Læserbrev

Tyveri af Afrikas værdier

Det drejer sig også om mere end jordødelæggelse. Gødning og kemikalier vaskes ud i Victoriasøen med algevækst og iltsvind til følge. Søen er i forvejen truet. Grundlæggende er det kun endnu et trist eksempel på miljø- og værdityveri
16. marts 2012

Information rejser 12. og 14. marts en vigtig debat om landtyveri i Afrika.

Længe nok har donorer og regeringer talt om modernisering af landbruget, men gennem halvfemsernes strukturtilpasninger og afmontering af statslige konsulenttjenester til forbedret såsæd og dyrlægekontrol har de faktisk været med til at forringe småbøndernes muligheder for at forbedre deres situation.

Derfor henslæber subsistensbønder deres liv uden det overskud, der danner basis for priser på jord samt krav om skøde. Megen jord skifter stadig hænder gratis, dog mere i Vest- end Østafrika.

Udenlandske koncerner har opdaget, at potentialet er enormt, og de kan regne. Ifølge nutidsværdien af det fremtidige overskud skulle jordpriserne være meget højere. Ejerskab til jord er ofte diffust. Formelt er det offentligt med brugsrettigheder til småbønderne.

Ved blot at give nogle småpenge til magthaverne rager firmaerne i en dobbelt manøvre store værdier til sig på bekostning af ikke kun småbønderne, men også nationen som helhed.

De fleste projekter etableres for eksport; for eksempel har palmeolie et stort internationalt marked og er drevet af stærke malaysiske og singaporeanske interesser.

Trist eksempel

I blandt andet Sydøstasien er megen værdifuld skov, der fungerer som klimaregulator og reservoirer for truede dyr, som for eksempel orangutanger, pløjet ned for at give plads til palmeolieplantager.

Derfor blev jeg noget forbløffet over Informations positive omtale af palmeolie-projektet på Bugala, en af Ssese-øerne i Victoriasøen, 12. marts.

14. marts trækker avisen i land, for man havde overset, at det omtalte donorprojekt kun hjalp småbønder til at blive outgrowers på 3.500 hektar. Det svarer til halvdelen af de 7.000 hektar, regeringen før da havde givet bort til et joint venture med malaysiske og andre interesser bag mod et usselt 10 procent ejerskab i projektet.

Det drejer sig også om mere end jordødelæggelse. Gødning og kemikalier vaskes ud i Victoriasøen med algevækst og iltsvind til følge. Søen er i forvejen truet. Grundlæggende er det kun endnu et trist eksempel på miljø- og værdityveri.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ok, men de afrikanske landes regeringer har hovedansvaret - kolonitiden er forbi for mange år siden, og i det internationale samfund er alle verdens 193 stater og regeringer principielt "lige".

I øvrigt har jeg i i afrikanske aviser læst kommentatorer, der synes at Europæerne er lovlig nedladende, når de ligesom anser det for en selvfølge, at Afrikas natur "tilhører alle" ( incl europæerne), og at afrikanerne værsgod har at være kustoder i fine naturparker til glæde for os i Europa.

Vi må vist lære at leve med, at afrikanerne vil selv , og at de også ønsker at begå deres egne fejl uden vores indblanding - hen ad vejen kommer Afrika op i omdrejninger, og der er da allerede afrikanske stater, hvor det går stærkt fremad.

morten hansen

De store naturparker skærer sig som en 12-spors motorvej ned gennem midten af Afrika.

Kunne det tænkes - jeg spørger bare - om det har noget at gøre med at lave en mega-landevej for store transporter af militært materiel og personel i forbindelse med en allerede startet fuldskala udplyndring af dette ressourcerige og gennem 150 år udpinte kontinent?

Mens dumme avisforsider bliver ryddet for at beskrive somaliske pirater og vores heltemodige bekæmpelse af dem - ikke et ord om, at årsagen til dette pirat-boom skyldes, at 100-vis af vestlige skibe dumper affald i deres tidligere fiskeri-farvand og hermed ødelagde deres tidligere indkomst - så er de samme dumme avisforsider rippet for reelle analyser af, hvad der foregår i Afrika i øvrigt.

Jeg har ikke læst en ENESTE seriøs analyse af begrebet AfriCom - USA's imperialistiske Afrika-strategi, hvoraf Libyen var en nordlig del. Har samtlige journalister travlt med at bælle cafe latte og gokke den af i baglokalet?

»Opkøb jord folkens – de laver ikke mere af den«
(Mark Twain)

Svaret må være:

»Opkøb AK47, revolutionens værktøj – de laver dem ikke mere«

Det er ikke afrikanerne, der 'sælger' jord, eller som vil det her, det er jo de ledende, under påskud af - hvis de vil legitimere salget - at den er offentlig.

Det vanskelige spørgsmål i mine øjne er, om større enheder, communities, skulle have skøde på jorden, eller de individuelle brugshavere skal have skøde. En form for formalisering af ejerskabet er nødvendig for at beskytte småbønderne, og blandingsformer praktiseres da også (nogle områder er communities, andre er individuelle). Der er dog dem, der mener, at ikke-ejendom kan beskytte, f.eks. har de praksisser i Nordghana, der har fungeret ret godt i mange år. Det fungerer dog kun, lige indtil nogle opdager, at jorden kan anvendes profitabelt.
Men alt det her er bør og bør....Hvordan ser verden ud? Reelt ser er det, der sker, slet og ret 'oprindelig akkumulation'. En forskel er, at de nu 'frie arbejdere' ikke har mange fabrikker at henvende sig ved porten til. I stedet bliver de så outgrowers osv, hvilket tit fører til gældsslaveri eller de bliver en del af byernes lumpenproletariat.