Kommentar

Uddannelse skal ku’ mere end at give brød på bordet

Når folk spørger mig hvilke jobmuligheder mit filosofistudie giver mig, svarer jeg: Ingen! Jeg valgte heller ikke at læse fordi jeg ville have et job, men fordi jeg ville være klogere
Debat
29. marts 2012

Vores samfund gør meget ud af at fortælle os unge, hvor vigtigt det er, at vi uddanner os – og at vi gerne skal tage lange, akademiske uddannelser. Den danske velfærdsstat sætter gerne de nødvendige midler til rådighed.

Og ikke nok med, at uddannelserne på både grund-, mellem- og højt niveau er gratis, der ydes også økonomisk støtte til de studerende, så de ikke er afhængige af at have velhavende forældre og ikke er nødt til at stifte gæld. Vores samfund investerer med andre ord i uddannelse.

Jeg er ung og ved at uddanne mig. Og jeg har fart på: Efter folkeskolen gik jeg direkte videre til gymnasiet, som jeg afsluttede i sommer, herefter er jeg fortsat direkte på universitetet.

Jeg planlægger ingen afbrydelser i mit studieforløb. Rejser jeg udlandet, vil det alene ske i forbindelse med mit studium. Derfor kan jeg se frem til at være færdiguddannet akademiker med et kandidatbevis i hånden i en alder af 24 år. Hvis jeg er heldig og dygtig, kan jeg måske få lov at tage en ph.d.-grad i direkte forlængelse af min kandidat.

Lykkes det, har jeg en færdig forskeruddannelse som blot 27-årig. Det ser altså ud til, at samfundets penge er velinvesteret i mit uddannelsesforløb – eller gør det?

Det lille men

Der er nemlig et lille ’men’ i denne historie: Jeg studerer filosofi.

Det betyder, at selv, hvis jeg får lov at tage en ph.d., er der overvejende stor sandsynlighed for, at jeg må stille mig troligt op i arbejdsløshedskøen efter endt uddannelse. Jeg bliver nødt til at bede om dagpenge, indtil jeg finder et job. Og jeg er sikker på, at jeg nok skal finde et job. Men chancen for, at det bliver ét, hvor jeg kan udnytte de kompetencer, jeg har erhvervet mig gennem min uddannelse, er meget små.

Når jeg har fortalt venner og familie, at jeg læser filosofi, bliver jeg ofte spurgt, om der er nogen jobmuligheder i det.

De mere kyniske spørger direkte, om der er nogle penge i det.

I starten kom jeg altid med et optimistisk svar og pointerede, at jeg under alle omstændigheder kunne blive underviser på et gymnasium. Men efterhånden har jeg erkendt, at jobmulighederne for filosoffer vitterligt er begrænsede – ekstremt begrænsede faktisk.

Efter noget tid begyndte jeg at svare »ingen!«, når folk spurgte, hvilke jobmuligheder jeg ville have som filosof.

Pointen er, at jobmulighederne aldrig har indgået i mine overvejelser om uddannelse. Det har ikke spillet ind på, hvilken uddannelse jeg har valgt. Filosofi er min store interesse. Jeg tror på, at jeg bliver et bedre menneske og får et bedre liv ved at studere filosofi. Dermed ikke sagt, at man bliver et bedre menneske ved at læse filosofi, det er op til en selv, hvad der beriger ens liv.

Og er det ikke også det, som uddannelse i bund og grund handler om?

Et mål i sig selv

Jeg tror på, at uddannelse er godt for den enkelte, og det ikke blot er et middel til at sikre sig en god indkomst senere i livet. Uddannelse er et mål i sig selv.

Som studerende præsenteres man for tanker og ideer, man måske aldrig havde stødt på andre steder. Man tvinges til at lære at tænke og forstå, fordi refleksion er essentiel for al form for læring. Og man få ikke mindst indsigt i verden omkring en.

Det giver kompetencer, der er langt mere berigende end dem, der alene kan gøre en rig. Perspektiv, kritisk sans og dannelse skaber ikke vækst i det private erhvervsliv – dertil er de for meget værd!

Man udvikler sig via viden

Gennem uddannelse udvikler man sig som menneske. Man får mulighed for at gå ind i voksenlivet med en unik karakter formet af ens frivillige specialisering inden for det område af verden, der har netop ens interesse.

Man kan sagtens læse biologi for jobmulighedernes skyld, men man kan ligeså vel læse det, fordi ens store passion er at gå i skoven om sommeren og se naturen springe ud.

Eller man kan læse historie i håb om at få et job på et museum, men måske har man blot et brændende ønske om, at forstå den udvikling vores samfund har gennemgået?

Uanset hvad; hvis vi gør uddannelse til en pligt over for samfundet, hvor man forventes at kvalificere sig inden for et felt, der kan generere økonomisk vækst, så går vi på kompromis med den universelle ret til gratis og fri af socialt pres at uddanne sig efter, hvad der er bedst for en selv. Den ret konstituerer retten til at leve præcis det liv, man vil.

 

Andreas Holck Høeg-Petersen er filosofistuderende ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er bange for, at jeg må skuffe Andreas Holck Høeg-Petersen, idet at et filosofistudium faktisk kvalificerer til en lang række job. Ganske vist må man kæmpe om mange af disse med andre humanistisk og samfundsvidenskabeligt uddannede - modsat fx en psykolog der kun skal kæmpe imod sine egne - men der er så absolut ingen grund til Andreas Holck Høeg-Petersens pessimisme; at man stadig kan vælge på alle job-hylder (i hvert fald mange) efter endt uddannelse betyder ikke, at man ingen jobkvalifikationer har.

Jeg kan kun opfordre Andreas Holck Høeg-Petersen til at tale med en erhvervsvejleder (eller hvad de nu kalder sig) på KU, sine undervisere, alumner eller sine medstuderende, og jeg er sikker på, at de vil sige det samme.

Jeg kan så være ganske enig med Andreas Holck Høeg-Petersen, når han siger, at uddannelse er et mål i sig selv.

Andreas har en pointe i at vi ikke kun skal se på uddannelse som et skridt mod arbejdsmarkedet.
Og hvorfor? Flere grunde, Andreas giver selv et, det lidt diffuse 'at blive klogere', men set med jobøjne, så ændrer arbejdsmarkedet sig så hurtigt at en snæver uddannelse/job forbindelse hurtig bliver forældet. Og så er man jo igen uden uddannelse.

Jeg læser selv filosofi, og det er faktisk mit indtryk at uddannelsen kan bruges til næsten hvad det skulle være, hvis blot man er i stand til at overbevise en arbejdsgiver om ens kompetencer.
Det er jo vel nok den uddannelse, som må siges at give den bredeste almene dannelse.
Desuden har samfundets beslutningstagere efter min mening hårdt brug for filosoffer at rådføre sig hos - filosoffer uddannes nemlig til at gennemskue konsekvenser på længere sigt, en dyd som er næsten glemt i moderne politik. På den måde ser jeg også filosofi som faktisk værende en af de allervigtigste uddannelser overhovedet (derfor har jeg selv valgt den).

Steffen Gliese

Jamen, universitetsstudier retter sig sandelig mod brede funktioner i samfundet - som underviser, redaktør, oversætter, administrator og meget, meget mere, det kræver fagspecifik uddannelse på højt niveau at bestride.

Sten Christensen

Det lyder lidt som AHH skulle have taget et sabatår til at finde ud af hvad filosofi er, det er joaltså ikke filosofihistorie, men at lære at tænkeog fra forskellige vinkler anskue og begrunde. Så jobmulighederne er da næsten uendelige.
SC
.

Steffen Gliese

Det er et stort problem med denne afkræven de akademiske fag alt muligt. Sagen er jo den, at de er målet. Alt hvad der foregår i samfundet af aktivitet og produktion hra til formål at sikre kontinuerlig udvikling af viden og teknikker til at begribe verden.

Brian Pietersen

Andreas, også præcis derfor jeg læser til ingeniør.

Andreas, nogle gange skal folk bare pisse territoriet af, de skal lige høre om du vitterligt gennemfører studiet, eller der er en chance for det, om du nu ændrer personlighed nu du "skifter hat", man bliver sat i mange båse gennem livet og mange kan ikke holde ud når de ikke kan putte en deri.

c¨,)

Brian Pietersen

tilføjelse:

alle snakker om penge når jeg snakker om uddannelse, der er ingen rigtigt der spørger mig om jeg synes det er spændende eller sjovt.

Jeg gør det her fordi jeg skal ud på arbejdsmarkedet, klare mig selv, med noget jeg synes er sjovt at arbejde med.
Jeg arbejder absolut ikke gratis, men ikke sikkert mit arbejdsliv bliver som mange tror.