Kommentar

Stor fejl at hæve den kriminelle lavalder

Regeringen har hævet den kriminelle lavalder. I stedet for straf, skal unge kriminelle følges tættere af de sociale myndigheder, lyder argumentet. Problemet er blot, at myndighederne ikke magter opgaven
14. marts 2012

I december sidste år advarede jeg her i Information mod følgerne af en hævelse af den kriminelle lavalder. Regeringen havde på daværende tidspunkt meldt ud, at de ønskede at hæve den, bl.a. med den begrundelsen, at de ikke ønskede at sætte børn i fængsel.

Derudover argumenterede regeringen for, at der var så få unge på 14 år, der var blevet idømt en straf, hvorfor de mente, det burde være indlysende, at den tidligere nedsættelse absolut ingen berettigelse havde længere.

Nu viser det sig, at regeringens tal slet ikke holdt stik, men at der var mere end dobbelt så mange unge på 14 år end tidligere antaget, der var blevet straffet for kriminalitet (Information, den 8. marts). Alligevel advokerer regeringen stadig for at hæve den kriminelle lavalder, og Ole Hækkerup (S) argumenterer for, at der i stedet bør være en stærkere opfølgning fra de sociale myndigheders side.

Jeg ville være fuldstændig enig – hvis det altså viste sig, at de sociale myndigheder havde muligheder, kompetence og indsigt til at løfte denne opgave. Men desværre har de ikke det. For den helt tunge kerne af kriminelle unge – oftest dem, der begår personfarlig kriminalitet – magter det sociale system ikke at hjælpe dem ud af deres kriminelle løbebane.

Det er til skade både for dem selv og ikke at forglemme de ofre, der følger med kriminaliteten. Her er det desværre nødvendigt at bruge mere effektive midler gennem det strafferetslige system.

Se på gerningens art

Jeg mener, at det er helt essentielt at ophæve den kriminelle lavalder, og i stedet se på kriminalitetens art frem for alderen på den, der begår kriminaliteten. De unge bør idømmes ophold på socialpædagogiske døgninstitutioner, hvor der er kompetent uddannet personale til at håndtere de voldsomme psykosociale problemer de har. For mig har dette intet med straf at gøre. Men at tro at det sociale system kan gøre noget ved dette problem, er at tale mod bedre vidende.

Såkaldte eksperter har mange gange været fremme i debatten med argumentet om, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at straf hjælper noget som helst – snarere tværtimod. Dette ville jeg ligeledes være fuldstændig enig i – hvis det altså handler om straf.

Men indsatsen bliver forskruet, når debatten drejer sig om at sætte unge i fængsel eller om at straffe dem. Grundlæggende tror jeg heller ikke på, at straf hjælper. Derimod er samfundet nødt til at sørge for at disse unge, som ikke selv kan finde ud af, hvad der er ret og rimeligt, bliver tvunget til den hjælp, der er nødvendig netop for, at samfundet ikke fastholder dem i kriminalitet ved at lade stå til.

Dette vil i værste fald være et svigt af de unge, fremfor den hjælp jeg tror, alle er enige i, de behøver.

Der må være konsekvens

Man er nødt til at forstå forskellen på straf og konsekvens frem for at blande det hele sammen i en forvirret blanding.

De unge er nødt til at forstå, at det har en konsekvens at gå maskeret ind i en bank med en skarpladt pistol eller at sætte andres liv og helbred på spil ved at gennembanke en anden med et boldtræ.

Hvis de ikke oplever, at der er en reel konsekvens af deres handlinger, vil de heller ikke være i stand til at gøre noget anderledes fremover.

Politikerne og meningsdannerne er nødt til at forstå denne meget komplekse problemstilling, hvis der ønskes en løsning på dette stigende problem.

Jeg savner ordentlige forklaringer og løsninger på, hvad politikerne mener, der bør gøres – frem for blot at udtale, at man ikke vil sætte børn i fængsel, men derimod hæve den kriminelle lavalder. Det sociale system har på nuværende tidspunkt ingen sanktions- muligheder over for den hårde kerne af unge, som ikke er i stand til at forstå velmenende socialt personale.

Det er en klassisk – men dårlig – argumentationsform at ytre, hvad man ikke vil – i stedet fortælle hvad andre vil, fremfor at fortælle, hvad man selv vil – og lade andre fortælle, hvad de vil.

Jeg har her fortalt, hvad jeg vil – og savner reelle udmeldinger fra dem, der er imod nedsættelsen af den kriminelle lavalder om, hvad de vil i stedet.

For jeg kan kun se ansvars- forflygtigelse over for dette stigende problem. Det er beskæmmende, at politikere ytrer, at de ønsker at gøre noget ved dette problem, når det er en tydelig konsekvens af hævningen af den kriminelle lavalder, at man blot forværrer problemet – og lader de unge i stikken.

Troels Gamst er tidligere afdelingsleder på en døgninstitution for kriminelle og kriminalitetstruede unge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nicholas Christian Langkjær Ipsen

Om de laver flere eller færre forbrydelser er irrelevant. 14-årige skal ikke i fængsel med voksne. Hvis vi mangler resurserne til at følge ordentligt op nu, så må vi få dem på en eller anden måde, for de unge er fandme det vigtigste vi har!

Som alt andet følelsesladet pladder, hopper man let og elegant over at underbygge påstanden om at de sociale myndigheder ikke magter opgaven!

Det er en yders relevant diskussion Gamst her fortsætter. Desværre en hans indlæg skæmmet af mærkelige konklusioner. Bl.a.:

"For den helt tunge kerne af kriminelle unge magter det sociale system ikke at hjælpe dem ud af deres kriminelle løbebane.... Her er det desværre nødvendigt at bruge mere effektive midler gennem det strafferetslige system."

Hvor kommer det fra? Det sociale system er ikke effektivt på dette område, altså må vi bruge et andet system som vi er helt sikre på (heller) ikke virker!

Gamst konkluderer at "der må være konsekvens", "man er nødt til at forstå, og "de unge er nødt til at forstå". Det er ikke gudgivent, eller hvor sådan noget kommer fra. Det er der imod en opfattelse og overbevisning som Gamst deler med mange, at "konsekvens" forstået som restriktioner eller - i dette tilfælde - tvungen behandling, er den eneste vej at nå disse udsatte unge.

Jeg mangler bare at se det virke.

De havde jo udstillet det som et projekt at minimere uligheden, men som bekendt gik det ikke den vej.

Årsagen er stedet at starte, det sociale aspekt. Det kan være fattigdom, eller vold i hjemmet. To forskellige perspektiver der kræver hver sine omhyggelige pipelines tilbage til samfundsnormen.

Løsningen er inkludering, ikke ekskludering, ren logik iøvrigt. Det kræver dog vi fjerner fokus fra offerrollen, som uden tvivl er svært, men nødvendigt.

Skal vi nu ikke lige få det sat på plads, at vi taler om, at den forrige regering som en af sine allersidste handlinger satte den kriminelle lavalder ned fra 15 til 14 år. Og nu vil den ny regering så sætte den op til 15 år igen, som den var det under hele Anders Fogh Rasmussens regeringstid.

Jeg har svært ved at forstå, at nogle kan se den helt store og afgørende principielle forskel på, om man har en kriminel lavalder på 14 eller 15 år.

Det virker jo umiddelbart lige tilfældigt, om man vælger 14 eller 15, men et argument for 15 er dog, at det i forvejen er den alder, hvor man bliver personligt myndig, og kan kan vel spørge sig selv om, hvor mange forskellige aldersgrænser, vi behøver at have i Danmark for at skelne mellem børn og voksne.

Det samme kan for så vidt siges om det forhold, at aldersgrænsen for køb af alkohol er blevet sat til 16 år og ikke enten 15 eller 18.

Hvad Troels Gamst vil, er jo også noget helt andet og helt nyt, nemlig fuldstændig at afskaffe den kriminelle lavalder. Og den holdning kan man da godt have, men det har bare ikke ret meget at gøre med en diskussion om, hvorvidt den kriminelle lavalder skal være 14 eller 15 år.

Desuden er det jo så heller ikke Venstres og Konservative politik at afskaffe den kriminelle lavalder, så Troels Gamst er ikke kun uenig med den nye regering men også med den gamle regering.

Jonas Nielsen

Magter eller ikke magter opgaven er ligegyldigt. Børn skal ikke ind blandt hårdkogte kriminelle mennesker der kan påvirke dem til at blive mere kriminelle.

Der intet gavnligt i at smide børn for ulvene.

Vibeke Svenningsen

Jeg et da sikker på Gamst har nogle rigtige pointer, men de løses jo ikke bare ved at have en lavere kriminel lavalder. Det løses jo ved at se på indsatsen herunder fx en udløber af strukturreformen, hvor kommunn hjemtager de disse unge fra de dyre specialiserede udenbys tilbud, og ikke selv magter at løfte opgaven fagligt forsvarligti egen kommune. Men lige nu og her sparer man. Samtidig arbejder de ikke i tilstrækkelig grad med at sikre evidens i indsatsen - det handler jo ikke kun om midler, men også om - hvad virker. Den som mange andre specialiserede opgaver, burde kommunerne blive bedre til at arbejde sammen om at løse, så hver kommune ikke selv skal finde deres svar på, hvad der virker...

Vibeke Svenningsen

Hvis sænkelse af den kriminelle lavalder har haft en positiv effekt, er det jo nemt at lokalisere dem, der er blevet sanktioneret derefter og følge dem og se, om de ender som mønsterborgere.

Marianne Mandoe

@ Jonas Nielsen

Der intet gavnligt i at smide børn for ulvene.

Ikke andet end hellige, selvretfærdige mennesker kan få lov til at føle sig lidt mere hellige og selvretfærdige i processen.

Suk...

"Gamst konkluderer at “der må være konsekvens”, “man er nødt til at forstå, og “de unge er nødt til at forstå”. Det er ikke gudgivent, eller hvor sådan noget kommer fra. Det er der imod en opfattelse og overbevisning som Gamst deler med mange, at “konsekvens” forstået som restriktioner eller - i dette tilfælde - tvungen behandling, er den eneste vej at nå disse udsatte unge.

Jeg mangler bare at se det virke."

På samme måde som den nuværende regering udpeger nødvendigheder som trædesten for fremme af egne politisk motiverede anskuelser og intentioner, søger Gamst at postulere evidens for bestemte, restriktive og repressive handlinger.

Denne evidens findes imidlertid ikke - men der findes antagelser som Gamst kan støtte sig til, og én af disse er forestillingen om at børn og unge - som i forvejen har problemer med at finde fodfæste, retning og ramme i egen tilværelse, bliver mere forandringsparate, mere ansvarstagende og mere selvhjulpne af at blive udsat for det overgreb, det jo er at blive straffet i det danske retssystem.

En sådan logik kan man jo dvæle lidt ved - og overveje hvilken tilgang til, og intention med, menneske og samfund som måtte ligge til grund.

Peter Günther

jeg synes det er problematisk, at vi overhovedet arbejder med begrebet "kriminal lavalder", som en undskyldning for hvornår tab af ejendom, helbred, liv kan undskyldes med at gerningsmanden er for ung.

Jeg mener med Troels Gamst at man som samfund er nødsaget til at komme ud af sin komfort-zone og istedet forholde sig til hvorfor der gives flere målrettede ressourcer til en form for "genopdragelse" til disse poder, som det jo er meningen vi skal kunne møde på gaden igen og uden at blive utrygge..

Philip B. Johnsen

Skal det være lærerigt for barnet eller gavnligt for samfundet, at låse et barn på 14 år inde på et værelse i måneder eller år og tvinge barnet til, at omgås udelukkende kriminelle, i de timer barnet ikke er lukket inde?

Troels Gamst har i årevis ført en kampagne for lavere lavalder, og argumenterne er ikke blevet bedre med tiden, men måske er det bare for at gøre opmærksom på hans eget konsulentfirma.

Lars R. Hansen

Nicholas Ipsen:

"14-årige skal ikke i fængsel med voksne."

Du vil altså hellere koges dem i olie, du dårlige menneske?

Ingen, ingen - der har talt for en afskaffelse af den kriminelle lavalder - har argumenteret for 14-årige skal i fængsel med voksne.

Du og andre afsporer debatten med sådanne stråmænd - unge under 18 år - i det begrænset omfang de frihedsberøves - er endten fængslet i surrogat eller i særlige ungdomsafsnit, de afsoner ikke blandt voksne indsatte i dag - og vil naturligvis heller ikke gøre det ved en afskaffelse af den kriminelle lavalder.

Jens Lindgaard

Enhver kriminel handling er et udtryk for manglende empatiske evner for ofrene. Altså en psykisk lidelse. Straf hjælper ingen men måske behandling. Ergo det bliver kun værre.

Michael Guderup

Helt enig med Lars R. Hansen; besynderligt at et indlæg som så klart lægger afstand til at fængsle børn og unge på lige fod med voksne, i løbet af ganske få indlæg, bliver drejet til det modsatte synspunkt.

Kan, eller vil, folk ikke læse indenad?!

Sidder man og savner eksempler på det sociale systems manglende evne til at håndtere problematikken, vil jeg da gerne tilbyde nogle (grelle) eksempler:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1554918.ece

http://avisen.dk/drabsigtets-mor-kommunen-kunne-have-forhindret-deniz_71...

Niels Engelsted

Manualen om det her klassesamfund og alle dets perverse dagsordener kunne skrives på bagsiden af en konvolut. Det deprimerer mig til døde.

Henrik L Nielsen

Konklusionen mod at hæve den kriminelle lavalder blot fordi det sociale system pt. ikke har midlerne til at gøre noget holder ikke. Og slet ikke hvis alternativet er fængsel som Gamst synes at foreslå ved ikke at godtage det som et argument mod at hæve den kriminelle lavalder. I øvrigt er jeg ikke enig i præmissen om at de sociale myndigheder ikke kan løfte opgaven. De kan blive bedre, men oftest gør de et godt job. De situationer der bringes i pressen er de forholdsvis få sager hvor systemet har fejlet. Det er de historier der er mest reportageværdige. I den offentlige debat bliver disse få sager fejlopfattet som normen.

Fængsling er netop hvad der vil ske med flere børn/unge, hvis ikke lavalderen hæves. Det sker i stort set alle de nationer hvor man har sænket lavalderen, ligesom det sker der hvor den altid har været lavere. Der er en hel del undersøgelser der peger på at flere normalt begavede unge omkring de 13-14 år, især hankøn, ikke kan drage de konsekvensmæssige konklusioner af deres impulsmæssige handlinger ud i tredje led eller længere.

Da den kriminelle lavalder var højere kunne man komme med flere sociale initiativer og institutionalisering på særlige børneinstitutioner. Og det er lige netop der alternativet skal være til fængsinger af børn. Hvis Gamst har ret i at de sociale myndigheder pt. ikke kan løfte den opgave, så er løsningen ikke at bibeholde en lav myndighedsalder for kriminalisering. Løsningen er at give de sociale myndigheder de ressourcer de skal bruge. Her er altså et begrundet løsningsforslag omend Gamst tilsyneladende ikke kan høre det. I hvert fald siger Gamst at han ikke har hørt alternativer selvom dette ofte spilles ud.

Det er billigere for samfundet at bruge selv stærkt indgribende sociale sanktioner frem for at fængsle.
James Bulgers drabs"mænd" har klaret sig væsentligt dårligere end de to sammenlignlige gernings"børn" fra Tronhjem. Ikke nok med at de engelske sanktioner var dyrere, så har de også bragt større følgeudgifter med sig. Og de to gerningsmænd er socialt set dårligere stillede idag ligesom deres "risiko faktorer" for at begå ny kriminalitet statistik set vurderes til at være større end de norskes ditto. Interessant nok er der også noget der tyder på, at det norske samfund tæt på hændelsen er kommet sig bedre over denne end samfundet omking Bulgers drab.

Forskellen på behandlingen af de skyldige børn i de to sager viser med al tydelighed, hvorfor der skal være et socialt alternativ til fængsling.
Det foreslås ovenfor i debatten, at al kriminalitet kan begrundes i psykisk lidelse. Det er slet ikke korrekt i alle tilfælde, og især omkring ungdomskriminalitet er det ikke den største faktor. Årsagerne er ganske mange og forskellige fra individ til individ. Men en stempling af al kriminalitet som psykisk betinget, krav om fængselsmæssig institutionalisering og stigmatisering kan beviseligt forårsage "sekund afvigelse" med flere ofre og udgifter til følge. Især er der en forskel på indflydelsen fra psykiske problemer når man ser på henholdsvis personfarlig kriminalitet og berigelseskriminalitet, ligesom når man ser på de gerningsmænd, der stopper den kriminelle aktivitet når de bliver voksne contra de der fortsætter til de bliver gamle.

En relativ neutral beskrivelse af de primære teoretiske årsager til kriminalitet og kritik heraf kan der læses mere om i "Vold´s Theoretical Criminology". Omkring effekten af fængsling og alternativer hertil vedrørende unge er især "Youth Justice - Sex, crime and Justice" anbefalelseværding. Bogen "Juvenile Justice - Youth and Crime in Australia" giver et godt billede af forskellen på en fængsels orienteret og socialt orienterede sanktioner over for unge i direkte sammenlignlige jurisdiktioner med forskellig strafmæssige sanktioner.

Altså Gamst, et alternativ er at udbygge de sociale myndigheders muligheder så de kan løfte opgaven. Hvorfor vil du hellere fængsle? Egentligt synes jeg det er Gamst, der giver op ved ikke at komme med et reelt alternativ når han hævder han ikke selv tror på fængsling.

Henrik L Nielsen

Lars R Hansen

Du siger ingen har argumenteret for at 14 årige skal i fængsel. Men er det ikke lige netop det Gamst siger? Når han ikke kan se andre muligheder, ligesom han ikke er enig i at undgå fængsling er et argument for at hæve lavalderen? De eneste effektive midler som det strafferetlige system har, og som Gamst mener skal udnyttes, er fængsling.
Ikke som straf siger han, men som konsekvens. I dette tilfælde ændrer begrundelsen dog ikke på konsekvenserne.

Henrik Nielsen

At Gamst siger der ikke er andre muligheder betyder ikke at der ikke er det. Det ville være et temmeligt fattigt samfund hvis vi fængsler børn fordi de har manglet basale grænser og færdigheder, folk der mener dette er den rigtige vej at gå, må have misforstået et eller andet inden for sociologi.

Jeg har stor respekt for den demokratiske debat, og har derfor ikke som sådan behov for at kommentere de forskellige debat indlæg, men har dog et behov for at præcisere at jeg aldrig har argumenteret for at unge skal i fængsel, og undrer mig over hvor nogle debatører har behov for at skyde mig det i skoene?

Jeg skriver meget præcist følgende i min kommentar:

"De unge bør idømmes ophold på socialpædagogiske døgninstitutioner, hvor der er kompetent uddannet personale til at håndtere de voldsomme psykosociale problemer de har. For mig har dette intet med straf at gøre".

Hvis det derudover kunne have interesse har jeg ligeledes skrevet en kommentar her i avisen 20 dec. 2011

Henrik L Nielsen

Jeg skal beklage, hvis jeg har læst dine holdninger forkert. Men tak for at starte debatten og korrigere misforståelsen.

Du skriver først: "Regeringen havde på daværende tidspunkt meldt ud, at de ønskede at hæve den, bl.a. med den begrundelsen, at de ikke ønskede at sætte børn i fængsel." Når argumentet ifølge dig ikke holder, så er fængsel vel som følge heraf ok, omend det ikke duer?

Og: "Derudover argumenterede regeringen for, at der var så få unge på 14 år, der var blevet idømt en straf, hvorfor de mente, det burde være indlysende, at den tidligere nedsættelse absolut ingen berettigelse havde længere.
Alligevel advokerer regeringen stadig for at hæve den kriminelle lavalder, og Ole Hækkerup (S) argumenterer for, at der i stedet bør være en stærkere opfølgning fra de sociale myndigheders side."

Samt:

"Jeg ville være fuldstændig enig – hvis det altså viste sig, at de sociale myndigheder havde muligheder, kompetence og indsigt til at løfte denne opgave. Men desværre har de ikke det. For den helt tunge kerne af kriminelle unge – oftest dem, der begår personfarlig kriminalitet – magter det sociale system ikke at hjælpe dem ud af deres kriminelle løbebane."
Næ, men så er alternativet det juridiske kriminelle system. Som kun kan fængsle.

"Det er til skade både for dem selv og ikke at forglemme de ofre, der følger med kriminaliteten. Her er det desværre nødvendigt at bruge mere effektive midler gennem det strafferetslige system.
De unge bør idømmes ophold på socialpædagogiske døgninstitutioner, hvor der er kompetent uddannet personale til at håndtere de voldsomme psykosociale problemer de har. For mig har dette intet med straf at gøre. Men at tro at det sociale system kan gøre noget ved dette problem, er at tale mod bedre vidende."

Så siger du at de unge skal på en social institution. Du siger så at det kan de sociale myndigheder ikke magte, hvorfor det strafferetlilge system skal tage over.
Og da jeg mener den eneste måde de kan det på er ved at fængsle, så "skyder jeg dig det i fødderne."

Beklager hvis jeg har lagt for mange konklusioner ned over dine argumenter. Men hvis ikke fængsling er en mulighed, og vi for argumentets skyld lige antager at de sociale myndigheder ikke magter opgaven...... Hvad er der så ud over fængsel som du vil have det strafferetlige system til at gøre?

Dit eget løsningsforslag om institutioner til de tungeste siger du jo selv fra starten af, at myndighederne ikke magter.

I øvrigt står jeg fortsat ved min forrige post, som så er et argument for hvorfor fængsling ikke dur, uagtet at mit udgangspunkt var en fejlfortolkning af dine ord.

Jeg vil derfor, da jeg tror denne debat er væsentlig, at du uddyber hvad det så er du vil. Når du vil afskaffe den kriminelle lavalder, ikke kan bruge myndighedernes magtesløse sociale tilbud og antageligt ikke vil fængsle? Mit forslag var stadig at udvide mulighederne i social tiltag. Især fordi denne metode ofte er bedre til at undgå labeling med alt det "onde" det medføre.

Vibeke Svenningsen

Jeg ser altså heller ikke rigtigt argumenter for at placere det i kriminalforsorgen fremfor i kommunal regi, og hvorfor den kriminelle lavalder skal sænkes for at man kan anbringe på særlige social institutioner. Desuden synes jeg nu heller ikke at hav misforstået artiklen - men kan heller ikke få øje på de logiske kausalsammenhænge ved argumenterne for en kriminal lavalder på 14 år. Hvad er forskel, hvis indsatsen stadig skal være af social karakter?

Philip B. Johnsen

Jeg vil gerne takke Troels Gamst for at præcisere budskabet ikke er man skal fængsle børn. Budskabet går nemt tabt i din formulering, som når du skriver.
”Se på gerningens art
Jeg mener, at det er helt essentielt at ophæve den kriminelle lavalder, og i stedet se på kriminalitetens art frem for alderen på den, der begår kriminaliteten.”