International kommentar

Europas uendelige gældskrise

For hver ny redningspakke forsøger EU’s ledere at bilde os ind, at nu er forudsætningerne bragt til veje for nødvendige reformer og økonomisk vækst i Sydeuropa – realiteten er, at der ikke er lys for enden af tunnelen, og at deres vision for morgendagen til forveksling ligner gårsdagens forpassede chance
Debat
27. april 2012

Ingen bilder sig vel ind, at den europæiske gældskrise er overstået?

Hidtil er alle Europas bestræbelser gået ud på at træde på bremsen og bekæmpe symptomerne: Alle sparer, tvangssparer eller prøver på at spare. Omkring de lande, der ligesom Grækenland er i fare for at styrte i afgrunden, opfører man ’brandmure’, og allerede dét billedsprog kunne være en nøjere granskning værd.

Grækenland har fået eftergivet for 107 milliarder euro gæld og har fået endnu en ’redningspakke’ på 130 milliarder. I praksis får landet dog udelukkende bevilget nye lån for at sætte det i stand til at betale af på de gamle. Grækenlands långivere betaler således penge til sig selv – først og fremmest til de store banker og forsikringsselskaber i Vesteuropa. Men også disse lån vil Grækenland formodentlig ikke kunne at tilbagebetale, hvorved Sorteper atter havner hos de europæiske (læs: overvejende tyske) skatteydere.

Politikerne vil vinde tid

Dette er ikke en dristig profeti, men en beskeden fremskrivning af processer, der allerede er i fuld gang. Forståeligt er det selvfølgelig, at politikere, der ønsker genvalg, hellere vil præsentere et gladere budskab, hvis urealistiske indhold, de håber, vælgerne ikke gennemskuer før efter næste valg. De europæiske politikere har her en fælles interesse. Derfor har de endnu en gang helliget sig dét, de gør bedst: at prøve at vinde tid.

Den tid vil de så bruge på at fremme den økonomiske vækst, der er krisens eneste udvej, men den ønskede vækst kan kun opnås igennem hvert enkelt lands egen indsats. Den overbevisning er muligvis korrekt, men gentages i al fald som et mantra af Europas førende politikere.

Spørgsmålet er: Er den også realistisk? Nogle gange får man det indtryk, at den politiske klasse har meget vage forestillinger om, hvordan økonomien reelt fungerer i flere sydlige og østeuropæiske lande. Og at sloganet om ’reformer’ eller ’vækst’ derfor ikke står for ret meget andet end ubegrundede håb og ønsketænkning.

Stor gældstiftelse i Østeuropa

Især i Østeuropa ser vi dilemmaet udfoldet med eksemplarisk klarhed. Da kommunismen faldt, blev den gamle økonomi slået ud. Hele industrier måtte lukke eller gå konkurs. Det skete hurtigt og forholdsvis smertefrit, fordi det, der blev produceret, var forældet, af for dårlig kvalitet, for dyrt og generelt meget ringere, end hvad der blev tilbudt fra Vesten.

Næsten fra den ene dag til den anden blev hele samfundets varesortiment udskiftet: fra tandpasta, margarine og hygiejnebind til køleskabe, sofaer og biler. Hertil kom også produkter, man aldrig tidligere havde kendt til. Alt kom fra Vesten. Kun en lille håndfuld indenlandske mærker overlevede, ofte som nostalgiske rekvisitter i udkanten af den nye hverdag.

For forbrugerne i Øst var dette skifte en ren velsignelse. I svimlende tempo gik man fra varemangel til overflod. Der var bare det problem, at man i Øst ikke havde penge til at købe varer fra Vest. Således blev østeuropæerne forsynet med generøse lån fra de nye kommercielle banker, der også kom fra Vesten. Men med så store kreditter havde hverken staten eller forbrugerne nogen erfaring. Resultatet blev flere økonomier i Øst, hvor der stadig produceres meget lidt, og som er bygget på en gyngende grund af stor gældsstiftelse. For store dele af det sydlige Europa er billedet det samme: En lille produktion, en ubetydelig eksport, et højt gældsniveau. I Sydeuropa blev euroen en paradoksal parallel til Murens fald.

For første gang fik man adgang til ’rigtige’ penge, og tilmed billige penge, som om græske Peloponnes eller spanske Extremadura lå et eller andet sted i Rhinlandet og var naboer til Bayern.

Pengene blev festet op

En sådan mulighed dukker sandsynligvis kun op én gang i livet. En lavine af kredit skyllede hen over Sydeuropa i de næste 10 år. Penge, der kunne have skabt grundlaget for en fremtidig, selvbærende økonomisk vækst, hvis de var gået til at investere i infrastrukturer, genopbygge statsapparatet, rydde op i hele industrisektorer eller satse på uddannelse. I stedet blev de festet op. I dag er alt, hvad der er tilbage af festen, et bjerg af gæld og et løn- og prisniveau, man ikke har råd til – i hvert fald ikke hvis man ønsker at overleve i den globale konkurrence.

Når nye penge nu følger gamle, får vi igen at vide, at disse vil bidrage til at skabe betingelserne for de nødvendige reformer og for ny økonomisk vækst i Sydeuropa. Men netop den chance er jo, hvad man har forpasset. Netop den mulighed ligger bag os, for dengang eksisterede der langt mere favorable betingelser, end nogen i dag ville turde drømme om.

Socialdemokraten Olof Palme mente, at løsninger – altså politik – var et spørgsmål om vilje, mens de for Karl Marx var ’indsigt i nødvendighed’. Men Bismarck var nok klogere, da han sagde, at politik er det muliges kunst – altså vi kun bør søge løsninger inden for feltet af, hvad der praktisk gennemførligt.

Selv en middelmådig økonom eller politiker kan udforme en fremragende plan til at løse Grækenlands økonomiske problemer, der har lige så ringe chance for at blive accepteret som den, der i Athen vil gøre forsøg på at bestille en tyrkisk kaffe. Tilbage står selve det eksistentielle spørgsmål for adskillige europæiske lande i nutidens globaliserede verden: Hvad skal de leve af i fremtiden? Ingen synes at kende svaret på det spørgsmål. Så meget står dog klart, at en hel livsstil må lægges om, og at ét land i højere grad end andre – Kina langt mere end Tyskland – er årsag til dette.

 

© Dagens Nyheter og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Økonomisk ansvarlighed (læs: besparelser) er en nødvendig forudsætning for (gen-) skabelse af vækst og jobs til de 24.550.000 arbejdsløse (Eurostat, EU-27 i februar 2012) i EU."

Umidddelbart lyder det besnærende og det er da også lykkedes beslutningstagere at bilde sig selv og en stor del af befolkningerne i det meste af den vestlige verden ind at det er ganske sandt.

Men faktisk er det ganske falsk: Europa er gennem en gigantisk koordineret spareøvelse godt i gang med at spare sig selv ud i slow-motion økonomisk selvmord ved effektivt at sørge for en stadig dybere afmatning af lavvækst og massearbejdsløshed.

Hvordan der så skulle blive skabt vækst og job gennem gigantiske besparelser taler man ikke så meget om og det er der én god grund til: Det virker ikke og det har vi vidst længe for det er prøvet før med ét sikkert resultat: afmatning.

Den rigtige løsning er tilsyneladende ikke så let at få øje på og den er lige omvendt:

"Skabelse af vækst og jobs til de 24.550.000 arbejdsløse (Eurostat, EU-27 i februar 2012) i EU er en nødvendig forudsætning for økonomisk ansvarlighed."

Europe’s Economic Suicide (by Paul Krugman):

http://www.nytimes.com/2012/04/16/opinion/krugman-europes-economic-suici...

Jens Lindgaard

Sikke noget vrøvl, der er ikke nogen krise bankfolk er bare ikke uddannet særligt godt. Vi andre har 10doblet formuen på politisk uduelighed.

http://www.kitco.com/charts/popup/au3650nyb.html

John Robert Parkins

The whole aim of practical politics is to keep the

populace alarmed and thus demand to be led to safety

by menacing them with a long series of dire scenarios

most of them imaginary!

Torben Knudsen

Vi står ifølge experter og kommentatorer ved afgrunden eller ved uoverstigelige bjerge af økonomiske problemer, som de valgte eliter daglig forøger med en bevidst strategi.
Det er så op til den enkelte, at overleve mentalt og finde livsværdier udenfor den uforståelige kapitalistiske finansverden og de misrøgtede statsfinanser. Fra eksperterne skal vi ikke forvente nogen form for positive meldinger.
Klar dig selv og find glæden udenfor disse dystre rapporter.
Det idelle liv ligger åbenbart lysår forude og indhentes formentlig aldrig. Imedens må vi klare os med nutidens elendige verdensøkonomer og statsmænd og kvinder.
Det gør vi så.

Søren Blaabjerg

Kort og godt. Dagens politikere er en skøn samling udueligheder, der snarest muligt bør sættes på porten, for de har - trods eal eventuel god vilje - intet at gøre godt med.

Jeg tror en af vejene til at få politikere, der er bedre kvalififeceret og mere troværdige som folkets sande repræsentanter, er at bypasse de politiske partiorganisationer og i stedet for gå over til at vælge personligt baseret på de enkelte kandidaters nøgternt bedømte holdinger og kvalifikationer. Samtidigt kunne man ønske sig en forfatningsreform, derblandt andet indebar, at der var direkte valg til de enkelte fagministerposter, i stedet for som nu, hvor tildeling af fagministerposter er et resultat af studehandeler partierne imellem.

Det bør også fremover være sådan, at forud for vigtige politiske beslutninger bør der altid obligatorisk være en offentlig (tv-transmitteret) høringsproces, hvor argumentationer og konsekvensberegninger af samtlige forskellige realistiske handlemuligheder lægges åbent frem og belyses uhildet af den til rådighed værende ekspertise på området.

Marianne Mandoe

Vorherrebevaresaltså....

EU er et af de MINDST gældsplagede områder i verden.
Hvis man tager gennemsnittet af gæld i de Europæiske lande så ligger vi langt under de områder vi plejer at sammenligne og med.
Så som USA og Japan.

Altså ligger vi ret godt i svinget selv om der er nogen der giver ondt af sig over at vi inden for EU rent faktisk hjælper hinanden for at bibeholde de forholdsvis stærke økonomiske position EU har.

Niklas Monrad

Det er i krisesituationer, man for alvor ser kvaliteten af de folkevalgte politikere. Deres største fornøjelse (og for mange deres eneste berettigelse) er at bruge og fordele en stadigt større del af BNP, så de kan blive genvalgt. Når de ikke længere er i stand til at strø penge ud til deres respektive målgrupper, har de ganske få strenge at spille på.

Det farlige ved af befinde sig i en sådan situation, hvor upopulære, men nødvendige politiske beslutninger udelades igennem længere tid, er, at populistiske og ekstreme holdninger vinder fodfæste. Det være sig højreradikale som venstreradikale holdninger.

Hvis man tror at det ene er at foretrække frem for det andet, har man intet forstået.

Steffen Gliese

Afskriv al gæld i herle verden og begynd på en frisk. Pengene er ingenting, varer og tjenesteydelser alt.

Jens Lindgaard

@Niklas
hvilken krise ?

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Ja, ligesom i andre spil, hvor spillerne blive nødt til at være enige om at rydde brædtet og starte forfra,
når spillet er gået i stå og er blevet mere indviklet, end nogen kan overskue.

Niklas Monrad

@ Peter,

Her har vi problemet med de lette løsninger, som populister gerne henfalder til. For du glemmer vist, at al den gæld du vil afskrive tilhører nogen, og hvis de aldrig fik deres penge igen, ville de ikke have nogen at låne ud, og alle ville gå mere eller mindre fallit.

Tror du at varer og ydelser kommer ud af den fri luft? Nej de kommer på baggrund af investeringer, som er foretaget på baggrund af fortjenester, som er skabt ved at låne penge og få dem til at yde mere end det man betaler for at låne dem (renten).

Det er ikke uden grund, at lande er så forhippede på at fylde milliarder af euro på bankerne i dag. Det er nemlig de penge, landende selv i fremtiden skal ud og låne af de selv samme banker. Med andre ord, tager du pengene fra bankerne, tager du samtidig pengene fra staterne. - Hvordan skulle de så kunne financiere deres budgetunderskud i fremtiden tror du? Hvor skal pengene til din folkepension komme fra, eller til at drive universiteter eller sygehuse?

Som i virksomheder, må de penge staten låne komme tilbage i form af indtægter der overstiger renten de betaler for lånene. Det kan kun komme fra landets borgeres fremtidige indkomst. Men hvis din befolkning er syg og uuddannet kan den ikke tjene penge og staten kollapser.

Det er ikke nogen løsning, at ansætte flere offentligt ansatte (ikke i det lange løb) for de skal jo have løn som betales af de penge, staten er ude at låne. Selvom staten skulle få 50% tilbage i skat, er der jo stadig 50% af lønnen, som skal financieres.

Steffen Gliese

Her er der jo tale om et umuligt spil, Lise Lotte Rahbek, hvor man forsøger at gemme på det, man ikke kan gemme, nemlig tid. Det økonomiske system er det mest udprægede udtryk for dødsangsten, hvor al den energi, man har forbrugt, forsøges gemt til senere. Men når broen er bygget, giver det kun i økonomisk abstraktion mening at tjene 'udgiften' ind senere - sket er sket, når sandheden skal frem.
Det eneste, vi har ud af værdiophobningen, er, at værdien af menneskers arbejde hamstres af en lille overklasse, og det er vist det, der er formålet med systemet og grunden til, at de kæmper så kraftigt for at bevare det.

Steffen Gliese

Nej, Niklas Monrad, de kommer i kraft af nogens manuelle indsats.

Jens Lindgaard

@Niklas

Du virker fornuftig vil du ikke knytte en kommentar til denne kurve ?

http://www.kitco.com/charts/popup/au3650nyb.html

Jens Lindgaard

@Alle

Er der slet ikke nogen der undrer sig over denne kurve ?????

http://www.kitco.com/charts/popup/au3650nyb.html

Steffen Gliese

Niklas Monrad, budgetunderskud forekommer først og fremmest på grund af det finansielle system, vi har stillet op, som muliggør armod midt i overfloden.
Problemet bliver mere og mere tydeligt: konkurrence mellem stater - om hvad? - fører til udbredt fattigdom i dele af verden, der burde kunne mere end brødføde sig selv.

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Det er nødvendigt for mig - og sikkert også for mange andre - at tænke udenfor/ovenfor/rundt om detaljerne i
hvem der skylder hvem hvilke penge på verdensplan, og hvor mange renter de løber op i, og hvem der skal producere hvad for at optjene merværdi til renterne, som skal betale af på gælden af penge, som man har lånt engang, hvor man mente at skulle bruge penegen,
på grund af omstændighedr, dom ikke længere er relevante,
for hvis man fortaber sig i det, så er man.. fortabt.

Tanken om at slette alt gæld er så befriende, at den sætter det store mikado-spil af gæld og renter og evig evig finansial vækst i perspektiv.
Og det er godt. :-)

Jens Lindgaard
Steffen Gliese

Jens Lindgaard, der er to årsager til stigende guldpriser: 1) dødsangst, der fordrer noget fast (ha-ha) i livet at klynge sig til, og dér er vægtfylden i guld jo noget af det fasteste, man har; 2) ikke noget fornuftigt at bruge penge på, fordi konkurrence mellem lande forhindrer de fælles internationale initiativer til at sikre bedre fordeling af det, der skal sikre livsgrundlaget.

Jens Lindgaard

@Peter

Bare vi kan blive enige om det ikke ligner en krise, men snarere noget bankfolk og politikere enten ikke ved eller ikke vil sige ?

Steffen Gliese

Jens Lindgaard, hvordan skulle der kunne være en krise, når markederne bugner af varer?

Niklas Monrad

Tja Jens, prisen på guld er der mange interessante diskussioner omkring.

Den havde en moderat stigningsgrad indtil 2007, hvorefter stigningsgraden er øget betydeligt.

Der er flere forklaringer. For det første har al den QE (quantitative easing = løssluppen pengepolitik i USA) resulteret i negativ realrente og samtidig gjort mange nervøse for fremtidig inflation. Da guld anses som inflationssikring er mange penge gået den vej.

At aktiekurserne har gennemgået de rutcheture de har, mens guldet et steget næsten konstant har naturligvis flyttet endnu flere penge og skabt en selvforstærkende effekt.

Vi var så tæt på total kollaps (der er mange, som ikke har nogensomhelst ide om det kaos verden ville være blevet kastet ud i, hvis ikke man havde grebet til alle de rednings tiltag man gjorde i 2007 og 2008) at mange ville sikre sig et mindstemål af noget, som i 5000 år har stået som symbol på værdi. De har også købt guld.

Kina, Korea, Rusland og mange andre nye markeder har søgt at frigøre sig fra total afhængighed af USD og har diversificeret til bl.a guld.

Prisen på at udgrave et gram guld er steget relativt meget de seneste år, fordi de let tilgængelige og store forekomster er opdaget og udnyttet.

Man kan sige hvad man vil om det "barbariske" guld og at det i virkeligheden er værdiløst (i modsætning til sølv og platin for eksempel, som begge bruges industrielt), men så længe alle verdens stater akkumulerer guldreserver, er det nok en rimelig antagelse, at det også i fremtiden vil anses som værdifuldt ...

Jens Lindgaard

Ja netop, der er noget vi ikke får at vide.

Jens Lindgaard

Man skal jo ikke være specielt intelligent for at kunne regne ud at der ikke ville være en krise hvis bankfolk osv havde investeret i guld. Hvorfor vidste de ikke det ? Jeg var ikke i tvivl. Og jeg er dum som en dør, det får jeg at vide hver dag herinde.

Niklas Monrad

@ Peter

Du spørger: "hvordan skulle der kunne være en krise, når markederne bugner af varer?"

Det er fordi du tænker for kortsigtet. Det svarer lidt til at sige som 30årig, "hvorfor skulle jeg tænke på pension og helbred nu, jeg har da aldrig været sundere eller tjent flere penge end jeg gør nu ..."

Steffen Gliese

At tro, at man kan deponere værdien af faktiske handlinger i et grundstof må siges at væe en livsløgn af karat.

Jens Lindgaard

@Peter

Ja 24karat, min pointe er at det er svært at kalde det en krise ?

Steffen Gliese

Øh, nej, Niklas Mondrad, for der er intet, der reelt vil stoppe mængden af varer, sålænge folk har brug for dem. Varetproduktion er siden oldtiden foregået på trods af akpitalophobning.

Steffen Gliese

Hvorfor er der så mange ledige hænder, når det store arbejde med at udvikle og opføre værker til den energiproduktion, vi henter ud af elementernes rasen, ikke er kommet længere?

Niklas Monrad

@ Peter,

Det er grundlæggende økonomisk viden, at den menneskelige arbejdsindsats kun udgør en del af varers og ydelsers værdi, der indgår adskillige elementer.

Det at blive klippet, for eksempel. Der betaler du dels for frisørens tid, dels for frisørens uddannelse, dels for huslejen frisøren skal betale, dels for det el, varme og vand frisøren forbruger, dels for de produkter frisøren bruger, dels for de skatter frisøren skal betale, dels de renter frisøren skal betale for de lån han har, som han har indrettet sin salon for, osv osv.

Den samme opremsning ville man kunne gøre for hvert eneste produkt og hver eneste tjeneste du kan forestille dig.

Deraf ser du let, at din kommentar om at varer og ydelser "kommer i kraft af nogens manuelle indsats" er en meget begrænset sandhed ...

Jens Lindgaard

@Niklas

I så fald må der være tale om en automatisk klipning.

Søren Blaabjerg

Den her snak frem og tilbage minder mig foruden Ludvig Holbergs komedie "Den politiske kandestøber" om en udtalelse Winston Churchill engang kom med: "Det bedste argument der taler imod demokratriet, er en 5 minutters samtale med en gennemsnitlig vælger".

Det, der er tale om her, men er yhyre svært at forstå, endda for eksperter, er,l at penge jo i grunden er magiske størrelser, der blandt andet styres af nogle særdeles uhåndterlige størrelser, såsom "tillid" og "optimisme", diverse "bobler" osv. Hvis f.eks. tilliden til penges værdi og til bankernes soliditet svigter, så har vi en farlig situation med hyperinflation, massevis af børskrak og truende massarbejdsløshed som konselvens, især hvis statens spareiver vokser med faldende skatteindtægter osv. osv.. Der er tale om alt andet end simpel købmandsregning. Tanken om at slette al gæld er måske fristende umiddelbart, men også ret barnagtig, for den betyder jo samtidigt at man sletter alle formuetilgodehavender, og hvem har lyst fremover til at yde kredit, hvis man risikerer aldrig at se en øre af de penge, man i god tro har lånt ud, dvs. investeret og sat ind på konti i banken?

Steffen Gliese

Hvis vi griber ind et tilfældigt sted i den absurde række: lægen betaler for at blive klippet hos frisøren, der betaler skat, så lægen kan få sin løn for at behandle frisøren for sine skavanker. Selvfølgelg er pengenes funktion at sikre folk andel i livsgrundlaget for det, de gør! Det er banalt - problemet er, at pengene gøres til mere end et bekvemt middel til udveksling af disparate værdier.

Jens Lindgaard

@Søren

Ja det er da helt utænkeligt at man skulle spare op og betale for de varer man ønsker sig.

Niklas Monrad

@ Jens,

Tja, man kunne sige det samme til regeringer: spar op til de velfærdsydelser I vil give befolkningen, istedet for som i dag at gå ud og låne og lade fremtidige generationer betale gildet. Hvor mange stemmer tror du der vil være i det?

Niklas Monrad

Det er jo netop i de tilfælde, hvor man kan skaffe sig end højere værdi end de renter man betaler, at det er forsvarligt at låne. Derfor er det ofte forsvarligt at låne til investeringer, men derimod ikke til forbrug.

Jens Lindgaard

@Niklas

Jeg refererer ikke til magtvedholdenhed eller "pøblens intellekt" men til et holdbart og reelt system. 2 modsat rettede kræfter.

Steffen Gliese

Hele debatten viser, hvor svært det er at tænke til ondets rod, som er den manglende tillid mellem folk, men også det manglende blik for 1) hvad der er nødvendigt, 2) hvad der er unødvendigt.

Jon Rosengren

@Marianne Mandoe

Du har ret, Japan og USA har "mere gæld". Men der er et par store forskeller som gør at vi i EU har større problemer.

Japan har verdens største gæld, men samtidigt har Japanerne verdens største opsparing. Det vil sige, den Japanske gæld er til det japanske folk.

Japan har også, præcis som USA en valuta de selv kan styre, så det er de facto umuligt for dem at gå i konkurs de kan devaluere sig ur kriserne, som Sverige gjort i lang tid eksempelvis. Den muligheden har Grækenland ikke da de ikke kontrollerer sin egen valuta.

Og til alle jer der siger at man ikke kan spare sig ud af krisen.... vi har prøvet at smide gode penge efter dårlige siden 2007 og hullet bliver bare dybere. Nu skal det strammes op, det er den eneste muligheden. Ja, krisen bliver måske dybere, men så kan den også være overstået på 6 måneder i stedet for 20 år.

Se på Island og lær. Giv fingeret til bankerne og politikerne.
http://theageofvolcanoes.files.wordpress.com/2011/01/iceland-petition-op...

Steffen Gliese

Jamen, Niklas Monrad, det er jo i den tankegang, at vi allerede er ude på skråplanet! Velfærdsydelser koster ingenting, bortset fra tid.

Niklas Monrad

Det er også derfor det er så farligt for lande når renten går op; de skal betale mere for en fremtidig værdi som forbliver den samme. Hvis den frentidige værdi i forvejen var lidt lavere end renten man betaler, øges den forskel naturligvis, med øget fremtidigt underskud som følge.

Det er den negative spiral man forsøger at stoppe ved diverse krisetiltag i verden i dag.

Jens Lindgaard

@Niklas

Du refererer konstant til det faktum at man skal låne, hvoraf kommer "gældskrisen" hvis ikke af lån. Hvorfor er det så svært at forestille sig et samfund hvor det er en dyd at betale for det man ønsker.

Jens Lindgaard

Der er ikke nogen krise, der er et guldboom.

Niklas Monrad

@ Peter,

Du kan blive ved med at drømme om en tilstand, som ikke er reel.

Du skal bare være klar over, at hvis du tager beslutninger baseret på en forestillingsverden som ikke eksisterer, skal du ikke forvente, at de får et brugbart resultat i den rigtige verden.

Niklas Monrad

@ Jens,

Der er gode lån, og der er dårlige lån. Kommer det som en overrraskelse for dig?

Lise Lotte Rahbek

@Søren Blaabjerg
Tanken om at slette al gæld er måske fristende umiddelbart, men også ret barnagtig

Tak for komplimenten. :-)
Jeg nyder den opfattelse, at verden slet ikke er så kompliceret endda.
Hvad skulle vi barnlige sjæle ellers stille op med os selv, mens verdens kloge mænd (m/k) fortæller os om alt det, som vi er for naive til at forstå.

Jens Lindgaard

@Niklas

Nej men det ser ud til det er kommet bag på den vestlige verden.

Jeg har tjent på på lånetorsk, netop fordi det ikke kom bag på mig.

Niklas Monrad

@ Lise Lotte,

Hvad man skulle stille op?

Tja, man kan jo undre sig over, at folk glædeligt fremkommer med løsningsmodeller på økonomiske problemer de ikke kan gennemskue. Mennesker med samme vidensniveau om biler, ville næppe fortælle mekanikeren, hvordan han skulle reparerer deres bil ...

Jens Lindgaard

@Niklas

Du kan jo holde et foredrag om "gode lån"
Så træder jeg på bremsen inden du kører galt.

Sider