Klumme

Til ægteskabet dem skiller

De teologiske betænkeligheder kan jo være ganske almindelig fordomsfuldhed
7. april 2012

For en udenforstående er det svært at begribe en tredjedel af folkekirkepræsternes problem med at vie fok af samme køn.

Pastor Langballe den Anden – efter faderen Jesper – anfører, at kun mand og kvinde kan avle børn, derfor kan et kristent ægteskab, hvis mål dét er, kun være mellem sådanne to, som Herren har skabt til formålet.

Hvad han så ikke har, da det jo ikke var meningen, at Eva og Adam ligefrem skulle formere sig.

Dertil kommer at ingen par med knæene i brudeskamlen jo lover præsten eller Gud at sætte børn i verden; parrene lover kun at agte og ære til døden dem skiller, hvilket de ikke så sjældent glemmer.

Men det står jo i Biblen, at kun mand og kvinde osv. Men oldtidsevangelisterne og de jødiske lovsigere forudså ikke modernismen og frisindet og endnu mindre den danske folkekirke og pastor Langballe og var ikke i den grad specifikke, eftersom bøsser og lesbiske jo bare var udelukkede og forbandede.

Tager jo ikke alt højtideligt

Tankevækkende at de konservative præster nok nævner inkonsekvensen, men aldrig, aldrig, aldrig for alvor tager stilling til alt det mere eller mindre forblommet urimelige i Den Gode Bog, alt det de fleste kristne og folkekirken mindst af alle ikke drømmer om at tage højtideligt

Jamen, lyder svaret, teksterne skal læses under hensyntagen til en anden tid og dennes forestillinger: Luthers antisemitisme, hans anbefaling af bigami og hans opfordring til fyrsterne til nedslagtning af rebelske bønder, heksebrænding og meget andet.

Ja, netop. De gudelige skrifter bør læses i relation til deres ophavssituation i en anden politisk og kulturel virkelighed.

Derfor er det så uforståeligt med disse præsters modstand mod kirkelig sammensmedning af mand og mand samt kvinde og kvinde. Sodomi, som man kaldte det, blev langt op i Europas historie opfattet – ikke alene som en ærkesynd, man blev brændt på bålet for – men tillige som en trussel mod samfund og sundhed.

Skal de ikke hverve nye?

Det tog sin tid at anerkende det naturgivne afvigende kønsliv, og teologerne gik ikke just forrest med tolerancen, men fordømte rask væk i Guds navn. Man skulle ellers tro, at utrygheden ved det afvigende, ville blive mindre, hvis afvigerne som jo også må være Guds værk, normaliseredes og institutionaliseredes, og enskønnede par kunne forlade det Herrens hus med risengryn i håret og præstens velsignelse i ørerne.

Endnu mere mærkværdigt er det, at de vrede præster ikke vil styrke deres egen kirke ved at hverve flere hengivne og under gejstlig hånd knytte folk af anden indretning nærmere til hinanden, til kirken og til Gud. Hvis ikke dét er en missionsk kernebestræbelse, hvad så!

Nu bliver det sådan med den nye lov, at de modvillige præster selv må bestemme, om de vil tilspørge bøsser og lesbiske og ikke bliver fyret, hvis de gemmer sig på præstegårdens loft, mens en anden præst tager slæbet.

Vildt meget risikeres således ikke på samvittighedens alter. Hvori det oprivende skulle være, og hvorledes kirken eller Gud tager skade, skylder de stadig at sandsynliggøre. De taler om selve kirkens fundament, og om at folkekirken går i opløsning.

Det kan enhver sige sig selv at det gør folkekirken ikke, dertil er den en for god forretning og en god opfindelse, der tilfredsstiller mange menneskers behov i en snæver vending.

Folkekirken går lige så lidt i opløsning ved homoseksuelle vielser, som da progressive præster i sin tid begyndte at vie fraskilte, eller da kvinder omsider blev præster.

Debatten afvikles nydeligt og civiliseret – især fra de homoseksuelle ægteskabstilhængeres side. Forståelsen for følelseslivet hos modstanderne er udtalt og klædelig.

Repressiv tolerance

I kirkelige sammenhænge er man som regel varsom med at krænke de, der er lette at krænke. Det betyder at visse ting aldrig bliver sagt. Det bliver for eksempel ikke direkte udtrykt som en relevant indvending at de vrede præster og biskopper bare er godt gammeldags konservativt fordomsfulde over for andres livsformer og alternative samværskulturer samt forhold de ikke har evnet eller villet bibringe sig selv forståelse for.

Det er som antydet ikke så forfærdelig mange år siden, at homoseksuelle blev fordømt og måtte leve i skabet udsat for de såkaldt normales fnis, hån og direkte forfølgelse. Den teologiske betænkelighed ved homoægteskabet, der nu luftes, kan sådan set være ærlig og er det måske også i flere tilfælde. Kan være det.

Hører man argumentationen fra pastor Langballe juniors mund, melder tvivlen sig, og man tolker den luftige kvalitet i de teologiske haltende argumenter som udtryk for almindelige fordom over for det afvigende.

Ikke at man har noget imod homoseksuelle, ih nej, de skal bare ikke have ret til at blive behandlet, som man selv vil behandles. Det er måske ikke så svært at forstå, men ganske enkelt homofobi

Modbevis det, eller giv Guds begrundelse!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

For mere end 1000 år siden var det, der i dag kaldes Norden, overbefolket. Normannerne var meget træge og mange direkte uvillige til at overtage denne nye asketiske tro, kristendommen, mest fordi de så skulle opgive deres urgamle normale levevis med f.eks. at underholde flere koner og derve får mange børn, drengene fik jo et sværd i hånden allerede i vuggen. Man havde lugtet lunten allerede den gang.

Hvorvidt Normannerne af hankøn også havde trang til at omgås hinanden kødeligt, uanset tid og sted, afhængigt af, hvor snekken nu var på vej hen, skriver Johannes C.H.R. Steenstrup i - ”Normannerne, første bind, tredje afsnit, årsagerne til Normannertogterne, p.192ff, København, 1876 - ikke noget om, men alle disse ensomme togter over havene har uden tvivl sat gang i en naturlig hormonproduktion, Normannerne var jo store, raske og naturligt sunde mennesker med appetit på livet, ligesom konerne hjemme på bopladserne ikke nødvendigvis heller holdt sig tilbage, da mændene i længere tid var oversøs, uden for rækkevidde.

Dette førte naturligvis til overbefolkning, og så måtte drengene, der ikke fik bostedet derhjemme som den førstefødte, nødtvunget tage på erobringstogter for at overleve. Men så kom denne nye overtro sydfra og ødelagde Normannernes traditionelle levevis, og følgerne kan desværre registreres den dag i dag - helt aktuelt - at præsteskabet stadig har kvababbelser, når to mennesker finder sammen og ikke – som noget helt nyt (ironi forekommer) – kan blive viet i guds eget hus, som åbenbart i mellemtiden er blevet besat af religiøse fanatikere og dogmatikere, mest af hankøn.

Underholdningsværdien er heldigvis helt i top …

PS: Det begav sig således, at jeg i øjeblikket genlæser Steenstrup.

Nu er folkekirken jo en statskirke - ergo skal den vie mennesker af samme køn - det gør staten og det skal statskirken selvfølgelig også. Hvis folkekirken ikke vil vie mennesker af samme køn, så skal den ikke være en statskirke. Så simpelt er det.

Sören Tolsgaard

Olde-kolle-kristendom..

Georg Metz og alle meningsmagerne træder nu i karakter for at sætte traditionelt tænkende folkekirkekristne til vægs. De præster og menigheder, der ikke lige synes, at det er deres kop the at radikalisere folkekirken og omskrive vielsesritualet til bøssers og lesbiskes indlysende behov, udsættes nu for drøje humanistiske sværdhug. Tænk, at man formaster sig til at ville fastholde nogle gamle ritualer og nægter at klappe i hænderne af begejstring over udsigten til homobryllupper i kirken!

Udover de tidehvervske pastorer er der formentlig også et betydeligt segment af fordomsfulde ældre, nostalgiske og fodslæbende kirkegængere, der har svært ved at sluge den ordinerede medicin. Dem burde de GODE præster vejlede, så disse halvsenile oldninge kunne lære at forstå, at tiderne har ændret sig, og at vi inden længe også skal til at velsigne ægteskaber mellem fædre og døtre, mødre og sønner, brødre og søstre, samt polygame ægteskaber ikke at forglemme. Hvis nogle gerne vil bolle i kirken som en del af ceremonien, må vi heller ikke stigmatisere eller forskelsbehandle dem, de har naturligvis krav på åbne arme og folkekirkelig velsignelse på lige fod med alle andre 68'ere.

Det dér med at Jesus sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille" - det omskriver vi snarest, for hverken Gud eller Jesus har naturligvis noget imod, at vi fjerner de fordomme, som tiden er løbet fra. Det kan vel i det mindste de humanistiske kulturkristne forstå!

Ellers må folketinget sætte de formastelige præster og menigheder på plads. De bør slæbes for EU-retten og dømmes for fascistiske forbrydelser mod menneskerettighederne. Og hvis de trodsigt fastholder deres modstand, bør de med kort varsel ekskluderes fra folkekirken, for så ukristelige og fordomsfulde mennesker bør vi ikke give lov til at tilsværte folkekirken. Den bør forbeholdes de humanister, som har den rette forståelse af næstekærlighedens budskab i en tidsalder, hvor alt er tilladt og bør velsignes af folkekirken. Det er party time!

Alle præster bør også gå moralsk ind for kvindens ubegrænsede frihed til abort, hun råder jo naturligvis over sin egen krop. Anonym handel med æg- og sædceller er et andet punkt, som præster tilknyttet folkekirken ubetinget bør gå ind for, ligesom kloning, aktiv dødshjælp samt fri handel med organer til transplantation. Det er håbløst gammeldags at sætte sig op imod fremskridtet, så folkekirken bør fremfor alt ligesom det øvrige civile samfund være på forkant med udviklingen og være en god forretning og en god opfindelse, der tilfredsstiller mange menneskers behov i en snæver vending.

Hvis folkekirken ikke kan det, er det bedre, den bliver afskaffet, og så kan kirkebygningerne jo passende anvendes til noget mere fornuftigt end at bede til en Gud, som er håbløst forældet og ingen alligevel tror på. Gud overgiver sig nok snart - længere er den ikke!

Og så kan denne regering da bryste sig af, at den har udrettet NOGET.

Søren Kristensen

@ Bob Jensen

Hvis naturen kan generere kærlighed mellem to af samme køn, hvorfor skulle den så ikke kunne generere to af samme køn, der tror på Gud?

(Det kunne selvfølgelig også være at det kun er den ene der tror på Gud og den anden kun går med i kirken af ren og skær kærlighed til sin tilkommende, men ikke desto mindre).

Endelig er den mulighed at nogle bøsser bare synes kirken, med alt dens glimmer, er det helt rigtige for dem. Men sådan tror jeg nu der er mange der har det, uanset seksuel orientering.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan heller ikke se noget galt i, at præsten velsigner husmandens nære forhold til sin elskede ko.

At den slags så i henhold til Bibelen ikke er helt stuerent, kan man i vore mere oplyste tider med sindsro, overlegen sindsro, hæve sig over.

Enhver har ikke bare ret til at leve, som vedkommende lyster, men naturligvis også krav på, at hans eller huns lyst officielt bliver erklæret for gud velbehagelig.

Sören Tolsgaard

I mine yngre dage fik jeg engang denne problematik tæt ind på livet, idet jeg pludselig kom i betragtning som mandlig leverandør til at undfange et barn, som et lesbisk par ønskede sig.

De var veluddannede og præsentable kvinder, og sagen kostede mig nogle overvejelser. Hvad kunne dette indebære, og ville jeg kunne leve med en sådan situation? Anonyme sæddonorer tænker vel ikke alle over den slags og især ikke, hvis man er ung og skal tjene nogle hurtige skillinger, men nu var situationen den, at jeg kendte de pågældende og formentlig altid ville være mig bevidst, at jeg var biologisk far til det pågældende barn. Idet forældreretten jo aldrig ville tilfalde mig, ville dette barn altid være helt anderledes stillet end mine øvrige børn, som jeg har et nært forhold til, og muligvis ville det enten kunne få behov for mig, eller bebrejde mig mit fravær og min disposition, uden at jeg ville kunne have ret meget indflydelse på forløbet.

Denne problematik er indbygget i alle børnefødsler, hvor forældreskabet arrangeres via adoption, donorsæd eller -æg. Selvom man forsøger at forebygge konkrete problemer ved at skjule barnets biologiske identitet, er der altid en mulighed for, at sammenhængen kommer for dagen, og dette vil ofte kunne tilfredsstille et dybtliggende behov hos sådanne børn. Det ser vi jo gang på gang i TV-programmer som SPORLØS. Der kan være indlysende grunde til, at et barn bliver adopteret eller undfanget via donorsæd eller -æg, men man gør langtfra altid barnet en tjenste ved at skjule den faktuelle sammenhæng, tværtimod kan det skabe spændinger på mange niveauer at sløre eller forvanske den biologiske identitet, og det er langtfra uden årsag, at der har været debat om sådanne spørgsmål, mens vidt forskellige konklusioner er blevet draget. Det har altid været en af kirkens opgaver så vidt muligt at tilse, at sognebørnenes ophav blev identificeret, kan man passende tilføje her.!

Adoption forårsages ofte af fattigdom, mens fertilitetsbehandling via sæd- eller ægdonation ofte forårsages af sygdom. Barnets biologiske forældre, eller én af dem, overdrager forældreretten til andre eller en enlig. Homosexuelle, der ønsker børn sammen, står altid i denne problematik og afviger alene derfor fra det normale, som endnu er, at de fleste forældre bevarer forældreretten til deres egne biologiske børn. Homosexuelle har forskellige muligheder, bl. a. vælger nogle lesbiske at undfange børn med bøsser, idet der herved dannes en slags symmetri. Barnet vil dog altid ligesom et adoptivbarn befinde sig et sted mellem de forældreretslige forældre og de biologiske forældre, som det spontant eller bevidst kan blive introduceret for.

Nogle mænd vil sikkert gerne og uden at blinke lægge kønsceller til sådanne graviditeter, også uden skelen til, om barnet evt. vil lære dem at kende. Anonyme sæddonorer har dog allerede oplevet både chok, glæde og stolthed, når unge mennesker pludselig henvender sig og påstår, at donorerne er deres fædre. Sædbankerne har (såvidt vides) ihvertfald på vore breddegrader lagt en etisk grænse for, hvor mange børn den enkelte donor leverer sædceller til. Men det er langtfra muligt at holde styr på, om halvsøskende, der ikke kender hinandens identitet, træffes og får børn sammen, eller i ekstreme tilfælde med deres biologiske far.

Der er mange etiske aspekter ved de muligheder, som videnskabelige metoder og juridisk accept baner adgang til. Fremtiden vil vise, hvor vidt doneret forældreskab vinder udbredelse, men indtil videre er det kun naturligt, at kirken og mange ældre borgere er skeptiske i forhold til den stærkt accellererende udvikling, som finder sted i vor tid. Det klæder faktisk folkekirken at holde fast ved traditionerne og kun langsomt og gradvist ændre på de forhold, som viser sig at trænge til det, og begrænse ændringerne til de steder, hvor det fordres lokalt. Det ville være uhyre dumt, hvis staten krævede moderigtig ensretning af alle landets præster og menigheder.

19. kapitel i Matthaeusevangeliet, som vielsesritualet refererer til, udmunder i øvrigt i følgende betragtning: "Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!"

Homosexuelle er ofte kreative kunstnere eller flittige forskere, og bl.a. i kraft af deres afvigende træk er de ofte interessante mennesker. Og man skal ikke miste modet, fordi man hverken ér eller kan være helt ligesom de fleste andre.

Richard Martinsen

Hej G M.
Jeg tror ikke det med bøsser og lesbiske var et mindre problem dengang end i dag , dengang var det lige så udbredt som i dag . Jeg tror bare de så anderledes på det dengang . Dengang vidste de det var hor og derfor noget af det spændende sex , og det var det .
I dag er der homoseksuelle i alle medeier og de sørger for en meget større eksponering end dengang . Derfor nu som dengang da Gud gjorde opmærksom på det for ham urene hor . Kan vielse af 2 mænd/damer foregå i Guds hus , da det næste vil blive vielse mellem menneske og dyr .

Tom W. Petersen

Kunne man ikke bare indrette det sådan, at indgåelse af ægteskab var en borgerlig-juridisk sag, der blev ordnet på for eksempel rådhuset.
Og at folk, der af religiøse eller diverse følelsesmæssige årsager ønskede deres parforhold velsignet af kirken (IKKE at forveksle med Gud), derefter gik derhen og fik det gjort - hvis ellers præsten ville?
Folk, der alvorligt tror, er jo godt klar over, at Guds velsignelse af deres par- og øvrige forhold ikke behøver en kirke eller præst.

Jørn Sonny Chabert

hvorfor er det at homoseksuelle gerne vil giftes/velsignes i en institution, der ser på dem som forkerte/syndige??????

og hvorfor skal dem der tror på en gamle bog tvinges til at skrive den om????

vi forlanger heller ikke at der bliver indført håndbold regler i fodbold vel??? bare for at dem der spiller håndbold også kan være med i en fodbold kamp.

Den eneste grund må jo så være at kirken er en slags "statssport" som vi alle betaler til og derfor alle har ret til at benytte, men hvis reglerne så bliver så flydende er det så stadig en kristen kirke????? eller er det bare den nye tids "vielses sted" hvor alle borger bliver viet.

Jeg mener selv at alle er lige og ønsker alt muligt godt for mine medborger uanset om de er hetro, gule, læser alt for damerne eller hvad de nu har lyst til og støtter også gerne deres ret til at gøre de ting de har lyst til...... så længe de ikke dermed træder på andre.

så hvis der ikke findes grundlag i biblen for homovielser i kirken skal kirken selvfølgelig heller ikke tvinges, men hvis den dermed indrømmer at den er ude af trit med den tid/ det samfund den eksistere i skal den heller ikke understøttes og have sær status i forhold til andre trosretninger.

altså adskil kirke og stat nu og så kan kirken gøre hvad den vil og nægte at gøre hvad den ikke vil.
og den vil være i sin gode ret.

vi tvinger jo heller ikke buddhistiske trossamfund til at gå med turban eller klaphat bare fordi der er nogle der syntes at det ville de gerne have.
næææ så må de jo starte deres eget trossamfund (de kunne jo så kalde det for zunnibuddhistiske trossamfund for folk med forkærlighed for klaphatte)

så her syntes jeg at metz er lige lovligt hurtigt ude.
hvis en trosretning ikke må definere do and don'ts
for deres trosretning mister hele begrebet enhver betydning og kunne ligevel afskaffes fuldstændigt.

Hans Jørgen Lassen

Naturligvis skal præster velsigne hvad som helst.

Det er jo deres borgerlige erhverv.

Nogle mennesker putter sennep på pølser. Det er pølsemænd, som ofte har fået deres job, fordi de er lettere socialt handicappede.

Andre putter vand på sagesløse små børns hoveder. De kaldes præster, og hvilket handicap de måtte have for at komme i betragtning til denne jobordning, skal jeg ikke kunne sige.

Men hvorfor fanden skulle præster ikke kunne putte sennep på homoseksuelle menneskers hoveder? Det forstår jeg ikke. Det er ren diskrimination.

Eller hælde vand ud af ørerne på yndige lesbiske kvinder? Med eller uden ketchup?

Hvad er problemet?

Gorm Petersen

I Paulus's Romerbrevet omtales homoseksualitet som "en straf fra Herren" - altså ikke som en forbrydelse.

At forsøge at unddrage sig en "straf fra Herren" må være syndigt.

Det er derfor en synd at være modstander af homo-vielser.

Det har flere gange været udtalt, at kirken ville revne i to eller flere stykker, hvis den fik sin frihed.
Disse debatter er efterhånden trívielle. Hvorfor indser statens repræsentanter ikke snart, at kirken skal overlades ansvaret og belønnes med friheden.
Om den kan administrere denne nyvundne frihed, bliver dens eget problem.
De præster, der bliver ledige, kan tage arbejde som bartendere eller starte for sig selv i lignende sjælesørgerjobs.
Det er der stærkt brug for i dagen Danmark.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Nygaard skriver:

"Det har flere gange været udtalt, at kirken ville revne i to eller flere stykker, hvis den fik sin frihed."

Ville det være en katastrofe? For hvem? Andre end bisperne, som fik færre undersåtter?

Hvis en forening er sammensat af fraktioner med stærkt divergerende opfattelser, så er det vel ganske naturligt, at man går hver til sit?

Jeg vil starte med at understrege at jeg ikke selv er troende for at der ikke skal herske nogen tvivl i den retning.

Både det nye og det gamle testamente er ret tydelige mht. homoseksualitet og holdningen er klar: homoseksuelle er en synd mod gud og de kan ikke være en del af guds hellige flok og er man kristen ved man også på at man ender i helvede for homoseksualitet.
Man kan med andre ord aldrig komme i guds gode bog hvis man er bøsse eller lesbisk uanset hvad man gør og om det så lykkedes at gennemtvinge en kirkelig vielse med kirkelig velsignelse ændrer det ikke på slutresultatet ved dommedag.

At være homoseksuel og kristen er en absurditet når de som udgangspunkt ved at de ender i helvede ved dommedag for deres vederstyggelige synd mod gud og der er ingen grund til at forsøge at få kirkelig velsignelse når den endelige skæbne er at brænde i helvedes flammer for evig tid - gud velsigner ikke homoseksuelle, han brænder dem for evig tid.

Hvis man som homoseksuel absolut vil have en eller anden form for kirkelig velsignelse så tag dog og find en tro som accepterer homoseksualitet i stedet for at påtvinge en hel tro kætteri og dødssynd mod deres gud.

At påtvinge en hel religion pligt til at begå en dødssynd som de ansvarlige vil blive straffet for til evig tid er et dybt respektløst og i virkeligheden afstumpet og brutalt overgreb mod de troende som ikke hører hjemme i et oplyst demokrati som vort eget.

At jeg indtager den holdning at religion er tåbeligt og meningsløst samt at jeg gerne så at det i vid udstrækning bør forbydes at praktisere ændrer ikke på den kendsgerning at der ingen forskel er på dette forslag og så kræve at humanister f.eks. vil blive pålagt at skulle udføre handlinger såsom tortur, mord og voldtægt samt andre handlinger der strider voldsomt mod deres samvittighed for at tækkes en befolkningsmæssig minoritet.

Bøsser og lesbiske skal ikke have ret til at blive kristent viet da det er en fundamental krænkelse af den kristne tro samt den uomgåelige kendsgerning at vielsen aldrig kan besidde kirkelig legitimitet overfor den kristne gud da den m.a.o. er ugyldig og kætterisk i guds øjne.

Sören Tolsgaard

@Gorm Petersen:

Skulle det være sandt, hvad Paulus skriver om homosexualitet, kan jeg da ikke se, at det skulle anspore til at vie de pågældende i kirken. Det er jo ikke sikkert, at "straffen" skal vare "til døden os skiller" - så hvorfor skulle kirken anbefale og velsigne noget sådant?

Man hører ofte propaganda om homosexuelle, der er sprunget ud, men jeg har altså også kendt forhenværende homosexuelle, der på et tidspunkt fandt ud af, at de i grunden var heterosexuelle, og derpå fandt sammen med en partner af modsat køn og fik børn.

Mig bekendt har man trods store anstrengelser ikke fundet et gen for homosexualitet, ligesom man heller ikke har fundet gener for kriminalitet, narkomani, alkoholisme (ingen sammenligning i øvrigt) og mange andre personlighedstræk, som man muligvis kan have en genetisk disposition for, men som vistnok overvejende skyldes miljøbetingede faktorer.

Freddie Mercury's (Queen) historie er interessant:

"In the early 1970s Mercury had a long-term relationship with Mary Austin, whom he had met through guitarist Brian May. He lived with Austin for several years in West Kensington. By the mid-1970s, however, the singer had begun an affair with a male American record executive at Elektra Records, which ultimately resulted in the end of his relationship with Austin. Mercury and Austin nevertheless remained close friends through the years, with Mercury often referring to her as his only true friend. In a 1985 interview, Mercury said of Austin, "All my lovers asked me why they couldn't replace Mary [Austin], but it's simply impossible. The only friend I've got is Mary and I don't want anybody else. To me, she was my common-law wife. To me, it was a marriage. We believe in each other, that's enough for me." He also wrote several songs about Austin, the most notable of which is "Love of My Life". In his will, Mercury left his London home to Austin, rather than his then partner Jim Hutton, saying "you would have been my wife and it would have been yours anyway". Mercury was also the godfather of Mary's oldest son, Richard."

http://en.wikipedia.org/wiki/Freddie_Mercury

Mange moderne mennesker vil helst overlade det til mennesker selv at definere, hvem de er og hvad de har lyst til. Men hvis kirken tager sin opgave som åndelig vejleder alvorligt, kan den naturligvis ikke blot følge strømmen, når der propaganderes for holdninger, som fjener sig stadig længere fra det grundlag, som menigheden beror på ifølge sin tolkning af Jesu lære.

Det kan man være uenig i, og indenfor kirken er man heller ikke enige, men som udgangspunkt kan den menighed, der tager bibelens ord om ægteskabet bogstaveligt, naturligvis ikke velsigne et ægteskab mellem homosexuelle.

Sören Tolsgaard

@Hans Jørgen Lassen:

"Hvis en forening er sammensat af fraktioner med stærkt divergerende opfattelser, så er det vel ganske naturligt, at man går hver til sit?"

Ja, sådan opfører børn sig jo ofte, indtil der kommer en voksen og sætter tingene på plads. For den, som ikke blot med skadefryd betragter, at kirken splittes, men trods divergenserne ønsker et overordnet fællesskab bevaret, ser sagen naturligvis anderledes ud, idet forsøgene på at kuldsejle folkekirken tager sig ud som hjerteløst forræderi. Kender du forresten denne historie fra bibelen:

Salomos dom

Engang kom to skøger til kongen. De trådte frem for ham, og den ene kvinde sagde: Hør mig, herre! Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født. Den anden kvinde sagde: Nej, det er min søn, der lever, og din, der er død. Men den første sagde: Nej, det er din søn, der er død, og min, der lever. Sådan skændtes de foran kongen. Da sagde kongen: Den ene siger: Det er min søn, der lever, og din, der er død. Den anden siger: Nej, det er din søn, der er død, og min, der lever. Kongen sagde: Hent mig et sværd! Og da de havde bragt ham sværdet, sagde han: Hug den levende dreng i to stykker og giv hver af dem en halvdel. Men da vældede moderfølelsen op i hende, der var mor til det levende barn, og hun sagde til kongen: Nej, herre, giv hende det levende barn, du må ikke dræbe ham! Men den anden sagde: Hug til! Han skal hverken tilhøre dig eller mig. Da sagde kongen: Giv hende det levende barn, dræb ham ikke; det er hende, der er barnets mor.

Hele Israel hørte om den dom, kongen havde fældet, og de fik ærefrygt for kongen, for de forstod, at Guds visdom var i ham, så han dømte ret.

Heinrich R. Jørgensen

Bob Jensen:
"Det eneste jeg ikke forstår overhovedet er hvorfor bøsser vil kirkevies….."

Ægte bøsser er vel kirkebøsser?

Søren Kristensen:
"Endelig er den mulighed at nogle bøsser bare synes kirken, med alt dens glimmer, er det helt rigtige for dem."

Festivitas, udstyrsstykker og glimmer. Nyt tøj og en tur ned til de andre frisører?

Billige kommentarer til side.

Det handler ikke om seksualitet. Hvad rager det andre?

Det handler ikke om plat-teologiske overvejelser om hvorvidt en forstokket fantasi-patriark er så usikker på egen seksualitet, at dette hankønsvæsen (sic!) i lighed med andre reaktionære og formynderiske knudemænd må tilslutte sig råbekoret af de der højlydt råber "ad, det er ulækkert".

Det, deres råberi viser, er mere end et forsøg på at sige "sådan er jeg ikke", og en latent trussel om mobning af de der forsager den korporliggjorte maskulinitet. Nyere tids monster og vrangforestilling -- genitalieudrustede genus.

Det viser også hvilket hovede, de der afsværger sig accept af homofile, tænker på og med, hvilket er dybt ynkeligt og sørgeligt på mange måder. Ikke kun hvad angår personen der uforvarende udstiller sin egen manglende intellektuelle formåen.

Det værre er, at implikationerne i endnu højere og videre grad er, er en skånselsløse udstilling af "vores" kollektive uformåen, som samfund, kultur, civilisation, og det der kendetegnes "vores" dannelse, uddannelse og offentlige samtale. De almene forestillinger om menneske og samfund, er forrykte, og tænkningen der matcher, er håbløst ringe.

Ærindet burde alene handler om social orden, om menneskelig tolerance og et inkluderende samfund.

Hvad ærindet bestemt ikke handler om, er forplantning, arveret, familien som gensidigt forpligtende enhed, osv. Hvis det er hvad nogle forstår ved "social orden", så er denne forlængst gået tabt med delebørn, papforældre osv.

Sören Tolsgaard

Ja Heinrich, denne orden er gået tabt for mange sekulært tænkende borgere og tillige for mange, der kalder sig kristne.

De traditionelt troende, gammelkristne, eller hvad vi nu vil kalde dem, kæmper utvivlsomt stadig for de traditionelle værdier, omend kampen kan synes tabt. Det er dog ikke værre, end at der i kølvandet på en meget løssluppen generation ofte følger en betydelig mere moralsk, hvilket alt i alt modererer ekstreme tendenser.

Et tolerant fællesskab er ikke nødvendigvis holdningsløst. Kirken er på godt og ondt moralens vogter og bør sige fra, når nogen i frihedens navn distancerer sig fra moralen.

Hvem, der tænker med hvilket hovede, er et i øvrigt et indviklet spørgsmål.

Hans Jørgen Lassen

Hr. Tolsgaard mener, at kirkelige stridigheder er at ligne ved skænderier mellem børn:

"Ja, sådan opfører børn sig jo ofte, indtil der kommer en voksen og sætter tingene på plads."

Jeg ved ikke, om hans sammenligning er rammende. Det gik hårdt for sig under reformationen, og det er gået hårdt for sig under mange andre religiøse stridigheder. Temmelig voldelige børn, som disse religionssamfund har avlet.

Her efterlyser hr. Tolsgaard så en "voksen", altså en despot, der kan sætte tingene på plads. Vorherres stedfortræder på denne klode, som med myndig hånd griber ind og viser de uvorne unger tilrette.

Ja, ja.

Selv ville jeg have det sådan, at hvis jeg ikke brød mig om frimærkeklubben, så ville jeg, stille og roligt, finde en anden frimærkeklub, hvor andre havde lignende interesser, så man kunne få frugtbare diskussioner.

Men religiøse mennesker vil jo gerne presse, med vold eller list, alle andre ind i deres kirke. Ikke en sympatisk indstilling. Selv hylder jeg friheden.

Sören Tolsgaard

@Hans Jørgen Lassen:

Jeg efterlyser ikke despoter, men modne mennesker, der kan bilægge stridigheder vha. en dybere indsigt og få små egoer til at indse, at fællesskab vejer tungere end selvhævdelse.

Det er vist, hvad Heinrich mener at kunne konstatere, at grundlovens vise fædre både tilstræbte og lykkedes med at formulere, mens eftertiden desværre ikke har formået at føre ÅNDEN videre. Vi bilder os efterhånden ind, at alting kun handler om den enkeltes kamp for materiel velfærd, men har tilsyneladende glemt, at fællesskabet beror på andet og mere end friværdier og fladskærme.

Nu er det snart Pinse, så vil vi måske se verden i et klarere lys!