Læserbrev

Andre boller på kirkesuppen

Debat
7. april 2012

I Ægteskabsloven af 1922 hedder det i § 30, at ’præsten dog kan nægte at vie en fraskilt’. Denne fritagelsesparagraf har været gældende lige siden da, og godt for det. Hvis man forestiller sig, at alle præster blev pålagt at vie fraskilte, ville man ikke kunne hindre den enkelte præst i under den forudgående samtale med brudeparret at give udtryk for, at det her er ham inderligt imod. Og mon de så ikke ville vælge en anden præst?

Men nu skal der andre boller på suppen, skal man tro Christian Jensens leder 4. april. Det kunne være fristende nok at imødegå hans mantralignende påstand om, at medlemstallet falder, og »kirker er lukningstruede, og søndag efter søndag ender gudstjenester med messefald, fordi sognebørnene overhører kirkeklokkernes kald«.

Det passer ganske enkelt ikke. Medlemstallet er stabilt, procenten falder, men det gør den, fordi der er flere indbyggere end før med anden religiøs baggrund.

Videre hedder det i lederen: »At kirken har brug for en ny ordning er hævet over tvivl. Folkekirken kan ikke blive enig med sig selv, fordi den ikke har noget selv«. Men det er folkekirkens store styrke, at ingen eller alle kan tale på vegne af folkekirken. Det kan ikke være tilfældigt, at den såkaldte løfteparagraf, altså grundlovens § 66, der siger, at »Folkekirkens forfatning ordnes ved lov,« aldrig blev til noget.

Mørkemænd

»Hvad mener folkekirken eksempelvis om fosterdiagnostik, genmanipulation og senest vielse af homoseksuelle?« spørges der videre i lederen.

Den mener ingenting, eftersom folkekirken ikke er andet end dens medlemmer, og de har mange forskellige meninger.

»Derfor har mørkemænd i præstekjoler fået mulighed for i kirkens navn at skræmme endnu flere medlemmer ud med deres fortidige buldren,« hedder det videre. Vel har de da ej! Disse mørkemænd har altid været der, skal de nu i rummelighedens navn kyles ud?

Selv har jeg ingen problemer med eller teologiske argumenter imod vielse af homoseksuelle. Men proceduren har været helt forfejlet. I stedet for at afvente den juridiske afgørelse og så tage den derfra har kirkeminister Manu Sareen (R) nærmest brugt folkekirken som brækjern for sin ligestillingspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her