Kommentar

Universitetsloven modvirker verdensklasse

Danske universiteter lider under universitetsledere, der kan handle uden hensyn til studerende og medarbejdere. Det går ud over fagligheden
17. marts 2012

Universiteternes styreform betyder, at universitetsbestyrelser med de eksterne flertal i spidsen ansætter stærke rektorer, der ansætter stærke dekaner og institutledere. Problemet er, at den form for ledelse er uegnet til vidensorganisationer. I stedet for at muliggøre kreativitet og samarbejde skaber de stærke ledere frustrationer blandt studerende og medarbejdere. Det kvæler nye ideer og gør folk utrygge ved at ytre kritik.

Eksemplerne på dårlig ledelse hober sig op. Lad os nævne tre aktuelle beslutninger på danske universiteter.

På Aarhus Universitet (AU) lancerede ledelsen for ca. to år siden en omfattende omstruktureringsproces. Den blev markedsført som en storstilet, faglig opgradering af universitetet, men viste sig at være en kæmpe administrativ omlægning. Trods gentagne advarsler fra studerende og medarbejdere besluttede ledelsen at gennemføre den store omlægning. I stedet for at få kvalificeret deres beslutninger gennem input fra studerende og medarbejdere, har AU’s ledelse nu fået en usund tavshedskultur og en kaotisk administrationen. Ledelsen er blevet offer for sin egen ledelsespondus.

Heller ikke på Roskilde Universitet (RUC) evner man at inddrage studerende og medarbejdere.

Her står man i øjeblikket over for at skulle spare på det naturvidenskabelige institut. Det er usikkert, hvordan naturvidenskaben på RUC ser ud på den anden side af spareøvelsen, og om det naturvidenskabelige miljø kan overleve. Studerende og medarbejdere har forsøgt at deltage i diskussionen og har ytret kritik af forslaget. Desværre har de ikke mødt lydhørhed fra ledelsens side. Tvært imod valgte man at lukke dørene, da besparelserne skulle drøftes i RUC’s bestyrelse.

På Københavns Universitet (KU) har studerende og medarbejdere netop gennemlevet en topstyret fusion. Bestyrelsen har på det smallest mulige grundlag vedtaget fusionen af de farmaceutiske, sund-, bio- og naturvidenskabelige fakulteter. Der har været mange holdninger til fusionen, men én ting har alle de berørte været enige o m: Skal en så gennemgribende fusion gennemføres, må man inddrage dem, der kender undervisnings- og forskningsmiljøerne. Det er ikke sket.

Samarbejde, tak

Forudsætningen for sprudlende forskning og uddannelse er, at der etableres samarbejde mellem studerende, forskere, universiteter og det private erhvervsliv. Det kræver ledelse. Problemet i Aarhus, København og Roskilde er derfor ikke, at der bliver ledet. Problemet er, at der bliver ledet dårligt.

Det skyldes universitetslovens bestemmelse om enstrenget ledelse. Den betyder, at beslutninger i sidste ende altid bliver taget af universitetets bestyrelse og rektor. Desværre har direktionerne den selvforståelse, at enstrenget ledelse betyder, at ledelsen kan beslutte alt selv, at beslutningsprocesser begynder og slutter i ledelsen, og at inddragelse kun behøver at ske, når topledelsen vurderer den relevant og gunstig.

Enstrenget ledelse må ikke betyde enevælde. Den nuværende ledelseskultur undergraver samarbejde, fællesskab og udvikling. Det er ødelæggende for fremtidens universiteter. Ledelserne gennemtrumfer ugennemtænkte beslutninger vi har som studerende set, at de beslutninger får uoverstigelige konsekvenser i forhold til faglighed og uddannelseskvalitet.

Vi studerende har forsøgt at stille de kritiske spørgsmål. Det har vi gjort konstruktivt, fordi det er vores grundlæggende opfattelse, at vores deltagelse gør beslutninger bedre. Det er frustrerende, når vi end ikke får svar.

Det er styringsrammerne, den er gal med. Derfor forsøgte Folketinget i sommer at tage konsekvensen og revidere universitetsloven, så det tydeligere fremgår, at universiteterne skal sikre, at studerende og medarbejdere får indflydelse på væsentlige beslutninger. Men vi mangler at se forandringen, for i praksis fravælger stadig flere ledelser at inddrage studerende og ansatte.

Uanset de sympatiske hensigter fra politikernes side, giver loven ledelserne mulighed for at omgå forventningerne til inddragelse og medbestemmelse. Derfor sker reel indflydelse på ledelsernes nåde, og den nåde har de endnu ikke vist os. Tværtimod.

Ny lov, tak

Selv om vi heldigvis også finder eksempler på god ledelse rundt omkring, må vi konstatere, at universitetsloven i højere grad fremmer magtkampe end god uddannelse og forskning. Vi brug for en ny universitetslov, hvis vi skal sikre reel indflydelse og medbestemmelse, og dermed velfungerende og vidensproducerende organisationer.

For kun hvis studerende og medarbejdere får lejligheden til at tage kritisk stilling, kan beslutninger blive gode i den virkelige verden. Derfor bør universitetsloven lovfæste formelle indflydelseskanaler. Enstrenget ledelse skal i den nye lov handle om lederens ansvar for at udføre opgaver, som kompetente kollegiale organer har besluttet skal gennemføres.

En ny universitetslov skal sikre en kompetent bestyrelse, der ved hvad universitetet drejer sig om. Derfor er det nødvendigt, at bestyrelserne har en stærk repræsentation af folk, der kender universitetsverdenen. Loven er nødt til at tage højde for, at der er forskel på at lede en virksomhed og et universitet.

Lad os løse problemerne én gang for alle og få en ny universitetslov. Så kan vi igen få sat gang i den vidensudvikling, der skal hjælpe Danmark ud af krisen.

 

Torben Holm er formand for Danske Studerendes Fællesråd, Bjarke Lindemann Jepsen er formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, Thea Frederiksen er formand for Studenterrådet på Aarhus Universitet, Lasse Olsen er uddannelsespolitisk ordfører for Studentersamfundet på Aalborg Universitet og Sidsel Gro Bang-Jensen er formand for Studenterrådet på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu