Klumme

Nytid til nyheder

Gør plads til det folkelige elektroniske fællesskab
TV-Avisen flyttes til kl. 21.30. Danmarks Radio skulle benytte lejligheden til at opruste TVA’s journalistiske kvalitet og rette den til et moderne uddannet og tænksomt publikum, der ikke er så interesseret i fælles fodslag og voxpops.

TV-Avisen flyttes til kl. 21.30. Danmarks Radio skulle benytte lejligheden til at opruste TVA’s journalistiske kvalitet og rette den til et moderne uddannet og tænksomt publikum, der ikke er så interesseret i fælles fodslag og voxpops.

Anders Debel Hansen

24. marts 2012

DR flytter TV-Avisen angiveligt for at give rum til en programflade hvor danskerne, som befolkningen i nationalt åndedrag benævnes, kan få noget at samles om. Bortset fra det forstandige i sammenhængende sendetid før sengetid, lyder det som en køn målsætning: At licensmediet bibringer licensbetalerne mulighed for at se og høre det samme og tage stilling, en fælles oplevelse hjemme ved kakkelbordet, som statsministeren engang kom for skade at karakterisere sit vælgermiljø. Det har altid i hele DR’s historie været meningen. Lige fra Ungarnsudsendelserne i 1956, da man første gang oplevede fascinerende tomme gader til dronningens 40 års jubilæum for nylig. DR’s ledelse og bestyrelse finder det i en overordnet sags tjeneste nyttigt med familiemæssig og national samling i et fællesskab, om end konkurrencen med rivalen i Odense også tæller. Denne drøm om fællesskab opfattet og formidlet som positiv og mål i sig selv, er et politisk anliggende, herom kan næppe nogen strides. At familier eller et helt folk, danskerne, tilskyndes til at være sammen om noget på grundlag af centralt regulerede dispositioner til påvirkning af et folks adfærd, behøver imidlertid ikke nødvendigvis være en usympatisk målsætning. Det afhænger unægtelig af hvad man i mediets ledende beslutningslag finder skal være det fælles grundlag at genne befolkningen sammen om.

I Roms storhedstid fik publikum tilbud om fælles adspredelse: teatret, hvor man spillede de græske tragedier, eller Colosseum, hvor løverne åd de kristne, eller gladiatorerne slog hinanden ihjel. Begge steder forsamlede borgerne sig og har utvivlsomt hjembragt varige oplevelser som ydermere styrkede folkets følelse af romersk nationalt værdifællesskab og identitet. I fald man i vor mere genkendelige hverdag er stærkt interesseret i fodbold, vil man formentlig også mene at landskampe skaber et positivt fællesskab i nationen, hvilket synspunkt, kan man roligt sige, ofte har gehør. Hvorvidt fællesskabet er ægte, kan imidlertid diskuteres, udsagnet bør ikke umiddelbart tages for gode varer. Man må i hvert fald først definere, hvad der menes med fællesskab, og hvori det eventuelt positive i et sådant består. Det er jo ikke heldigt, hvis fællesskabet går ud og slår modstanderne fordærvede, som unægtelig det er sket efter visse kampe, og hvor tv også har måttet vise denne side af det store fællesskabs konsekvenser. Ligeledes transmitterer DR ved diverse højtider gudstjeneste, oven i købet fra en etableret ’tv-kirke’. Denne forholdsvis påtrængende disposition over for folk, for hvem religion bør være en privatsag og ikke mediebåren, begrundes i folkekirkens status som national- eller statsreligion med så og så mange medlemmer.

Skygger for indholdet

Men det fortæller jo ikke meget om den kvalitative berettigelse af lige netop en sådan transmission og af lige den specifikke prædiken eller teologiske belæring der medfølger, og hvor ingen vel at mærke kan tage til genmæle. Påstanden om fællesskabets positive sider kommer med andre ord ofte til at skygge for indholdet af det der påstås at udgøre grundlaget for dette. Ved de store fællesskabsbefordrende direkte udsendelser som antydet om begivenheder i kongehuset udstilles ikke mindst visse træk i liturgien i denne form for dyrkelse af nationale symboler, som med fuld ret kan karakteriseres som formidling af direkte snobberi. Det vil sige at forsøget på at skabe et fællesskab i virkeligheden deler befolkningen, nemlig i dem der kliner sig til skærmen, godtager snobberiet og måske nyder det, og i dem der afskyr fænomenet, lukker tv’et og føler sig ensomme midt i det påståede fællesskab.

I nazisternes Tyskland sørgede magthaverne, som det første de foretog sig efter den 30. januar 1933, at sætte lederne af tysk radio i koncentrationslejr med henblik på at skabe et nyt og ensrettende æterfællesskab. Propagandaminister Goebbels indsatte øjeblikkeligt sine egne folk og lod det dengang centrale radiomedie producere udsendelser til dette nye nationale fællesskab, Volksgemeinschaft, som det hed med et lån fra Første Verdenskrigs forsøg på at skabe et kollektivt krigsberedskab. Parentetisk bemærket blev det aldrig under nazisterne til et ægte folkeligt fællesskab, men et rent diktatorisk postulat. Regimet var – trods hævdelsen af sammenholdet fra øverst til nederst og i alle verdenshjørner – af højst ekskluderende art og udgrænsede som bekendt hurtigt store stigmatiserede og forhadte befolkningsgrupper: kommunister, homoseksuelle, sigøjnere, slaver og jøder. Formålet med at få resten, de rigtige tyskere, til at stille ind på de statslige kanaler var at oplevelserne så at sige skulle ske i takt og udløse den samme slags landsomfattende begejstrede opslutning. Til formålet fik propagandaministeriet hurtigt foranlediget produktionen af de såkaldte Folkemodtagere: Volksempfänger, i folkemunde kaldt ’Goebbels-Schnauze’, billige effektive modtagerapparater stillet ind på Tysklands-senderen, men med vilje uden kortbølge. Pudsigt nok lod apparaterne sig trods alle hensigter alligevel anvende til modtagelse af BBC’s til formålet mest kraftige signal. Bogstaveligt talt aflyttet under dynen da krigen var brudt ud, og folk jo efterhånden var klar over at de ikke kunne stole på tysk radio. Under det store fællesskab skabtes med andre ord et hemmeligt subfællesskab, bestående af illegale radiolyttere, der i hungeren efter mere nøgterne nyheder end dem propagandamøllens kværn slap ud, løb risikoen for at blive halshugget. I krigens sidste dage stillede selv den militære overkommando i førerbunkeren ind på BBC, officererne ville jo gerne vide hvad der skete på deres egne sammenbrydende fronter, og et totalt alternativt fællesskab uden om det officielle var en realitet.

Ønskværdigt fællesskab?

Men det er en anden historie og har ikke meget at gøre med flytningen af TVA i det Herrens år 2012. Ikke andet end anvendelsen af postulatet om det tvivlsomme fællesskab, hvad der igen ikke har meget at gøre med den kvalitet, alle gerne henviser til som det overordnede uimodsigelige, men ofte udefinerede mål. Hvem har egentlig sagt at det er så vidunderligt at ’danskerne’ er fælles om oplevelser i tv? Hvorfra stammer den tro på at den romantiske forestilling om folkefællesskabet er muligt og/eller ønskværdigt i en sen eftertid fra denne idés formulering? Skægt nok at det er en elektronisk båret institution med fingrene langt nede i de nye medier, der opretholder tanken om det store nationale kakkelbord inden nyhederne, hvor børnene skal i seng og dermed ikke får del i beskrivelsen af den virkelighed der ellers i det store fællesskabs navn skulle kunne gøre dem til bedre og oplyste kommende samfundsborgere.

Sådan set er det ligegyldigt, hvornår man inden for rimelighedens tidsmæssige grænser bringer dagens nyheder. Bare de er af kvalitet, så skal opinionsdannerne nok åbne, og så følger resten med. Det kan lyde kynisk, men det er det ikke. Tværtimod kan man undre sig over kynismen i konkurrencesynspunktet, som har medført at man med TV 2 i sin tid frem for én TV-Avis af en særlig form og et overskueligt indhold, fra første færd fik to af samme slags, der konkurrerer på samme præmis. Det siger måske sig selv, men det behøvede det ikke. De skulle benytte lejligheden i DR og opruste TVA’s journalistiske kvalitet og rette den til et moderne uddannet og tænksomt publikum, der ikke er så interesseret i fælles fodslag og voxpops.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Metz glemte en efterhånden stor del af befolkningen, som ikke har et fællesskabs-apparat, det er alt for dyrt, og kræver fire vægge hvori det kan befinde sig, og de er også alt for dyre. Ikke at de ønsker sig et fællesskabs apparat, men blot for at påpege at de stigmatiserede skam eksisterer, i den form at apparatet jo er stats-guden, og i så fald er de dømt ude.

Eller måske er de i apparatet som underholdning for de velstillede, der så kan udbryde :

Se de er fattige, Knud, sådan må du aldrig ende!

Slap kommentar, Metz. Husalteret er ikke længere "stedet" - og slet ikke Goebbels.
Hvad er din fremtidige fællesskabssamlende mulighed i dag?

Hanne Gregersen

"Men det er en anden historie og har ikke meget at gøre med flytningen af TVA i det Herrens år 2012." men hvorfor skulle det så overhovedet nævnes i denne sammenhæng ?

Mærkværdig Metz kommentar uden nogen essentiel substans !

" ... og rette den til et moderne uddannet og tænksomt publikum, der ikke er så interesseret i fælles fodslag og voxpops. "

Hm, det ville da vist kræve snigskytteri snarere end Broadcasting ... eller tager jeg fejl ?

Claus E. Petersen

Prøvede at lave små noter på indlægget:

1) Sår generel tvivl om DR's integritet : "DR flytter TV-Avisen angiveligt for at .."

2) negativ associering : Nationalisme = mennesker med kakkelborde "..hjemme ved kakkelbordet."

3) negativ reference til autoritet : "..som statsministeren engang.." helt uden at præcisere hvilken statsminister der er tale om.

Det var de første 7 linier af indlægget. Orkede ikke at søge efter "Dansk Folkeparti" eller "Pia Kjærsgaard" i indlægget for at finde flere Rifbjerg-wannabe guldkorn.

Torben Knudsen

'Hvorfra stammer den tro på, at den romantiske forestilling om folkefællesskabet er muligt og/eller ønskværdigt i en sen eftertid fra denne idés formulering? '
Jeg har den opfattelse, at det såkaldte folkefællesskab i TV sammenhæng har historisk/politisk forankring i ønsket om at holde de samme folk væk fra aktiv deltagelse i livet, fra demonstrationer, fra politik, listen er lang,formuleret som folkefællesskab-6-8 timer per dag, der fratager enhver direkte deltagelse i livet.
Skovturer,cykelture og havedyrkning, madlavning etc. er nu elektronisk.
Giv dem nogle kager!
I stedet for at stille spørgsmålet 'hvorfra stammer?', må det være muligt for dem med evnerne, at komme ind til benet i årsagen til den fordummende sendeflade iblandt iklædt 'viden om?'
Hvorfor ikke smalle udsendelser? hvor fordeling fra underholdning 80 og information 20 bliver ændret til det modsatte.
Med Iphone, computerspil etc. kunne der være udsigt til, at TV- seere er en uddøende skare, hvilket igen kunne føre til et større virkeligt folkefællesskab, hvis det kan lykkes, at få næserne væk fra de nye medier bare engang imellem.
'Det forsømte forår' har stadig større aktualitet.

Jens Overgaard Bjerre

Den er meget sjov den med at: "Ligeledes transmitterer DR ved diverse højtider gudstjeneste, oven i købet fra en etableret ’tv-kirke’."
Min påstand er, at kirken forlængst er flyttet ind i tv. Det er herfra, at den højere middelklasse konstant, med en vedvarende hjernevask, fordummer os med, at vi er lykkelige og om nødvendigheden af "den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." (Matthæus). Hvorfor skulle man ellers betale en journalist med en mellemuddannelse på ½ million i gennemsnit; det dobbelte af en svensk ditto? Glemte jeg at sige at tv-licensen er tvungen, bare man har en mobiltelefon?

Jens Overgaard Bjerre

Den er meget sjov den med at: "Ligeledes transmitterer DR ved diverse højtider gudstjeneste, oven i købet fra en etableret ’tv-kirke’."
Min påstand er, at kirken forlængst er flyttet ind i tv. Det er herfra, at den højere middelklasse konstant, med en vedvarende hjernevask, fordummer os med, at vi er lykkelige og om nødvendigheden af "den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." (Matthæus). Hvorfor skulle man ellers betale en journalist med en mellemuddannelse på ½ million i gennemsnit; det dobbelte af en svensk ditto? Glemte jeg at sige at tv-licensen er tvungen, bare man har en mobiltelefon?

Jens Overgaard Bjerre

Den er meget sjov den med at: "Ligeledes transmitterer DR ved diverse højtider gudstjeneste, oven i købet fra en etableret ’tv-kirke’."
Min påstand er, at kirken forlængst er flyttet ind i tv. Det er herfra, at den højere middelklasse konstant, med en vedvarende hjernevask, fordummer os med, at vi er lykkelige og om nødvendigheden af "den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har." (Matthæus). Hvorfor skulle man ellers betale en journalist med en mellemuddannelse på ½ million i gennemsnit; det dobbelte af en svensk ditto? Glemte jeg at sige at tv-licensen er tvungen, bare man har en mobiltelefon?