Kronik

Opdraget til forbrug

Før i tiden blev vi disciplineret til at indtage vores plads ved samlebåndet. I dag opdrages vi først og fremmest til at tage forbrugerrollen på os. Et massivt reklamebombardement gør sit til, at børn kan genkende McDonald’s gyldne måge, inden de kan sige ’mor’ og ’far’
Før i tiden blev vi disciplineret til at indtage vores plads ved samlebåndet. I dag opdrages vi først og fremmest til at tage forbrugerrollen på os. Et massivt reklamebombardement gør sit til, at børn kan genkende McDonald’s gyldne måge, inden de kan sige ’mor’ og ’far’
12. marts 2012

»Vi kan godt dele min juice!« siger Lille Per og holder sin juicebrik frem mod kameraet, så ingen – heller ikke de, der sidder nede på bagerste række i biografen – kan være i tvivl om, at den læskende drik er produceret af Rynkeby.

Familiefilmen Far til fire – tilbage til naturen havde premiere i de danske biografer i efterårsferien, og er netop udkommet på dvd og Blu-Ray. Hvis man besøger filmens hjemmeside, kan man studere en liste over de firmaer, der har sponsoreret den. Et af dem er – ganske rigtigt – Rynkeby Foods. Virksomhedens juiceprodukter indfanges da også i tide og utide af kameralinsen.

Med medieforliget, der trådte i kraft 1. januar 2011, blev det lovligt for danske film- og tv-producenter at tage sig betalt for at placere logoer og produkter i deres film og programmer. Far til fire – tilbage til naturen er i den forbindelse et grelt eksempel på, hvor tynd isen er blevet under dansk mediepolitik.

For en virksomhed som Rynkeby Foods, der i høj grad appellerer til børn, er der ingen tvivl om, at netop skjulte reklamer i film og tv-programmer er en vigtig lanceringsplatform. Juiceproducenten forsøger da heller ikke at lægge skjul på deres markedsføringsstrategi som sponsor af familiefilm. Tværtimod.

På www.rynkeby.dk kan man således læse, at Far til fire-komediens skuespillere i oktober måned drog »på Danmarks-turné i fem udvalgte indkøbscentre for at skrive autografer og hilse på deres mange fans«. Videre hedder det lokkende, at »det er juicevirksomheden Rynkeby Foods, der som sponsor for filmen står bag turneen, og derfor vil der være forfriskninger til alle, der kigger forbi.«

McBaby

Nutidens børn er storforbrugere af medier. Og når de surfer på nettet, ser film og tv, bruger deres smart phones og i det hele taget færdes i det almindelige danske mediesamfund anno 2012, udsættes de konstant for markedsføring.

Påvirkningen sætter forbløffende tidligt ind. Som reklameguruen Martin Lindstrøm bemærker i sin seneste bog, Brandwashed, kan babyer helt ned i 18-månedersalderen således genkende logoer – eksempelvis McDonald’s gyldne buer – før de lærer at sige ’mor’ og ’far’. Og når de fylder tre år, kan de i snit nævne hundrede mærkenavne.

Men ikke alene genkender børn mærkevarerne; de får også hurtigt præferencer for dem. I en amerikansk undersøgelse blev 63 førskolebørn bedt om at smage på to versioner af fem fuldstændig identiske fødevarer – burgere, fritter, nuggets, mælk og gulerødder. Den første udgave var pakket neutralt ind, mens den anden var indhyllet i McDonald’s karakteristiske emballage. Børnene gav konsekvent smagen af de forskellige fødevarer højere karakterer, hvis de troede, de var fra McDonald’s – selv gulerødderne.

Opdraget til forbruger

Set i et lidt bredere perspektiv kan man med sociologen Zygmunt Bauman sige, at fortidens produktionssamfund er afløst af et forbrugersamfund. Mens individerne tidligere primært blev disciplineret til at indtage en plads ved fabrikkernes samlebånd, socialiseres nutidens individer ind i en social orden, der først og fremmest forventer af dem, at de træder ind i forbrugerens rolle.

Det kan være behæftet med et betydeligt socialt pres at vokse op i denne kommercielle kultur, hvor ’du er, hvad du køber’. En stor undersøgelse fra britisk UNICEF dokumenterede således for nylig, at britiske forældre »kæmper en daglig kamp for at finde tid til at være sammen med deres børn og bakke dem op i kreative aktiviteter, men føler sig nødsaget til i stedet at købe nogle varer til dem, som de hverken har brug for eller påskønner.«

Undersøgelsen, der baserer sig på interview med 250 børn og forældre, konkluderer videre, at materialismen og forbrugerræset skaber en foruroligende mistrivsel blandt børn og forstærker den sociale opdeling af »the ’haves’ and the ’have nots’«.

Da undersøgelsen blev offentliggjort i Storbritannien, gav den forståeligt nok anledning til mange rynkede øjenbryn i den britiske offentlighed. Flere så en sammenhæng mellem det kommercielle præstationspres og de voldsomme optøjer, der udspillede sig i en række større byer i Storbritannien i sommer – optøjer, hvor tusindvis af maskerede unge som bekendt plyndrede og røvede butikker og stak biler og bygninger i brand.

Store forskelle

I Danmark er der ligeledes store sociale skel i børns materielle vilkår. Ifølge AE-rådet er antallet af ’fattige børn’ vokset fra 50.000 til 75.000 i perioden 2002 til 2009.

Uanset hvilket indtryk ’Carina-gate’ måtte have efterladt i offentligheden, lever der altså et stort og stigende antal børn i Danmark, hvis materielle opvækstvilkår er mærkbart ringere end gennemsnittets. Det øger risikoen for marginalisering og mistrivsel.

De fleste børneværelser i den danske middel- og overklasse er imidlertid fyldt godt op med tøjdyr, spillekonsoller, legetøj og elektronisk udstyr – og rigtig mange børn har faktisk også ganske omfattende forbrugsmuligheder.

Et gennemsnitligt dansk barn får således 70 stykker legetøj om året – og en ny undersøgelse fra Nordea dokumenterer, at deres forældre forærer dem halvanden milliard kroner i lommepenge hvert år. Der er med andre ord tale om en ganske købedygtig målgruppe, som producenterne gerne vil appellere til.

Markedsføringen foregår her på alle tænkelige og utænkelige platforme – men tv-reklamer er stadig en af de vigtigste veje til børnenes sparebøsser. Ifølge en analyse, som Cevea har gennemført på baggrund af data fra Mediestatistikbanken, stiger antallet af fjernsynsreklamer eksplosivt i disse år.

I 1999 rullede der 1.315 reklamespot hen over skærmene i de danske stuer hver dag. I 2009 var dette tal steget til 5.114 pr. dag. Det er rundt regnet en firedobling på ti år. Antallet af minutter, der dagligt sendes tv-reklamer på danskernes 15 foretrukne fjernsynskanaler, er steget fra 9,6 timer i 1999 til 34,2 timer i 2009. Børn ser i snit 10 tv-reklamer hver dag, mens voksne ser 22.

Hvad betyder det så? Jo, i dag bruger en gennemsnitlig dansker 200 hele døgn – eller 6,6 måneder – i løbet af sit liv på at se på reklamespot for alt fra vaskepulver, charterrejser og mobiltelefoner over rynkecreme og barberblade til samtalekøkkener, elektronik og legetøj.

Nok er nok!

Spørgsmålet er, hvornår vi får nok af denne udvikling, hvor de fleste bliver forbrugere, før de bliver medborgere, og hvor barndommen præges af et tiltagende, materialistisk præstationspres?

Ifølge en undersøgelse, som Interresearch har gennemført for Cevea, er der meget, der tyder på, at danskerne mener, at mængden af markedsføring har taget overhånd.

Tre ud af fire danskere mener således, at reklamer og markedsføring generelt fylder for meget i deres hverdag. Syv ud af ti er modstandere af lovliggørelsen af produktplacering i film og tv-programmer. Og 78 pct. mener, at der bør indføres regler, der i højere grad, end i dag, beskytter børn mod reklamer og markedsføring.

Vejen bør derfor være banet for, at regeringen kaster et kritisk blik på den medie- og markedsføringslovgivning, vi har i dag. Måske næste film i den tilsyneladende uendelige historie om Far til fire bliver uden slet skjulte reklamer? Man har da lov at håbe.

 

 

Jakob Sloth Petersen er analytiker hos Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Gandhis virkemiddel mod briterne var at spinde sin egen tråd og væve sit eget stof.
Forbrugerisme kan besvares med selektivt forbrug, hvor den enkelte gør sig bevidst om hvordan markedsføring virker. Det er i sig selv ikke en umulig opgave. Det svære består i at vinde over sine egne laster.

Med venlig hilsen
Lennart

Jeg har trukket TV stikket ud år tilbage ... det virker, men jeg så godt æblet på den bærbare i Millenium filmene ;-o)

morten hansen

Her kunne man være så ondsindet at mene - og det mener jeg ikke! - at det eneste, der kan kurere den totalt brand- og brainwashed forbrugerrobot er, at Verden bliver bombet tilbage til det basale via et globalt finanskollaps, hvor vi ville blive tvunget til at genopdage, hvad værdier er, og hvor lidt vi har brug for.

Det er som sagt ikke noget jeg ville ønske. Men det lader faktisk til, at det er den vej, det kører.

Hvis man ikke tager en særlig optimistisk optik på, er der ikke mange spor på, at tilstrækkelig mange mennesker overhovedet er i stand til at gennemskue, hvad der er sket med dem og deres verdensbillede via forbrug og grådighed og endnu mindre at gøre noget ved det.

Og at et flertal i den spæde generation bliver bombardere i en alder og i et omfang, som verden ikke har kendt før, lover ikke godt. Deres forbrugerisme har allerede nået en grad, der kun kan karakteriseres som narkomani, inden de starter i 1. klasse. Det gælder det, de ser, hører, rører ved, går rundt i og putter i hovedet. Det gælder den elektronik, der vælter sig i og det lejetøj, der klumper sig sammen i deres små privatsuiter.

Læg så dertil, at de, når de ankommer til skolen, ikke får at vide, hvordan den Verden, de vokser op i, er ankommet.

Skal der et kollaps til, en ufrivillig hestekur, en ctrl+alt-delete af vores fucked-up kultur, hvor nogle æder sig ihjel og andre dør i rendestene? Eller vil det være muligt for os at visualisere en anden måde.

"Påvirkningen sætter forbløffende tidligt ind. Som reklameguruen Martin Lindstrøm bemærker i sin seneste bog, Brandwashed, kan babyer helt ned i 18-månedersalderen således genkende logoer – eksempelvis McDonald’s gyldne buer – før de lærer at sige ’mor’ og ’far’. Og når de fylder tre år, kan de i snit nævne hundrede mærkenavne."

http://www.youtube.com/watch?v=lsspXqCe4kI

Lise Lotte Rahbek

Det hører jo sammen med mantraet:
Vi skal jo have VÆKST i samfundet!!

Mere vækst, mere reklame, mere branding, mere forbrugereisme, mere junk, mere affald, mere ressourcespild, mere.. bare meget, meget mere!

Peter Günther

..og som Lennart meget rigtigt påpeger ovenfor, er der eksempler nok i historien; hvis det skal lykkes skal også vi også selv træde i karakter.

Marketingafdelingerne har for længst opdaget at reklamer skal rettes mod børnene.

Vi som forældre har en forbandet pligt til at træde i karakter, fordi vi er rollemodeller, ligesom Gandhi var.

Børn og unge er mål for reklamefolk og hvis man ser på politiske og religiøse organisationer, så er det også børnene der er i fokus.

Bare se på f eks partiernes undgdomsorganisationer og på de mange religiiøse samfunds "tilbud" til børn og unge.

Jo hurtigere man får børnene indoktrinerede ( f eks religiøst og politisk), jo mere sikker er man på senere at have en stabil voksen tilhængerskare.

Et indgrb mod reklamer for børn bør også følges op af et forbud mod politisk og religiøs påvirkning af børn.

( At et barn bliver forbruger af McDonald er sådan set ret uskyldigti forhold til at barnet bliver hjernevasket religiøst og politisk ??)

Morten har nok ret, specielt med de udsagn der kom fra spanien om, at folk gerne sultede 3 dage, så de kunne bibeholde deres livsstil for en kort bemærkning.

Jens Overgaard Bjerre

Det er en ulækker form for sammenblanding af kommercielle interesser og private. Og vi skal gud døde mig betale for at se tv. Og altså nu også for skjulte reklamer. Men når selv den fornemme institution som det Kgl. Teater tager mod sponsor-penge og skuespillerne sælger pølser, så skal det gå galt.

Forældre, der sætter forbrug over alt andet, vil også lære deres børn dette.

Ligger man under for mærkevarer og branding, så er det også værdier man som forælder passerer direkte over i afkommet.

Allan Frederiksen

Det er svært at forklare en pige i 0. klasse, at det at være den eneste uden en wii, er det rigtige. Uanset min foragt for forbrugerkulturen har jeg ingen intentioner om at marginalisere mine børn. Det kræver ikke mange 'haves' at skabe et behov.

"Det er svært at forklare en pige i 0. klasse, at det at være den eneste uden en wii, er det rigtige. Uanset min foragt for forbrugerkulturen har jeg ingen intentioner om at marginalisere mine børn. Det kræver ikke mange ‘haves’ at skabe et behov."

I denne knibtang fanges mangen ellers nogenlunde progressiv og kritisk forælder. Og det er jo en del af den samlede øvelse; trickets trivialitet: Gidslerne vokser op mellem vore ben. De skal ikke engang tages.

Søren Kristensen

Jeg har det modsatte problem, idet jeg kommer fra en fattig baggrund og har lært at vende og dreje hver femogtyveøre, desværre i en sådan grad at pengene ofte falder i værdi før jeg får dem brugt. Jeg var tyve før jeg købte min første musik CD, jeg har fx ikke fladskærm og jeg skal være meget sulten før jeg bevæger mig ind under McDonalds gyldne måge og idag er det ikke fordi jeg ikke råd. Tvært imod er jeg rig, men jeg er bare så forbandet nærig og på det punkt ville jeg ønske jeg kunne lære lidt af de unge.

Tine Sørensen

Claus Hjort og Venstre har kun vundet værdikampen, hvis alle andre accepterer, at have tabt!
Værdikampen er vel ikke slut med, at Klaus Hjort selv erklærer sig som vinder????
Det er da extremt desillusionerende, at skulle læse i den ene tråd efter den anden her i avisen, - at så mange - uden sympati, - men nærmere i apati - giver Hjorten ret.... - ak, ja - han vandt......

Hvem vandt han over?
Var der overhovedet nogen?

Om værdikampen fra VK vandt!
Tja, vi kan vel se at der er kommet en ny regering som endnu står tilbage at modbevise mantraet om, at vi skal spare, give skattelettelse ........... For så kan vi forbruge!
Vi har givet efter i 10 år hvor vi endda har købt nye låneformer etc. så vi kunne opskrive vore værdier og derigennem låne os til et øget forbrug.
Forløbig har VK sejret af HT..... Den ny regering løber efter den gamles stemmer i Tinget.
Så medmindre der snart kommer nogle gode politiske debatører på banen, der kan begrænse det private forbrug og investere i et offentligt forbrug som kan være med til at styrke og fremtidssikre vor infrastruktur og hele undervsiningssektoren, ja så har de vundet den første kamp!
Det er jo blevet gængs tone både i Danmark og EU.

Fortsat!
Så længe dette politiske liberalistiske tankegods er fremhærskende, så længe vil alle disse reklamer være fremherskende.
Der skal et politisk paradigmeskift til!

Tine Sørensen

Ja, hvis vi allesammen la'r andre om at klare ærterne, så sker der med garanti ingenting.
Vores demokrati savner i den grad, at vi almindelige borgere deltager, - at vi ikke bare sidder med hænderne i skødet, og sukkende konstaterer hvem der vinder og hvem der taber.

Lise Lotte Rahbek

@Tine Sørensen

Med al respekt - kender du da til de indsatser, folk herinde yder, når de ikke er hér?

jeg synes netop det har vist sig via både de vko'ske og den nuværende regering,
at de moralske løftede pegefingre ikke har nogen positiv effekt.
Men jeg kan selvfølgelig tage fejl

Tine Sørensen

@ Lise Lotte Rahbek

Med al respekt, - så ved jeg tæt på intet.
Det er vist tæt på alment.
Men det gør ikke det, jeg siger mindre gyldigt.

Claus Hjort og Venstre har kun vundet værdikampen, hvis alle andre accepterer, at have tabt!

Lise Lotte Rahbek

@Tine

Selvfølgelig har de ikke vundet.
Så ville vi på reservebænken og mange, mange andre, have givet op, og kunne for fremtiden være at finde i de indre danske farvande, på jernbaneskinnerne og igang med at opkøbe apotekernees overskudslagre. ;-)

(hvad man siger/skriver og hvad man reelt gør, er jo ikke altid i overensstemmelse. Nogle gange er modet bare ikke i topform)

Tine Sørensen

@ Lise Lotte

Så er du forhåbentlig også enig i, at vi er midt i en værdikamp - allesammen.... - som vil kræve noget af os, hvis vi ikke - allesammen - skal tabe......
Men er det overhovedet muligt, at tale om et "vi", der kan stå op imod den fedladne "hjort", som ikke fortjener sit alt for smukke øgenavn?

Lise Lotte Rahbek

@Tine

Jo, der er et 'vi' af mennesker, som ikke tror på en fremtid i det blændende lys af finans-markedernes frie amokløb og den selvbestaltede elites kontinuerlige belønning af sig selv og sine.

Men skulle vi ikke ha' den diskussion i den anden tråd??

Denne handler jo om opdrættelsen af forbrugere.

Tine Sørensen

Tjoee, - med mindre det er os, - samfundsborgere, der er blevet omdannet til forbrugerkvæg, - som det dybest set drejer sig om....
Men gerne, - spørgsmålet er for mig at se så væsentligt og om-sig-gribende, at der ikke er ret mange tråde, der ikke ville egne sig - på den ene eller den anden måde....

Heinrich R. Jørgensen

Allan Frederiksen:
"Det er svært at forklare en pige i 0. klasse, at det at være den eneste uden en wii, er det rigtige."

Det er da noget af det mere fornuftige at give sine børn, når det gælder elektronisk halløj. Eller sig selv, eller sine forældre. Man skal bruge kroppen aktivt, for at bruge dimsen til noget. Man kan være flere om bruge udstyret samtidigt, i samarbejde, i konkurrence, til gensidig udfordring, i bestræbelserne på forbedring. Der findes alle mulige programmer og udstyr, der kan bruges til det. Balancebrædt, hvor kroppens vægtbalance styrer handlingen. Motionsprogrammer, der kan få sveden frem på panden hos selv de meget fitte. Lavintensiv sportsøvelser såsom bowling, hvor selv de mest osteoporose udfordrede gerontosaurer kan rulle stole frem, og have mor- og fællesskab med andre, der også kunne trænge til at få rørt latter- og andre muskler. Selv musikinstrumenter kan anvendes som periferiudstyr.

Hvad er der mest underholdning, morskabskab, fællesskab, meningsfuldhed i? Et husalter hvor fordummelsen og passificering strømmer til, eller fællesskabet centreret om leg og aktivitet?

Heinrich R. Jørgensen

Tine Sørensen:
"samfundsborgere"

Samfundsborgere?

En stat kan have borgere, kaldet statsborgere. En by kan have borgere, bysborgere.

Hvilket samfund er ikke karakteriseret ved at være et fællesskab er individer ("individ" ikke forstået som et juridisk begreb)?

Kan en pingvin være borger i en pingvin-koloni eller et pingvin-samfund? Er pingviner borger-dyr?

Udtrykket det abstrakte begreb "samfundsborger" et reelt eksisterende fænomen? Er ordet og begrebet meningsfuldt, i sig selv og ved sammenholdelse med med andre lignende ord og begreber, og deres anvendelse?

En opvakt person foreslog for nyligt at anvende ordet "civilsamfund" noget oftere. Det synes jeg er et godt forslag ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Apropos TV reklamer, kan man jo lade være med at se de kanaler, hvor der forekommer reklamer. Eventuelt fjern dem alle fra kanaloversigten. Hvis man endelig skal glane foran kassen, er der jo ofte noget interessant på DR2 og DRK. Der findes også bøger. Lad en læseklub, hvor bøgerne diskuteres. Eller læs gode bøger. Klassikere blev klassikere af en grund.

Hvis det passer, at nutidens mennesker har frihed til at vælge, kan forvalte sin egen tilværelse, er i besiddelse af fornuft, er et velinformeret og oplyst væsen, burde man formode, at der var empirisk belæg for disse antagelser. F.eks. ved at de færreste lod sig zombieficerede foran tossekassens flimren.

Tine Sørensen

@ Heinrich.
Møfl gerne lidt rundt med min brug af ordet "samfundsborger". Det er ikke så kræsent valgt, men går for mig på relationen mellem borger og samfund - inkluderende både stat, erhvervsliv, industri, finans, institutioner og civilsamfund.
Du glemmer iøvrigt "verdensborger"...

Og du har helt ret - "civilsamfundet" er et dejligt ord.
Derudover et det også civilsamfundet, som vi skal arbejde på får en lige så stærk stemme som staten og den private sektor(incl. finanssektor).

Heinrich R. Jørgensen

Tine Sørensen:
"Møfl gerne lidt rundt med min brug af ordet “samfundsborger”."

Der ligger ingen personkritik bag, at det var en vending du anvendte, der fik sig en tur i vridemaskinen ;-)

Language is a virus, som bekendt. Hvis vi (enhver) ikke begynder at reflektere over de ord, begreber og vendinger vi anvender, bliver vi næppe infektionerne kvit ;-)

Verdensborger, nogle gange kaldet kosmopolit. Den verden man er borger i, er næppe den meget konkrete, men måske den abstrakte "verden"?

Den konkrete "verden", hvor åg og åger tynget tungt, kaldes nogle gange for kaos (græsk khaos). Khaos som modsætning til kosmos -- det er vist set?

Khaos på andre sprog kaldes nogle gange she'ol, hell, hel, helvede og lignende. Det jordiske formyndere kalder "orden", kaldte tænksomme personer i klassisk tid (og senere) for "kaos". Dét hænger meget dårligt sammen; måske man burde tænke over betydningen af ord som netop kaos og orden? ;-)

Anarkister er muligvis en slags kosmopolitter? Stoikere (herunder kulturstoikere) måske ligeså?

Gætterier, naturligvis...

Martin Haastrup

Måske jeg endnu en gang bør revidere min forne narcisisstiske bebrejdende indstilling overfor mine forældre om at jeg ikke, som de andre, fik lommepenge som barn/teenager i midt 70'rne. - Men istedet nådesløst blev henvist til SELV at arbejde for mine penge som avis & reklame-omdeler (sic - soc- suc!!!) eller lign. hvis jeg ville have nogen??!

Stakkels forældre. Stakkels børn. Stakkels mig. Stakkels Jer.

Oh, at være en moster i Rynkeby! ...

Heinrich R. Jørgensen

Tine Sørensen:
"Jeg vil dog tillade mig at opfatte det som en digression, - og i stedet vende tilbage med flg dejlige påmindelse"

Jo jo, men der skal vel være frihed til at nørde med logik (navnligt det filologiske), uagtet at Tor har ganske ret? ;-)

Henrik Darlie

Tine Sørensen siger:

"Men er det overhovedet muligt, at tale om et “vi”, der kan stå op imod den fedladne “hjort”,"

Ja da, Vi skal bare huske at skrive det med stort - Vi !

Vi er 'the holding company' - det er Vores, ikke big brothers.

olivier goulin

Som i så mange andre forhold, er hver enkelt også her nødt til at træde i karakter, og gennemtrumfe sine værdier og sin vilje.

Vi bestemmer suverænt hver især, hvor meget eller lidt vi ønsker at ligge under for normerne omkring os.

Der er ingen, der tvinger mig til at se TV-reklamer, TV i det hele taget, eller sågar eje et TV.

Ikke engang mine børn kan tvinge mig til at købe eller give dem noget, som jeg kan se, vil være skadeligt for dem. Det er vel trods alt det, opdragelse handler om.

Jeg er et suverænt individ, der i vidt omfang selv kan bestemme, hvad jeg udsætter mine sanser for, og hvilket selskab, jeg omgås.

Og har jeg børn, så er det den kultur, de skal vokse op i - og ikke en kompromiteret og værdiløs forbrugerkultur, påtrykt af omgivelserne.

'Forbrugeren har magten' - som man siger. Men den første magt, forbrugeren må excersere, er den over sine egne inferiøre drifter, og skabe integritet i sit eget, og sit afkoms liv mellem værdier og livsstil.

Før vi tager dette grundlæggende ansvar for vores eget liv, valg og handlinger, vil vi ikke kunne bidrage positivt til nogle ændinger i vores nærmeste eller fjerneste omgivelser - vi reduceres til bevidstløse forbrugere.

Normer, gruppepres, marginalisering etc. kan vi ikke bruge til noget. Det er ikke nogen valid undskyldning.

Kun døde fisk flyder, som bekendt, med strømmen.
Og der er ingen mellemting mellem død og levende.

Hvis du seriøst ønsker at gøre dig fri af forbrugerkulturens dårlige indflydelse, så start med at smide dit fjernsyn ud - og brug den tid, du herved sparer, på intelligent nærvær med dine børn.

Det er det bedste, du kan give dem.

/O

Hanne Gregersen

And so fucking what !
....... der er intet nyt i det indlæg - forbrugersamfundet er kommet for at blive, og de fleste lever ganske fint med det. Hvad er formålet med den artikel - rent hyleri fra CEVEA igen !

En gennemsnits borger bruger 6,6 md på at se reklamer - en gennemsnits Informationslæser brugr nok mindst 6,6 måned på at forklare andre hvordan man skal leve/pudse glorien. Jeg ser aldrig fjernsyn, spiser på McD osv. Hvad er mest spild af tid ?

# Oliver Goulin - held og lykke med projektet - men husk - for dine børns skyld - det er de omvendte der er de farligste. Gætter på at dine børn stadig er så små at der ikke er kommet kvalificeret modstand endnu. De vil nemlig få et stort ønske om at høre til og ikke have et behov som dit om at "stikke ud" /kæmpe kampen.

Tine Sørensen

@Oliver Goulin
Klart, - vi har hver især det personlige ansvar. - Men det rykker nu engang rigtig meget mere, når folk finder sammen om at handle, istedet for alene og hver for sig at dyrke nye elitære standpunkter.

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrug-i-faellesskab

"Mens verdens statsledere forhandler om, hvordan de kan redde klimaet og verdensøkonomien, begynder borgere verden over at tage sagen i egen hånd. Gennem de seneste 50 år er vi ellers blevet opdraget til at være forbrugere. Til at bruge og smide væk. Til at tro, at vores ejendele og outfits skal matc..."

olivier goulin

@Tine

Præcis. Det er den slags græsrodsinitiativer, der er perspektiv i, og hele den trend, som dit link opruller, er jo sådan set en helt naturlig antitese til forbrugskulturens ekstreme tilstand, som flere og flere føler sig kvalt af.

Men jeg vil et skridt videre.

For en antitese bevæger stadig indenfor samme logiske tankesæt/paradigme, og vil derfor før eller senere slå en sløjfe og ende tilbage ved sit udgangspunkt.

Jeg må tilstå, at jeg forholder mig en smule skeptisk til en stor del af den igangværende forbrugsbevidsthed og 'Simple Living' trend, trods sympati og forståelse herfor. Og artiklen, du linker til, bidrager kun til at styrke dene skepsis.

Det er et klart udtryk for en lede ved brug-og-smid-væk kulturen - men det stiller ikke noget dyberegående spørgsmål ved selve forbruget og ego-plejen. Og ofte fortsætter den samme materialistiske livsstil, blot under mere kollektive og resourcebesparende former.

På sæt og vis er det blot en dialektisk tilbagevenden til 70'er kollektivets idéer, tilpasset en ny generation og tidsånd, som ikke, i modsætning til 68'erne er så politisk eller åndeligt ideologiske, men mere optaget af at finde nye måder at give deres identitet nyt og progressivt indhold. Med andre ord: Mode.

Så længe bevægelsen er begrænset til livsstilspleje, vil den forblive en modetrend, og den slags, holder som bekendt, ikke længe.

Men i og med, at der er tale om græsrodsinitiativer, så er det i sagens natur en heterogen bevægelse, der spænder over alle mulige incitamenter, lige fra det mere spirituelt fokuserede, indre opgør med en materialistisk afhængighed, til den overfladiske imagepleje.

Jeg er selv ikke primært optaget af resourceaspektet, men mere af de åndelige følgevirkninger ved at være konsument af den herskende kultur, som jeg anser for at være meget 'dårligt selskab' på mange måder.

Så jeg er ikke interesseret i at være medejer af en større hjemmebiograf, end jeg har råd til selv - jeg vil bare gerne have lov til at skåne mit sind og mine sanser for alt det møg, i og udenfor reklamerne, som min samtidskultur har at byde på. Jeg har ikke brug for det - ligesom ikke har brug for reklamerne i min postkasse.

Mit udgangspunkt er, at det virkelige arbejde med at løsrive sig fra forbrugsafhængigheden er af åndelig karakter, og handler om at tilfredsstille 'forbrugssulten' med en åndelig føde, så at selve trangen til de materielle surrogater ophæves.

På det grundlag bliver selv et sparsomt materielt forbrug en ubetinget kilde til fornøjelse, fordi det blot aktiverer den eksisterende indre fornøjelse.

Omvendt, har vi i dag et overdrevet materielt forbrug, med et reelt meget lille indhold af tilfredsstillelse -, af samme årsag; Der er ingen fornøjelse eller tilfredsstillelse udenfor os - og derfor kan vi aldrig indfrie større tilfredsstillelse ved forbrug, end den, der allerede er realiseret i vores sind.

Det er en gammelkendt og dyb esoterisk sandhed.

/O

Tine Sørensen

@ Oliver
Jeg kan ikke se hvilken fornuftig grundtanke, der kan gemme sig bag behovet for at reducere, hvad folk evt er i stand til at have - og udvikle af erkendelser på alle niveauer, - i forbindelse med denne måde at tænke og arbejde på. Alt er en proces. Al menneskelig udvikling er en proces, - al samfundsudvikling er en proces. Og meningen er i processen. Meningen er ikke gemt i et fjernt ideal, som vi stræber imod, - men som forhåbentlig er udenfor rækkevidde!!!
Skal du eliminere al trang til surrogater (er sublimering også et surrogat? - eller er det "åndelig føde"?), så skal al frustration være elimineret, og alle behov tilfredsstillet 1:1.
Så får vi aldrig mere brug for hverken en øl eller en kage af de forkerte grunde........ Vil vi så drikke øl og spise kage af "rigtige" grunde? - eller vil vi undlade sådanne materielle kropslige glæder til fordel for meditation, eller for at læse "den lille Prins" højt for børnene...?

olivier goulin

@Tine

Jeg taler ikke om forsagelse af materielle goder, men om at opbygge det åndelige fundament, der betinger fornøjelse ved materielle goder.

Der findes ikke nogen særskilt sanselig nydelse. Nydelse er et immanent træk ved vores sind, som fordrer mental fred og frihed. Hvis dette er tilstede i sindet, vil vi kunne opleve sanselig fornøjelse med meget lidt, og fornøjelsen vil være varig, fordi den dybest set ikke er kommet ind via sanserne; den var der i forvejen.

Men problemet er, at vi i vores materialistiske kultur, helt har mistet evnen til 'at nyde', i takt med at vi har slavebundet os selv i materielt begær. Det er paradokset. Og der grunden til at det materielle begær er blevet en skrue uden ende, en form for narkotikum, der aldrig finder sin tilfredsstillelse, men kun fører til et stadigt større behov for materiel og sanselig besiddelse.

Og det nederdrægtige ved hele misèren er, at udlevelsen af mine begær kun forstærker dem, og svækker min fred og frihed i sindet, og hermed min evne til at nyde - og følgeligt stimulerer mit behov for mere 'sanselig føde'.

Så det er den perfekte onde cirkel.

That's the crux of the matter.

/O

Martin Haastrup

Ja, men - Oliver - det betyder jo så ikke at 'vi' eller man bør fastholde protesten og kritikken af 'magtmisbruget'. Vel?

For i min optik er en mere omfattende sandhed at ansvaret...OGSÅ burde omfatte de markedsførende kræfter. Det er IKKE nok at 'vi' som forbrugere lærer 'askesens' kunst.

Det er rigtigt at vi har forbruger-magt - men hvis det var den fulde sandhed så ville vi jo ikke stå hvor vi står idag: Med et endnu mere udspekuleret og forgrenet markeds-uhyre om jeg så må sige.

Populistisk sagt:Et Danmark som mere og mere gør sig til et forbrUg.S.A !!! 8-)

Martin Haastrup

Altså Oliver - du ser en vigtig side, at 'vi' som forbrugere altid har valget til at takkke nej. Men hvis man tager en større sandhed i betragtning, så er dette valg snart ved at være praktisk umuligt at tage pga gruppepres, hjernevask fra de tidligeste barndomsår, hvor valget er forældrenes og ikke ens eget og hvor man ikke ejer evnen til at tænke over sine valg som man forhåbentlig senere har eller udvikler.

Hvem bryder sig måske at stå alene som asketisk fanatiker? Dette gruppepres er særdeles virkeligt og har indflydelse på vores evne og vilje til at tage fravalgs i betragtning. Og som artiklen plæderer for så er det valg et ikke-aktuelt før man i hvertfald er nået skelsår og alder. Det er den klassiske historie om Pinocchio og ræven Gideon osv om igen. Børn kan må få til hvadsomhelst. Deres sanser er fuldstændig åbne og sårbare.

Den dimension, den anden halvdel af sandheden må også med i min optik. 'askese' , fravalg har ikke lykkedes at stoppe misbruget af kommerce, måske snarere endda fremmet dens aggressivitet.

Desværre. Det betyder ikke at jeg ikke anerkender den enkeltes ansvar for valg eller fravalg, det betyder at jeg OGSÅ ser den 'anden sides' MAGT i øjnene. Ikke at forglmme DENS ansvar....! 8-)

VAr der måske ikke mindre aggressive og mere lødige måder at reklamere for sine produkter på??

Martin Haastrup

De kalder det jo psykologisk markedsføring!!! 8-)

Bevidst manipulation og forførelse. Det er altså noget af en MAGT at skulle sætte op imod som enkeltindivid. Ikke at man ikke kan det. Jeg har selv smidt TV-tossen ud forlængst. Men det var altså en sejk omgang som at være afgiftningskur i flere år. Det var i 2005. Nu har jeg lært at leve med uden som man siger. Men det beviser hvor stor magten er. Vi bliver gjort dybt afhængige og tænk på hetzen mod rygerne og arrogancen overfor os som ikke bruger mobil oa andre gadgets idag. Den mærker jeg daglig på min krop: Dinosaur! Oldtidsfund! Fanatiker! så det er ikke bare at takke nej til et produkt - nej det er så gu at vende det halve samfund ryggen og stille sig lidt i skyggen om jeg så må sige. Du bliver udstødt! Eksluderet!!!

Det kræver altså mere end hvad jeg vil kalde god vilje til 'askese'. Det aspekt skal fandme med i min optik. Det glemmes så let idag. Fordi de fleste har vænnet sig til flosklen om at vi selv er ansvarlige for vores eget liv. Den sandhed som er blevet misbrugt af 'de blå' på det groveste til at hetze folk som pt har behov for hjælp og en kammratlig håndsrækning og en økonomisk.

Vil du påstå at de bare kan lære at vælge fra, sige nej tak??! At vælge 'askese' kan enhver, ganske vist. men man ikke glemme omverdnens og ikke mindst kommercialismens psykologiske magtfaktor. Vi bliver bombarderet i døgndrift også selvom man ikke har TV eller mobiltelfon. Bare det at få uden for døren sætter en i risikozonen for at møde en reklame om 'det gode liv'.

Du kan simpelthen ikke gå på gaden uden at du bliver bombarderet.

Igen, var der mon ikke en mere saglig og lødig mindre aggressiv måde at komme til orde på??!

Hvorfor behøver det at være en krig?? Hvorfor kan det ikke bare være OBS-agtigt. Hvorfor behøver man overhovedet at reklamere??! Hvis man har et produkt som man ved der er brug for?? Men i min optik er det det som er humlen. Man har ikke noget produkt som der er brug for - DERFOR MÅ MAN SÆTTE ALT IND PÅ AT OVERBEVISE SELV BØRN OM AT DE HAR ET BEHOV FOR LIGE NETOP DETTE PRODUKT. - 'leeegetøj fra BR'.... !!! 8-)

Tine Sørensen

@ Olivier.
du taler stadig om et fjernt ideal, - måske uopnåeligt.
Jeg vil tillade mig, at tvivle på, at du selv mener, du har nået dit eget ideal?
Så mens du/vi lever i processen og på vejen må vi jo deale med virkeligheden, som den nu engang ser ud.
Og leve i den.
Det, du snakker om, er en indre revolution.
Og den er fjern af grunde, som du selv nævner masser af.
Det lyder lidt, for mig, som om du slet ikke har brug for et samfund. Eller for at finde fælles løsninger på fælles problemer, som er realiserbare indenfor en synlig horisont.

Tine Sørensen

@ Olivier
Det er muligvis fristende, med slet skjult skepsis - og måske endda hån, - at kalde alt, hvad der sker omkring os for "trends". Vi er alle miljøskadede...
Men det kan vel næppe betegnes som den bedste måde at øve sin indflydelse på sine omgivelser på....?

olivier goulin

@Tine & Martin,

Alt, hvad jeg skriver herinde, er baseret på mine egne erfaringer gennem de seneste 27 år, plus mange andre ligesindedes erfaringer.

Jeg taler ikke om noget fjernt ideal eller en utopi. Jeg taler om et liv, som er praktis opnåeligt her og nu, og som ikke handler om at vende ryggen til verden, men at leve i den, med en passende selektiv attitude, årvågenhed og tilpasning, så man undgår de indflydelser, der er skadelige og nedbrydelige for ens åndelige habitus.

Det vil naturligvis indebære, at man går mod strømmen i en del sammenhænge, men det er nu engang vilkårene, hvis man ønsker at realisere noget andet og bedre end flertallet.

"If you do, what you have always done - you will get, what you have always got"

Men erfaringsmæssigt, er det næsten umuligt at forstå de ting, jeg taler om, så længe man er overbevist om, at magten ligger udenfor een selv, og at man er determineret af historiske og sociale faktorer, som man blot må acceptere og indordne sig under.

Det er indrømmet en fristende og nærliggende tanke, men det er også en illusion, al den stund, at det kun er en realitet, så længe vi tror på det. Vi opretholder med andre ord en virkelighed og nogle begrænsninger, qva en submissiv attitude.

Det er det modsatte af det, jeg kalder en suveræn indstilling, nemlig, at jeg er øverste myndighed i mit eget liv; jeg har min frie vilje, som i princippet kun beror på min forståelse og visdom, og som kan overtrumfe alle sekundære faktorer, herunder min sociale arv, normer og kultur.

Naturligvis har det konsekvenser at tage magt over sit eget liv, og efterleve sine værdier og principper. Og der vil som regel være en periode, hvor man kan føle sig både fristet og presset til at kompromitere disse; men det er altsammen en del af modningsprocessen i forhold til at lære at 'stå på egne ben'.

Jeg kan, ganske neutralt og oprigtigt, sige, at jeg i dag lever i fuld overensstemmelse med mine værdier. Jeg er ikke underlagt hverken ydre eller indre bånd af nogen art. Jeg kender ikke til sorg, bekymring, stress, angst, ubehag, depression, rastløshed, utilfredshed eller nogen anden form for livsdegraderende tilstande. Jeg nyder hver sekund i mit liv, og har masser af enthusiasme og optimisme.

Men intet af dette er kommet gratis, og jeg besad ikke disse resourcer for 27 år siden. Mit liv er transformeret, fordi jeg har haft en klar vision og oplevelse af, at jeg havde et stærkt potentiale i mig, som kunne vækkes til live med en passende spirituel bevidsthed og praksis.

Det afstedkom, at jeg dengang lagde mit liv om, så det understøttede åndelig vækst, fremfor yderligere nedbrydning, ændrede livsstil, vaner, kost, etc. - og ikke mindst brugte meditation til at styrke min åndelige kapacitet.

Men jeg har aldrig set det som et offer, et afkald eller en forsagelse at tage afstand fra dårlige vaner og indflydelser i mit liv. Jeg har set det some en oprydnings- og rengøringsprocess, og ikke mindst en suverænitetsbemægtigelse, som er hele omdrejningspunktet i et liv, hvis jeg aktivt skal kunne forme min egen skæbne i den retning, jeg ønsker.

Jeg underkender ikke eksistensen af eksterne indflydelser eller begrænsninger fra ens personlige 'historie' - men min ærlige erfaring er bare, at disse er underordnet min viljestyrke.

Der er ingen kraft større end den menneskelige viljestyrke. Alt hvad du ser omkiring dig, er blevet til ved menneskers vilestyrke, godt som ondt. Men viljestyrken er en enorm kreativ kraft, og brugt hensigtsmæssigt, er det den løftestang, der kan bringe dig ud af enhver form for bånd og begrænsning.

Det handler i sidste ende om at få flyttet fokus og tyngepunkt væk fra mine omgivelse, og over på mig selv. Det er derfor, jeg generelt er meget forbeholden i forhold til at dreje på politiske skruer og håndtag for at løse sociale problemer.

Alle sociale problemer bunder i spirituel afmagt og svaghed, og må derfor løses i det samme domæne.

/O

Hvis hele ens daglige liv drejer sig om hvordan man selv skal udvikles og om hvordan man selv skal forstås i forhold til resten af verden så bliver det lidt navlebeskuende og indadvendt.

"Jeg kender ikke til sorg, bekymring, stress, angst, ubehag, depression, rastløshed, utilfredshed eller nogen anden form for livsdegraderende tilstande."

Alle mennesker uanset livsstil kan komme i situationer hvor de mærker livet - det hjælper ikke at forsøge at skabe en boble hvori man trækker sig tilbage.

Sorg, bekymring, stress, angst osv opstår ikke kun ved at leve livet som "normaldansker".
Medmindre man slet ikke involverer sig i andre mennesker vil disse følelser opstå.

"Det handler i sidste ende om at få flyttet fokus og tyngepunkt væk fra mine omgivelse, og over på mig selv.

Det virker lidt et lidt "fagttigt" liv på mig.

Sider