Kommentar

SF-program med socialisme i

Det er forkert at kritisere udkastet til nyt SF-program for at have lagt socialismen på hylden. Men det er korrekt, at programmet løsriver sig fra floskler, flagrende utopier og langhårede analyser
21. marts 2012

Krisen i den vestlige økonomi rejser fundamentale spørgsmål om fremtiden. Der laves bankpakker, vækstpakker, redningspakker og finanspagter, der måske retter lidt op nu og her, men som ikke løser de grundlæggende problemer.

Krisens konsekvenser er dramatiske. Mennesker som for et årti siden levede et trygt liv i beskæftigelse, kastes ud i arbejdsløshed. En generation af unge plages af ungdomsarbejdsløshed og kan som den første i umindelige tider se frem til et mindre velstillet liv end deres forældre. Vores samfundsbærende produktion trues. Industrier lukkes eller flyttes til den anden side af jorden. Servicejob og job inden for forskning og innovation følger efter. At vi skal leve af at klippe hinandens hår, er ikke længere en vision de borgerlige spøgefuldt kan tillægge SF. Det er derimod den stadigt tydeligere konsekvens af deres egen nyliberale politik.

Krisen skyldes grundlæggende systemfejl i kapitalismen. Løsningen er socialisme. Ikke en stor forkromet utopi. Ikke en kæmpe pakkeløsning. Men en socialistisk udvikling, hvor samfundet skridt for skridt forandres til et grundlæggende andet.

En sådan vision skitseres i det udkast til nyt principprogram som SF’s landsledelse har sendt på gaden. Det skitserer tre grundlæggende principper for en socialistisk udvikling: Frie mennesker i stærke fællesskaber, en bæredygtig velstand og en demokratiseret økonomi.

Fællesskab og moral

Troen på, at kun stærke fællesskaber kan frisætte mennesker, er grundlæggende for al socialistisk tænkning. Programmet skitserer derfor en udvikling af stærkere fællesskaber.

For det første en nytænkning af det officielle fællesskab i den offentlige sektor gennem decentralisering. Mennesket skal opleve sig selv som aktiv borger, ikke som klient eller kunde. Det kræver, at beslutninger flyttes tæt på mennesker. Kommunen skal være udgangspunkt for opbygningen af stærke lokale fællesskaber som en tryg ramme om menneskers liv og velfærd.

For det andet må socialister fokusere meget mere på folks egne fællesskaber, som familien, boligforeningen, kvarteret og lokalsamfundets mange netværk, grupper og foreninger. Målet for de officielle fællesskaber må altid være at sikre, at mennesker kan udfolde sig i deres egne fællesskaber. Ikke at mennesket kapsles ind af et fjernt offentligt system.

Det stærke fokus på fællesskab er samtidigt et ønske om en moralsk genoprustning. Den økonomiske krise følges nemlig af en moralsk, hvor mennesker tænker stadig mindre på andre og helheden.

For de borgerlige er moral individets hengivenhed til Gud, konge og fædreland. For socialister er moral solidaritet mellem individer. En tro på pligter og rettigheder. Derfor taler programmet om samfundets sociale og kulturelle bæredygtighed. Vi må stille krav til hinanden om at opfylde vore pligter som del af fællesskabet, samt respektere samfundets grundlæggende værdier om individets frihed og samfundets demokrati. Det er ikke trivielt. De seneste 40 år har vi været for langsomme til at sige fra over for værdi- og kulturrelativisme, som ikke fører til frihed og fællesskab, men egoisme og opløsning. Det skal vi vende os klart imod

Demokratiseret økonomi

Udover det sociale og kulturelle sigter programmets bæredygtighedsbegreb på miljø og økonomi. Udfasning af forurening, omstilling til vedvarende energikilder og et stadigt mere omfattende genbrug af ressourcer, er altafgørende. Ikke bare for samfundet, men for menneskehedens.

Samtidigt må økonomien sikres mod overforbrug i det offentlige og mod samfunds- og produktionsnedbrydende aktiviteter i det private – f.eks. spekulation og udflytning. Økonomisk bæredygtighed er en grundsten under ethvert socialistisk projekt.

Det er den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed der mest voldsomt udfordres af kapitalismen. Et socialistisk projekt må derfor ændre på de grundlogikker, der kendetegner denne.

Dette betyder ikke et opgør med markedsøkonomien. Programmet fastholder en økonomi med selvstyrende virksomheder, frit initiativ, fri prisdannelse og konkurs for de urentable. Men det betyder, at vi må se på markedsøkonomiens spilleregler. Det gælder almindelig regulering med love, regler, afgifter mv. Men det må også handle om noget mere grundlæggende.

Programmet taler derfor for et økonomisk demokrati. Produktionen må influeres direkte af den brede befolknings behov og interesser, ikke kun af profittens. Dette kan f.eks. ske ved, at det offentlige og lønmodtagerstyrede fonde i stadigt højere grad investerer og opnår indflydelse. Programmet taler samtidigt for virksomhedsdemokrati. Det vil sige en udvikling, hvor medarbejdere opnår stadig større indflydelse på deres arbejdsplads.

Løsningen er således, at dispositions- og ejendomsretten over produktionen bredes ud. Det er kernen i enhver socialistisk udvikling. Programmet forestiller sig dog ikke nationaliseringer, eksproprieringer eller mere voldsomme tvangsforanstaltninger. Statslig overtagelse kan være nødvendig af hensyn til samfundet, men omfattende brug af dette værktøj har aldrig skabt attraktive samfund – tvært-imod.

En socialistisk udvikling må altså ske ved at virksomheder med andre ejerskabsformer vinder frem. I den proces kan mennesker virke aktivt som stemmende borgere og som medlemmer af eksempelvis pensionskasser. Lovgivning kan fremme processen, men økonomiens demokratisering og ejendomsrettens udbredelse må ske, som en bevægelse nedefra i civilsamfundet.

Socialisme i dagligdagen

Det er altså en misforståelse, når visse SF’ere siger, at programudkastet er et opgør med socialismen. Det er det ikke. Programmet fastholder en klar kontinuerlig linje til SF’s tidligere programmer i sit mål om at skabe et samfund, hvor kapitalistisk privateje betyder stadig mindre. Men programmet er samtidigt nyskabende ved, at det løsriver sig fra tidligere tiders floskler, omfattende teoretisering, flagrende utopier og langhårede analyser – som i øvrigt er vigtige, bare ikke i et principprogram.

Programmet beskriver ingen fast endestation for udviklingen. Det er helt bevidst. For os er socialisme ikke et politisk fatamorgana. Det er en kurs som SF’s politikere og aktivister kan følge i det daglige politiske arbejde.

 

 

Mattias Tesfaye er murersvend og Kasper Bjering Søby Jensen er cand.scient. i matematik og fysik. Begge er medlemmer af SF’s landsledelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Lyders Andersen

Som medlem af SF har jeg flere gange har fornøjelsen af at diskutere udkastet til nyt principprogram med partikammerater, og jeg må give Kasper og Mattias ret - de der hævder at SF skrotter socialismen med det nye programudkast tager fejl.

SF er i dag, men også efter vedtagelsen af nyt principprogram, et socialistisk parti. Landsledelsens udkast viser med al ønskelig tydelighed hvordan vi adskilder os fra højrefløjen og fra socialdemokraterne, men også fra den del af venstrefløjen der ligger til venstre for os som folkesocialister.

Jeg glæder mig til endeligt at få et principprogram som kan bruges i det daglige politiske arbejde. Med landsledelsens udkast i hånden, bliver det for alle medlemmer muligt at formulere og forklare SFs visioner for samfundets udvikling henover påskefrokosten, og vi vil løbende kunne vurderer kursen for vores politiske arbejde i byråd, folketing og europapaparlament op mod de klare og tydelige pejlemærker som principprogrammet giver os for samfunds udvikling.

Når vi i weekenden 13.-15. april vedtager det nye principprogram går SF fra at have et program liggende i skuffen, til at have et program der vil fungere som et værktøj i vores daglige arbejde. Det kan man kun glæde sig over.

Jesper Lyders Andersen
Formand for SF Nørrebro

Men når SF nu er så socialistisk, så skulle SF da tage og føre noget socialistisk politik. F.eks. ved at lade de rige betale.

Nå nej, det jo rigtigt SF ønsker jo en skattereform med rabat til de rigeste. Den socialisme er godt nok en svær en.

Niels Engelsted

"Krisen skyldes grundlæggende systemfejl i kapitalismen," skriver Mattias og Kasper. Bliver det uddybet hvad det er for grundlæggende systemfejl, og hvilke konsekvenser de må have for principprogrammets foreslåede politik?

Michael Kongstad Nielsen

Principprogammet vil: "skabe et samfund, hvor kapitalistisk privateje betyder stadig mindre." Kan murersvenden og cand. scient.´en samt Jesper Lyders Andersen forklare os, hvad der skal træde i stedet for dette hensygnende kapitalistiske privateje - ifølge principprogramforslaget?

Jens Anton Tingstrøm Klinken

Det er enormt vigtigt, at SF tager fat på de visionære, principielle diskussioner, mens partiet sidder i regering.

På trods af krisen er de venstreorienterede idéer i defensiven over hele Europa. Derfor er det meget vigtigt, at SF lægger en klar socialistisk linje, der går imod den nyliberale økonomiske tænkning. Især spørgsmålet om en demokratisering af økonomien, hvor der tages ordentligt hensyn til sociale forhold og miljø, er vigtig for moderne socialister at rejse.

Jeg er enig med Mattias Tesfaye og Kasper Bjering i, at udkastet til SF’s principprogram har rigtig gode takter!

Det bliver spændende med flere diskussioner af venstrefløjens programmer den kommende tid. SF har taget fat på diskussionerne i forbindelse med det kommende landsmøde, og også Enhedslisten har varslet en ”afstøvning” af deres program.

Christian Østergaard

Det er opløftende læsning at se, hvordan Mattias Tesfaye og Kasper Bjering Søby Jensen har den socialistiske forandring af samfundet og ikke en eller anden socialistisk utopi som endemål. Det gør ikke alene diskussionen mere nærværende, men det gør den også mere anvendelig, når man diskuterer (netop) principperne for en socialistisk samfundsindretning i stedet for den konkrete indretning af produktionen i et hypotetisk samfund, hvor socialisterne sidder på det absolutte, demokratiske flertal.

Det er en hamrende nødvendig og vigtig debat, og jeg må også ærligt sige, jeg heller ikke kan se, hvordan det ikke skulle være socialistiske takter, der ridses op her.

Venstrefløjen har prøvet ihærdigt, men har ikke haft held med at slå igennem med et sammenhængende alternativ til den kapitalistiske samfundsindretning ovenpå krisen - måske fordi det bliver utopisk og på sin vis irrelevant at formulere hele samfundsvisioner adskilt fra det eksisterende samfund. Også derfor er jeg stor tilhænger af tilgangen i denne kronik om skridt for skridt at arbejde i retning af en socialistisk samfundsindretning!

@ Michael Kongstad Nielsen: Der ligger vel et opgør med kapitalistisk privateje ved at slå på tromme for øget demokratisering af økonomien?
Det tænker jeg i hvert fald som et afgørende element i kronikken som det socialistiske. Det er dét, der skal skabe en socialistisk forandring af samfundet i det blåsorte skær af finanskapitalismens fallit.

Kasper Bjering Søby Jensen

Tak for kommentarerne til Mattias og mig. Jeg vil forsøge at svare på noget af det senere.

Der er en del der spørg ind til hvordan programmet uddyber forskellige ting. Det er klart at Information stiller en begrænset plads til rådighed og derfor må Mattias og jeg tegne de store linjer, snarere end detaljer.

Programudkastet kan dog læses i sin fulde længde (4½ side) her:

http://www.sf.dk/uploads/media_items/udkast-til-principprogram-ll-220112...

Niklas Monrad

SFs program "løsriver sig fra floskler, flagrende utopier og langhårede analyser" siger forfatteren, og introducerer så selv en række nye.

"Troen på, at kun stærke fællesskaber kan frisætte mennesker, er grundlæggende for al socialistisk tænkning. Programmet skitserer derfor en udvikling af stærkere fællesskaber. For det første en nytænkning af det officielle fællesskab i den offentlige sektor gennem decentralisering. "

Så med andre ord, en socialistisk "tro" skal presse et offentligt fællesskab ned over ørerne på den stakkels borger.

"Målet for de officielle fællesskaber må altid være at sikre, at mennesker kan udfolde sig i deres egne fællesskaber. Ikke at mennesket kapsles ind af et fjernt offentligt system." Sikke en nyhed! endelig er det gået op for socialisterne, at staten er til for borgeren, og ikke omvendt. Desværre viser al erfaring, at en "vi bedre vide" attitude per automatik er indbygget i den store statslige overbygning, så bliv ikke overraskede hvis, staten fortsætter med eller i endnu højere grad blander sig i dine fællesskaber. For dit eget bedste, naturligvis.

"Det stærke fokus på fællesskab er samtidigt et ønske om en moralsk genoprustning." Det må løbe enhver koldt ned af ryggen, når politikere og religiøse pludselig beslutter sig for at der skal oprustes på moralens front. Du ved jo godt, hvis moralkodeks, som skal sættes i højsædet, og at du må omskoles, eller omprogrammeres, hvis du ikke passer ind. Det er alt sammen set tidligere.

Og hvis du skulle være i tvivl kommer svaret her "For de borgerlige er moral individets hengivenhed til Gud, konge og fædreland. For socialister er moral solidaritet mellem individer." Så altså, ud med Gud Konge og Fædreland, og ind med vores solidaritet med individer. Er du ikke med på den, så er du ikke solidarisk og skal omskoles.

Jo mere man læser des værre bliver det. Et SF partiprogram som lægger op til en autoritær, tankestyrende fremtid. Der er intet nyt under den socialistiske sol.

Niels Engelsted

@Kasper, tak for linket.
For mig at se er principprogrammet et fint kompas, der angiver den rigtige retning. Tillykke med det.

Har partiet udover principprogrammet også et kort at navigere efter, et der beskriver det farvand, der skal gennemsejles med alle dets strømme, skær og farer for forlis og druknedød? Eller bestemmes det fra sømil til sømil ved lodskud?

Mads Kjærgård

Hmm man mindes filmen "Gorgy Park" hvor Renko siger "det er på grund af afgrunden", på spørgsmålet "hvilken afgrund" svarer han: "afgrunden mellem hvad der bliver sagt og hvad der bliver gjort"
Sådan har jeg det med SF partiprogram, en masse fine ord og hensigtserklæringer, men når levevilkårnene for de svageste skal forringes, så stemmer SF for. Der er en afgrund så stor som Grand Canyon mellem hvad SF siger og hvad de rent faktisk gør.

Det må være herligt at være borgerlig for tiden, jeg bliver helt misundelig. Vi andre stakler derimod er ved at tabe kæben. Principprogrammet er helt uden betydning i det landskab sf befinder sig i.

Det er resultaterne vi vil måles på, stod de selvfede og annoncerede. Hvilke resultater?.

Michael Kongstad Nielsen

@Christian Østergaard,
jeg er i tvivl om, hvad "øget demokratisering af økonomien" betyder. Det er lidt luftigt, men jeg medgiver, at der er nogle gode tanker i udkastet omkring demokratisk regulering af økonomien gennem lovgivning. (mod spekulation f. eks.), og økonomisk demokrati på arbejdspladsen (er det er gammelt S-forslag?), og så noget, der kaldes, at "dispositions- og ejendomsretten over produktionen bredes ud. " Hvordan man breder ejendomsretten ud, forlyder der ikke noget nærmere om.

Selom det er et pricipprogram, skulle man nok turde være lidt mere konkret omkring, hvordan det samfund ser ud, hvor "priivateje betyder stadig mindre", og hvordan man forestiller sig ejendomsretten bredt ud og økonomien reguleret.

Og hvad med fordelingpolitik og lighed i samfundet?

Jakob Lindblom

Er man i tvivl, om man skal følge kortet eller terrænet, følg da terrænet, lyder et gammelt råd.

Og nej jeg har ikke læst hele udkastet til program for Søvndalistisk Finanspagtparti

Men jeg ved, at tilslutningen til Finanspagten gør det så uoverskueligt svært at føre bare nogenlunde soildarisk politik. Tværtimod skal tyskernes fattigdomspolitik kopieres, og selv Fair Løsning fra før valget er nu forbudt pga. strukturelt underskud.

Man kan læse mere her i denne blog, og det er egentligt lidt pudsigt, at den netop henvender sig til Tesfaye og co. Mon man kan håbe, at de blander sig i debatten og forklarer os, hvori Finanspagten stemmer overens med socialisme?

.http://www.modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/om-s-sf%E2%80%99s-h%C3%B8jredrejn...

Jakob Lindblom

Er man i tvivl, om man skal følge kortet eller terrænet, følg da terrænet, lyder et gammelt råd.

Og nej jeg har ikke læst hele udkastet til program for Søvndalistisk Finanspagtparti

Men jeg ved, at tilslutningen til Finanspagten gør det så uoverskueligt svært at føre bare nogenlunde soildarisk politik. Tværtimod skal tyskernes fattigdomspolitik kopieres, og selv Fair Løsning fra før valget er nu forbudt pga. strukturelt underskud.

Man kan læse mere her i denne blog, og det er egentligt lidt pudsigt, at den netop henvender sig til Tesfaye og co. Mon man kan håbe, at de blander sig i debatten og forklarer os, hvori Finanspagten stemmer overens med socialisme? .

http://www.modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/om-s-sf%E2%80%99s-h%C3%B8jredrejn...

Per Dørup Jensen

Ja, Mattias Tesfaye og Kasper Søby.
Demokratisering af økonomien.
Altså at arbejdskraften får direkte indflydelse på hvad der skal produceres og på hvor lang arbejdsdagen skal være!
Man lever nu engang ikke for at arbejde, som regeringen synes at ville bilde danskerne ind.
Man arbejder for at leve.
At leve vil blandt andet sige, at der, udover det nødvendige arbejde, er tid til at holde sig i form, opleve naturen og sætte sig ind i komplekse miljø/klima og udenrigspolitiske spørgsmål.
Hvis den hårdt arbejdende befolkning (for at bruge en yndet regerings-floskel) havde tid og kræfter til at sætte sig ind, og reflektere over tingenes perverse tilstand, havde vi ikke al den forkvaklede massebilisme,alt det miljøsvineri, klimaødelæggelse - og krig overalt på kloden, undtagen hos os. (endnu)
Der er næppe én fornuftig arbejder, der, hvis ikke han var tvunget dertil - frivilligt ville stå op kl. 6 om morgenen, sidde i en bilkø, for derefter at være spærret inde på et fremmedgørende og udtrættende lønarbejdsplads til langt hen på eftermiddagen. Og da slet ikke her til foråret og sommeren, hvis han havde nogen som helst økonomisk demokratisk indflydelse herpå!
Det er da vist kun de profitorienterede aktionærer, der disponerer over arbejdskraften OG deres regeringer (herunder Thorning-Schmidt regeringen), som substantielt nyder godt af at arbejdskraften/danskerne knokler fra morgen til aften.

Dennis Laursen

Hmm, jaa, jeg kan faktisk tilslutte mig langt det meste af det Mattias og Kasper skriver. Dog syntes jeg ikke at se noget som helst af dette, i den faktisk udførte politik fra SF's side af.
Men hvis I i SF er parat til at kæmpe for disse ting, så syntes jeg da at I skulle gå i gang, og sige det til folket. Det kunne måske redde jer fra jeres kamikaze mod spærregrænsen; give jer noget eksistensberettigelse.
For som det ser ud nu, så viderefører I blot VCO's politik og mentalitet på snart sagt alle tænkelige områder.

SF red på den "Obamaistiske" bølge. Villys "Yes we can"-tale på SF's årsmødes talerstol for få år siden, siger vist det hele. Men i USA, såvel som i Danmark, er folk ved at blive desillusioneret. Folket er ved at finde ud af, hvad målet var. Målet var ikke forbedringer; målet var magten.

Claus Oreskov

” Krisen skyldes grundlæggende systemfejl i kapitalismen” rigtigt set! Men så kommer: ” Dette betyder ikke et opgør med markedsøkonomien.” Ups der røg de gode intentioner!!!!!

Dennis Laursen

For at socialisme kan realiseres, kræver det aktiv deltagelse fra folkets side. Og jeg må spørge: hvor er denne folkelige deltagelse henne?
Det eneste jeg kan se, er rendyrket egoisme, konformitet, fællesskabsforskrækkelse og tvivl over for medmennesker. Jeg ser kostant klynkeri og trampen fra de velhavendes side. Jeg ser en arbejderklasse, der har ladet sig illusioneret til at tro, at indvandrerne er skyld i alverdens problemer. Jeg ser en regering, der er ved at gøre Danmark til en delstat i EU, uden at folket protesterer, og kræver vor nationale suverænitet tilbage fra de kulturradikale, antidemokratiske kosmopolitter.

Så længe at danskeren har nok i sig selv, kan en socialistisk udvikling ikke lade sig gøre. For at en socialistisk udvikling kan lade sig gøre, kræver det en fundamental mentalitetsændring i store dele af den danske befolkning - alle grupper, alt lige fra ung til gammel, arbejder til akademiker, mand til kvinde...
Men det kan være, at mennesket er for selvisk, til at socialisme kan lade sig gøre? Måske er solidaritet en genetisk mutation, som kun rammer en lille del af befolkningen? Er der nogle der vil argumentere for et "hvilegen"?

Hvis dette princip program skal anvendes til at sikre at SF politikere ikke behøver svare på svære spørgsmål om den nuværende regerings politik og SF’s princip program. Så er det et rigtig godt princip program. Dette principprogram er vag og svagt i nogen som helst mål eller politik. Man kan vel dårligt nok kalde det en strategi. Men i sådanne principprogrammer er det, der ikke står i principprogrammet ofte lige så vigtigt eller vigtigere end det omtalte. Der er mange ord og begreber der ikke er anvendt, ord som religion, overførselsindkomst/ydelser, arbejdsløshed
Programmet viser også tydeligt at SF nu gerne vil være den brede middelklasses parti ”
SF’s hovedopgave er at samle befolkningsflertallet bag en socialistisk udvikling. Det sker ved parlamentarisk at repræsentere almindelige lønmodtagere og deres allierede.” SF’s målgruppe er ikke folk på overførselsindkomst. Dette er nok SF’s største svaghed i dag, at SF mest henvender sig til den danske middelklasse, som i dag også er arbejderne. Principprogrammet er hverken rettet mod fattigdomsbekæmpelse i Danmark eller sikring af svage gruppers rettigheder. Der er enkelt steder omtale af fattigdomsbekæmpelse men det er mere beskrevet i et globalt horisont. Hvorfor kan SF ikke have et klart princip om at vil et samfund med faldende fattigdom?
I principprogrammet står ” SF er tilhænger af et velfærdssamfund finansieret gennem progressiv beskatning af samfundets økonomiske ressourcer”. Javel den danske indkomstskat er rimelig progressiv, men det er moms og afgifterne ikke, og afgifterne stiger og stiger, og bliver flere og flere. Priserne vil højst sandsynlig også stige meget de næste år. Det vil skabe mere ulighed, som SF er med til at skabe med indførsels af nye afgifter. Danmark er i forvejen det dyreste land i EU, i høj grad pga. afgifter.
I principprogrammet står SF bekæmper undertrykkelse og ulighed baseret på økonomi, uddannelse, køn, etnicitet, seksualitet, mv.”, det ser her ud som ordet religion er blevet skiftet ud uddannelse. Har på fornemmelsen at det kommer fra den debat fra Jakob Mathiassen’s bog ‘Beton, om livet i skurvognen’. Hvor debatten mest handlede om hvordan akademikerne har fortrængt arbejderklassen når det gælder indflydelse. Måske er ordet religion blevet lidt for farligt for SF.

Curt Sørensen

SF går i sit principprogram ind for demokratisering og medarbejderindflydelse i virksomhederne. Betyder det konkret at SF f.eks. nu vil være med til at ændre styrelsesloven så vi kan få genindført demokrati og forskningsfrihed på universiteterne?

De burde droppe de varmluftsballoner, og bruge de næste par år på realpolitik, og skrive det på baggrund af den uvurderlige erfaring de uden tvivl får ved at sidde i regering, Der er næppe behov for et midterparti mere.

Der er ikke noget i vejen med at udvikle politik, det er bare det modsatte der er kendetegnende lige for tiden. Derfor virker det lidt absurd man vælger et nyt grundlag efter at være valgt på et andet. Ikke godt nok, om der eksisterer en tradition er jeg ikke bekendt med, det virker ihvertfald uhensigtsmæssigt.

... i forlængelse

Om ikke andet skal der være kant, og her kunne den sociale del sagtens få plads, jeg er ikke enig i at kapitalisme, socialisme og demokrati ikke kan samspille, men jeg ved ingen af dem kan stå alene.

Derfor er der brug for en bredere sammenhængskraft.

En grøn profil, måske, men den er usikker at vedlægge en politik, fusionsenergi kunne blive lanceret imorgen. Plus at 'de smarte' vil samle den op, og et mainstream er nået = no profile.

Jeg håber ikke at Landsmødet vedtager Kasper Jensens forslag til pricipprogrammet. Det er fyldt med floskler og mangler analyse og kontinuitet fra 2003-programmet.

Her er Leif Hermanns forslag til et nyt pricipprogram: http://roedblog.sfdebat.dk/2012/02/sadan-kunne-et-principprogram-se-ud/ samt ændringsforslag til udkastet. - Sådan skal et principprogram se ud hvis det skal kunne bruges til noget.

Et medlem af LL skriver på SF's debatside om programmet, at 2003-programmet ikke bliver brugt i det daglige arbejde. Det er da en falliterklæring efter som det er den ramme medlemmerne har vedtaget skal være gældende.

Herligt for en social-liberal at høre ordet socialisme igen. Og endda brugt som skældsord. Jeg har savnet det. Det kan jeg mærke. Nu mangler vi blot nogle overskrifter, hvor ordet socialisme indgår. Socialisme er et pragtfuldt ord. Det dufter af forår. Det lugter af skarpe skud i bøssen. Det har forandringen med sig. Det vil nyt.

Jeppe Brogård

Jeg håber, at Landsmødet vedtager landsledelsens udkast med de ændringer, landsmødet drøfter sig frem til efter de ændringsforslag, som blev meldt ind i denne uge.

For mig er det allerede et stort socialistisk skridt, overhovedet at ville regulere den organiserede finans. Det vil være en begyndende regulering af en kapital, som har dikteret sine egne vilkår for længe. Undskyld, der taler jeg ikke om diskussioner internt i SF men om resultater under det danske EU-formandsskab.

Til Niels Engelsted, så får vi også debat om både udtalelser og arbejdsprogram for året, der kommer. Også der vil der være indkommet ændringsforslag, som kan afgøres til mødet. De har en del mere med praktisk politik at gøre :-).

Niels Engelsted

Jakob Lindholm:
"Er man i tvivl, om man skal følge kortet eller terrænet, følg da terrænet, lyder et gammelt råd."

Godt råd.

Og så et velment held og lykke Jeppe.

Søren Lindberg Jørgensen

Rettigheder og pligter er det store løsen i øjeblikket (som det jo også var det under den borgerlige regering). Heri ligger en ufortalt anklage: alt for mange mennesker lever ikke op til deres pligter: læs: nasser på samfundet. Som så mange politikere bruger tesfaye og søbye Jensen finanskrisen og en masse flammetale om Danmarks manglende formåen ift. østen, som løftestang for deres anklage -en anklage mod alle dem der tilsyneladende ikke opfylder deres forpligtelser mod samfundet. Det kunne være den arbejdsløse (ingen tale om hvor svært det er at få job), det kunne være dem der på den ene eller anden måde er ramt på psyken (ingen tale om at møde dem der hvor de er, og lade tingene ske derudfra)n Imperativet lyder: Tag din pligt på dig, læs: få et arbejde. Det er i det lys vi skal se spareøvelsen på fleksjobordningen, og den bebudede skattenedsættelse på arbejde. Det er os- og-dem politik: og det er helt klart at dem der står udenfor arbejdsmarkedet fortjener straf: nasser på alle os andre der tager pligten, solidariteten og bla.bla. på os

Jeppe Brogård

@ Søren Lindberg Jørgensen

Gør din pligt og kræv din ret er en gammel socialdemokratisk sentens. Det med straf er en mere moderne populisme, som har redet os længe nok. Men pligt og ret opfatter jeg ikke som en straf, tværtimod. Det er frihed og ansvar og identitet og selvstændighed.

Dem, der modtager velfærdsydelser - enten det er skolegang, biblioteksoplevelser eller pension - det er næsten alle, de kan være glade for, at ydelserne findes, og at der også findes mennesker, der vil finansiere det. Det er jo heldigvis også næsten alle.

Til gengæld har de krav på - begge dele af befolkningen - at ydelserne eftergås en gang i mellem. Efter regeringsskiftet er eftergåningen blevet mindre straf og mere ansvar.

Nå så fik man endelig – som fortravlet pensionist - lidt tid til at få læst SF’s indholdsløse forslag til nyt princip program, samt det hersens lige så tomme og netop floskelprægede forsvar for samme, med den åbenlyst idiotiske nærmest humoristiske påstand, at der skulle være kontinuitet mellem dette makværk og så tidligere SF programmer, for eks. senest 2003 programmet.
Det er dog det mest rendyrkede og håbløse forsøg på Orwellsk 1984 nysprog længe set. Vorherre bevares, hvorfor f….. står I da ikke ved Mattias og Kasper, hvad det er I og Jeres parti vil, og hvad det er I allerede har fået gennemført sammen i pragmatismens ældgamle set-up, nu forklædt som ungdom!
Mage til flagrende og intetsigende langhårede floskler skal man da lede længe efter, men det siger selvfølgelig bare, hvad SF har udviklet sig til under folk, der ikke kan finde ud af andet end at ville have magt og ministerbiler, men ikke har det fjerneste begreb om, hvad de vil med denne magt, og derfor forsøger sig med helt generelle og sådan set ret hjælpeløst brede penselstrøg som røgslør over den kendsgerning.
Jamen Mattias og Kasper, hvad er det I og SF vil bruge magten til udover at gøre alt det ”gode”, hvilket vi jo alle sammen så gerne vil, men som vi ikke altid lykkes lige godt med.
I må da have en eller anden forståelse – analyse bliver nok for teoretisk langhåret – af det samfund I vil ændre, når I vil have, at vi vælgere skal overdrager Jer styringen af processen frem mod hvad, ja det aner I åbenbart ikke, og vi derfor heller ikke.
For at lokke folk ud på en rejse fra punkt A til punkt B, må man da kræve, at man ved lidt eller måske en hel del om punkt A og samtidig også har en anelse om punkt B, for at lokke folk ud på den galaj der hedder, at forandre samfundet, selv om det klogeligt skal ske med små skridt, ja pyha heldigvis, da ingen i SF åbenbart aner, hvor vi skal hen og sådan set heller ikke, hvor vi kommer fra, udover at vi så åbenbart skal fra det ”onde” til det ”gode”!
Nå men I har da den undskyldning, at den regering Jeres parti deltager i heller ikke aner det og derfor har ladet Løkke og VKR lægge linjerne ud til nærmest rendyrket fortsættelse af de 10år med VK ved rattet, minus lidt DF underskudsforretningssnak måske!
Men godt Landsmøde da, det kommer muligvis til at gå over i historien, men nok som afslutningen på et i og for sig rimeligt godt projekt, der desværre mislykkedes, men OK shit happens, som det hedder! Historien står som altid klar til en ny runde!
Og egentlig er det sådan set forkert at klandre Jer, dvs. mere eller mindre de unge, for dybest set har I bare fået en umulig opgave, med at udfylde et helt tomt rum. For det er så åbenbart dem før Jer, de ældre så at sige, der må have efterladt et så gabende magt og ide tomrum, som selvfølgelig skal og bliver udfyldt, og som I så bare udfylder efter bedste evne i forsøg på at løse en håbløs opgave.
Det er jo i virkeligheden, det egentlige og centrale spørgsmål til Jeres forsvar og undskyldning!

Anne Marie Jensen

Så fik jeg slæbt mig igennem den ideologiske og visionsmæssige ørken, SF kalder et udkast til partiprogram.

I samme ombæring fik jeg mulighed for at læse Mattias' så omtalte ti teser.

Sidstnævnte er blevet skudt kommunisme i skoene. Kommunisme sgu!

Kære Mattias Tesfaye. Du er hermed frikendt. Snævertsynet arbejderisme er ikke kommunisme. Og "praktisk" socialisme er ikke socialisme. Og det her program?

Undskyld mit arbejderdanske, men hvad helvede skal dét forestille?!

Anne Marie Jensen

Åh jeg fortryder allerede, at jeg postede det indlæg. For jeg kan jo godt se, at der mangler egentlige argumenter og konkrete kritikker i mit indlæg.

Men hvad skal man gøre, når hele smøren er det forfærdeligste usocialistiske sludder? Hvis det programudkast havde været en nymuret mur, havde Mattias sgu fået lukket hele byggepladsen pga nedstyrtningsfare.

Bo Stefan Nielsen

Rosa Luxemburg skrev i forordet til 'Socialreform eller Revolution' "...at enhver ny retning i teoriernes udvikling og i politikken, altid i begyndelsen støtter sig til den gamle retning, også selvom den i sit inderste væsen er i direkte modsætning til denne, at den nye retning først tilpasser sig de former der forefindes og taler det sprog, som hidtil er talt."

Luxemburgs motivation for at skrive denne, nu klassiske, tekst var, at det tyske socialdemokrati under ledelse af Eduard Bernstein var begyndt at forlade socialismen til fordel for reformisme. Bernstein havde i den forbindelse været så uforsigtig at formulere denne linje på tekst, hvor han skrev sine berømte ord, at "bevægelsen er alt, målet intet".

Målet er intet. Denne formulering har vist sig at være profetisk for den socialdemokratiske bevægelses reformisme, men at Socialistisk Folkeparti nu kan skrive et principprogram, som opsummeres af de to kronikører her for oven som: "Programmet beskriver ingen fast endestation for udviklingen ... Det er en kurs som SF’s politikere og aktivister kan følge i det daglige politiske arbejde.", viser på mest forstemmende vis, at opportunismen i dag har opslugt selv den venstrefløj, der har befundet sig på det Nye Venstre - til venstre for Socialdemokratiet. I dag er SF befolket af politikere, der genbruger dele af klassekampens begreber, men kun som floskler for administrationen af det bestående klassesamfund.

På den måde kunne Rosa Luxemburg-citatet såmænd have været skrevet i går om SF.

Man skal selvfølgelig levere en kritik af SF ud fra de præmisser partiet og her skribenterne fra SF selv stiller op. Det har jeg gjort ovenfor. Mere dybtgående kritik leveres af en af partiets gamle koryfæer Leif Hermann:
http://roedblog.sfdebat.dk/2012/03/sf-program-med-eller-uden-socialisme/
Når det er sagt og gjort, så skal det samtidig siges, at partiet og dets unge løver nu bare tilpasser programmet til den virkelighed SF har befundet sig i og administreret længe parlamentarisk mv., som et socialdemokrati nr.2, som en Lykketoft for længst har noteret sig, og det kan man jo p.d.a.s. da godt se det sympatiske i, at forene virkeligeden med "teorien", selv om sidstnævnte så fortoner sig i tågerne, desværre tilsyneladende uden de unge mennesker selv er klar over det!
Når forbindelsen mellem kortsigtet (folketingspolitik) og langsigtet politik kappes over, ja så sker der nærmest som ved en naturlov og med usvigelig sikkerhed det, der nu er sket, at det langsigtede fader ud og til sidst forsvinder som "socialistiske sigtelinier.... der kan ende med at være en reformeret markedsøkonomi, eller socialisme eller noget helt tredje.” " (Thor Möger Pedersen 30/05 i Information), for så til sidst at blive identisk med kortsigtet pragmatisk (socialdemokratisk) politik.
Sidste boost var principprogrammet fra 2003, som er rigtig godt! Men det svarer til, at samtidig med at metal(kobber) tog over fra flinten i slutningen af stenalderen, der lavede man de flotteste flinte redskaber og våben, som nogensinde var set! Og så var det slut!
Det er SF's skæbne i en nøddeskal, desværre!
Og nu, ja for indeværende ser det meget svært ud - selv her i bagklogskabens klare lys! -, toget ser ud til at være kørt - for denne gang, men historien ruller som bekendt videre, så det er bare at ønske fremtiden bedre held næst gang!
se http://www.garps-verden.com/2011/11/sf-skbne.html