Klumme

Det neoliberale asociale skred

Når den snusfornuftige bjærgsomhed hives i land som vunden kulturkamp
31. marts 2012

Vi har vundet kulturkampen, sagde tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Et udsagn, der kan opfattes tvetydigt, hvad angår begrebet sejr. I fædrelandssangen »Jeg ser de bøgelyse øer« skriver L.C. Nielsen om de slægter han ser gik hen, »som vandt på Kongedybet, som under Dybbøl led …«

Det sidste passer, men danskerne vandt ikke på Kongedybet, de tabte med et brag. Læser man hele L.C. Nielsens digt på 16 strofer aftrykt i værket Vort Folk, 1901, fremgår forklaringen på en tilsyneladende digterisk brøler: At danskerne underforstået nok fik deres læsterlige bank af englænderne, men til gengæld fandt deres indre dansker under det blodige slag på Reden mod lord Nelson i 1801 og i den forstand vandt. Og sådan kan man jo også vinde.

Hjorth Frederiksen vandt ikke kulturkampen, hvis han mener, at han vandt over de kvaliteter i den danske kultur, som han ikke bryder sig om. De gode billeder bliver ikke malet efter den sejrende smag, digtene ikke skrevet som vinderne læser almanakken, Carl Nielsens symfonier ikke spillet i polkatakt som til et Venstre-bal i Frederiksens ungdom.

Betragter man ydermere det historiesyn som man må gå ud fra Hjorth Frederiksen deler med sin tidligere chef, den nuværende NATO-generalsekretær – ham med kreativ bogføring – så har han ikke vundet kulturkampen.

Så står han og Fogh Rasmussen tilbage i efterklangen af det magtopbud, der gav ekkorum til deres skryden, som tabere. Hvad Rasmussen i sin tid udtrykte om den tyske besættelse af Danmark er fortsat demagogi, der i bedste fald vidner om primitiv omgang med fortiden, og som ikke blev rigtigere ved gentagelsen i Dansk Folkepartis og andres nationalchauvinistiske sentimentale månevrøvl.

Hjorts neoliberale opfattelse

Hjorth Frederiksens egen forvaltning i Beskæftigelsesministeriet, hvor han blev afsløret i direkte ulovligheder, renvaskes heller ikke som sandere eller bedre eller som umistelig vundet kultur, fordi eksbeskæftigelsesministeren mener at have sejret i en ellers luftigt udefineret kulturkamp.

Man kunne derimod, hvis man er kværulantisk anlagt, hævde, at Hjorth Frederiksen har tabt kampen – som manden, der mener at vinde landsbyen ved at brænde den ned.

Den art af sejrssikkerhed kom også for dagen, da de fanatiske liberalistiske kamptropper i Liberal Alliance triumferende demonstrerede deres ret til at have dårlig smag og hængte en fidusmalers smørerier op på væggene i rigets borg. Smagsdommere er de selv. Jovist. De dømmer sig selv.

Nu er det, som antydet ikke klart, hvad Hjorth Frederiksen mener med kultur og med kamp og med at have vundet en kamp. Ikke meget andet, fremgår det, end denne ret til at insistere på sit eget snæversyn, fordi der ikke er nogen der skal komme og sige noget, for det skal de ikke.

Men så en anden ting: den sociale mentalitet. Dér kan Hjorth Frederiksen se sig selv i spejlet og finde karikaturen af en sejrherre.

De fattige må tage sig sammen

Umærkeligt om end ikke stille, umærkeligt i de indre krybestrømme har den neoliberale opfattelse bredt sig, at man ikke tossegodt skal dele ud af goderne til andre, men at andre i højere grad må vænne sig til at skulle betale selv.

Det er lykkedes Venstre og det skattesky element i den danske befolkning at overbevise sig selv og rigeligt af det segment, der burde vide bedre at folk fremover må se at vænne sig til at stå på egne ben. Også hvis benene truer med ikke at kunne bære længere, for de kan jo bare tage sig sammen, ka’ de, og bruge af de oceaner af penge, de burde have sparet op i tide.

Det er endeligt lykkedes at hamre et tvivlsomt begreb som gratisprincippet ind i knolden på nationen og det i den grad at ellers oplyste debatdeltagende personer med tidligere klart markeret social profil nu harcelerer over, at tilsyneladende beslåede ældre og for den sags skyld også yngre skal have krykkestok og vuggestue, kørestol og skolebøger gratis.

Det kan man kalde et kulturskred, når ordet gratis finder anvendelse i et velfærdssamfund, og omgivelserne ikke vælter sig på jorden af grin.

De ældre og andre, der åbenbart nu skal ud og slås for deres velfærdsydelser får ikke disse, for nu at sige det helt elementært, fanden galeme gratis; det har ingen nogensinde fået, men betalt skat og sparet kollektivt op.

Hvor smerteligt det end er at skulle indrømme det, efter det nu er påvist, at Hjorth Frederiksen ikke har vundet noget som helst, ja så har Hjorth Frederiksen og lige netop den mentalitet af sig selv nærmest og borgerligt småfnidder om, at andre ikke skal have det, jeg lige nu ikke selv har brug for, men har betalt for meget i skat, og derfor er det bare for galt, og det kan ikke blive ved, og de velbeslåede ældre kan også selv betale mimrekortet, ja så har den mentalitet vundet.

Og så har Frederiksen vundet og kulturen har tabt. Og det er ganske vist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ord har indbygget mirakler i dem, de kan bruges til små matematiske lege. En af dem går ud på at finde det ord der kan rumme de andre.

Jeg bringer resultatet, da opstillingen ville være for omstændelig.

Diversitet
-------------

Ordet kulturkamp er vel lånt fra Poul Henningsens bog 'Hvad med med kulturen?', som Fogh opfatter som kulturradikalismens grundpille. Hvad den ikke er, den er et opgør med den nationalchauvinistiske nazikultur som herskede i 30'erne.
Så de borgeliges kulturkamp må vel opfattes som en kamp for nazi-kultur.

Heinrich R. Jørgensen

En anden leg med ord, kunne bestå i at finde navnet på et begreb, der rummer og udtrykker essencen.

For Claus Hjort Frederiksens vedkommende er besvarelsen det klassisk-græske begreb idiotēs. Egoisme og ligegyldighed overfor fællesskabet. Det danske ord er idioti.

Der er dog andre og mere beskrivende muligheder end dét ord...

Hos Claus Hjort Frederiksen er den hæmningsløse egoisme tilmed gjort til gud og religion. Tilmed institutionaliseret religion, hvor tyndbenede doktriner erklæres for at være ufravigelig sandhed, af et formynderisk og støjende præsteskab og deres hujende medløbere, der med pøbel-manerer undertrykker alt og alle, der peger i retning af anti-doktriner, såsom humanitet, empati, samfundssind, fællesskab, reflektion, ærlighed, dyder og ønsket om at genvinde fornuften og perspektivet, så rigtigere ord kan blive overvejet og anvendt til at beskrive realiteterne.

Søger man i gamle bøger efter lignende fænomener i fortiden, leder man næppe forgæves. Også fæle børn har mange navne, og ordet satanisk er et hyppigt anvendt adjektiv, og endnu et på et ord der opsummerer essencen.

Hvilke karakteristika forbindes med satanisme? En modbydelig, skjult dagsorden. Et dulgt broderskab af magtfulde personer med slette intentioner. Forsøg på at få gode folk til at tie. At fremme kaos (a/k/a "helvede (på jord)"). At fremme uforudsigelighed og frygt. At opløse social orden. At underminere institutioner. At en afgud der repræsenterer mammon og dominas, skal tjenes.

Man kan spørge -- passer beskrivelsen?

Tjah, for nogen der mener deres nye afgud skal tjenes, hvilket er da mere logisk end at få folk til at være jubel-begejstrede for den nye kilde til samfundets velstand, lykke og fremtid, samtidigt med at arbejdes med sigte på at kunne trække gulvtæppet væk under de godtroende idioter? Ved at lade alles skyldighed (gæld) øges, sikres det, at enhver er tvunget til at tjene Penge!

Ville observante, tænksomme og vidende tænkere i fortiden have været i tvivl?

Fanatikere er dem, Metz er uenige med.
På mig virker han utrolig fanatisk.
Spørgsmål til fanatikeren personlig : Vil du helst klare dig selv og stå på egne ben, eller foretrækker du statskrykker ?
Foretrækker du at betale selv- direkte - eller foretrækker du at betale - indirekte - fratrukket formidlergebyret til den herskende formidler- og kontrolklasse ?

Inger Sundsvald

Og hr. Frederiksens ”vision” videreføres af vennerne:

‎"Det er fanme IKKE dig, hr Umådeligt Selvretfærdig, der gør den arbejdsindsats, der skal gøre det muligt at spænde et socialt sikkerhedsnet ud under de folk, der er så ulykkelige at miste deres arbejde. Eller bliver syge. Eller har behov for at takke af (relativt) tidligt. Eller slet ikke kan få noget arbejde. Har du opdaget, at der minsanten er ca. 800.000 FÆRRE stillinger på arbejdsmarkedet, end der er arbejdstagere? Og har du bemærket, at det tal har været nogenlunde stabilt de sidste 30 år, hvad? Har du? 800.000 – det er liggodt en slat, synes du ikke? Og så mener du, at afstraffelser og armod må være vejen frem, for at få folk i arbejde? Imens du selv helt skamløst FEDER den for penge, der ærlig talt havde været noget bedre og mere rimeligt anvendt på at hjælpe folk, der rammes af disse konjunkturudsving, som dine gode venner i finanssektoren har en rigtig stort ansvar for… fordi de lige skulle lave kassen… uden at producere noget videre… er det ikke rigtigt?

Arzrouni.

Du som så gladelig gør dig til dommer over, om almindelige »små« (puha) lønmodtagere skal have adkomst til dagpenge, SU til deres børn og efterløn til sig selv… – tag nu og fortæl Danmark om dine arbejdsfri indtægter. Det må vel være det mindste, du kan gøre. Det er jo næsten komisk det her. Du er lønmodtager. Du lukrerer massivt på fede rettigheder halet i land af den fagbevægelse, du i øvrigt ikke har andet end foragt til over for og som du gerne pissede på - kunne du bare nå derop. Men den slunkne statskasse må skam gerne lænses, når bare den der tømmer den, er dig."

http://jettehansenblogger.blogspot.com/2012/03/arzrouni-fortl-danmark-om...

Det værste er ikke - Inger -, at en liberalistisk idiot som Arzrouni er neoliberalistisk helt ind i rygmarven. Det var forventeligt! Nej det værste er, at denne infame tankegang, som Metz redegør for, har sneget sig ind i alle samfundet porre. Følg blot debatten om SF’s udvikling inde i et af venstrefløjens hjertekamre Modkraft, hvor jeg mente, det var nødvendigt at fyre denne bredside af til en anden venstrefløjs debattør:
”Jeg kan alligevel ikke nære mig, for du skriver: "Så længe vi ikke kan diskutere de svære prioriteringer, så er vi dømt til evig opposition."
Er det aldrig faldet dig og andre S-SF'ere ind, at når de såkaldt svære prioriteringer defineres som stående mellem økonomisk og socialt dårligt stillede og såkaldt almindelig lønmodtagere, ja så er den mentale forudsætning for, at du og andre S-SF'ere overhovedet kan komme på den absurde tanke, 10års VKO udgrænsning af udlændige mv. som økonomisk og social prügelknaben, som I nu blot vil videre fører til næste led i samfundspyramiden, de fattige 'etniske' danskere. Og befolkningen mentale parathed er såmænd også tilpasset dette efter de 10år med VKO!”
http://modkraft.dk/artikel/skal-sf-ende-som-et-andet-socialdemokrati

Ja og så fik den lige en spand kul mere (for meget?):
Sådan er facistoid tankengang og mentalitet, det burde det 20.århundredes forbrydelser mod menneskeheden have lært ethvert tænkende menneske!
"Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.
Martin Niemöller (1892-1984)"
Ja, det var såmænd bare lige det til overvejelse!

Jeg vil gerne ha` svar fra jer venstrefløjsfolk :
Hvorfor støtter I et fagforeningesystem, der gennem dagpengesystemet pog de "frie" forhandlinger, holder medlemmer og ikke medlemmer udenfor arbejdsmarkedet istedet for at forlange solidaritet ved at dele det arbejde,der til enhver tid er ?

Steffen Gliese

Fordi, Leo Nygaard, at en anstændig understøttelse - og i udgangspunktet er det jo 90% af den løn, man oppebar, hvis ikke nogen for årtier siden havde indført et loft, der år for år har nedbragt andelen til nu noget nær 50% - er selve kampmidlet for at sikre solidariteten og forhindre underbydning på løn- og ansættelsesvilkår.

Inger Sundsvald

Leo Nygaards skønne vision uden ”formidlergebyret til den herskende formidler- og kontrolklasse” forudsætter at alle har nok til at betale enhver sit med – også de syge og gamle som ikke har et arbejde.

Dele det arbejde der er? Tja, hvorfor ikke? Lad os bare komme i gang...

Inger Sundsvald

Og nu vi er i gang, kan vi da også godt afsætte folketinget og hele den pukkelryggede statsadministration, politiet og alle de regnedrenge der render rundt og spiller smarte.

Det burde ikke være svært at se dem der mistede jobbet nu skal holde for. Endog betale via bankpakker for at de fleste kunne beholde et job, uden staten var hele privatsektoren kollapset.

Mihail Larsen

Kulturkamp?

Søren Lom, det kan godt være, at ordet i den nuværende diskussion associeres til Poul Henningsen, men det stammer altså fra Bismarck, der anvendte det som udtryk for sin kamp mod den katolske kirkes indflydelse i 1870'erne.

Sundsval - Ikke min vision.
Men det alle taler om lige nu : Afskaffelsen at det Ebberød Bank, universale velfærdssystem, som skal erstattes af reel velfærd for de svageste.

@Mihail

Jeg tror næppe Fogh & Pind havde Bismarck i tankerne, på den anden side så gør de sig jo i historieforfalskning.

Niels Kristensen

"at tilsyneladende beslåede ældre og for den sags skyld også yngre skal have krykkestok og vuggestue, kørestol og skolebøger gratis."

Så de er i virkeligheden fattige!? Teorien er at målrettet velfærd kan blive fattig velfærd. Der forskes stadig og uenigheden er stor. Finder at et bedre standpunkt for nuværende må være moderation. Søge at målrette hjælpen uden at skade kvaliteten af samme ved at anerkende faren. Det er per definition ikke usolidarisk.

Hvorfor alt eller intet, hvorfor så skinger Metz?

Michael Kongstad Nielsen

Nej Georg Metz, du kommer ikke uden om det. Claus Hjort vandt den kulrurkamp. Dine henvisninger til "de bøgelyse øer" og L.C. Nielsen er derikke et øje, der forstår et dyt af, og den med de brændte landsbyer - helt ærligt, heller ikke. Intet er brændt, alt fremstår lyslevende og i fuldt vigør, med fast ejendom, volvo og fladskærm samt to flyrejser om året til hele familien.

Hjort vandt, og det kan du fornægte og fortryde og hidse dig op eller ned over alt efter behag, men det er meget svært at bortforklare. Når man ser på tallene og virkeligheden omkring sig. Og i fjernsynet, og i dagbladene og gratisaviserne og jeg skal komme efter dig. Nederlaget er dit og vores, og det er surt. Hvad gør man nu, lille du/ kære os? Der er ikke andet for end at klø på med en omforandring en gang tll. Af kulturen. En ny kulturkamp. På én igen. Man kunne f. eks. starte med at sløjfe alle de vedtagne kulturkanons, droppe universitetsreformen, rulle hele lortet tilbage, hvis man må være så fri. Der er nok at gå igang med, nu vi har en ny regering, så er det jo den, der må stå for skud - og der bliver nok brug for en hel del skud.

Jens Thorning

Folket er som børn, og regeringen er mor og far. Får folket ikke sin vilje, laver det ballade, men efterhånden som demokratiet afslører dets svagere sider, og medierne helt åbenlyst altid er på folket side uanset hvad, bliver folkets magtmidler mere og mere subtile og sofistikerede. Folket er begyndt at straffe dets regeringer ganske uanset hvad den gør for dem.

Det er et magtspil, som folket ved, at det vinder, for medierne er med det hele vejen. Nu truer det med at hente Fogh tilbage; landets styrelse er lammet og søger desperat at tækkes folket ved at gå endnu hårdere til de syge og arbejdsløse.

Middelklassen, den herskende klasse, har nemlig tilegnet sig en ret vanvittig overlevelsesstrategi, der går ud på at få underklassen udraderet; det har regeringen opdaget og parerer derfor ordre i en sidste fortvivlet selvmordsaktion inden næste systemskifte. Så starter folket forfra ...

Nå det var så det, som jeg ser det, så kører debatten igen derudaf uden mål og med, enhver med sin egen lille Hassan, der skal dyrkes, her på siden.
Imens må man så igen, igen håbe og bede til, at SF finder sine ben at stå på og dropper udstillingen af kampen som stående mellem de fattigste og de næst fattigste! Det er efterhånden det eneste der tæller, og OK så EL, dem må vi virkelige også håbe på, så det hele ikke går op i intern kamp på venstrefløjen!
Derfor er optimismen ikke her i den urtsukturerede snik snak, men i:
To ændringsforslag til den politiske udtalelse fra SF's landsmøde tegner til, der måske alligevel sker noget spændende på mødet:
Et om at indføje, at boligskatten skal reguleres i forbindelse med regeringens skattereform!
Et om at ophæve den falske modstilling af arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og almindelige hårdt arbejdende 'leverpostejs madpakke smørende' lønarbejdere!
Dem der står for disse opløftende tiltag bør nævnes direkte ved navn:
Fem af SF’s i alt 18 MF’ere: Özlem Cekic, Lisbeth Bech Poulsen, Annette Vilhelmsen, Karina Lorentzen Denhardt, Idam Damborg samt Kresten Touborg, Hanne Agersnap, Pernille Frahm, Leif Herman, Peter Westermann, Trine Mach og Thomas Krog.
Ok måske et par overraskelser i blandt (?), men her er alle jo velkomne!
Hertil kommer spændende ændringsforslag til principprogrammet fra bl.a. SF Hvidovre samt et knusende indlæg fra Leif Hermann mod ledelsens forslag til principprogram via kritik af Tesfaye og Kasper Bjerings forsvar for samme:
http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/sf-program-med-eller-uden-socialisme/

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Der er ikke andet for end at klø på med en omforandring en gang tll. "

En gang til?

Den første gang tog sit udgangspunkt i en paladsrevolution i 1784, hvor rigets formelle enehersker i praksis valgte at skifte hest, og overlod magten til en prins af riget på blot 16 somre og en række yderst dannede og oplyste adelsfolk. Hvorefter fulgte stavnsbåndets ophævelse i 1788, og siden perioden fra ca. 1801 og frem til Grundlovens affatning, der havde fokus på formning af folket til fælles identitet som borger i riget.

Det var en dannet, oplyst elite, der fik sig bragt i en situation hvor disse havde almagt i riget, og anvendte denne magt til at iværksætte et enormt forvandlingsprojekt. Forudsætningerne for projektets gennemførelse var på mange måde yderst gunstige. Det tog dengang 65 år at gennemføre nogle markante forandringer, i perception og identitet.

Anden ombæring er post-Hjorten en mammut-opgave i sammenlignelig størrelse. Forudsætningerne er dog ganske anderledes ugunstige ifht. dengang.

Hjortens destruktion af fællesskab og identitet lykkedes. Skårene kan ikke klinkes.

Kristian Rikard

Heinrich R. Jørgensen,
"Hjortens destruktion af fællesskab og identitet lykkedes. Skårene kan ikke klinkes".
Sludder og vrøvl! Selvfølgelig kan de det. Det skal de nemlig :-). Vi ser en masse røre på f.eks. venstrefløjen, hvor det pibler med nye meget intelligente talenter.
Tænk på alle de nye kvikke hoveder i Folketinget. Efter tørke kommer regn - og det gælder også i dette tilfælde.
Vi er nemlig ikke så lette at udrydde - uanset vores politiske standpunkt eller i mit tilfælde mangel på samme :-)

Det her handler om een ting, hvordan S og SF kommer ud af den satans klemme, de har fået bragt sig i, og alt andet er snik, snak.
Vi må samtidig bede til, at EL vil bidrage med dette, benhårdt og konstruktivt, dvs kræve, at S-SF kommer op på hesten igen, og her gælder at de i sidste ende må true med hvad som helst - i sidste ende at vælte regeringen!
Dette skal stoppes uanset hvad:
Det her handler om, at S-SF har ladet sig fange i en økonomisk fælde af R, der hedder:
I får ikke lov at hente pengene hos de højtlønnede. Der skal I i stedet gennemføre de af Løkke lovede men udsatte top-skattelettelser(i 2 år) til 2013.
Dernæst kan I ikke gennemføre millionærskatten og bankskatter/afgifter og samtidig spærrer vi, de radikale, for en Tobin skat på finanstransaktioner i EU.
Dertil kommer, at S-SF har lovet ikke at røre boligskatterne inden et valg, hvilket R gerne vil, men den lettelse skal så til gengæld bruges til at - ja gæt - sænke topskatten yderligere!
Under de konditioner skal der gennemføres en skattereform, der letter skatten på arbejde, det står også i regeringsgrundlaget for S-SF-R.
Hvordan gør man lige det, når der kun er meget få muligheder for skaffe penge til dette, noget på pensions beskatning og lignende, men ellers intet samtidig med at skattereformen skal være fuldt financieret, som det hedder, dvs en lettelse her skal modsvares af en stigning der.
Det er i den situation, at S-SF spiller de næst fattigste ud mod de fattigste så at sige, de beskæftigede ud mod de arbejdsløse osv., så der ikke bliver skattelettelser til de arbejdsløse mv.
Det er klamt, ulækkert og ynkeligt ja, men det er her hunden ligger begravet bag al det “pølsesnak” om, at almindelige hårdt arbejdende ‘leverpostejs madpakke smørende’ lønarbejdere skal begunstiges på bekostning af deres arbejdsløse kollegaer - under de borgerliges motto, "det skal kunne betale sig at arbejde"!
Og det er i den sammenhæng, man skal se de der såkaldte “arbejderister” i SF som Thor Möger, Mattias Tesfaye og Kasper Bjering lege stand-up’er med et show, der søger at lægge et røgslør af lavkomik ud over den kendsgerning: - at “tøsedrengene” har ladet sig “tage i røven” af R og madam Vestager og bag det V&K, og nu tør de ikke stå ved det!
I stedet tørrer de aben af på de dårligst stillede i det her samfund, mens alle dem der er medansvarlige for krisen ved massivt privat overforbrug og belåning af deres ‘dyre’ ejendomme samt de banker, der er hovedansvarlige for fadæsen, slipper gratis og får flere skattelettelser, end dem de allerede har fået under VKO!
Ja det er ynkeligt og ulækkert af S-SF på den måde at sparke nedad og skrabe opad for R og de velbjærgede! Men sådan er det for indeværende!
Så stop det S-SF-EL for - næsten! - enhver pris, for det er resultatet af den neo-liberalistiske og nationalistiske 10 årige mentale - men foreløbige sejr! Stop dem for h......, få banket eller overtalt R på plads, midlerne er (næsten) helt ligegyldige her, før det er for sent!
Det er sgu alvor det her, det er helt galt i Europa, og inden vi ved af det, så er det 1930'erne igen - i en moderne udgave ja- men det er jo ikke nogen trøst, vel?

Heinrich R. Jørgensen

Kristian Rikard:
"Tænk på alle de nye kvikke hoveder i Folketinget."

"alle de"? Jeg kan komme i tanke om ét nyt kvikt hovede, og måske to, hvis Johanne SN hovede er lige så kvikt som det er kønt.

Du har fat i den lange ende, hvad angår fraværet af politiske standpunkter. Desværre vinder den tilgang næppe indpas i Folketinget.

Jette Andersen

Jeg er efterhånden træt af, at alt handler om spin i dansk politik. At det er moralsk tilladt af politikere, at bruge nedladende eller rosenrøde bemærkninger og fabrikerede sandheder, for at kunne appelere til den brede middelklasses indre svinhund i håbet om applaus, når de trækker næste hvirvel ud af velfærdssafundets rygsøjle.

Parcelhusdanskeren kan så rigtig sidde og føle sig uforrettet - og med rette. For den almindelige middelklasse dansker, har jo ikke overskud til at gennemgå samtlige af de til tider mangelfulde grundlag, som landets love baseres på, og har derfor tillid til, at de problemstillinger de folkevalgte bringer i medierne, afspejler sandheden.

Politikerne bruger i disse dage enorme kræfter på at splitte befolkningen ved at hænge forskellige samfundsgrupper ud som svage, snyltere, snydere, grådige og det der er værre. De spiller de forskellige samfundsgrupper ud imod hinanden. Det gælder høj som lav, tyk som tynd, ryger som ikke ryger, syg som rask, rig som fattig. For så er der ikke en samlet flok, til at stikke en kæp i hjulet, på de neoliberalistiske eksperimenter, det danske land udsættes for og har været udsat for i de senste 10 år.
Det tragiske er, at det er lykkedes for dem. Og rød blok kører ufortrødent videre, hvor blå blok slap. Og det er vel at mærke, af et spor som har parkeret os, hvor vi står idag.

Væk er fællesskabet. Det som i mange mange år har været Danmarks styrke. Tilbage sidder en stor flok forurettede danskere, der alle har en mening om alt, og mener at de hver især bærer retten til at bestemme, hvad hver eneste af deres skattekroner skal bruges til, ud fra de oplysninger eller mangel på samme, de får serveret gennem medierne af politkerne. Det er blevet et rent reality show. Hvem skal forarmes i denne uge, og hvem skal forgyldes?

Historien er fyldt med beretninger om, at der aldrig er kommet noget godt ud af at spille de forskellige samfundsgrupper ud mod hinanden.

Jeg husker for ikke så længe siden, en politiker fra Rød blok udtale glad og fro, at nu skal vi give mere i ulandsbistand. For kun igennem mere økonomisk lighed, kan vi skabe fred i verdenen...

Imens arbejder samme røde blok for at øge uligheden og splittelsen i det danske samfund.
Med deres ufattelige arrogance, har de spundet sig til regeringsmagten, for derefter at vende på en tallerken. Ikke noget under, at danskerne føler en større og større politikerlede. De folkevalgte har glemt, at de er valgt af folket, som repræsentanter for folket, og for at varetage folkets interesser.

Men politikerne ved jo bedst... eller gør de? Hvad ved de egentlig og hvor får de deres viden fra? Økonomer, såkaldte eksperter, statestikker og computerprogrammer, jo vist. Men hvad med at inddrage befolkningen i debatterne. Hvad med at inddrage de egentlige eksperter, dem der lever under reglerne og dem som rammes af regeringens idé om fællesskab. De bliver sjovt nok ikke inviteret ind i debatten.

Sandheden er at der ikke er plads til nogen af os i fællesskabet, for det eksisterer ganske simpelt ikke mere. Et fælleskab der kun er forebeholdt de få, kan næppe betegnes som et fællesskab.

Vi er i øjeblikket vidne til en klasseopdeling af format af samfundet. Hertil sige jeg bare: Husk, at mens det er nemt at falde ned fra en øvre klasse, så er så meget sværere at kravle op fra en nedre.
I morgen kan det være dig, der mister dit job eller dit helbred, og så ryger du indtil flere klasser ned af samfundets rangstige.

Er det virkelig det Danmark vi ønsker for vores børn? Er det den "velfærd" vi ønsker at videregive til næste generation?

Hanne Gregersen

Det var så anden uge i træk, at Metz viste klare svaghedstegn med noget meget tyndbenet snik-snak om et nederlag, som han ikke vil erkende...... sidste salgsdato nærmer sig, hvis ikke den før så blændende skribent viser blot tegn til lidt fornyelse - pladen er gået i hak, i hak, i hak.....

Søren Kristensen

Hævnen er sød, men på en eller anden måde også underlig død. Det bedste vi kan gøre er at skabe noget nyt, der er meget bedre end det Hjort og Fogh stod for og hvor svært kan det være? Arbejdet er kun lige begyndt og selvfølgelig skal vi mindes de ti mørke år med jævne mellemrum, så vi sikrer at vi ikke går den vej igen, bare ikke hver anden søndag. Tag en velfortjent pause, Metz, du har allerede vundet! Men omvendt: lad der ikke gå flere måneder.

Inger Sundsvald

Metz skriver til sidst:

”Hvor smerteligt det end er at skulle indrømme det, efter det nu er påvist, at Hjorth Frederiksen ikke har vundet noget som helst [han og VKO tabte regeringsmagten m.v.], ja så har Hjorth Frederiksen og lige netop den mentalitet (…) vundet.”

Jeg er enig med Metz :(

Michael Kongstad Nielsen

Heinrich R. Jørgensen (01.08) - du ser lovlig trist på det, jeg tror sagtens det kan vendes, som også Kristian Rikard giver udtryk for (01.21). Der er røre på venstrefløjen. Det skal nok komme.

Lars Bundesen

Metz har i utallige klummer nævnt "kreativ bogføring".

Man må gå ud fra, at han snart skriver en klumme om den mangeårige kreative bogføring i Institut for Menneskerettigheder.

Nå nej, det kan jo ikke forbindes til de onde borgerlige, så den får vi ikke.
Så ville hans trofaste læsere jo også blive kede af det.

Gorm Petersen

Jesus sagde:

Hvis du har 2 kapper, og din næste ingen har, skal du give ham den ene.

og

Sælg alt hvad du ejer - giv pengene til de fattige og følg mig.

GP:

Jo mere intenst vi bekriger Jesu forkyndelse, jo mere ubehageligt et samfund vil vi få. I sidste instans vel borgerkrig (Det Danske Forår).

Gorm Petersen

Midtvestens republikanere citerer aldrig Jesus. De henter lidt materiale fra gl. testamente - altså Jødedommen - og resten finder de selv på.

Det er ikke Kristendommen men Jødedommen der siger "øje for øje" - Jesus undsiger direkte "øje for øje" og siger "du skal blive ved med at tilgive".

Jeg håber du har ret kongstad, jeg var tæt på at anbefale Heinrich dommedagsretorik. :)

Jeg deler desværre den pessimisme.

Alternativet eksisterer måske, måske ikke. Platformen for kapitalisme udgør i sin egen niche et modstykke til den sociale sammenhængskraft. Så for at ændre den kultur er man nød til at flytte fokus fra egen vinding til fælles mål. Samtidig skal der være plads til det individuelle, så det vil være modstykker der vil vise sig at være bæredygtigt.

Som tidligere nævnt i anden sammenhæng - socialisme, kapitalisme og demokrati. (Uden rangering.) Lige pt har vi smidt socialismen over bord og håber på ingen bliver syge, men symptomerne er der.

Ydermere synes det at have en forstærkning på den demokratiske slagside, at kun et marginalt flertal er repræsenteret, der uden tvivl vil sætte det eksisterende system under pres.

I krystalkuglen ser jeg kun fascisme rejse sig.

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"du ser lovlig trist på det, jeg tror sagtens det kan vendes"

Du undervurderer helt og aldeles opgavens opfang og natur, når du skriver at noget "sagtens" kan vendes.

Projektet må handle om oplysning med stort "O", og ombygning af fællesskab så dybfølt, at det opleves som broderskab. Det er sket før -- senest 1784-1849. Da var det samfundets absolute elite, der tog teten og iværksatte de ændringer der måtte til for at skabe en rigs-identitet (eller forsøge på det). En elite, der hvad angår dannelse, viden, oplysthed, selvdisciplinering og beslutsomhed befandt sig på et niveau der ikke umiddelbart kan mange paralleller i nutiden (mildt sagt).

I processen måtte medier, forfattere, kunstnere o.a. rette ind i en periode med censur og fokus mod målet -- det oplyste monarki. Processen indeholdt små 50 års romansk strenghed, der vedholdende blev fastholdt, for at forme et dueligt folk.

Ingen af de forudsætninger der var til stede dengang, ser jeg værende tilstede i nutiden. Der er oplyste personer, men næppe flere end 1-2% af befolkningen, hvilket matcher niveau i midten af 1800-tallet. Forskellen er, at de mest oplyste dengang sad i toppen af samfundsordenen, og havde indflydelse. Det er ikke tilfældet i dag -- der er snarere foragt for Oplysthed og indsigt.

Heinrich R. Jørgensen

Jesper Wendt:
"Jeg deler desværre den pessimisme."

Jeg vedstår gerne den apokalyptiske retorik og anerkender også at den effekt det har på de fleste, leder til mismod og/eller formodninger om at undertegnede er rablende forskruet (eller som det hedder på moderne dansk: perceptorisk udfordret).

Hverken pessimisme, mismod eller opgivenhed ligger bag mine skriverier, eller er sigtet med disse. Tværtimod. Dagsordenen kan snarere opfattes som anti-overfladiskhed og anti-naivitet.

Michael Kongstad Nielsen

Jo Jesper Wendt, jeg er optimistisk, det skal nok komme, selvom det må erkendes, at det bliver en mammut-opgave, som Heinrich skriver.

For selvom socialismen for tiden er smidt ud med badevandet (hele Europa har konservative/ neoliberale/ blå styrer undtagen Danmark, der også har blåt styre), så har kapitalismen og den uregulerede markedsøkonomi faktisk også tabt, den har bare ikke indrømmet det endnu. Men den tabte jo i 2008, da Lehmann Brothers og co. gik omkuld, finanskrisen kom rullende, og staterne måtte overtage alt, hvad der ikke kunne stå eller gå selv. Den private kapital lever fortsat på statskassernes nåde, bankpakker og stimuleringspakker. Senest har ECB uddelt 1000 mia. euro til europæiske banker så de har lidt at stå imod med (hvilket intet har med Finanspagten at gøre). Man hører ikke så meget om det, og i den herskende mediedækning og opinion vil man helst lade som om, kapitalismen kører videre som altid.

Kapitalismen tabte, men kører med snablen nede i statskasserne. Problemet er, at statskasserne heller ikke har penge, de findes kun ude blandt skatteborgerne og i produktionen. Det er det forventede årlige produkt, man sætter sin lid til. Men for at holde kapitalismen i dens ynkelige forfatning kørende, må man skære benhård ned i staternes udgifter. Det mærker de nu i Sydeuropa, og vi vil efterhånden mærke det i en lidt anderledes version heroppe.

Derfor tror jeg, at det vil gå op for folk, at uregulerede kapitalisme vitterlig var en fejltagelse. Til trods for dens uretfærdigheder og ulighed, kunne den alligevel ikke klare sig, men måtte have statshjælp og kunstigt åndedræt. Men da staterne heldigvis er demokratiske, kan de til enhver tid indstille "førstehjælpen", og skrue på hanerne så vi igen får socialisme på dagsordenen.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"det nu er påvist, at Hjorth Frederiksen ikke har vundet noget som helst [han og VKO tabte regeringsmagten m.v.], "

At Hjorten intet vandt, har intet at gøre med at VKO mistede førertrøjen.

Hjorten har intet vundet, fordi hans præstation bestod i at lægge alt goldt. Ingen har endnu rost manden for sin faktiske præstation -- destruktionen af identitet, sammenhold, fællesskab, osv. og den nye perception der er blevet indlejret i de fleste i stedet. Egoisme, konkurrencementalitet (kampen mod naboen) osv.

Desværre har Georg Metz helt og aldeles ret. Hjortens projekt har været en enorm succes. Det er ganske vist.

Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Derfor tror jeg, at det vil gå op for folk, at uregulerede kapitalisme vitterlig var en fejltagelse."

Den uregulerede kapitalisme anno 1980'erne var ikke årsag til senere ulykke, men et symptom og en logisk konsekvens på ulykkens kilde.

Pengesystemet mistede al forankring i realiteter den 15. august 1971. Siden da har det været i narrespil. Et gigantisk pyramidespil, hvis proportioner og galskab nødvendigvis må ekskalere eksponentielt over tid.

Glem alt om penge. Afskaf begrebet penge, eller redefinér det som noget substantielt (f.eks. et mål for arbejdsindsats). Afskaf korporlige penge (sedler, mønter, fractional banking). Der er ingen anden meningsfuld udvej for nuværende.

Heinrich, jeg ser det som sund skepsis, jeg møder den selv. Selvfølgelig kan det måske blive lidt meget over en hel aften, hvis man tæsker derudad med teser om jordens undergang.

Heinrich R. Jørgensen

Jo, Inger, jeg studsede også over HCA referencen. Jeg brugte den ikke ironisk, og tror heller ikke Metz gjorde det. Det er og forbliver en frygtelig historie. Det kan ikke nægtes.

Sider