Kronik

Velkommen til den nye værdikamp

Regeringen gik til valg på større lighed. Nu er ambitionerne ved at drukne i den økonomiske krise. Men kampen mod ulighed afgøres ikke alene af kroner og øre. Det handler i lige så høj grad om at føre værdikamp mod de normer og holdninger, der retfærdiggør uligheden
Vi betragter folk som Malou Stella fra ’De unge mødre’ som hjælpeløse, og opfatter deres situation som selvvalgt. Dermed blåstemples den sociale ulighed, skriver dagen kronikører

Vi betragter folk som Malou Stella fra ’De unge mødre’ som hjælpeløse, og opfatter deres situation som selvvalgt. Dermed blåstemples den sociale ulighed, skriver dagen kronikører

Jonas Vandall Ørtvig

14. marts 2012

Det var med store armbevægelser og visioner om en anden politik, at den nyvalgte regering i september sidste år erklærede den stigende ulighed krig. Regeringspartierne proklamerede sågar, at de ville måles på evnen til at mindske uligheden – i regeringsgrundlaget hed det selvsikkert:

»Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel … Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder.«

Selv om regeringen lagde flot fra start ved først at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser og siden at gennemføre en overvejende fornuftig førtidspensions-reform, har den alligevel reduceret ambitionerne drastisk. Her et halvt år inde i sin regeringsperiode har den allerede afvist at lade sig måle på udviklingen i ginikoefficienten, ligesom den har accepteret, at uligheden kan komme til at stige. Undskyldningen er de økonomiske udfordringer. Det er således blevet sværere at genfinde opgøret med uligheden i regeringens politiske projekt

Dårlig undskyldning

Men det økonomiske pres bør ikke være en undskyldning for at droppe opgøret med uligheden. Vil man vinde den kamp, er våbnene ikke kun flere kroner og øre, satspuljer, kontanthjælp, socialøkonomiske virksomheder og omfordeling. Det handler også om at forstå ulighedens anatomi og overlevelsesevne. Gør man det, indser man hurtigt, at kampen skal sættes ind mod en række værdier og normer, som fastholder uligheden. Den øvelse kan beskrives med en let omskrivning af et gammelt Labour-slogan: man skal være »tough on inequality and tough on the causes of ineaqulity«.

Det er sålede ikke naturgivent eller eviggyldigt, at vi lever i en ulige og uretfærdig verden. Der er derimod tale om en moderne og midlertidig konstruktion.

Hvad der forekom retfærdigt og normalt i går, vil nemlig ofte blive vurderet som uretfærdigt i morgen. Slaveri var en selvfølgelighed for 250 år siden. Demokratisk udelukkelse af kvinderne var naturligt, indtil de fik stemmeret i 1915. Og retten til at slå sine egne børn blev først endeligt afskaffet i 1997. Vores opfattelse af retfærdighed og ulighed betinger således vores evne og mulighed for at gøre op med det.

For at forstå ulighedens overlevelsesevne er vi nødt til at adressere den sociale uligheds fem ansigter: elitisme, eksklusion, fordomme, grådighed og fortvivlelse. Det er de fem grundkategorier, der opretholder de grundlæggende uligheder i velstående vestlige samfund.

Effektiv elite

Den grundlæggende forestilling er, at eliterne er mere effektive og mere værdifulde end alle andre. Vi dyrker de mennesker, der har højest IQ, dem der bliver optaget på Niels Brocks elitegymnasium, eller kommer ind på et internationalt Ivy League-universitet. Vi hylder således Penkowa’er og de store nobelprismodtagere. Idealet er at skabe effektive supermennesker, som kan klare sig uden hjælp fra andre.

Det er med til at fastholde uligheden, for hvorfor skulle de mere værdifulde ikke have flere goder, end de mindre skattede.

Vejen frem er ikke at underkende mangfoldighed eller individualitet. Men det er altafgørende, at vi erkender, at også eliten er afhængig af fællesskabet.

Nødvendig eksklusion

Eksklusionen handler i denne definition om økonomisk eksklusion fra at holde ferie i udlandet, sende børn på skoleudflugt eller købe julegaver. Det handler altså ikke om ekstrem fattigdom, men om at nogle ekskluderes af fællesskabet pga. manglende økonomisk formåen.

Denne type eksklusion blåstemples løbende, så vi til sidst opfatter den som både retfærdig og nyttig. Det er den gængse argumentation for lønforskellene mellem chefer og manden på gulvet et glimrende eksempel på.

Mens de danske chefer i C20-virksomhederne holdt lønfest med stigninger på 13 pct. i 2011, måtte lønmodtagerne i industrien nøjes med en fremgang på 1,26 pct. i 2012. Forskellen retfærdiggøres med forestilling om, at lønmodtagerne ikke arbejder hårdt nok. Det gør cheferne derimod. Dermed bliver eksklusion og dynamisk ulighed retfærdige redskaber, der skal hjælpe med at få de dovne ud af sengen.

Fordomme og grådighed

Fordomme er bygget op om forestillinger om ’dem’ og ’os’. ’Dem’ er ikke kun forbeholdt ’de fremmede’ – der hentydes lige så ofte til ’dem, som ikke fortjener’.

Der er således opstået en ny form for racisme. Vi morer os over teenagemødrene i De unge mødre og de gældsatte i Luksusfælden. Vi betragter dem som hjælpeløse og opfatter deres situation som selvvalgt. Vi lever efter et darwinistisk ideal, hvor opfattelsen er, at alle de, der lider afsavn, gør på grund af manglende evner. Derfor er vores fordomme retfærdige. Derfor fremstår ulighed som acceptabel og naturlig.

Grådighed er et andet af ulighedens ansigter. Grådighed blev for alvor et ideal med det uforglemmelige slogan ’greed is good’ fra filmen Wall Street om den nådesløse spekulant Gordon Gekko. Det, som skulle have været en skræmmefigur i en Hollywoodfilm, blev i stedet et ideal i virkelighedens verden. Succes måles ikke længere i flid og skaberkraft, men alene i størrelsen på din bonus. At Peter Straarup høster et livslangt gyldent håndtryk på 67 millioner kroner for sin miserable indsats i Danske Bank. er kun ét blandt alt for mange eksempler.

Uundgåelig fortvivlelse

Øget grådighed og materiel succes har aldrig været nogen genvej til lykke. Elitisme og eksklusion har en pris, der ofte kommer i form af fortvivlelse. Frygt, mistillid, angst, mistro og følelsen af ikke at leve op til kravene skaber fortvivlelse eller psykisk sygdom. Vi accepterer psykiske lidelser, der allerede berører 1,5 millioner danskere, som et vilkår ved den moderne tilværelse. Det løses med psykofarmaka, uden at vi stiller spørgsmål til de strukturer, der skaber udfordringen.

Ulighedens fem ansigter slår langt fra igennem samtidig eller på samme måde, men de udgør alle en del af historien om udviklingen i den vestlige verden. Det er en historie, der ikke repræsenterer status quo, men tværtimod kendetegner en udvikling, der er slået igennem siden 1970’erne, og som på mange måder har været negativ for ligheden.

Indtil 1970’erne steg reallønnen, de riges andel af den samlede indkomst faldt. Siden har der været flere fængslede, flere gældsatte og fortsat fastholdelse af massive skel på de nyere ulighedsområder som sundhed og kultur.

Venstrefløjs værdikamp

Der har altid eksisteret idealer eller værdisæt, som indbefatter elitisme, eksklusion, fordomme, grådighed og fortvivlelse. Og opgøret med dem betyder ikke, at vi skal efterstræbe den totale lighed eller bedrive lighedsmageri, hvor der stræbes nedad.

Pointen er, at vi skal udfordre normerne, fordi de former vores opfattelse af, hvad vi ’kan’, og hvad vi ’bør’ stræbe efter.

Selv på relativt kort tid kan det faktisk lade sig gøre at flytte normerne afgørende. I 1987 mente et flertal af amerikanerne, at lærere skulle kunne fyres, hvis de var homoseksuelle, ligesom to tredjedele mente, at kvinderne skulle vende tilbage til kødgryderne. I 2007 mente kun en tredjedel, at lærerne skulle kunne afskediges, og klart flertal bakkede op om kvindernes frigørelse.

Over tid kan ulighedens værdisæt altså blive erstattet med andre værdier og forestillinger. Ligesom vi ikke længere opfatter slaveri eller analfabetisme som naturligt og acceptabelt, er det muligt, at de nuværende ulighedsskabende værdier med tiden vil blive uacceptable. Derfor ligger kimen til løsningen netop i at erkende problemet.

Opgøret med den nuværende ulighed handler altså om at ændre de nuværende værdier i den retning, vi ønsker, at verden skal bevæge sig i.

Det er tid til, at den danske venstrefløj udfordrer de etablerede idealer og gør op med myterne om de dovne arbejdsløse og de uværdige kræverdyr på offentlig forsørgelse. Det er tid til at sætte spørgsmålstegn ved de elitære supermennesker og flittige bankdirektørers formåen. Den slags forestillinger øger kun uligheden.

 

 

Daniel Dorling er professor ved University of Sheffield Jens Jonatan Steen er analysechef Cevea

Professor Daniel Dorling er hovedtaler ved ’Ulighedens topmøde 2012’, som tænketanken Cevea arrangerer i samarbejde med bl.a. Dansk Sygeplejeråd onsdag den 14. marts ved konferencecentret AFUK.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad er elitær? Og hvordan har jeg det for at have det godt?
Er jagten på min egen positionering i virkelighed drevet af angsten for ikke at være god nok?
Kan jeg have det godt alene eller har jeg behov for et fællesskab, som til gengæld kræver mere lighed?

Du sendte den her artikel for tidligt. De har ikke gennemført den førtidspensionsreform endnu.Men det viser måske bare hvor planlagte både nyhederne og de politiske beslutninger er, af selvsamme elite og pengemænd man burde tage opgøret med.

Soren Andersen

Citat:

"Fordomme er bygget op om forestillinger om ’dem’ og ’os’"

Det må man jo sige at forfatteren selv bekræfter med artiklen hvis formål bl.a. er at udstille en stor gruppe mennekser som grådige og onde.

Det lader også til at de 7 dødssynder er afskaffet til fordel for en reduceret version uden bl.a. "Sloth" og "Envy", men med meget stort G i "Greed". Godt Fincher nåede at lave sit lille mesterværk inden det kom så vidt, for jeg tror ikke "One" havde været ligeså underholdende

Jakob Lindblom

Det er helt hallo, at S-SF gik til valg på at øge ligheden bla. ved at skabe arbejdspladser gennem en kickstartog så her 6 måneder efter vedtager at tilslutte sig finanspagten, som gør Fair Løsning ulovlig og som vil medføre ganske voldsomme besparelser, når det nuværende strukturelle underskud skal bringes ned fra prognosen på 3,2 % i år til de tilladte 0,5 %.

(NB: Igen igen opfordres der til underskrift for en folkeafstemning, hvis I ikke har været der.:http://www.folkebevaegelsen.dk/spip.php?article=4405

Derudover har forfatterne da ret i, at der sker en voldsom italesættelse mod fattigdom og en klientgørelse, men også her glimrer regeringen ved at svigte. Tag fx. skatteudspillet med hele retorikken om de arbejdende og intet til overførselsindkomsterne.

Og derudover er det sjovt, at de konkluderer på en førtidspensionsreform, som ikke er gennemført. Aner man lidt spindoktori :-)

Noget tyder på at større ulighed i et samfund er en rigtig dårlig ide også for de rigeste og mellemklassen. Ulighed skaber åbenbart så mange sociale og sundhedsrelaterede problemer at det også kommer til at ramme disse grupper. Der synes at være en bagvedliggende mekanisme der virker i i samfund med stor ulighed som f.eks. USA. Præstation og motivation falder når anerkendelsen udebliver. Det fører til ligegyldighed som også vil ramme ovennævnte grupper.

http://www.globalissues.org/article/4/poverty-around-the-world#Inequalit...

Skattesystemernes evne til at omfordele til fordel for de lavest lønnede er også blevet mindre. Danmark ligger under gennemsnittet, når det gælder skat på arbejde, viser en OECD-rapport.
Regeringens skattelettelser til de velstillede vil blot øge uligheden yderligere. Moms, brugerbetaling og gebyrer vender den tunge ende ned. Det er klart at denne regering ikke vil lade sig måle på et ulighedsindeks. De har til hensigt at øge uligheden derom hersker ingen tvivl.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/01/18/090021.htm

Carsten Hansen

Lad os få solidariteten tilbage i det danske samfund.

Om som der står i artiklen, så er eliten afhængig af fællesskabet.
Det bør hamres fast med syvtommersøm.

Sammenhængskraften i et samfund er alfa og omega.
Den kan hurtigt gå helt tabt hvis uligheden øges i takt med egoismens fremmarch..

Lise Lotte Rahbek

Det går jo i ring..

Jo mere exklusion, fordomme og fordømmelse, jo mere pres på de fungerende tandhjul i maskineriet om at præstere mere og have meget, meget mere at miste.
Skruen uden ende.

Men det kræver sandelig MOD at tage den værdikamp og og det kræver, at man løfter blikket længe nok fra lommeregneren til at se, at det problem vokser bliver større og større, jo længere man selv deltager i det.
Det er lidt ligesom mobbere og de tavse medløbere.
Desværre.

Det forfærdelige ved hele denne debat er det, Søren Andersen straks sender tilbage: at dovenskab og misundelse kendetegner 'de lavere klasser', og at det er så synd for de rige. Men det er ikke synd for de rige, de beriger sig på samfundets bekostning, alt er indrettet til at tilfredsstille deres grådighed. Misundelse har intet med det at gøre - det handler ikke om at opnå det samme, men at alle skal lade sig nøje med det, der er behov for. Vi lever ikke i et samfund, der behøvede at udsætte folk for fattigdom - vi har alt, hvad hjertet begærer, nogle lykkes bare med at hamstre værdien af andres arbejdskraft.

”Derfor ligger kimen til løsningen netop i at erkende problemet."

Den holdning kan jeg kun tilslutte mig.

Artiklen taler også om 1,5 mil Dansker med psykiske lidelser.

Her er årsagen institutionerne:

Arbejde en periode med en gruppe Iranske kvinder, som alle var kommet af forskelige årsager, de havde dog en ting til fældes; dobbeltsocialisering.

De kom alle med en Muslimsk socialisering og havde alle skulle tilpasse sig en Europæisk socialisering.
Det havde for dem alle en dobbelthed på det sociale, som volte dem store kvaler.
Det lykkedes dem at forene disse modsætningsforhold og det gjorde den til meget nuancerede mennesker.

Processen var uhyre smuk at være medvirkende til, men den gjorde det også tydeligt hvor store problemer dobbeltsocialisering udgør for mennesker.

I det Danske samfund, har vi sat dobbeltsocialisering i system, institutionens socialisering og familie socialisering.
Og vi gør det fra ungerne er helt små.
Det er den direkte vej til mennesker med psykiske problemer.

Jens Bruus, du peger vist på noget helt essentielt: at vi er kommet bort fra, at institutionerne skal tjene borgerne og sikre indflydelse på samfundets funktioner, fremfor at bestemme over borgerne på ideologisk grundlag.
Det er vel det, der mest direkte er sket over de seneste årtier, og hastigt accellereret i 00erne: at samfundet er blevet gennemideologiseret fremfor at følge de pragmatiske løsninger, der dikteres af aktuelle behov og et demokratisk fremtidsperspektiv.

Fattigdom bliver fundet fra tid til anden, og glemt i samme fart. Men artiklen understreger det eneste reelle løftebrud der har været, og vel det helt afgørende. Ikke mindst vælgerflugten afspejler det.

Desværre er toget kørt.

Soren Andersen

@Peter Hansen

Du lægger ord i munden på mig kære Peter...

"Det forfærdelige ved hele denne debat er det, Søren Andersen straks sender tilbage: at dovenskab og misundelse kendetegner ‘de lavere klasser’, og at det er så synd for de rige"

Det siger jeg faktisk absolut intet om?

Jeg understreger bare, at det er sjovt at læse en så polariserende artikel fra en forfatter der i den grad med alle tilgængelige midler forsøger at forklare hvor forfærdeligt det er med "poler" (elite vs de andre).

Jeg tilkendegiver også, at jeg det er voldsomt forsimplet at fraskrive dovenskab og misundelse som menneskelig egenskaber. Jeg siger intet om i hvilken socialklasse forekomsten måtte være hyppigst. Den må du selv stå for

Claus Oreskov

Artiklen rører ikke ved det essentielle: Kapitalismen producere fattigdom for de mange og rigdom for de få – det er i den kapitalistiske økonomiske system årsagen til ulighed skal findes. Den sociale uligheds fem ansigter: elitisme, eksklusion, fordomme, grådighed og fortvivlelse – det er bare symptomer på uligheder, ikke årsagerne! Hvis vi bilder os selv ind, at vi kan komme uligheden til livs gennem en værdikamp så har vi tabt på forhånd. Bevares værdikampen er også vigtig, men i det lange løb, kun et plaster på såret. Det som behøves er en general omlægning fra kapitalistisk produktion til en socialistisk dito! Om det så skal ske gennem en såkaldt demokratisk proces, eller gennem et geværløb, se det er op til udbytterne selv. Men som man kan se af, bl.a. det arabiske forår, så respektere magten og undertrykkelsens mænd kun geværløbet!

Martin Haastrup

Anders Fogh: "Ulighed er godt for samfundet"

Korrektion: "Mangfoldighed er godt for samfundet - diskrimination og forskelsbehandling er yt"

Hvorfor? Fordi vi har allesammen brug for et solidarisk fællesskab at trække på og yde vores helt unikke bidrag til.

Så det drejer sig altså ikke om ulighed eller lighed i et milimeter-demokrati, det drejer sig om at give plads til = INKLUDERE ALLE = Værdsætte alle. Byde alle velkommen.

Rummelighed. At indse, at enhver fugl synger med sit næb og at alle konstruktive bidrag er værdifulde uanset størrelse og art.

At der er ligeså mange måder at bidrage på som der er individer som gør det og at al værdi ikke nødvendigvis behøver gøres op i kroner og ører og tallene på den økonomiske bundlinje.

Lad optimisme og medmenneskelighed sejre.

Hvis man stiller realistiske krav til mennesker istedet for at fordømme dem, eksludere dem fordi de ikke kan leve op til ens urealistiske, grådige forventninger, så bliver det meget lettere at få sine forventninger indfriet. = At forholde sig til virkeligheden menneske. = Respekt og inklusion.

Det påfaldende er at jo mere man formår at inkludere og vise sine medmennesker at man accepterer dem som de er med hvad de kan - jo mere begynder de at vokse og før man set sig om yder det endnu mere, det dobbelte.

Belønningssystemer fremfor straffesystemer!

Accepter mig som jeg er - så jeg kan lære hvad jeg kan blive.

Mennesker er værdifulde væsner. Verden er smuk. Livet er smukt. Håbet lever. Man ku binde os på mund og hånd, men man ku ikke binde ånd.

Mennesket er frit. Omsorg er gratis. Kærlighed koster ikke noget. jo mere man giver frit af kærlighed jo mere får man selv.

Velkommen til det danske forår. Velkommen til den goe gammeldags kerne-sunde værdi-måler: Hvad har du gjort idag for at et andet menneske fik det lidt bedre? Hvad har du gjort idag for at sprede lys og håb? Hvad har du gjort idag for at gøre verden til et bedre sted at leve i? Og, lagde du mærke til hvor befriende selvforstærkende det var for dig selv også? Jeg taler ikke om at styrte rundt og ville frelse alle. Spille redningsklovn. Jeg taler bare om de små ting i dagligdagen som gør dagen bedre og glad, får den til at glide lidt bedre. Gør det rart at være her.

Halfdan sagde noget i retning af: (frit)
Sol gir smil, sol gir næsen fregner. Osse når det regner.

Smil giver smil.

Erik Clausen har sagt det fornylig i sin film "På prøve": "Frihed og kærlighed".

Det er så banalt. Det er så enkelt. Og derfor er det så smukt. - Og let at ødelægge. Men tidslerne vokser altså op igennem asfalten. Ukrudt forgår ikke så let. De vilde blomster vil ikke tæmmes.

Håbet lever! Mennesket er godt og frit! Håbet lever! 8-)

Martin Haastrup

1
Kringsat af fjender
Gå ind i din tid
Under en blodig storm
Vi dig til strid
Måske du spø’r i angst
Udækket, åben
Hvad skal jeg kæmpe med,
Hvad er mit våben?

2.
Her er dit værn mod vold
Her er dit sværd
Troen på livet vort
Menneskets værd
For al vor fremtids skyld
Søg det og dyrk det
Dø om du må, men
Øg det og styrk det.

3
Stilt går granaternes
Glidende bånd
Stands deres drift mod død
Stands dem med ånd
Krig er foragt for liv
Fred er at skabe
Kast dine kræfter ind
Døden skal tabe

4.
Ædelt er mennesket
Jorden er rig
Findes her nød og sult
Skyldes det svig
Knus det i livets navn
Skal uret falde
Solskin og brød og ånd
Ejes af alle

5
Dette er løftet vort
Fra bror til bror
Vi vil blive gode mod
Menneskets jord
Vi vil tage vare på
Skønheden, varmen
Som om vi bar et barn
Varsomt på armen

...

Mobilisér! Protestér!! Endnu flér!!! - Endnu mér!!!!

Soren Andersen

@Claus O.

"Det som behøves er en general omlægning fra kapitalistisk produktion til en socialistisk dito! Om det så skal ske gennem en såkaldt demokratisk proces, eller gennem et geværløb, se det er op til udbytterne selv. "

Så det vil sige, at vi godt kan lade overgangen til "det ideelle samfund" ske ved en demokratisk proces men hvis det ikke kommer til at ske venter en væbnet revolution?

Det er sgu da go' værkstedshumor

Thomas Christensen

Vi lever i det mest lige samfund i menneskehedens historie. Og det samfund med det største skattetryk. Nogen sinde. Og så snakker I om mere lighed og (går jeg ud fra) mere skat.

Det er jo - for at citere den gode kuglestøder - til at brække sig over.

Hvor er fokus på friheden? Den manglende frihed - og den fortsatte, eskalerende erodering - er en langt større og mere fundamental udfordring end mikroskopiske udsving på Gini. Staten er løbet amok. Og lighedsævlende akademikere giver politikerne endnu flere undskyldninger for at regulere og kræve ind.

Gorm Petersen

Problemet ved ulighed er, at den glæde man føler ved at have for meget, er forsvindende lille sammenlignet med den bekymring man føler, ved at have for lidt.

Det vil kunne dokumenteres af hjernescannere om få år.

Derfor er lighed et gode i sig selv.

Den internationale lønspredning er næsten 100-doblet på 50 år.

Så hurtigt virker evolutionen slet ikke. Så hurtigt kan der ikke udvikles mennesker (Klaus Riskjær, Stein Bagger m.fl.) - der er 100-1000 gange mere "værd" end resten af populationen.

Thomas Christensen

Peter Hansen. Hvis du med lighed mener lige muligheder, så er vi helt enige.

Hvis du med lighed mener den lighed, vi har i vores samfund i dag, så er jeg fundamentalt uenig. Og hvis du vil have mere af den lighed, vi har i dag, så er du medvirkende til den totalitære evolution, der har præget vores samfund alt for længe.

Gorm Petersen

Ti års borgerligt misregimente har ganske rigtigt skabt et samfund, hvor de ordninger der oprindeligt var tiltænkt værdigt trængende, i stedet bliver brugt til meningsløse blodtransfusioner fra den ene arm til den anden.

Jeg ved ikke, hvad du mener med, at vi har lighed i vores samfund i dag. Lighed kan aldrig findes i et hierarkisk organiseret samfund.

Gorm - Hold op. Blodtransfusionen startede for 50 år siden og VK fortsatte bare melodien for at bestikke flere midtervælger-krævende danskere.

Marianne Christensen

Hvis succeskriteriet for regeringen er at mindske uligheden er den kommet ualmindelig skidt fra start.
Stort set alle de tiltag, der har været eller er annonceret øger uligheden.
Forringelsen af efterlønnen, der har skabt flere unge ledige (den blev vedtaget af HELE regeringen).
Lavere ydelser til flexjobbere.
Lavere ydelser og større usikkerhed for langtidssyge.
Fedtskat.
Skattesystemet, der skal ramme i bunden og give skattelettelser i toppen.
Forringelser af SU.
Forringelser af muligheden for at passe egne handicappede børn.
Hårdere inddrivelse af offentlig gæld for hjemløse misbrugere etc.

Derudover er der kommet en ekstra bankpakke til finanssektoren uden at man har villet indføre Tobinskat eller hårdere reguleringsinitiativer af finansmarkederne til gengæld.

Det eneste, der har rykket i den modsatte retning er at man nu næsten kan leve bedre af at have mange børn end ved at have et lavtlønsarbejde i og med kontanthjælpsloftet er afskaffet.

Grethe Preisler

Der går et spøgelse gennem neoliberalismens hellige børshaller: Discountudgaven af de værdier, den uregulerede markedsøkonomis fortalere lever fedt af at kolportere.

Moralen er klar: Man er, hvad man har.

Fra Kender du typen, Vild med dans, X-factor, Hammerslag og Luksusfælden til chik lit-magasinerne og De unge mødre er der nogen bag kulisserne, der scorer kassen på at kolportere neoliberalismens "værdier" ud til de fattigrøve, der er naive nok til at sluge dem råt og give dem ufordøjet videre til deres børn.

Malou Stella, hvis kontrafej er brugt som illustration til ovenstående artikel, og alle de andre kvindelige taberikoner medieindustrien promoverer. - Hvad er de andet end discountudgaver af de ikoner, den samme medieindustri promoverer som vinderikoner for håbefulde aspiranter til den nyrige klasse af fabrikanter af materiel junkfood og designere af varm luft på dåse i gavepapir?

olivier goulin

"Det er sålede ikke naturgivent eller eviggyldigt, at vi lever i en ulige og uretfærdig verden. Der er derimod tale om en moderne og midlertidig konstruktion."

Absolut forkert - og både i præmis og konklusion.

Ulighed er lige netop naturgivent eller eviggyldigt, og der er formentlig ikke mange kulturer eller samfund nogensinde, der har realiseret eller tilstræbt at realisere fuldkommen lighed - hvad det så end skal betyde, for selve begrebet er jo ikke veldefineret.

Vi er som udgangspunkt født ulige, hvad enten vi kan lide det eller ej - med forskellige åndelige og fysiske dispositioner og evner - og derfor også forudsætninger for at forme vores liv og skæbne.

Og går vi blot et par århundreder eller mere tilbage i historien, så var vi også født med et standsmæssigt tilhørsforhold, som i vid udtrækning bestemte vores sociale rangorden for livet.

Så, ulighed har tværtimod været den helt overvejende universelle norm gennem det meste af historien - og forsøg på at nivellere denne ulighed, og skabe et fladt og ligefordelt samfund er af nyere historisk oprindelse, i form af forskellige varianter af socialisme.

Men herti kommer den antydede præmis om, at ulighed og uretfærdighed hænger sammen.

Hvem siger det? Det er et filosofisk standpunkt, som man ikke nødvendigvis behøver at tilslutte sig.
Det kræver i hvertfald, at man først definerer, hvad der udgør retfærdighed, og dette er bestemt ikke nogen nem (politisk) opgave - nærmest håbløs.

Der er i hvertfald ikke nogen naturlig eller nødvendig sammenhæng mellem ligefordeling og retfærdighed. Tværtimod vil jeg sige. Er det f. eks. retfærdigt, at tage en forholdsmæssig stor del af de værdier, nogle har tjent i deres ansigts sved, og fordele dem til folk, der ikke arbejder?

Det kan så være fornuftigt, hensigtsmæssigt og godt af alle mulige andre grunde, men man kan næppe kalde det retfærdigt.

/O

Claus Oreskov

@Thomas Christensen. Nu er det sådan at ”frihed” er, et meningsløs nonsensord, hvis ikke det henfører til noget konkret, så som: frihed fra et eller andet, (f.eks. frihed fra tvangsmedicinering – for at kunne få dagpenge) eller frihed til et eller andet (f.eks. frihed til at udbytte sine medmennesker). Det er derfor altid træls, at høre på, når højerfløjen vil sælge ”frihed” som sådan – det er ikke andet end varm luft fra tarmkanalen. Og for at kunne få fat i denne prut, skal vi altså acceptere accelererende ulighed, og lade os os udbytte og undertvinges i kapitalismens udbytnings maskineri. Er vi så dumme?

randi christiansen

Thomas Christensen :
”Peter Hansen. Hvis du med lighed mener lige muligheder, så er vi helt enige.
Hvis du med lighed mener den lighed, vi har i vores samfund i dag, så er jeg fundamentalt uenig. Og hvis du vil have mere af den lighed, vi har i dag, så er du medvirkende til den totalitære evolution, der har præget vores samfund alt for længe.”
Olivier Goulin:
”Men hertil kommer den antydede præmis om, at ulighed og uretfærdighed hænger sammen.
Hvem siger det? Det er et filosofisk standpunkt, som man ikke nødvendigvis behøver at tilslutte sig.
Det kræver i hvertfald, at man først definerer, hvad der udgør retfærdighed, og dette er bestemt ikke nogen nem (politisk) opgave - nærmest håbløs.”

Jeg mener, det kan siges meget klart : privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets=biotopens ressourcer har skabt misbrug af disse og dertil uhensigtsmæssig og uretfærdig ulighed.

Assertiv adfærd : respekt for egnes og andres grænser. Tydeligvis ikke nogen nem øvelse – i særdeleshed synes neoliberalisterne med deres falske frihedsfortælling ikke at forstå, at de gør sig til fortalere for overgreb på fællesskabets ressourcer og dermed manglende respekt for andres grænser.

At de så heller ikke synes at fatte, at de med deres ignorante adfærd undergraver også deres eget eksistensgrundlag, gør det vanskeligt at tiltro dem frugtbar intelligens og gør de fremtidsperspektiver, som er deres ansvar, endnu mere dystre, end de behøvede at være.

Martin E. Hastrup (12.16):
Du skriver mange gode ting i dit indlæg, men jeg hæfter mig ved at du advokerer for belønning fremfor straf. Hvad med at se ud over denne dikotomi; belønning og straf som adfærdsregulator/opdragelsesmetode retter ofte individet og grupperne mod det ydre - og bidrager dermed til negligering af indre tilstande. Der er formentligt betydelig sammenhæng mellem mange årtiers hyppig og udbredt, kulturel brug af straf- og belønningspædagogik i den vestlige kulturkreds ... og så det forhold at mange mennesker i selvsamme kulturkreds overvejende forholder sig yderliggjort, materialistisk og kvantificerende/forsimplende til verden. Og ofte får vanskeligheder med dels at udforske og erkende egne, indre dybder og dels at lade indre liv få plads og fylde i verden, herunder naturligvis befrugte handlinger og væren.

Personligt hælder jeg til at en voldsom yderliggjorthed/ydre styring af mennesker er én af de største bidragydere til konflikt og armod - foruden at den er en slags karburator i kapitalismens motor.

Søren Rehhoff

@ olivier goulin

"Der er i hvertfald ikke nogen naturlig eller nødvendig sammenhæng mellem ligefordeling og retfærdighed. Tværtimod vil jeg sige. Er det f. eks. retfærdigt, at tage en forholdsmæssig stor del af de værdier, nogle har tjent i deres ansigts sved, og fordele dem til folk, der ikke arbejder?"

Det er totalt retfærdigt. Det handler om samfundskontrakt, ret og pligt o.s.v.
Hvis et samfund baserer sig på en økonomi hvor det forventes at folk skal kunne ernære sig ved, at arbejde og hvor folks livsmuligheder er bestemt af de økonomiske muligheder, men hvor selvsamme samfunds økonomi, ikke kan generere mulighederne for, at der rent faktisk er arbejde at få og hvor folks livsmuligheder er begrænset af en økonomi, der fordeler folks livsmuligheder skævt, så er man nødt til gå ind og omfordele for, at opretholde sin del af samfundskontrakten.

Claus Oreskov

Tak til Martin E. Haastrup for hans ord om rummelighed, et godt modbegreb til ulighed og eksklusion. Og tak for teksten til ”Kringsat af fjender” sangen der er skrevet til de modige Spaniens frivillige, der gav deres liv i kampen for lighed, og imod uret og social ulighed. Må jeg kvittere med en sang om hvad der sker, når uligheden vokser, og det uanset om folk af Thomas Christensen støbning vil have det eller ej: http://www.youtube.com/watch?v=xvl6fmFq824
PS: Som Ebbe Kløvedal Reich sagde engang. Vi (venstrefløjen) har de bedste sange!

randi christiansen

Peter Jensen - Meget rigtige betragtninger, men jeg mener, det er vigtigt at passe på, med at være blind for betydningen af materielle forhold.

Selvom jeg abonnerer på synspunktet, at mennesket er bevidsthed, der har kroppen som redskab, så er de materielle vilkår jo væsentlige ifht at udfolde eksistensens potentielle, eso-og eksoteriske skønhed. Hvis man overlader fordelingen af jordens goder til udfaldet af et kapløb mellem deltagere, hvis vinderchancer er bestemt af junglelovens ekskluderingsmekanismer, så er det, vi får, et primitivt, selvødelæggende samfund.

Randi Christiansen:
Mit indlæg skal ikke forstås som en opfordring tilat ignorere det materielle/den ydre verden - mere som en advokering for balance ... eller, om du vil, et skelende blik. Og så er der altså mange andre måder at motivere mennesker på end ved at anvende kortsigtede straf- og belønningsmetoder.

Jeg har iøvrigt meget vanskeligt ved at forstå hvordan du kan kæde mit indlæg sammen med en idé om jungleloven og den såkaldt stærkestes frie råden. Læs det eventuelt igen.

Grethe Preisler

"@) Olivier Goulin: "Er det f.eks. retfærdigt at tage en forholdsmæssig stor del af de værdier, nogle har tjent i deres ansigts sved, og fordele dem til folk, der ikke arbejder."

Vorherre giver os nødderne, men han knækker dem ikke for os, og Intet er kommet af intet bortset fra filosofisk lommeuld og skidt i krogene.

Vi kunne jo også vende det om og spørge: Er det retfærdigt at tage en uforholdsmæssig stor del af de håndgribelige værdier, andre har skabet i deres ansigts sved, og tildele folk, der ikke har løftet en finger ved skabelsen af disse værdier, en uforholdsmæssigt høj profit for at spille casino på børsen med frugten af andres slid?

randi christiansen

Peter : "Personligt hælder jeg til at en voldsom yderliggjorthed/ydre styring af mennesker er én af de største bidragydere til konflikt og armod - foruden at den er en slags karburator i kapitalismens motor."

Mener egentlig bare, at jeg forsøger at uddybe ovenstående .... ?

Thomas Christensen

Hej Claus

Jeg har da sunget lignende sange - måske også denne afskyelighed - da jeg var ung og uerfaren nok til at definere mig som venstreorienteret. Morsomt og særdeles umusikalsk.

Hvad er pointen?

Thomas Christensen

Hej Randi

Jeg forstår ikke det meste af det, du skriver. Men det handler vist om, at "frihed" går ud over "fællesskabets ressourcer"?

Du lider af en udbredt vrangforestilling om, at de ressourcer, der er til rådighed for menneskeheden er begrænsede og endelige. Det er forkert. Menneskeheden har gennem hele sin historie bevist, at ressourcer bliver skabt og opdaget gennem virkelyst.

Thomas Christensen

Hej Henrik

Sikke noget sludder. Jeg befinder mig ude i virkeligheden og ikke i denne lille ideologiboble, som informations debatsider desværre er blevet til.

Det hele drejer sig vel om, hvordan vi definerer opgaven: enten ser vi muligheden (og retten) til at berige sig på bekostning af almenheden, eller også ser man opgaven som en fælles indsats for at sikre alle et rimeligt liv.
Olivier skriver: "Og går vi blot et par århundreder eller mere tilbage i historien, så var vi også født med et standsmæssigt tilhørsforhold, som i vid udtrækning bestemte vores sociale rangorden for livet."
Dette forhold beviser nok det modsatte af, hvad forfatteren ønskede, nemlig: at det er strukturelle forhold, der definerer de rammer, hvorunder folk lever og virker i samfundet. Og de rammer trænger kraftigt til at blive fornyet.

randi christiansen

Thomas - Hvem mon har størst chance for at vinde væddeløbet : hende der er vokset op med passende mængder af indre og ydre næring, eller hende, der er vokset op i en tilstand af mangel ?

At så mange ikke fatter så enkel en pointe ....

Thomas Christensen, jeg håber, du taler mod bedre vidende, for ellers røber du en så himmelråbende dumhed, at jeg fattes ord. Selvfølgelig er der en ende på ressourcerne! Der er kun en vis mængde grundstoffer, der er kun en vis mængde jord - og selvom vi kan kompensere for noget af det, vi opbruger endegyldigt ved at brænde det af, så kræver også dette bruge af endelige ressourcer.
Men derudover er det slet ikke ønskeligt, at vi tér os, som om verdens ressourcer er uendelige - vi bliver tydeligvis dummere, mere kyniske og mindre opmærksomme på mennekehedens unikke muligheder for at indrette vore samfund behageligt og med mest mulig fokus på tilstrækkelig forsyning og tryghed.

Thomas Christensen

Hej Peter

Hvis jeg kan få dig til at fattes ord, vil det være en stor sejr.

Verdens ressourcer er ikke uendelige, men det er menneskehedens opfindsomhed,

randi christiansen

Opfindsomhed i retning af at indrette os i overensstemmelse med det gode, sande, skønne og retfærdige, ligger det noget tungt med.

Sålænge så mange lever i nød og elendighed, er opgaven ikke løst.

Mads Kjærgård

Tja og nu har Mette F smidt Enhedslisten ud af forhandlingerne fordi de har tilladt sig at forslå en løsning, der ikke betyder besparelser. Gad vide om S er på vej til at fusionere med Venstre, fusioner er jo så populære nu om stunder!

Et par citater fra artiklen :

" Og opgøret med dem betyder ikke, at vi skal efterstræbe den totale lighed eller bedrive lighedsmageri, hvor der stræbes nedad. "

" Det er sålede ikke naturgivent eller eviggyldigt, at vi lever i en ulige og uretfærdig verden. Der er derimod tale om en moderne og midlertidig konstruktion "

" Det er tid til, at den danske venstrefløj udfordrer de etablerede idealer og gør op med myterne om de dovne arbejdsløse og de uværdige kræverdyr på offentlig forsørgelse."

Kommentar fra en liberal :

Altså ikke lighed alligevel. Kun begræsning af den øverste top.
Dovenskab og krævermentalitet er ikke tilladt og findes egentlig slet ikke.
Alle mennesker har den samme natur og derfor er lige. Både ved fødslen, i ungdommen og altid senere i livet. Den er bare ualmindelig godt skjult i generne, men miljøet i opvæksten har ødelagt de hele, ærgerligt.

Ikke imponerende, hr Professor.

Sider