Kronik

Opdraget til forbrug

Før i tiden blev vi disciplineret til at indtage vores plads ved samlebåndet. I dag opdrages vi først og fremmest til at tage forbrugerrollen på os. Et massivt reklamebombardement gør sit til, at børn kan genkende McDonald’s gyldne måge, inden de kan sige ’mor’ og ’far’
Før i tiden blev vi disciplineret til at indtage vores plads ved samlebåndet. I dag opdrages vi først og fremmest til at tage forbrugerrollen på os. Et massivt reklamebombardement gør sit til, at børn kan genkende McDonald’s gyldne måge, inden de kan sige ’mor’ og ’far’
12. marts 2012

»Vi kan godt dele min juice!« siger Lille Per og holder sin juicebrik frem mod kameraet, så ingen – heller ikke de, der sidder nede på bagerste række i biografen – kan være i tvivl om, at den læskende drik er produceret af Rynkeby.

Familiefilmen Far til fire – tilbage til naturen havde premiere i de danske biografer i efterårsferien, og er netop udkommet på dvd og Blu-Ray. Hvis man besøger filmens hjemmeside, kan man studere en liste over de firmaer, der har sponsoreret den. Et af dem er – ganske rigtigt – Rynkeby Foods. Virksomhedens juiceprodukter indfanges da også i tide og utide af kameralinsen.

Med medieforliget, der trådte i kraft 1. januar 2011, blev det lovligt for danske film- og tv-producenter at tage sig betalt for at placere logoer og produkter i deres film og programmer. Far til fire – tilbage til naturen er i den forbindelse et grelt eksempel på, hvor tynd isen er blevet under dansk mediepolitik.

For en virksomhed som Rynkeby Foods, der i høj grad appellerer til børn, er der ingen tvivl om, at netop skjulte reklamer i film og tv-programmer er en vigtig lanceringsplatform. Juiceproducenten forsøger da heller ikke at lægge skjul på deres markedsføringsstrategi som sponsor af familiefilm. Tværtimod.

På www.rynkeby.dk kan man således læse, at Far til fire-komediens skuespillere i oktober måned drog »på Danmarks-turné i fem udvalgte indkøbscentre for at skrive autografer og hilse på deres mange fans«. Videre hedder det lokkende, at »det er juicevirksomheden Rynkeby Foods, der som sponsor for filmen står bag turneen, og derfor vil der være forfriskninger til alle, der kigger forbi.«

McBaby

Nutidens børn er storforbrugere af medier. Og når de surfer på nettet, ser film og tv, bruger deres smart phones og i det hele taget færdes i det almindelige danske mediesamfund anno 2012, udsættes de konstant for markedsføring.

Påvirkningen sætter forbløffende tidligt ind. Som reklameguruen Martin Lindstrøm bemærker i sin seneste bog, Brandwashed, kan babyer helt ned i 18-månedersalderen således genkende logoer – eksempelvis McDonald’s gyldne buer – før de lærer at sige ’mor’ og ’far’. Og når de fylder tre år, kan de i snit nævne hundrede mærkenavne.

Men ikke alene genkender børn mærkevarerne; de får også hurtigt præferencer for dem. I en amerikansk undersøgelse blev 63 førskolebørn bedt om at smage på to versioner af fem fuldstændig identiske fødevarer – burgere, fritter, nuggets, mælk og gulerødder. Den første udgave var pakket neutralt ind, mens den anden var indhyllet i McDonald’s karakteristiske emballage. Børnene gav konsekvent smagen af de forskellige fødevarer højere karakterer, hvis de troede, de var fra McDonald’s – selv gulerødderne.

Opdraget til forbruger

Set i et lidt bredere perspektiv kan man med sociologen Zygmunt Bauman sige, at fortidens produktionssamfund er afløst af et forbrugersamfund. Mens individerne tidligere primært blev disciplineret til at indtage en plads ved fabrikkernes samlebånd, socialiseres nutidens individer ind i en social orden, der først og fremmest forventer af dem, at de træder ind i forbrugerens rolle.

Det kan være behæftet med et betydeligt socialt pres at vokse op i denne kommercielle kultur, hvor ’du er, hvad du køber’. En stor undersøgelse fra britisk UNICEF dokumenterede således for nylig, at britiske forældre »kæmper en daglig kamp for at finde tid til at være sammen med deres børn og bakke dem op i kreative aktiviteter, men føler sig nødsaget til i stedet at købe nogle varer til dem, som de hverken har brug for eller påskønner.«

Undersøgelsen, der baserer sig på interview med 250 børn og forældre, konkluderer videre, at materialismen og forbrugerræset skaber en foruroligende mistrivsel blandt børn og forstærker den sociale opdeling af »the ’haves’ and the ’have nots’«.

Da undersøgelsen blev offentliggjort i Storbritannien, gav den forståeligt nok anledning til mange rynkede øjenbryn i den britiske offentlighed. Flere så en sammenhæng mellem det kommercielle præstationspres og de voldsomme optøjer, der udspillede sig i en række større byer i Storbritannien i sommer – optøjer, hvor tusindvis af maskerede unge som bekendt plyndrede og røvede butikker og stak biler og bygninger i brand.

Store forskelle

I Danmark er der ligeledes store sociale skel i børns materielle vilkår. Ifølge AE-rådet er antallet af ’fattige børn’ vokset fra 50.000 til 75.000 i perioden 2002 til 2009.

Uanset hvilket indtryk ’Carina-gate’ måtte have efterladt i offentligheden, lever der altså et stort og stigende antal børn i Danmark, hvis materielle opvækstvilkår er mærkbart ringere end gennemsnittets. Det øger risikoen for marginalisering og mistrivsel.

De fleste børneværelser i den danske middel- og overklasse er imidlertid fyldt godt op med tøjdyr, spillekonsoller, legetøj og elektronisk udstyr – og rigtig mange børn har faktisk også ganske omfattende forbrugsmuligheder.

Et gennemsnitligt dansk barn får således 70 stykker legetøj om året – og en ny undersøgelse fra Nordea dokumenterer, at deres forældre forærer dem halvanden milliard kroner i lommepenge hvert år. Der er med andre ord tale om en ganske købedygtig målgruppe, som producenterne gerne vil appellere til.

Markedsføringen foregår her på alle tænkelige og utænkelige platforme – men tv-reklamer er stadig en af de vigtigste veje til børnenes sparebøsser. Ifølge en analyse, som Cevea har gennemført på baggrund af data fra Mediestatistikbanken, stiger antallet af fjernsynsreklamer eksplosivt i disse år.

I 1999 rullede der 1.315 reklamespot hen over skærmene i de danske stuer hver dag. I 2009 var dette tal steget til 5.114 pr. dag. Det er rundt regnet en firedobling på ti år. Antallet af minutter, der dagligt sendes tv-reklamer på danskernes 15 foretrukne fjernsynskanaler, er steget fra 9,6 timer i 1999 til 34,2 timer i 2009. Børn ser i snit 10 tv-reklamer hver dag, mens voksne ser 22.

Hvad betyder det så? Jo, i dag bruger en gennemsnitlig dansker 200 hele døgn – eller 6,6 måneder – i løbet af sit liv på at se på reklamespot for alt fra vaskepulver, charterrejser og mobiltelefoner over rynkecreme og barberblade til samtalekøkkener, elektronik og legetøj.

Nok er nok!

Spørgsmålet er, hvornår vi får nok af denne udvikling, hvor de fleste bliver forbrugere, før de bliver medborgere, og hvor barndommen præges af et tiltagende, materialistisk præstationspres?

Ifølge en undersøgelse, som Interresearch har gennemført for Cevea, er der meget, der tyder på, at danskerne mener, at mængden af markedsføring har taget overhånd.

Tre ud af fire danskere mener således, at reklamer og markedsføring generelt fylder for meget i deres hverdag. Syv ud af ti er modstandere af lovliggørelsen af produktplacering i film og tv-programmer. Og 78 pct. mener, at der bør indføres regler, der i højere grad, end i dag, beskytter børn mod reklamer og markedsføring.

Vejen bør derfor være banet for, at regeringen kaster et kritisk blik på den medie- og markedsføringslovgivning, vi har i dag. Måske næste film i den tilsyneladende uendelige historie om Far til fire bliver uden slet skjulte reklamer? Man har da lov at håbe.

 

 

Jakob Sloth Petersen er analytiker hos Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Steen Jensen:
"Hvis hele ens daglige liv drejer sig om hvordan man selv skal udvikles og om hvordan man selv skal forstås i forhold til resten af verden så bliver det lidt navlebeskuende og indadvendt."

Jeg tror ærligt talt ikke Olivier tilbringer timevis foran spejlet som en nutidens Narcisse, i selvbegejstring over eget hylster.

Steen Jensen:
"Alle mennesker uanset livsstil kan komme i situationer hvor de mærker livet - det hjælper ikke at forsøge at skabe en boble hvori man trækker sig tilbage. "

Jeg er sikker på at Olivier "mærker livet", og at han i modsætning til mange der ikke mærker eller bemærker ret meget, undlader at kapsle sig inde i en kunstig boble.

Martin Haastrup

Oliver, du har fat i nogen rigtig gode ting:

Dog vil jeg lige påpege at dette kræver en uddybning i min optik - : Men erfaringsmæssigt, er det næsten umuligt at forstå de ting, jeg taler om, så længe man er overbevist om, at magten ligger udenfor een selv, og at man er determineret af historiske og sociale faktorer, som man blot må acceptere og indordne sig under."

Magten ligger udenfor en selv sålænge man vokser op og vokser til. MENNESKET, BØRNENE ER AFHÆNGIGE AF OMGIVELSERNE. OG HVIS OMGIVELSERNE SVIGTER, så er den magt til suverænitet som du taler om, praktisk talt ikke opnåelig.

Dermed ikke være sagt at en socialt belastende arv ikke kan brydes, for det kan den, men det kræver en meget meget langvarig og modig og udholdende indsats, som de fleste desværre ikke kan manifestere. Læg dertil at denne sociale arv ikke kan brydes uden en særdeles åben og tålmodig indstilling fra sine medmennesker.

"Det er indrømmet en fristende og nærliggende tanke, men det er også en illusion, al den stund, at det kun er en realitet, så længe vi tror på det. Vi opretholder med andre ord en virkelighed og nogle begrænsninger, qva en submissiv attitude."

Jeg er principielt enig i dine betragtninger, men hvis det var tilstrækkeligt at ændre denne sumissive attitude, selvundertrykkende attitude, via 'tro' alene, så så verden nok ikke ud som den gør for mange mennesker idag.

Igen, din fremstilling er god, men for forenklet i min optik. Der er mange mange faktorer som spiller ind og som skal tages i betragtning, og arbejdes med intensivt gennem en længere årrække, hvis man gøre sig til suveræn selvforvalter som du kalder det.

Mennesker er forskellige Oliver. Meget forskellige, det er godt du har erobret din suverænitet (tilbage) - respekt for det, og jeg synes også det er fint at du gør opmærksom på de erkendelser du har opnået undervejs mht din forne magtesløshed mht samme. Men stadig forekommer dine betragtninger mig at være for forenklede, a la en vis Louise Hay, New Ages åndelige moder: Du kan ændre enhver sygdom i dit liv blot ved at ændre dit/det tankemønster som forårsagede den - Sådan helbredte jeg min kræft!

Jeg vil måske komme med mere senere om det her. Men det forekommer mig summa summarum at mange som ad såkaldt åndelig vej har ændret sine tankemønstre og påstår, at de har opnået fuld suverænitet - fremstiller sagen så enkelt og ligetil, at processen bag forekommer mig fuldstændig fraværende og derfor i mig skaber en mistanke om at det handler om et midlertidigt intellektuelt fluff uden reel substans - eller sagt mere præcist - suveræniteten er sket på bekostning af en vis grad af følelsesmæssig fornægtelse. Konsekvensen bliver en forenklet rigid holdning til smerte og lidelse og afmagt. Altså antisocial. => 2.

Martin Haastrup

2.

Det minder mig igen lidt om frelstheden, som jeg traf i de såkaldte 12-trins-relaterede åndelige ædrueligheds-programmer. En intellektuel åndeligheds-ædruelighed, som gjorde alle som ikke lige lykkedes at få vendt bøtten til skamme. En rigid indstilling overfor de som havde svært ved at med det vuns, at erobre deres suveræne selvforvaltning - at det skulle være udtryk for manglende motivation overhovedet fra deres side at de ikke lykkedes.

Det er lidt den samme overforenklede indstilling jeg oplever fra din side kære Oliver - og den er farlig, for den tager sig ud som værende så løfterig, men for de som ikke lige med det vuns kan indfri løfterne om egen suveræne selvforvaltning, er det en rigid utopi, når de får den kolde skulder i form af, du 'tror' ikke nok på at magten ligger hos dig selv indeni, derfor er det din egen skyld at du mislykkedes. Du VIL være offer, derfor bliver du det.
Det er ikke det du siger Oliver, det ved jeg godt, men det er det som bliver konsekvensen af det du siger. Fordi du siger det på en for forenklet måde.

Det er netop denne fascistoide tankegang som de neoliberale frihedselefanter lever af og på og den som i min optik er en illusion.

Bare rolig jeg siger ikke at du er fascist, men det jeg mener er, at hvis man forenkler tingene for meget, som du gør, så er man med til at skabe illusioner om muligheden for suveræn selvforvaltning for alle, som ikke tager tilstrækkelig højde for menneskers forskellighed. Altså en rigid.

At det hele bare lige kan ordnes med den rette 'tro'. Det kan det måske for nogen, og for dig og for mig - men for mit vedkommende var det altså ikke 'tro' - det var vilje til at overleve, kombineret med et godt intellekt og så en faktor X og en udmærket terapeut, som havde forstand på og erfaring med tilfælde som mit.

Jeg taler om opnåelse af virkelig SUND KATARSIS - altså en grundlæggende dybdegående omfattende revision og forståelse og erkendelse, en transformation af det hele menneske, jeg, men BÅDE på det intellektuelle/åndelige/mentale plan men først og fremmest på DET FØLELSESMÆSSIGE.

OG selvom det har været barsk og tog mange år, så er jeg glad for prisen, det har kostet mig idag - for nu forstår jeg at det ikke var mig som var idiot, men det samfund som jeg er vokset op i, som er sind-sygt!

Dog behøver jeg ikke længere være eller gøre mig til offer for hverken samfundets eller andres illusioner længere. Jeg er fri i den udstrækning jeg kan bli' 8-). Men jeg lægger ikke skjul på at det var en drøj omgang at komme igennem - Jeg stikker ikke mennesker blår i øjnene og siger, at det bare er et spørgsmål om 'tro', om motivation, så kan enhver gøre det. Mange kan gøre det og opnå forbløffende resultater af forøget frihed og sundere livsførelse, som er langt mere suverænt selvforvaltende end førhen. Men ikke alle.

Og tilgengæld ser jeg hver eneste dag, og kæmper hver eneste dag med mennesker som sidder fast og hvoraf nogle sidder så fast, at de aldrig nogensinde, som jeg selv kan, opnå nogen særlig grad af suveræn selvforvaltning. Det er forsent. Udelukket. Skaderne er for voldsomme, de er blevet ødelagt af omgivelsernes undertrykken, fordømmelse og forsømmelse! - OG deraf stiger min medfølende omsorgs-følelse, min vilje til politisk protest, social indignation osv. Og ikke mindst min taknemmelighed for at det blev muligt for mig.

Min medfølelse er dog og skal være den fremherskende - For jeg véd, med sikkerhed, det viser min erfaring mig jo, at det ikke behøvede at være sådan. Disse mennesker behøvede at være blevet så marginaliserede! Men de bliver gjort marginaliserede af omgivelsernes magt (misbrug) pt., fordi de ikke lige kan leve op til feks. den neoliberale new-agske trend om utopien om den rette tro og den rette lære, den rette ånd pr. defintion vil føre alle til evig lykkelig selvforvaltning hvis de bare tager sig selv lidt sammen!

Enhver er sin egen lykkes smed og hvis man ikke forstår det og kan omsætte det til praksis, så er det ensbetydende med, at man ikke ønsker det i virkeligheden.

Det er sådanne slutninger, som er fascistoid art, der bliver resultat og konsekvensen af en for forenklet fremstilling af disse processer og som jeg gudskelov har indfølings-evnen intakt til at kunne sondre fra. => 3.

Martin Haastrup

3.

For jeg blev selv engang gjort til moralsk og åndelig svagelig syndebuk blandt sådanne åndeligt vakte. Men fascistoidt rigide. Som i virkeligheden levede på en løgn. En intellektuel rigiditet, som måske kunne skjules og overbevise og forføre enhver, som ikke lige kendte vedkommende, men hvis man gik lidt tættere på, ville man blive klar over at det var en maske. En udhulet maske. En masse smukke og håbsgivende stærke ord. Men uden særlig dybere realt indhold og medmenneskelig medfølende real substans.

Et åndeligt trip. Og som sikkert kan vare hele resten livet for nogen 'mirakuløst transofrmerede' - hele resten af livet! - men uden den dybe og SUNDE KATARSISKE EVNE OG VILJE til at FØLE SIG IND I ANDRE MENNESKERS INDVIDUELLE SKÆBNETRÅDE, som er så vigtig for sammenhængskraften i vores samfund.

Jeg ku' blive ved. For sandheden er, at jeg hader og foragter den slags åndelig/nyreligiøs fanatisme og illusionsmageri som pesten selv!

Hvorfor? Fordi, som jeg har forsøgt at vise det, denne over-forenklede fremstilling af skæbnemæssige årsager og sammenhænge og reale valg muligheder er en populær-fremstilling af en meget dybere og meget meget mere kompleks virkelighed, som istedet for at bringe håb og bringe folk styrke, istedet gør og ender op med at gøre det modsatte - som enhver billig luder-reklame: Den forfører!

Og ikke mindst efterlader de fleste med et endnu større nederlag end før. - OG løgnen om at man selv er skyld i sit nederlag!!! - At det var fordi man ikke var motiveret nok og i dur. Altså føjer spot til skade. Hvor der før var et gnist af håb, er nu kun mørket og selvbebrejdelser tilbage hos den, som atter må se sig bedraget af denne/disse modbydelige mere eller mindre kommercialiserede populistiske fremstillinger af åndelige metoders veje til at blive sin egen lykkes smed og mirakuløse kræft-helbreder osv

Føj siger jeg. En forbrydelse i sit rette element.
Åndelig forbrydelse. Ny-religiøs perversion. OG det værste er, at det går så fint i spænd med den rigide, fascistoide nyliberale egoistiske tankegang, som bunder på samme overforenklede illusion om og forståelse af karma: DU ER KUN SELV ANSVARLIG FOR DIN SKÆBNE.

Ja, ja, du er ’kun selv’ ansvarlig...goddaw do!! Du alene har magten…Ja, ja, jeg alen har magten over mit liv…goddaw do! - Mennesket er blevet reduceret til en øde ø - uden sammenhæng med sine omgivelser. Det var jo det som var formålet. At isolere mennesket. Og samtidig gøre det til en skyldsplaget, hvis det nægter at forholde sig til denne tilsyneladende indisktubale åndelige sandhed. DU ER SELV ANSVARLIG FOR DINE EGNE VALG. DU HARAL- MAGTEN. Ja, al magten i dit eget liv. Intet påvirker dig længere. Intet behøver at påvirke dig mere. Du er FRI, til at være suverænt selvbestemmende – iiih, friiii, til at være suverænt selvbestemmende, uden skadelige påvirkninger fra omgivelser, friiii til at være egoist!!!

Det er misbrug af åndelige/erkendelsesmæssige kendsgerninger. Det er en overforenkling. Og jeg kan ikke fordrage det og vil altid protester højlydt mod det! For det har smadret vores samfund totalt og fået folk til at blive til skruppelløse kyniske EGOISTER, som virkelig i ramme alvor afkaster sig enhver sund medmenneskelig medfølelse med det samme overforenklede resultat: Nå, han var åbenbart ikke motiveret til at skaffe sig selv suveræn selvforvaltning, nu ligger han der og er død. Det er jo bare ærgeligt. Det er der ikke noget at gøre ved. Samfundet, vi , os andre kan ihverfald gøres medansvarlige for det...For han var selv ansvarlig sine valg, friii, han havde selv magten, men han forstod åbenbart ikke at bruge den rigtigt. Trist. For ham. Nå, jeg må videre med mit friiiie suverænt selvforvaltende magtfulde liv… 8-)

Martin Haastrup

Og hvis Steen Nielsen citerer dig korrekt - Oliver:
"Jeg kender ikke til sorg, bekymring, stress, angst, ubehag, depression, rastløshed, utilfredshed eller nogen anden form for livsdegraderende tilstande.” - så bekræfte det blot mine argumenter ovenfor - Du er jo ikke et mennske mere. Du er et OVER-menneske. Et Ikke-menneske. OG dermed ikke et virkeligt. Du er en illusion, Oliver. Du gør dig til en sådan. En livsløgn. En kynisk selvfornægter. Godt det ikke er mig! - Om lidt kan du sikkert gå på vandet, måske endda svæve. Men du kender ikke til sorg, bekymring og andre livsdegraderende tilstande - mao du har ikke lært en skid af din såkaldte transformation - du har bare lukket af for det hele og svæver nu på din egen lille lyserøde sky og skaber forvirring og kaos blandt os almindelige livs-degraderede dødelige, fordi du ikke er til at skyde igennem. Spejlblank teflon!

Og ja, jeg er ked af det tilsyneladen hårde angreb. Men jeg tror altså ikke på dig mere Oliver.

Og jeg føler mig narret og ført bag lyset af dine tilsyneladende humane og klog argumenter, for Stens citering af dine egne ord beviser at du lyver simpelthen. At du fornægter din egen og dermed også alle andres virkelighed.

Du har glemt hvordan det var før i dit liv. Du har bare fornægtet det. OG svæver intellektuelt i de højrere luftlag. Du har slet ikke opnået nogen real transformation Oliver. For så ville du sige noget rigidt nonsense. Du taler som om du er en guddom. Som er hævet alle menneskelige 'livsdegraderende følelser. Alene det faktum at du betragter disse følelser som 'livs-degraderende'- beviser dit positivistiske bedrag. Kun visse følelser er tilladt hos dig og af dig. Resten bandlyses. Det er ikke HEL-HEDS-tænkning og forståelse kære Oliver. Det er HUL-HEDs- ditto. 8-)

Martin Haastrup

- Og derfor fjerner jeg min anbefaling igen kære Oliver fra dit kommentar 4. marts 2012 kl. 05:47 - hvor Sten Nielsen ganske rigtigt citerer dig for din kunstige over-menneskelighed :

" Jeg kan, ganske neutralt og oprigtigt, sige, at jeg i dag lever i fuld overensstemmelse med mine værdier. Jeg er ikke underlagt hverken ydre eller indre bånd af nogen art. Jeg kender ikke til sorg, bekymring, stress, angst, ubehag, depression, rastløshed, utilfredshed eller nogen anden form for livsdegraderende tilstande. Jeg nyder hver sekund i mit liv, og har masser af enthusiasme og optimisme.

Men intet af dette er kommet gratis, og jeg besad ikke disse resourcer for 27 år siden. Mit liv er transformeret, fordi jeg har haft en klar vision og oplevelse af, at jeg havde et stærkt potentiale i mig, som kunne vækkes til live med en passende spirituel bevidsthed og praksis.

Det afstedkom, at jeg dengang lagde mit liv om, så det understøttede åndelig vækst, fremfor yderligere nedbrydning, ændrede livsstil, vaner, kost, etc. - og ikke mindst brugte meditation til at styrke min åndelige kapacitet."

Din åndelige kapacitet er ikke noget værd i min optik kære Oliver. Beklager de hårde ord. Men du har selv bevist det gennem dine egne udtalelser om 'livsdegraderende tilstande'. Følelsesfornægter. Rigiditet.

jeg har set det før, oplevet det før og jeg finder det forkasteligt. Og trist, for de som hopper på illusionsnummeret. Skæbnesvangert for de som lader sig lokker i sådanne falske 'guruers garn' - de, som jeg selv, der søger medmenneskelighed, en hånd, en virkelig forståelse for sig, lidt kærlighed og bliver mødt med en fascistoid rigiditet når det kommer til stykket : Du har desværre en række livsdegraderende tilstande som du trænger til at arbejde med. Dine selvundertrykkend negative forestillinger skaber og vedligeholder du selv. Kun du kan ændre dem. Jeg har ændret mine. Så kan du også - hvis du bare vil og 'tror' tilstrækkeligt...

ØV!
ØV!

Jonas Gauguin

@ Martin
Du glemmer nogle af dine vise ord i starten sf din tråd: mennesker er forskellige. Bare fordi åndelig befrielse ikke virker på dig er det jo muligt det hjælper på andre ;) - dette vel også en af grundene til at vi har forskellig tro i denne verden?
Logik påført oliviers og Martins lille flamer må være:
Fordi vi stadig bliver flere og flere mennesker på denne dejlige planet er vi nødt til at få ALLE egoer til at mødes et eller andet sted for at arbejde om en fælles planet.
Det lyder forkert men 'kontrolleret anarki' kunne være en løsning.

Martin Haastrup

Jonas, du har overhovedet ikke læst eller forstået substansen i mine kommentarer og kritik af Olivers - og dit underlige 'Martins lille flamer' lader altså noget virkelig saglig logik tilbage at ønske.

Som Oliver, empanciperer du dig let og elegant ud over samtlige pointer og reducerer polemikken, som Oliver selv, til at handle om tro og om åndelig befrielse. Og stik imod hvad jeg selv fremfører påstår at min kommentar skulle være udtryk for at åndelig befrielse ikke virker på mig.

Sådan noget forfvrøvlet sludder.

Min pointe var og er at en FOR FORENKLET fremstilling af sagen, menneskets magt til befri sig selv fra sit slaveri påført af andres undertrykkelse - fremmer og gøder jorden for en fascistoid forestilling om at de som ikke kæmpe sig ud af denne undertrykkelse SELV ER SKYLD I DET.

Det led, den pointe springer du let og elegant over.
Og som hos Oliver og 100.000 andre med ham er det netop det sygdomstegn vi ser hos liberalisterne og som går så fint i spænd med new-age positivismen: Overforenklingen af forståelsen og fremstillingen af 'livsnedbrydende tilstande' i mennesket skulle være ALENE MENNESKETS EGET ANSVAR at få bugt med.

Fopr det første er FØLELSER af sorg, bekymring, angst, vrede, raseri osv ikke nødvendigvis 'livsnedbrydend tilstande - DE ER UDTRYK FOR YDRE OMSTÆNDIGHEDER SOM FREMKALDER eller/og HAR DISSE FØLELSER.

Disse følelser opstår ikke ud af den blå luft fordi. Et menneske har eller vedligeholder ikke en selvsubmissiv holdning til sig selv ud af den blå luft.

Mennesket fødes ikke som selvundetrkkende.

DET OPDRAGES TIL DET. Ligesom det opdrages til at blive en hjernevasket neoliberal forbrugs-elefant, som skider på alle andre end sig selv.

Kontrolleret anarki min bare. Jamen, så begynd du at kontrollere al det reklame og kommercielle spammeri og flameri som du så let og bekvemt undgår overhovdet at forholde dig til her kære Jonas. For faktisk er det dét som er artiklens inhold.

Men hvis man som du og Oliver og 100.000 andre kan emancipere sig ud af enhver følelsemæssig sammenhæng med REALITETER, så forstår jeg godt verden ser ud som den gør.

Luttter åndeligt befriede EGOER som drolser rundt i sit eget lille friiiie og suverænt selvstyrende selvforvaltende lille lyserøde selvfornægtende univers.

ØV ØV ØV!!!

Tine Sørensen

"The greater danger for most of us is not that our aim is too high and we miss it, but that it is too low and we reach it." - Michelangelo

Martin Haastrup

Jeg kunne også sige til Oliver og andre der med et så forenklet syn på vores ansvar for SELV at vælge FRA, simpelten burde begynde at fortælle en 3-4-5-6-7 årig dreng eller pige, at han altså SELV har et ANSVAR for at sige NEJ TAK til burgermenuen...

8-)

Kære lille Ole, du må forstå at vi lever i en verden hvor alle vil lokke dig til ting som er usundt og skadeligt for dig. Så fremover forventer jeg at du SELV siger nej tak og således beviser i praksis at du ikke længere vil være eller lade andre gøre dig til offer og tager din suveræne selvforvaltnings magt tilbage...

Martin Haastrup

Rudolf Steiner Citat :

To truly know the world, look deeply within your own being;

To truly know yourself, take real interest in the world.

Sider