Formålet med afgifter på finansielle transaktioner (AFT) er at stabilisere finansmarkedet ved at lægge en generel dæmper på især spekulative transaktioner samt få et øget skatteprovenu. Begge dele er til gavn for såvel nationale som internationale samfund, der må bløde skattekroner, arbejdspladser, velstand og stabilitet på grund af en stadig mere grådig og utilstrækkeligt reguleret finanssektor.
Når modstanderne skal forklare, hvorfor de ikke vil arbejde for at indføre en afgift på finansielle transaktioner, benytter de sig hovedsageligt af tre argumenter. Det første handler om, at en AFT vil medføre tab af arbejdspladser. Det er især politikerne, der har taget det argument til sig.
Men selv hvis Margrethe Vestagers (R) udlægning af EU-Kommissionens beregninger er korrekt, hvilket er tvivlsomt, så er der ikke tale om, at Danmark vil miste i omegnen af 5.000 arbejdspladser.
I stedet for tab af arbejdspladser er der tale om, at Danmark og resten af EU vil få effektiviseret sin finanssektor. Finansmarkedet er nemlig lidt forsimplet sagt en administrativ omkostning for virksomheder og borgere. Det er en nødvendig omkostning, men jo billigere den kan leveres, desto bedre er det for samfundet. En billiggørelse af finanssektoren vil derfor sikre danske privat- og erhvervskunder billigere finansielle ydelser. Dermed skabes der langt flere arbejdspladser i de øvrige erhvervssektorer, end der tabes isoleret i finanssektoren.
Virkeligheden har ændret sig
Modargument nummer to handler om, at en AFT vil føre til mindre aktivitet på de finansielle markeder. Finansrådet er forventeligt imod en AFT: »Indførelsen af en AFT vil virke hæmmende på aktiviteten på de finansielle markeder..,« lyder argumentet. Heri ligger en underliggende økonomisk teori om, at størst mulig aktivitet sikrer størst og dermed også billigst mulig investerings- og risikovillig kapital til gavn for reel produktivitets- og vækststigning i sunde virksomheder. Det er bare ikke virkeligheden. Kort fortalt rummer finansmarkedet i dag tre former for ydelser:
1. Traditionel bankforretning, det vil sige ind- og udlån til private, virksomheder og offentlige organisationer
2. Investeringsforretning, det vil sige køb og salg af investeringer i ejendomme, virksomheder, valutaer, råstoffer mv.
3. Derivater (f.eks. option, swap, warrants), det vil sige handel med eller flytning af risici. Man kan f.eks. købe salgsoptioner, der stiger i værdi, hvis markedet falder, så man tjener penge, selv om værdien på ens aktie falder.
De tre væsentligste problemer i forhold til finansmarkederne er, at:
1. Der ikke er vandtætte skotter mellem de tre typer, så den traditionelle bankforretning bliver stadigt mindre betydende, og samtidig undergravet af de to andre typer finansydelser.
2. Det stadigt mere kortsigtede tidsperspektiv på afkast flytter investeringer i stadig mere spekulativ retning og dermed undergraver ellers sunde markeder og virksomheder.
3. Finanssektoren er gået fra at være en vigtig og integreret del af diverse erhvervssektorer til at være blevet et selvstændigt marked afkoblet fra de øvrige sektorer, der kun fungerer som underliggende investeringsobjekter for isolerede transaktioner inde i finanssektoren.
Konsekvenserne er ødelæggende. Ikke kun med finansiel ustabilitet til følge, som vi har set i de sidste par år. Men også med ustabilitet på øvrige markeder, hvor enorme pengesummer uafladeligt flyder ind og ud og kunstigt hæver og sænker priser på råstoffer, ejendomme, virksomheder mv. uagtet deres iboende økonomiske sundhed og rentabilitet.
Derivater skal begrænses
Det tredje argument går på, at en AFT vil føre til dyrere finansielle ydelser. Igen er det Finansrådet, der fremfører det argument. For det første er finansielle transaktioner reelt meget dyrere, hvis man ser det over en samlet cyklus. Det er imidlertid ikke synligt, når stater og regeringer i krisetider subsidierer finanssektoren med rentefrie eller lavrentede lån og statsstøtte til banker, der ellers ville gå konkurs. Foliorenten, altså den rente som private banker mv. skal betale til nationalbanker for at låne penge svinger mellem 0,0 pct. (!) i USA og 0,25 pct. i Danmark.
Det har i over tre år ikke ført til tilsvarende øget risikovillighed inden for almindelig bankvirksomhed, men har muliggjort en fortsat intensiveret spekulativ investeringslyst og fortsat udvikling af stadig mere tvivlsomme finansielle ydelser, som f.eks. derivater.
Derivater er den mest spekulative og kortsigtede investeringsform, og reelt er der tale om organiserede væddemål inden for et pyramidespil: A vædder med B, der vædder med C, der vædder med A, osv. Et endeløst cirkus, som finanssektoren selv hævder, er med til at sikre mere, billigere og mere risikovillig kapital til de samfundsproduktive sektorer. Men det er ikke korrekt. Finansrådet m.fl. undlader tre forhold i deres argumentation mod AFT:
Derivater etc. skaber ikke mere kapital for andre sektorer, idet stadig mere kapital er bundet op på investeringer internt i finanssektoren.
Derivatmarkedets eventuelle eksistensberettigelse er alene berettiget, hvis verden lever under en uafbrudt vækstkurve. Lige som pyramidespillet er afhængig af en ubrudt tilgang af stadigt flere nye aktører. Ved nedgangstider falder derivatmarkedet – som pyramidespillet – sammen som et korthus.Finanssektoren kan ikke betragtes som én samlet størrelse, hvor alle dele af finanssektoren bidrager positivt til det øvrige samfund. Derivater skal begrænses mest muligt, og den mest automatiserede og rent spekulative investeringsudvikling skal bremses for at sikre en langtidsstabil finanssektor.
Kritik holder ikke
Der bruges simpelt hen forældet teori som forsvar for en virkelighed, der for længst har overhalet det teoretiske udgangspunkt.
En virkelighed hvor de finansielle markeder reelt er mere destabiliserende end vækst- og beskæftigelsesfremmende.
Et retvisende beslutningsgrundlag for at vurdere AFT kan ikke baseres på en ideal og i høj grad hypotetisk forestilling om finanssektorens samfundsmæssige betydning. Det er nødvendigt at se på finanssektorens reelle adfærd og konkrete betydning på lang sigt, det vil sige i såvel opgangs- som nedgangskonjunkturer. Den væsentligste fejlslutning, som modstandere af AFT foretager, er, at finansmarkedet uden afgiften fungerer optimalt, rationelt og til gavn for samfundet generelt. Mens AFT vil ødelægge et velfungerende marked, som stiller billig og risikovillig kapital til rådighed til gavn for produktivitet, beskæftigelse og udvikling.
Finanskrisen siden 2009 og såvel danske som internationale bank- og investeringsfondes ageren også i dag viser tydeligt, at finanssektoren ikke er en selvregulerende sund markedsplads. Modstandernes kritik af AFT holder ikke vand, og deres argumentation er i virkeligheden ideologisk og teoretisk uden hensyntagen til virkeligheden.
Skal ret og rimelighed såvel som lovens ånd og ikke kun bogstav følges, kræver det derfor økonomiske incitamenter. Derfor skal finansmarkedet betale en afgift på finansielle transaktioner.
Sven-Åge Westphalen er chefkonsulent
Jeg tror ikke erhvervslivet kollapser. Der er alt for mange interesser involveret.
Artiklen er hverken forkert eller rigtig - og den bygger på traditionel tænkning og traditionelle fordomme.
AFT er blot en ny måde at indkræve skat på.
Vi har allerede indkomstskat ( for personer og virksomheder), vi har merværdiafgift, vi har punktafgifter, vi har sundhedsbegrundede afgifter ( fedtskat, spiritusafgifter, tobaksafgifter m v ), vi har diverse grønne eller "grønt begrundede" afgifter, vi har afgifter begrundet i energibesparelse , vi har skatter og afgifter på boliger og en hel del andre skater og afgifter.
AFT er blot en nyt "sugerør" ,hvor man kan tappe penge ud til at betale yderligere offentlige udgifter- andre skatter og afgifter bliver jo næppe sat ned med det provenu, som AFT vil indbringe ???)
Og forkæmperne for AFT lader som om, at det er gratis for den almindelige skatteborger , som om banksektoren var en seltor trotalt afsondret fra resten af samfundets økonomi .
Alle skatter og afgifter påvirker den enkelte borgers levestandard - om man tapper pengene ud via grønne afgifter, trængselsafgifter, AFT, indkomstskat , jordskat o s v er bedøvende ligegyldigt.
Indkomstudligning og - overførslerog finansiering af velfærdsstaten kan gøres stort set med alle typer af skatte og afgiftssystemer.
hvis man tager et menneske kontra en virksomhed er det vildt hvor stor forskel der er på beskatning, ikke nok med at folk betaler ca 50% af deres indtægt i skat gennem hele deres arbejdsliv, som er måske fair nok hvis man ser på hvad man får for de skatter man betaler, men når man dør skal ARVINGEN betale ca 50% i skat igen igen af de penge som er betalt skat af en gang, ???, jeg ville nu mene at der skulle findes en dybere faglig forklaring på denne dobbelt beskatning, ellers er der ikke noget godt argument for den dobbeltbeskatning,.. jeg kan finde.
Firmaer betaler ikke særlig meget i skat i forvejen hvis man sammenligner med et individ, og hvorfor skulle de være fritaget fra at betale en mindre afgift af deres transaktioner når vi andre skal endda betale for at hæve vores egne penge når man bruger hævekort?
Kære Helge Berg
Beskatning og afgiftsopkrævning er blot kunsten at snuppe penge på de steder ,hvor "de kommer til syne", og på en måde, der får folk til at tro, at de andre betaler mere.
De penge, jeg betale med for mit rugbrød i supermarkedet er sådan set beskattet hos mig, - så bliver disse penge til lønninger til supermarkedes ansatte og lønmodtagerne i forsyningskæden frem til supermarkedet samt overskud i samme marked - og så beskattes de igen - og sådan bliver det ved.
Om du hiver hele det nødvendige beløb til statens drift ud af virksomhederne eller borgerne eller bankerne er stort set ligegyldigt - for det der reelt sker ved skatte- og afgiftsbelægningen er , at du reservere en andel af samfundets værdier til det offentliges brug - og restbeløbet er så det du populært sagt kan spise , bo og "gå i biografen" for m v(- uanset hvilket skatte- og afgiftssystem du vælger).
.
God idé at tappe spekulanterne for penge ,især på pseudo spekulationer, som spekulation med basis i fallit-prognoser
Skat på arbejde vil få folk til at holde op med at arbejde.
Skat på forbrug vil lukke alle butikker.
Skat på bolig vil sende alle folk på gaden.
Skat på milliardærer vil sende dem på fattiggården.
Er der slet ingen grænser for snylternes dommedagstale.
Artiklen virker meget overbevisende på mig.
Når man taler om kritikere af den art tiltag, skal man altid sepå, hvilke interesser, kritikerne repræsenterer.
Iøvrigt: Når Information præsenterer forfattere, er det somme tider noget mangelfuldt. Hvilken faglig-uddannelsesmæssig kompetence har for eksempel en chefkonsulent? Ikke at jeg vil så tvivl om den aktuelle forfatter - men er chefkonsulent ikke noget i princippet enhver kan kalde sig, uden at der ligger faglige kompetencer bag?
Debatten om finansskat holdes i live for at fjerne opmærksomheden fra de langt mere påtrængende problemer, som den globalt herskende monetære orden og i særdeleshed den europæiske monetære union nu helt åbenlyst har skabt for sig selv.
http://www.information.dk/299400#comment-561732
Det handler om markedet og den ideologi, der ligger bag fejlkonstruktionen af den økonomiske verdensorden, den form for overtro, som hele det kommercialiserede pressekorps er offer for.
Jeg kalder denne ideologi for markedsfundamentalisme, og har efter hånden formuleret den samme kritik af den rigtigt mange gange.
Men medierne, dvs. dem der lever af at sælge de mere salgbare budskaber til det købedygtige segment, ja de køber ikke kritikken. De lever af markedet og af at sælge troen på markedet. Derfor overlades enhver kritik af markedsideologien til dem der repræsenterer troen på markedet, nemlig dem med købekraften i behold og flest fordele af mekanismerne på markedet. Hele den danske presse står stort set bag vinderne på markedet i dækningen af den pågående monetære krise. Dvs. man støtter op om Tysklands og Frankrigs budgetdisciplin, ser slet ikke på hvordan pengene fødes ind i det monetære system eller på hvilke former for tomme værdier, der i øjeblikket tenderer mod at kollapse i den globale økonomi, fordi de sidste mange års såkaldte vækst ikke har været ret meget andet end inflation i kapitalværdierne, dvs. inflation i priserne på det, der danner grundlaget for udstedelse af penge, købekraft hos de højtflyvende.
Når budskabet, om at markedet er sit eget største problem, ikke udbydes på markedet, ja så skyldes det, at medierne har gjort markedet til overdommer i forhold til anklagerne af selv samme marked, markedsideologi. Kritikken hører ikke til i den gældende orden, de troende markedsfundamentalisters verdensorden. Budskabet kan hverken kvalificeres eller befordres på sygdommens betingelser. Budskabet om at markedet er problemet går under på markedet. Og hvor markedet er ophøjet til status af overdommer i alle spørgsmål vedrørende sin egen skyld i ulykkerne, ja der er anklagerne dømt til at gå under for forbryderens magt.
Budskabet om, at markedsfundamentalismen er sit eget største problem, ja det sælger altså ikke på markedet. Og da medieverdenen er overladt til markedet som vilkåret for deres virke, samtidigt med at de – som menneskeheden altid har haft tendens til, nemlig at forgude den side af virkeligheden, hvis overhøjhed man helst vil have del i – ja så kan den kompetente kritik af den herskende monetære orden, trosgenstanden, markedet, og selve troen, markedsfundamentalismen, gå ad helvede til, og det uanset hvor sand og velfunderet kritikken er.
https://www.google.dk/search?sourceid=navclient&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4AD...
Når dagbladet Ínformation er værd at forholde sig til, ja så skyldes primært, at man tilfældigvis her har samlet det bedst kvalificerede segment af kritiske kommentatorer.
Men hvorfor sælger det ikke, Steen Ole Rasmussen? Fordi folk er glade for at gøre noget, der gør dem værdsatte, og de ser en fare i ikke at kunne fortsætte med det, hvis det økonomiske system, der muliggør deres arbejde, kritiseres.
Beskat endelig finansielle transaktioner, men kald det, hvad det er, nemlig en skat.
Det fjerner ikke spekulation mod gældsplagede lande eller dårligt ledede virksomheder.
Netop Peter Hansen. Det benægtes på ingen måde, og vi skal aldrig glemme, at vi som sociale væsner er fuldstændigt afhængige af at være noget for hinanden, i hinandens øjne, hvor vi henter vor identitet.
Men problemet er så, at de ”kommercielle værdier”, dvs. markedet med dets realitetsprincip går ind og dikterer indholdet i de billeder på vore identiteter og værd som vi finder omkring os i de spejle, som man holder op for os.
Vi er efterspørgsel på det at være efterspurgt. Det ligger tæt op af behovet for at være elsket, men på markedets vilkår er og bliver dette grundlæggende behov perverteret.
Selv DR og TV2 er jo med deres X-factor, Face-values / Facebook-profiler, faldet i for markedets ideologi, og det i en situation, hvor public service kanalerne kun kan hente deres legitimitet ved at være et alternativ til den kommercielle italesættelse og markedsværdierne.
http://www.information.dk/177378
Der er ikke noget i artiklen , som på nogen måde kan begrunde artiklens overskrift!
Så hvor kommer den påstand egentlig fra?
Lidt støtte fra den katolske kirke i UK til AFT:
CARDINAL O’BRIEN BRANDS CAMERON’S OPPOSITION TO THE ROBIN HOOD TAX ‘SHAMEFUL’
The UK’s most senior Catholic, Cardinal Keith O’Brien, has branded David Cameron and his government’s opposition to a tiny tax on banks and the financial sector to help combat poverty as ‘shameful’.
http://robinhoodtax.org/sites/default/files/Cardinal%20O'Brien%20demands%20'economic%20justice'%20and%20a%20RHT.pdf
Herold Scotland:
Cardinal's tax plea deserves backing
"A Robin Hood tax on stocks, bonds, foreign currency and derivatives, even set at a minuscule 0.05%, could raise £250 billion a year to help the poor. Polling by Oxfam shows 62% support in Scotland. The UK Government argues that unilateral action would cost investment and jobs, though some experts deny this. Global action is certainly desirable but the US would find it harder to resist the idea if Europe adopted it. And yet the UK Government is one of the main opponents of an EU-wide transaction tax. Recently the Welsh First Minister voiced support for the tax. Alex Salmond could usefully add his backing to that of Carwyn Jones and Cardinal O'Brien. A Robin Hood tax is an idea whose time has come".
http://www.heraldscotland.com/comment/herald-view/cardinals-tax-plea-des...
PM's policy is "immoral":
http://www.heraldscotland.com/mobile/news/home-news/pms-policy-is-immora...
Korrekt lin til
brev fra Kardinal Keith O'Brien til David Cameron 26.4.2012
Spekulanterne bliver ikke beskattet. Deres operationer vil foregå fra et andet sted.
Pensionskasser, banker, obligationshandlere og andre som er en ganske normal del af vores hverdag bliver derimod beskattet, og mister derved konkurrenceevne i forhold til spekulanterne, som derved får et endnu større overtag.
Konsekvenser af denne ekstra skat er at det bliver dyrere at være dansker samt at en del af vores arbejdspladser og kapital forsvinder. Go tur.
Nå, hvis den katolske kirke siger ok for det, så er der vel ikke mere at sige!
Mon det er ved at gå op for selv hårdkogte tilhængere af det finansielle system, at der er noget, der ikke fungerer, og at det er helt grundlæggende forandringer, der er behov for ? I den globale ressourceadministration f.eks. ?
@Niels B.:
Mht. bekymring for delokalisering med en afgift på financielle transaktioner:
I EU-Kommissionens "Fælles regler for en afgift på finansielle transaktioner ‑ spørgsmål og svar" pressemedelelsen 28.9.2011, kan man læse, hvordan man vil mindske denne risiko:
"Hvad indebærer princippet om skattemæssigt hjemsted?
Afgiften på finansielle transaktioner vil blive baseret på princippet om den finansielle institutions eller den handlendes skattemæssige hjemsted. Beskatningen vil derfor finde sted i den medlemsstat, hvor den finansielle institution, som deltager i transaktionen, anses for at være etableret. Dette vil medvirke til at mindske risikoen for delokalisering, fordi en finansiel transaktion vil blive beskattet i alle de tilfælde, hvor en person, der er bosat i EU, er involveret, selv hvis transaktionen gennemføres uden for EU".
Mht. bekymring for boligejerne: EU-Kommissionen skriver, at "house mortgages" er undtaget.
"Hvilke transaktioner vil ikke være omfattet af den foreslåede afgift?
Kommissionens forslag vil kun omfatte transaktioner med finansielle instrumenter. Det betyder, at transaktioner, hvori deltager private husholdninger eller små og mellemstore virksomheder, ikke vil være omfattet af afgiften. Eksempelvis vil realkreditlån, banklån optaget af små og mellemstore virksomheder og forsikringsindskud falde uden for afgiftens anvendelsesområde. Valutatransaktioner, der gennemføres som spothandler, og virksomheders eller offentlige organers rejsning af kapital vil heller ikke blive beskattet. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes offentlige udviklingsbanker, der søger at få tilført kapital gennem udstedelse af obligationer og aktier på primærmarkedet".
De der især rammes af AFT er højhastighedshandlerne.
Indlæg fra den offentlige høring i ECON udvalget i Europa-Parlamentet, 6.2.2012:
Prof. Griffith-Jones, Financial Markets Program Director the Initiative for Policy Dialogue, Columbia University sagde bl.a.:
"The principal victim of transaction taxes are those engaged in very high frequency trading, as opposed to traditional pension funds, insurance companies and individual investors who turn over their portfolios less frequently."
"The FTT would be a tax that benefit the majority of people and the economy. Only a few would pay the cost, including High Frequency Traders (HFTs), however these are powerful actors and they resist it".
Link til Kommissionens side om AFT
vi skal have etableret en GLOBAL demokratisk valgt regulerings og sanktions mulighed
Nemlig Maya - og tilføj : offentlig og fuldt transparent. Udfordringen er at overbevise alle - som Kina, Rusland, Afrikanske-og andre bananrepublikker - aktører i det fornuftige heri. Men så længe såkaldt civiliserede nationer, USA og EU, ikke vil tage de nødvendige skridt, men stadig kan slippe af sted med argumentet om, at en regulering af de finansielle markeder vil have uhensigtsmæssige effekter og i bund og grund er et overgreb på den personlige frihed, så har det lange udsigter.
Det globale helhedsperspektiv er fraværende - forstå det hvem der kan, idet dén kurs er en sikker vej til dysfunktionalitet.
"A Robin Hood tax on stocks, bonds, foreign currency and derivatives, even set at a minuscule 0.05%, could raise £250 billion a year to help the poor"
Det er jo som i et eventyr. Vi har en ond skurk i form af de oooonde spekulanter, vi har heltene fra EU og så har vi de fattige som bliver reddet af de europæiske riddere.
Det er første gang jeg har set så hård en markedsføringskampagne for en skatteforhøjelse.
Soren Andersen, nu er du inkonsekvent. Man plejer at sige, at man skal undlade at beskatte det, man vil have, og i stedet beskatte det, man ikke vil have. Det handler om ikke at indbyde til spekulative investeringsformer, det er et simpelt spørgsmål om hensigtsmæssig lovgivning. Hvorfor betragter liberalister lige præcis skat som 'straf'? Der er tale om at betale fuldstændig som for alle andre ydelser.
Glimrende artikel. De radikale får et par på hatten, så jeg har linket til den på radikale.net . I det radikale bagland er der en livlig diskussion om hvorfor Margrethe Vestager og de andre vi har valgt at sende i folketinget har ladet sig overtale af radikal-konservative økonomiske rådgivere. Vi er f.eks. ikke bange for skat på forurening. Det kan undre at vi ikke for længst har set, som Sven-Åge Westphalen, at det er finansmarkedet der ryster skræk og advarsel ud af ærmet. Der er i virkeligheden ikke noget at være bange for. Tvært imod er der en masse muligheder i at begrænse og slanke den spekulative del af finansmarkedet. Med @Steen Ole Rasmussen klar i kulissen, når det markedsgjorte samfunds indbyggere kommer dertil. Indtil da er det reformer der skal til. Også i det radikale venstre.
rettelse:
Det må være en fejl, når Herald Scotland skriver, at AFT kan indbringe 250 mia pund om året i UK, i kardinalens brev står der da også kun 25 mia pund.
Se evt. mere på min blog
undskyld: 20 mia pund
@Anne Albinus
Så vidt jeg husker fra min børnelærdom er der mindst 3 forskellige modeller til at undgå ""skattemæssigt hjemsted" i et EU land.
Oprettelse af datterselskaber som man efter internationale retningslinier kan lade beskatte i det land hvor de er hjemmehørende. Dette er bla foregået i Gibraltar hvor alle danske banker har en filial.
Oprettelse at delvist ejede selskaber i 3 lande hvor firmaerne i de beskattede lande så ejer en aktiepost i. F.eks ejede Danske Bank en del af Sampo før overtagelse.
Udlån af penge til 3 mand. Også kaldet fonde.
Alle 3 modeller vil betyde farvel til kapital og arbejdspladser i Danmark og udflagning af kapitalen til ikke beskattede områder.
Pointen er at hvis vi vil til at beskatte finansielle transaktioner, skal vi samtidigt dels sikre og at dette foregår over en så stor del af verden som muligt, dels skal vi så på andre måder sikre og at ejerne af pengene (eller de som kontrollerer pengene) har et incitament til at lade pengene blive i Danmark, dels skal der samtidigt med at man indføre Tobin skal ske en kraftig omskrivning af en stor del af de internationale økonomiske aftaler.
Hvis man ikke kan sikre disse 3 elementer bliver vi fattigere. Meget fattigere.
"Debatten om finansskat holdes i live for at fjerne opmærksomheden fra de langt mere påtrængende problemer, som den globalt herskende monetære orden og i særdeleshed den europæiske monetære union nu helt åbenlyst har skabt for sig selv."
Ikke nok med at debatten om skatten udgør et nydeligt vikarierende konfliktscenario; skulle den endelig blive indført vil den fungere som et systembevarende element. FTT udlægges af vidt og bredt som sendt af Justitia selv - folkets retfærdige hævn og fornuftsbetonede damagecontrol ... og dermed vil indførelsen af den kunne lægge en dæmper på kritiske, måske tilmed muligt revolutionære, strømninger i kølvandet på overforbrugs- og gældskrisen.
Hvis EU - og de europæiske stater - virkelig ville gøre noget ved finansverdenens ganske uhørte, globale magtposition, så oprettede man f.eks. folkebanker, hvor almindelige mennesker og almindelige virksomheder kunne blive behandlet ordentligt og gives klar økonomisk gennemsigtighed - i modsætning til at foretage skjulte donationer til private bankers investorkredse. De europæiske stater kunne endvidere træffe beslutning om at offentligt administrerede formuer ikke længere kan indgå i finansiel spekulationsvirksomhed.
Dermed ville der kunne gøres indhug i fødekæderne til de ganske alvorligt udviklingsforstyrrede, finanskapitalistiske casinospil - og på et strukturelt niveau igangsætte forandringer som ikke i første omgang truer det kapitalistiske system, men på den anden side heller ikke lægger hindringer ud for efterfølgende systemoverskridelse. Helt modsat hvad FTT og andre tilsvarende, skueprocessuelle Uri Geller-fænomener vil kunne gøre ... og dét naturligvis fordi hverken EU eller de siddende statsledelser i Europa har umiddelbar interesse i at forandre på de europæiske samfund i en socialt ansvarlig retning. Tværtom, kan vi jo se.
I anledning af første maj, kun en lille smule skævt i forhold til tråden, et vidunderligt velskrevet link om en ulykkelig amerikansk by, der måske varsler vores egen fremtid. Og så er der vampyrer.
http://www.counterpunch.org/2012/04/27/ypsilanti-vampire-may-day/
@Søren Lom:
Det kaldes mikroøkonomi. Konklusionerne efter hver analyse fremstår nærmest som moral. Det bunder i de antagelser man gør sig for at kunne udregne økonomisk ligevægt.
@Peter Hansen
Hvordan er jeg inkonsekvent? Jeg er en almindelig lønmodtager og vil gerne have noget at leve for når jeg bliver gammel. En af kilderne hertil er afkast på pension - dette reduceres hvis du indfører skat på finansielle transaktioner.
Hvis nogen påstår, at det her kun rammer udvalgte syndere så vil jeg foreslå, at man tjekker op på antagelserne for påstanden.
Super artikel. Mere overblik, flere argumenter og flere systemfejl. Problematikkerne er så uoverskuelige at det er svært at overskue og sætte ord på. Hvilket nok er medvirkende til at pressen ikke interesserer sig. Det kræver benhårdt arbejde. Det så besværligt.
Der er millioner der sulter på grund af spekulation i fødevarer. Den grund alene er vel årsag til at gøre "noget", når nu jeg ikke orker det benhårde arbejde med at forklare alting i en kommentar.
Jeg er i grunden ligeglad med hvor pengene ender. Det handler ikke om at kradse penge ind, det handler om at begrænse spekulation. Til fordel for alle. Sæt pengene af til udvikling. Eller til flere hjælpepakker til de trængende spekulanter. Eller sikkerhedsnet. Eller noget.
@Soren Andersen
"Jeg er en almindelig lønmodtager og vil gerne have noget at leve for når jeg bliver gammel. En af kilderne hertil er afkast på pension - dette reduceres hvis du indfører skat på finansielle transaktioner."
Et af argumenterne i denne artikel er jo netop at tiltaget vil slanke finanssektoren og give bedre afkast til kunderne.
Hvis dit, og andre, pensionsselskaber nu bare holdt sig til langsigtede gode, og gerne grønne, projekter, så virkede hele systemet lidt bedre, og dit afkast ville ikke blive ramt af ”den skjulte skat”.
http://heltnormalt.dk/striben/2009/05/23
Jeg synes egentlig, at artiklen mangler nogen mellemregninger. Det mest sandsynlige ville da være, at en afgift på transaktioner, der betales af banker, brokere, pensionskasser og alle andre berørte i den finasielle sektor, blot væltes over på deres kunder. Det vil sige, at efter en sådan afgift vil jeg blot opleve, at en dankorthævning bliver en halv øre dyrere, at gebyrer for alt mellem himmel og jord får en tand til, og at de uhyrlige administrationsgebyrer til pensionskasserne udhuler min pension endnu mere. Og lur mig, bankerne og de andre skal nok sørge for at runde opaf, så de endda også kommer til at tjene på det.
Det antydes ikke i artiklen, hvordan den udvikling skal undgåes, og dermed fjernes de spekulative transaktioner jo ikke, vi kommer bare til at betale lidt mere for dem.
@Tom Sietam
Selvfølgelig mangler mellemregningerne.
Artiklen er fortaler for en politisk holdning som har som forudsætning at:
1. Danmark/EU opererer uafhængigt af resten af verden.
2. Bankerne må ikke kunne vælte ekstra udgifter over på kunderne.
3. Bankerne må ikke kunne flytte penge ud af landet/området.
Men at der skal en ændring af derivat handlerne er der vist ingen der er i tvivl om.
Og så er det altså ikke bankerne der er problemet, men ambitiøse politikere der bruger ændringer i de finansielle systemer til at fremme egen popularitet. Som f.eks Clinton med ophævelse af Glass-Steagall loven, en lov som eller gav et forbud mod at traditionel bankvirksomhed og investeringsbank eksisterede under samme tag.
@Allan
"Et af argumenterne i denne artikel er jo netop at tiltaget vil slanke finanssektoren og give bedre afkast til kunderne."
Som jeg har nævnt ovenfor: Tjek antagelserne bag det der bliver skrevet, for en sådan påstand bygger på uendeligt mange forudsætninger. Det eneste sikre resultat af en skat på finansielle transaktioner er: "en skat på finansielle transaktioner"
Skat på finansielle transaktioner er kun en lappeløsning indtil det egentlige og uundgåelige opgør med ondets rod.
´Den moderne verdens monster´Information, citerer de to franske økonomer Philippe Aghion og Alexandra Roulet : "Deres tese er, at en ny socialstat skal kunne fire ting: Den skal for det første investere i ideer. Den skal for det andet forsikre borgerne mod nye risici, som kommer fra forurening, ustabilitet, globalisering, udsathed og ulighed. Den skal for det tredje udtænke en refom af skattesystemet, som ikke prøver at stimulere borgernes forbrug, men derimod deres kreativitet. Og for det fjerde skal staten fungere demokratisk: De to økonomer viser med tabeller og statistikker, hvordan en demokratisk kultur ikke alene er god, fordi den er etisk rigtig, men også fordi den skaber et rum, hvor der kan udvikles ideer og tages chancer."
Og det mærkeligste er dog at alle de som synes at derivat handlerne er noget fanden har skabt, ønsker at beskatte disse derivat handler og dermed sige :
"Det er OK at i udfører disse derivat handler men vi vil have del i profitten"
Det er her problemet er. Hvis vi skal undgå at derivat handlerne (som i den grad er fiktive handler) skal kunne foregår, skal der en konsensus eller lovgivning til som fjerner motivationen til at udføre disse handler, ikke en beskatning som i princippet er en blåstempling af handlerne mod udlevering af en del af profitten.
Disse mafia metoder skal vi ikke som civiliseret samfund benytte os af.
@Soren
Men du bruger jo argumentet om at din pension vil blive mindre værd?
Som Randi siger, en lappeløsning. Som andre siger, de plukker os andre steder.
@Nils
Det handler om at lægge en dæmper på transaktioner, ikke tjene penge på dem. Det er i hvert fald den opfattelse jeg møder hos andre. Ingen gider mere skat.
Men bankerne må gerne bruge mafia metoder? Som flere nævner så opkræver bankerne jo bare pengene et andet sted. (De er også tilbage i fuld sving, i modsætning til hele min generation). De får Deres overskud uanset. Og det skal vi som civiliseret samfund finde os i?
Og alle liberalisterne er enige om at det har taget overhånd. I en eller anden grad. Men I har hverken fornuftige alternativer, eller andet end foragt for hvad der kaldes "Robin Hood"-skatten.
PAPIR-handler der får folk til at SULTE IHJEL for profit, og konstruktioner hvor de RIGE kan tjene på kollaps af SUNDE VIRKSOMHEDER... DET er uacceptabelt for det civiliserede samfund.
@Allan
"Hvis dit, og andre, pensionsselskaber nu bare holdt sig til langsigtede gode, og gerne grønne, projekter, så virkede hele systemet lidt bedre, og dit afkast ville ikke blive ramt af ”den skjulte skat”
Jeg tvivler .....
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/231678/nyt_chokerende_minus_...
@Soren Andersen
Du kom mig i forkøbet.
Hvem siger at langsigtede investeringer er gode?
@Allan
Man kan sagtens dæmpe uden at øge skatterne.
Man kunne jo starte med at tage et opgør med "det finansielle supermarked" (et udtryk lanceret af Per Villumsen) sø der ikke i samme institution var pensioner, traditionel bankforretning, arbitrage og vekseler forretning samt børshandler.
Dette ville skille pengestrømmen fra indgangen (pensioner, bankforretning), således at spekulation og investeringer ikke automatisk havde adgang til pengestrømme. Dette ville i USA være en tilbagerulning af Glass-Steagall loven, og i Danmark vist nok tilbagerulning af nogle lovgivninger fra 80'erne og 90'erne.
Og Allan, betragter du alle der ikke er enige med dig liberalister? Hvis det er sandt har du et yderst begrænset verdensbillede.
Hvem siger at kortsigtede investeringer er gode?
Hele vores samfund og dets infrastruktur er langsigtede investeringer. Alt vi som race har opnået, er opnået gennem langvarige engagementer.
Ud over gambling, hvornår er kortsigtede investeringer så gode?
Hvem kommer kortsigtet handel mellem markeder for marginal profit kommer nogen til gode?
Hvis vi et kort øjeblik bevæger os uden for de finansielle markeder, hvordan kommer en kortsigtet papirhandel af et almindeligt velfungerende firma til nogen til gode? Der bliver smidt papir-penge i en papir-maskine der flytter nogle papir-tal. Og så bliver nogen papir-rigere.
Og ja, man kan sagtens gøre det uden skat. Vi vælter også rundt i ideer og forslag. Så indtil vi beslutter os for hvilket alternativ der skal tages, kan vi så ikke bare lappe?
Finansmarkedet har sit eget marked. Det er en absurd konstruktion der intet formål tjener. Det er spild af menneskelige ressourcer, og vi vinder som samfund intet ved det.
@Allan
"Finansmarkedet har sit eget marked. Det er en absurd konstruktion der intet formål tjener"
http://www.youtube.com/watch?v=pWdd6_ZxX8c
@Soren
Men altså, hvis du ikke engang kan komme med 1 eksempel på en god kortsigtet investering, så lever jeg, og mit begrænsede verdensbillede, med prædikatet.
Og Soren, betragter du alle der ikke er enige med dig som hippier? Hvis det er sandt har du et yderst begrænset verdensbillede....
:)
@Allan
"Men altså, hvis du ikke engang kan komme med 1 eksempel på en god kortsigtet investering"
Den eneste der har snakket om kortsigtede investeringer er vistnok dig. Jeg har aldrig nævnt det, så jeg ved ikke hvorfor jeg skulle bruge energi på forsvare investeringsstrategien? Jeg viste dig bare, at Vestas, som højst sandsynligt opfylder dine kriterier for en god investering, ikke gør det specielt godt.
"Og Soren, betragter du alle der ikke er enige med dig som hippier? "
Nej men jeg betragter til gengæld dit udsagn om de finansielle markeder som noget der højst kan kvalificere til at være "din mening" - deraf linket
Arh Soren, det er vist en af de grundlæggende problematikker i artiklen? At det er nødvendigt at stoppe de kortsigtede ”investeringer” i ingenting?
Skatten vil stort set kun ramme de kortsigtede investeringer. Da du argumenterer mod skatten med eneste argument at du ikke vil beskattes mere, og på trods af der pt. ingen alternativer på bordet, er det vel ikke helt urimeligt at konkludere at du synes det nuværende system er okay. Eller i hvert fald bedre end at dæmpe det med en skat. Og systemet består mere og mere af fiktive handler, og meget kortsigtede ”investeringer”.
Og så tilbage igen. Jeg har aldrig påstået Vestas passer til mine ”kriterier”. Det er vist kun dig, der mener det. Men når vi nu kommer til hvad folk mener om det finansielle system, så kan du jo bare her i tråden se, at jeg ikke er alene med mine ”meninger”. Det er jo bare faktum er at mennesker dør af sult på grund af spekulation. Sunde firmaer der tjener penge, bare ikke penge NOK, bliver skrottet og almindelige mennesker arbejdsløse. Der er millioner af mennesker i verden der ikke laver andet end flytte tal. For papir-profit. I min optik er det absurd.
Skat på finansielle transaktioner - skal det ske når jeg hæver penge på min bankkonto - det er en finansiel transaktion - eller når jeg køber en option der kan udnyttes når en aktie er faldet i værdi, det er også en finansiel transaktion. Eller når jeg sikrer mig mod kursstigninger ra jeg har købt mit hus indtil obligationslånet er blevet effektueret.
Hvad med skat på den finansielle transaktion det er at købe ind ved købmanden ?
Det ville da batte noget.
Der er så forbandet mage stor spekulanter i Bilka og IKEA lørdag formiddag.
Nu må de til lommerne.
Finansielle transaktioner foretages af mennesker der lever.
Vi kan ligeså godt beskattet folk der trækker vejret - vil i øvrigt nok give ret godt.
Hold op med at forvirre begreberne, steen jensen, der er ingen, der er i tvivl om hvilken type skadelig spekulation, der er tale om i forslaget.
Desuden er der skat på at købe ind hos købmanden, det hedder moms.
Hvad er definitionen på en god finansiel transaktion ? Og på en "ond" ?
De fleste transaktioner tjener et fornutigt formål.
Men alt kan misbruges så er regulering ikke metoden.
Hvoror skal en dagligdags handling beskattes ?
Hvad er definitionen på en god finansiel transaktion ? Og på en "ond" ?
De fleste transaktioner tjener et fornutigt formål.
Men alt kan misbruges så er regulering ikke metoden.
Hvoror skal en dagligdags handling beskattes ?
Hvad er definitionen på en god finansiel transaktion ? Og på en "ond" ?
De fleste transaktioner tjener et fornutigt formål.
Men alt kan misbruges så er regulering ikke metoden.
Hvoror skal en dagligdags handling beskattes ?
Sider