen.

Henrik Brøndum

@Lasse Jensen

Mange tak fordi du deltager her i debatten - det goer de faerreste af jer der skriver avisen.

Jeg synes nu Hanne Cetkin har en pointe, omend hun forfalder til at drille.

Vi kommentatorer er jo heller ikke perfekte, men kvaliteten af baade den "trovaerdighedsundersoegelse" du naevner og den "liberaliseringsgrad" som baade Hanne Cetkin og jeg skoser - er meget lav. Nu ved jeg ikke meget om hvordan dagligdagen paa en avis fungerer, men jeg ved at der findes aviser der ikke bringer denne slags "spin" eller "skjult markedsfoering" - f.eks. Franfurter Allgemeine. Har du et bud paa hvorfor selv nogle af de mest trovaerdige danske medier - lader det flyde i en lind stroem?

Helt generelt: hvis aviser vil sælge sig på, at de redigerer nyhederne, må de så også gøre dette ud fra nogle relevans-kriterier. Jeg tænker tilbage på Information i 80erne og 90erne med stor veneration, for avisen havde stort set kun egne, velskrevne og -researchede historier.
I dag er alting blot statistiske undersøgelser, mærkeligt afkoblede fra den virkelighed, vi alle lever i. Måske det er hovedårsagen til mediernes derôute?

Nu mener jeg faktisk ikke, at Information bragte noget om undersøgelsen....mit bud på, hvorfor mange danske aviser bringer den slags målinger? Tja, nogle af dem sætter dem jo selv i gang - hitlister har siden Jørgen Mylius indførte dem i P3 i 60'erne har altid haft en letforståelig fascination. Der er ALTID en overskrift ("TV Avisen mere troværdig end Radioavisen!") der er ikke meget journalistisk arbejde at udføre, det er billigt - og ind imellem ER det da både interessant og væsentligt, hvis det - vel at mærke - er gjort ordentligt og professionelt. Problemet her er i al sin enkelthed, at så er det også ret dyrt.

Jamen, Lasse Jensen, det er jo et paradoks af karat! Tidligere var grundigt journalistisk arbejde langt besværligere at gennemføre - alligevel blev det gjort i meget større omfang. Det må da have været dyrere? Nu fyldes pladsen alt for tit med ligegyldige telegrammer, der ikke engang er læst igennem af den pågældende forfatter, så ubehjælpsomt de tit er formulerede. Der er et godt udtryk for den slags: Stene for brød.

Michael Kongstad Nielsen

Det forveksles, at Information.dk bringer en løbende strøm af Ritzau-telegrammer, og undersøgelsen var ét af dem. Men det er jo totalt uredigerede telegrammer, netavisen abonnerer på, og i mange tilfælde er det ren underholdning.

Jens Thorning

Der har været undersøgelser før af alt muligt, der udelukkende viser, at danskerne (folket) oversætter alle spørgsmål, herunder "hvilket medie finder du (De) mest troværdigt?" til "hvad kan jeg bedst lide?". De kan godt li' at klamme stoddere hænges ud i Kontant, altså er det et troværdigt program - osv.

Danskerne er også i bedre humør, når solen skinner; så vil de ganske vist stadig i krig i Langbortistan, måske endnu mere, men alting tager sig i det hele taget mere positivt ud og svarene er derefter - det ved enhver i branchen.

Lasse Jensen:

»Jeg skriver lejlighedsvis i avisen - og det er faktisk ikke første gang, at jeg har kritiseret meningsmålinger af den karakter.«

Hvis Lasse Jensen læser min kommentar en gang til og meget langsomt, vil han se at min kritik går på Dagbladet Information (og den øvrige presse), og ikke på journalisten Lasse Jensen.

Når Lasse Jensen skriver, at han ved flere lejligheder har rettet kritik mod pressens brug af utroværdige målinger og undersøgelser, er det utvivlsomt rigtigt, og det vil i givet fald være noget, som man ikke kan rose Lasse Jensen nok for.

Pointen i min kommentar var imidlertid, at der er i pressen i almindelighed og også i Dagbladet Information er en voldsom ubalance i hvor meget man på den ene side forholder sig kritisk til undersøgelser og hvor meget man på den anden side ukritisk efterplaprer grotesk manipulerende ”undersøgelser” og ”målinger”.

I Dagbladet Information bringes dagligt en sand syndflod af telegrammer fra Ritzaus Bureau med den ene måling efter den anden, der er så langt ude i hegnet, at man sjældent ved om man skal le eller græde, som eksempelvis dagens måling, der viser at flertallet af danskerne er blevet hardcore liberalister.

Endnu værre er det, når journalisterne på Information gang på gang i deres artikler tager udgangspunkt i tvivlsomme målinger og undersøgelser, og behandler dem som om de er udtryk for den skinbarlige sandhed.

Som jeg nævner i min kommentar, virker det meget påfaldende at vi netop præsenteres for en artikel der kritiserer tvivlsomme målinger, netop på et tidspunkt, hvor Information selv er blevet ramt af en sådan måling.

I den sammenhæng forekommer Lasse Jensens kritiske grug som den berømte dråbe i havet, og det må Lasse Jensen også indrømme, hvis han ellers har en smule realitetssans i behold.

Jens Thorning

Desuden er "troværdig" for svært et ord, ligesom bjørnetjeneste, der ganske vist har hele fire stavelser mod kun tre i "troværdig".

En anden af dagens latterlige undersøgelser er sygefravær blandt henholdsvis lærere og elever i folkeskolen. Da forholdet mellem lærere og elever er ca. 1:32, skal der ikke mange langtidssyge lærere til at tippe den balance.

Holger Madsen

Radioindslaget med Outze fra 1974, der er lagt ud på outze.mediejungle.dk er en anbefalet kommentar til denne tråd om (mis)tillid til medierne.

I indslaget pointere Outze bl.a., at der er vigtigt at pressen forholder sig kritisk til pressen og at en avis har en eksistensberettigelse, hvis den er noget for nogen.

Om meningsmålingen om medierne er helt korrekt, næppe, men det er der vel næppe nogen meningsmåling som er.

Det springende punkt er at medierne tilsyneladende ikke tager det alvorligt nok, til at skrive noget selvransagende om det.

Det underbygger jo meningsmålingen om utroværdigheden.........

Niklas Monrad

Gorm beklager at "S-SF og Enhedslisten har ingen loyal presse" og derfor ikke har nogen politisk indflydelse. Det er sgu' flotte ord i marts, når regeringen består af to af de tre nævnte, med sidste som stemmekvæg.

Man kan så begynde at spekulere over, hvorfor de tre partier ikke har haft et trykt medie som talerør siden det hedengangne Aktuelt, der døde en velfortjent død.

Det skyldes ganske givet, at de medier, som rager rundt (eller har raget rundt) ude på venstrefløjen er så udpræget og åbenlyst ideologisk baserede, at de bliver ligeså spændende at læse som en telefonbog. Ja, man behøver ikke engang at åbne avisen, for at vide, hvad der står i den.

Det kan da godt være, at den slags "journalistisk" kan tilfredsstille de mest loyale partisoldater, men resten af befolkningen er gennemsnitligt intelligent nok til at forstå, når de bliver trukket rundt ved næsen.

Nu elsker medier at beskæftige sig med sig selv og det kommer ikke som nogen overraskelse, at enhver omtale af mediernes betydning behandles i medierne.
At en undersøgelse uden betydning af mediernes troværdighed behandles i medierne kommer heller ikke som en overraskelse.
Skal Dansk trykt og elektronisk presse overleve uden overførselsindkomster, skal den sikkert til at sadle om for rive sig løs fra politikeres favntag og aktionæres grådighed.
Naturligvis gælder det ikke Information i samme udstrækning som det gælder for andre medier.
På den anden side fremstår det somom Information trækkes rundt i manegen af de emner øvrige medier omfavner.

For mit vedkommende, har elektroniske medier aldrig rigtig stået på ønskelisten.
For 11 år siden, anskaffede familien sig dog et fjernsyn. Med min alder på lige omkring de 60 er det i en sen alder, jeg er begyndt at kunne se fjernsyn.
Men er sikkert ikke gået glip af noget. Ihverfald præger genudsendelser sendefladen og folketingsdebat tænder jeg ikke rigtig på.
Indtil Irak krigen fik vi to selvstændige dagblade.
Dækningen af optakten og angrebet og efterfølgende besættelse gjorde, at vi fravalgte det ene.
Det andet dagblad fravalgte vi, da Dansk presse lavede en politisk aktion ved, at alle dagblade bragte tegningen der angiveligt skulle være Muhammed.
Herigennem blev pressen en part og den journalistiske troværdighed forsvinder derfor.
Dansk presse henholder sig til den forsvarer ytringsfriheden.
Men det har på intet tidspunkt været ytringsfriheden der er forsvaret. Men derimod pressefriheden hvilket bestemt ikke er det samme.

Kun fordi der i Danmark er den særlige ordning, at borgere skal betale en afgift til staten for have Internet, har vi forsat et fjernsyn, idet Danmarks Radio på mystisk vis er koblet sammen med brugen af Internettet. At Danske medier ikke harcelerer over denne konstruktion som - alt i alt - vel må være en begrænsning af ytringsfriheden må ses i sammenhæng med journalisternes åbenlyse interesse i bevare arbejdspladser.
I denne sammenhæng er tale sølv og tavshed bogsatvelig talt guld.

Desværre blev det sidste forsøg på et seriøst dagblad - Dagen - en døgnflue og intet i sol og måne ser ud til eksisterende dagblade skiller sig ud og vægter selvstændig journalistik. Men alle stort set altid står med blokke og mikrofoner for bringe samme historie med påfaldende samme vinkel.
Med den viden der idag er til rådighed. Med den hastighed hvormed viden kan fremskaffes og med de værktøjer, som pressen idag har, skulle man forvente at journalistikken havde blomstret og ikke visnet.

Tja, hvad skal man stille op med folk, der ikke holder aviser eller ser ret meget tv, men alligevel synes at det altsammen er noget lort? Trods alle fejl og mangler er jeg dog glad for, at vi har et ret livligt mediebillede, at der er meget godt tv (og endnu mere dårligt) at der fortsat er journalister, der graver og afslører, at Clement fortsat forsøger at stille ministre til ansvar, at jeg kan høre masser af god radio, læse anmeldelser der gør mig rasende eller rasende glad, at jeg kan grine af At Tænke Sig og engang imellem reflektere over Kristeligt Dagblad. Jeg lever bl a at være kritisk overfor medierne og er meget uenig med dem, der synes at medierne går for meget op i medierne-der burde være meget mere kritisk mediestof

Michael Kongstad Nielsen

Hvad skal man stille op med folk? Jeg troede det var medierne, vi kritiserede, ikke folk.

Ja, vi har et livligt mediebillede, og der er stadig journalister, der graver og afslører, men at stille sig tilfreds med tanken om, at den man elsker, revser man, er ikke nok. Medierne burde være for vigtige til, at vi lader os nøje, og tilgiver dem i al deres mangelfuldhed. Kritikken bør være fuldtonet, og komme fra mange flere kanter, men anerkendes skal det, at vi trods alt har nogle få professionelle mediekritikere. So go on.

Holger Madsen

@ Lasse Jensen

Hvad skal man stille op med folk, der holder aviser og ser tv, men alligevel synes at det meste er noget lort.?
Jeg nyder da også de gode ting i mediebilledet, som du nævner i ovenstående indlæg. Men når man er af ikke-borgerlig observans, så er savnet af pluralisme i nyhedsmediebilledet stort.
At denne pluralisme ikke er tilstede i pressen, kan man dagligt få bekræftet i den enorme nyhedssrøm, der er tilgængelig på nettet.
At de private mediehuse udvælger de nyheder, som deres læsere gerne vil have, er forståeligt, men at de offentlige nyhedsformidlere ikke har en større pluralisme i deres nyhedsvalg, er kritisabelt.
Denne her kritik er jo blevet fremført masser af gange, men bliver altid af jer toneangivende mediekritiker tilbagevist som et problem, I ikke mener eksisterer,
Hvad vil du sige til sådan nogle folk som mig.?

@ Lasse Jensen.

’ Alt sammen ’ er en ordentlig mundfuld.
Erotik, naturen, mad, teater og en skitur forsøder alt sammen tilværelsen og så lige, når nu DR har købt Tati’s boxsæt, så kan man også lige se dem på DR2, selvom boxsættet også står på reolen.
Og når nu du nævner Kristeligt Dagblad læser jeg det med stor fornøjelse og dyb interesse.
Et dagblad som ikke lader sig trække rundt af ’hvad der går som varmt brød’ i nyhedsformidlingen.
Befriende!
Engang havde nærværende avis tilsvarende egenskab.
Og som sagt tvivler jeg på at jeg er gået glip af noget, i de par menneskealdre jeg ikke har haft tv.
Og nu går jeg ikke glip af noget uden dagblade.
”Stats- og udenrigsministre forhandler forsat… ” er der altså ikke meget nyhed i.
At den radikale Sofie Carsten Nielsen fortæller, at de hos de radikale vil af med EU forbeholdene - og europaministeren afviser - flytter altså heller ikke meget i verdensbilledet eller andedammen.
Men jeg skal ikke afgøre, hvilke nyheder som er vigtige og hvad der er god nyhedsformidling.
Blot pege på problemet med, at nyhedsformidling – medier her i landet - er filtet sammen med statsmagten og det utvivlsomt præger tilgangen.
En fri presse, løsrevet fra overførselsindkomster, vil utvivlsomt klæde demokratiet og skabe en større mangfoldighed og mere selvstændig journalistik og prioritering.
Havde Kristeligt Dagblad blevet leveret til døren, havde jeg sgu abonneret på avisen.
Men for mit vedkommende, efter at levet med et eller flere dagblade i halvtreds år, er der sgu noget rituelt ved et dagblad og jeg vil sgu kunne stå op om morgenen, inden dagen for alvor er begyndt, og tage avisen og sætte mig i køkkenet i bar r.. og ingenting og læse avisen over en kop kaffe.
Som det er blevet, skal jeg stå op, klæde mig på og gå ud – måske med en paraply – til vejen og låse postkassen op og tage avisen.
Så er dagen sgu i gang og hjernen så klar, at de nyheder som står skrevet ikke bibringer noget der ikke kan forudsiges.
For skæg skyld har jeg lige været på DRs hjemmeside og overskriften her er:
’ Fransk minister: Toulouse-manden er muligvis død ’
Sikn’ nyhed som nedenunder følges op af:
’ VIDEO: Toulouse-manden i vild bilkørsel ’
Spørgsmålet er så om Toulouse-manden er kørt galt i den vilde bilkørsel og muligvis er død? Om Toulouse-manden måske er stukket af og på vild flugt? Eller om den vilde bilkørsel slet ikke har noget med den formodede drabsmand i Toulouse at gøre. Eller om den vilde bilkørsel ikke har noget med sagen, som den formodede drabsmand sigtes for?

Som det fremgår mit skrevne, er jeg på ingen måde behæftet med belastningen af, at være professionel ud i skriverier. Heller ikke ud i håndværk i øvrigt. Men bestiller jeg en murer, er det for få noget ordentligt håndværk udført og læser jeg en avis, eller ser formidling på elektroniske medier, forventer jeg sgu også noget ordentligt håndværk.

Men til forskel fra mureren, er medierne beskyttet af politikerne og kan levere hvad det skal være af kvalitet, uden der er mulighed for kunden til at sige fra.
Det er for ringe og betænkeligt i et demokrati.

Michael Kongstad Nielsen

Kære Lasse Jensen.
Jeg har et par forslag til emner i "Mennesker og Medier":

1) Der var engang noget, der hed "New Journalism", hvor det vist gjaldt om at skrive sådan lidt skønlitterært, så historierne ikke blev for faktiske og beskrivende, men mere oplevelsesorienterede, hvordan følte skribenten det, og så skulle læseren leve sig ind i situationen osv. Er det stadig en smart må at lave jorunalistik på? Eller kommer der snart noget nyt.

2) Hvorfor dyrker aviserne fotoet så intenst, ofte meget nært på, ofte blæst meget stort op, ofte provokerende og meget opmærksomhedstiltrækkende. Så tiltrækkende, at det tager kraft og luft ud af teksten.

3) Hvorfor vælges flere og flere historier ud fra intimstof, det nære liv, guides til living, forbrugerstof, "sådan får du en bedre søvn", helse, namedropping, sidste nyt om de kendte.

4) Findes der aviser ude omkring i verden, der griber tingene anderledes an? Franfurter Allgemeine har været nævnt. Jeg kommer i tanke om en helt speciel avis, franske "Le Canard Enshaîné" (Den Lænkede And).
http://www.lecanardenchaine.fr/