Kommentar

Tonga – en by i Rusland for danske medier

Det sker, at medierne ikke helt ved, hvad de skriver om. Som eksempel herpå kan nævnes kongen af Tongas nylige død.
Det sker, at medierne ikke helt ved, hvad de skriver om. Som eksempel herpå kan nævnes kongen af Tongas nylige død.
29. marts 2012

Det sker, at medierne ikke helt ved, hvad de skriver om. Som eksempel herpå kan nævnes kongen af Tongas nylige død. Danske medier bragte historien. Det var den samme korte artikel fra Ritzau, som blev anvendt i aviserne. Heri stod blandt andet, at “Kongen var kendt for køre rundt i sit lille fattige polynesiske ørige i en London-taxi iført tropehjelm og en af sine utallige uniformer. Men han vil navnlig blive husket for, at han indførte demokrati i det feudalstyrede Tonga.”

Man ser for sig en excentriker, der dog har hjertet på rette sted. Sandheden er, at kongen ikke havde andet valg end at tilbyde folket demokrati. Allerede få måneder efter den forrige konges død i 2006 oplevede landet omfattende uroligheder i hovedstaden. 60% af byens forretningscentrum blev brændt ned. 8 mennesker omkom. Kun en hurtig indsættelse af new zealandsk og australsk politi og militær sikrede at urolighederne ikke kunne forsætte.

En forretningsglad konge

Folket havde overskredet en grænse. Det vidste alle. Hvis ikke der kom skred i arbejdet med politiske reformer, ville det ende med revolution. Det var udgangspunktet da Kong Tupou V valgte at sætte skub i de demokratiske reformer.

Det er i øvrigt ikke demokrati, som vi forstår det, der efterfølgende er blevet indført. Adelen har stadig kontrol over store landområder og nyder forsat en række privileger. Ligesom 9 ud af parlamentets 26 pladser er reserveret til adelen. Kongen har ret til at nedlægge veto mod lovforslag, give strafnedsættelse og opløse parlamentet.

For den menige tonganer vil Kong Tupou V snarere blive husket som en forretningsglad kongelig. Som kronprins, ejede eller kontrollerede han de fleste større virksomheder i landet. Han var ganske åben om sin store interesse for forretning og sin manglende interesse for politik.

Hvad kommer det os ved?

Men kan det ikke være lige meget, om de danske medier bringer en kort historie om kongen af Tonga, som ikke er helt nøjagtig? Der er trods alt tale om en lille østat med kun 100.000 indbyggere på den anden side af kloden. En østat som Danmark ingen relationer har til - udover de 4 danskere, der bor derude?

Kan det ikke være lige meget, at den historie Ritzau leverede, fortalte at “aristokrater har traditionelt være meget fyldige mennesker på Tonga. Fedme er et skønhedsideal blandt kvinder” når nu den udbredte fedme, blandt både høj og lav, skyldes fejlernæring og manglende motion. Men ligefrem et ideal, det har fedme ikke været i mange år. Lys hud derimod er et ideal.

Kan det ikke også være lige meget, at det nu hedder sig, at Kong Tupou V var elsket af sit folk, når sandheden snarere er at flertallet ikke brød sig om ham? Men med vanlig tongansk respekt for de afdøde, hierarkiet og traditionerne vil de færreste sige noget kritisk om de kongelige i denne sorgens stund, og da slet ikke til en udenlandsk journalist.

Jo, det kunne være lige meget, hvis ikke det var fordi, at startskuddet til den næste kolde krig for længst har lydt. Det er bare os i Europa, der ikke har opdaget det. Vi er stadig optaget af Mellemøsten.

Det 20. århundrede så Stillehavet domineret af amerikanerne. Men nu trænger kineserne på. Der foregår en magtkamp om indflydelse. Tonga ligger netop, hvor øst og vest mødes.

Rigtige venner

Kina har en ganske særlig interesse i Tonga og andre småstater i det sydlige Stillehav. Dels handler det om at isolere Taiwan politisk. En stemme i FN er en stemme – uanset om det kommer fra et stort eller lille land. Indtil 1998 var Tonga en af Taiwans mest trofaste støtter. Men det sluttede brat, da kong Tupou IV samme år rejste til Beijing, hvor han fik en, nå ja, kongelig modtagelse.

Det er ikke kun på de bonede gulve, at kineserne og tonganerne møder hinanden. Kong Tupou IV var også ansvarlig for en plan om at sælge tonganske pas til udlændinge. Det var primært kinesere, der benyttede sig af denne mulighed. Her cirka 20 år efter de første kinesere ankom, er 90-95% af detailhandlen overtaget af kinesere. Kineserne rykker nu også ind i byggesektoren og hotel- og restaurationssektoren.

Kina har sikret sig, at Tonga er afhængig af dem. Tonga lover nu at støtte Kina i alle væsentlige spørgsmål. Tonga holder militærøvelser skiftevis med Kina og de gamle venner; New Zealand, Australien og USA.

På den længere bane handler det for Kina også om, at det i tilfælde af konflikt ønsker at kunne holde landet forsynet med råstoffer fra Afrika og olie fra Mellemøsten ved sejle udenom de snævre farvande ved Indonesien og Malaysia og i stedet sejle op igennem Polynesien.

For kongefamilien, der sidder tungt på tongansk erhvervsliv, har kineserne betydet nye investeringslystne venner. Adelen har til dels også haft glæde af kineserne, fordi adelen sidder på land, som kineserne er interesseret i at leje for kunne etablere forretninger. En anden stor lejer af adelens jord er kirkerne. I de senere år især mormonerne. Tonga er stedet hvor kommunistiske Kina møder religiøse Amerika.

Gaver til de kongelige

I de kommende dage har tonganerne dog ikke tid at bekymre sig om Kinas indflydelse i deres land. De får mere end travlt, nu hvor kongens begravelse er overstået. Nu gælder det nemlig de efterfølgende omfattende ceremonier med donationer. Kongefamilien vil i de kommende dage modtage hundredevis af grise, taro rødder og tapa tæpper (bark). For menigmand er det en stor byrde, når der sker et kongeligt dødsfald. Det er endda kun 6 år siden, at der sidst var en konge, der skulle begraves. Hvad det betød, kan man se i filmen Beyond Tupou.

I mellemtiden kan danske journalister, se hvad australske kolleger fra ABC Australia har at sige om Tupou V.

Der er grund til, at europæiske medier interesserer sig for Tonga, Samoa, Kiribati, Vanuatu og de andre småstater i det sydlige Stillehav. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Jeg ved ikke hvem Smike Käszner er, men i mine ører lyder det mere end sandsynligt, det Smike skriver. Der er mange verificerbare rigtige oplysninger i artiklen, og de stemmer helt overens med min viden, selv om den er noget gammel efterhånden.
Og tro mig, Danmark omtales lige så sjældent i Matangi Tonga som Tonga i Information.
Og så er vi endda begge to kongeriger :-)

Henrik L Nielsen

Kongen har ret til at nedlægge veto mod lovforslag, give strafnedsættelse og opløse parlamentet.

Er det ikke som taget ud af Danmarks Riges Grundlov?

Kristian Rikard

Jeg opdager til min store rædsel, at jeg har kaldt Danmark et kongerige. Det må De altså undskylde - jeg mente monarkier :-)