Klumme

Sin vægt værd i guld

Herligt, at nogle mennesker formår at blive værdsat efter fortjeneste
DONG-formand Fritz Schur, der fyrede DONG-direktør Anders Eldrup, er en driftig milliardær, der også har tid til at samle penge ind til partiet Venstre.

DONG-formand Fritz Schur, der fyrede DONG-direktør Anders Eldrup, er en driftig milliardær, der også har tid til at samle penge ind til partiet Venstre.

Tine Sletting

2. marts 2012

Tænk, at være sin vægt værd i guld. Så er man en dyrebar person. Tag nu den fyrede DONG-direktør Anders Eldrup. På DONG’s årsregnskab er der afsat 17 millioner kr. som gyldent håndtryk i tilfælde af direktørens afskedigelse.

Ude på nettet oplyser investeringsfirmaet Tavex Gold & Exchange dagsprisen på guld til at være 303.189 pr. kg. Hvis man dividerer det op i DONG-direktørens fratrædelsesgodtgørelse, skulle Anders Eldrup veje 56 kg. For altså at være sin vægt værd i guld. Nok er Anders Eldrup en spinkel mand, men 56 kg er dog lige i underkanten. Konklusion: Der burde være afsat noget mere fratrædelsesgodtgørelse til Anders Eldrup, så det kom til at passe med vægten. Guldvægten, så at sige.

Den mand, der fyrede Anders Eldrup, er formanden for DONG’s bestyrelse, Fritz Schur. Han er også i den dyre ende. Schur er milliardær og har residens på Christiansholm Slot i Klampenborg nord for København. Her holder Schur fester for de fornemste folk, herunder de kongelige og Frits Schurs venner i partiet Venstre. Frits Schur er også formand for Den Liberale Erhvervsklub, som yder pengegaver til partiet Venstre.Driftig mand

Den driftige Fritz Schur har også tid til at være politisk udnævnt formand for SAS Group og for PostNord. Schur må være meget dygtig til at undgå interessekonflikter. Når han samler partipenge ind, kunne nogle af giverne nære forestillinger om, at Schur i sine andre egenskaber kunne gengælde generøsiteten.

Af hans virksomhed Fritz Schur Technical Groups hjemmeside fremgår, at gruppen også omfatter Fritz Schur Energy A/S, der ifølge hjemmesiden »i dag udelukkende leverer løsninger til vindmølleindustrien«.

Og det er jo vældig fint foreneligt med Fritz Schurs formandspost i DONG, fordi DONG jo på det seneste har satset massivt på vindkraft. Det har nu dog navnlig været den fyrede direktør Anders Eldrups fortjeneste. Denne avis rummede forleden sågar spekulationer om, at Eldrup havde sat mere ind på vindenergi, end Schur fandt tilrådeligt. Men det kan næppe være rigtigt. Når man tager Schurs eget engagement i vindmøllebranchen i betragtning.

Nogen gådefuldhed har ombølget Schurs fyring af Eldrup. Først ville Schur slet ikke fortælle noget om årsagen. Og pludselig vil han fortælle en hel masse. Nemlig at fyringen skyldtes, at Anders Eldrup har forgyldt »enkelte medarbejdere i DONG Energy«. Schur har også fået sagt, at det slet ikke er sikkert, at han går med til, at Eldrup får sine egne gyldne 17 millioner kr.

Selv har Anders Eldrup forsvaret sin honorable honorering af udvalgte medarbejdere med ordene:

»Ansættelsesvilkårene for specialisterne er blevet fastlagt ud fra en forretningsmæssig vurdering af, hvilke vilkår tilsvarende specialister har i det private erhvervsliv.«Dyr dreng

Og det er da en argumentation, som Fritz Schur burde bøje sig for. Schur ved bedre end de fleste, hvor værdifuld man er i sin egenskab af »specialist i det private erhvervsliv«.

Også i USA er der folk, der er deres vægt værd i guld. Og lidt til. Tag f.eks. Mitt Romney. Han er blevet milliardær på at slagte virksomheder. Og sine erfaringer fra forretningslivet slår han på som argument for, at han skal være De Forenede Staters næste præsident. At Romney virkelig forstår sig på finanser, har han demonstreret ved at anbringe sin formue i skattely uden for USA – og sørge for at hente afkastet hjem i en form, så han i procenter betaler mindre i skat end en almindelig amerikansk arbejder. Den bedrift er ifølge Romneys kampagnelogik et vældigt godt argument for, at den almindelige arbejder skal stemme på Mitt Romney.

Romney har været i stand til at føre valgkamp for meget større beløb end sine konkurrenter. Det skyldes, at Romney får penge fra gode venner, der også er milliardærer – plus at han kan trække på sine egne milliarder, hvis det virkelig kniber.

En meget stor del af Romneys kampagne består i tv-reklamer, der stiller hans konkurrenter i et ugunstigt lys. »Sammenlignende markedsføring« hedder den slags blandt spindoktorer.

På trods af alle Romneys tv-annonceringer kniber det for ham at vinde valg. Ved denne tirsdags valg røg han ned på en tredjeplads i de to sydstater Alabama og Mississippi. Faktisk er det meget få stater, Romney overhovedet har kunnet mønstre et flertal i. Et flertal af dybt religiøse og konservative Republikanere har ingen tillid til Romney, fordi han en gang har været moderat guvernør i staten Massachusetts. At Romney nu har afsvoret alle sine tidligere moderate overbevisninger, stemmer ikke flertallet mildere. På sin vis forståeligt: Som præsident kunne Romney jo finde på at afsværge de holdninger, han nu sværger til.

Romneys held er, at hans to konkurrenter, Newt Gingrich og Rick Santorum, skal dele anti-Romney-stemmerne mellem sig. Desuagtet kan man se det som en opmuntring, at alle Romneys penge endnu ikke har vundet ham en sejr over et genstridigt flertal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det er interessant at få frem, at Fritz Schur Energy A/S udelukkende leverer løsninger til vindmølleindustrien. Det tager ligesom luften ud af påstanden i kollega Jøren Steen Nielsens artikel af den 16.3.: " Schurs show mod Eldrup rammer DONG" , om at Schur er ude på at smadre DONG. Hvorfor skulle man smadre en virksomhed, man selv er afhængig af?

En anden korrektion: - det var ikke Eldrup, der ændrede DONG´s strategi fra det fossile til vind, det var regeringen og Folketinget. Eldrup er af gammel embedsmandtradition, og retter ind efter de politiske oplæg og signaler, han får (fik).

Om han er sin vægt værd i guld? Tja, det er alle eller ingen.

Lennart Kampmann

Artiklen er desværre ikke meget andet end en smædekampagne. Hvad er budskabet? Hvad har Schur gjort? Hvad blev der af journalismen her?

Med venlig hilsen
Lennart